En smag for magt

Da revolutionen endeligt kom, var jeg en af de første der sluttede mig til Græsrodskorpset, som udgjorde revolutionens væbnede styrker. Vi kæmpede fra hus til hus, fra gade til gade, fra kvarter til kvarter og fra by til by. Inden længe havde vi rejst revolutionens røde faner over stort set alle danske byer. Nu var det tiden kommet til at konsolidere magten og sikre revolutionens bæredygtighed, ved en gang for alle, at få renset landet for kontrarevolutionære elementer.

Jeg valgte mig frivilligt, til at lede en af de mange små interimistiske lejre, der blev oprettet over hele landet. Jeg fik tildelt distrikt Brøndbyøster, hvor Det Revolutionære Råd havde taget kontrollen med de lokale industrikvarterer. Der var ikke mange midler at rutte med, så jeg måtte tage til takke med hvad jeg selv kunne finde i lokalområdet. I løbet af et par uger var jeg klar til at modtage min første fange.

Jeg har sommerfugle i maven, men på den gode måde. Jeg er klar til at gøre det der må gøres, og sandt at sige har jeg set frem til det. Ikke blot for at tjene revolutionen, og få testet om min straffefacilitet fungerer efter hensigten, men også fordi jeg er nysgerrig på det der skal ske. Hvordan mon fangen er som person? Hvordan vil fangen opføre sig? Hvordan vil fangen forholde sig til det der skal ske med vedkommende? Det der skal ske er grusomt, det er jeg godt klar over, men også spændende.

Jeg er ved at tabe underkæben, da fangen bliver ført ind i straffefaciliteten. For det første er det en kvinde, for det andet er hun både yngre og smukkere end jeg havde turdet håbe på, og endeligt er hun splitternøgen, bortset fra et par højhælede sko. Hun er høj, slank, velproportioneret, har langt kastanjefarvet hår og yndige gråblå øjne. Jeg føler det, som om jeg lige har vundet i lotteriet. Jeg er så befippet, at jeg hilser på hende, på den eneste måde jeg er vant til at hilse på. Jeg gør honnør. Hun ser lidt overrasket på mig. Jeg tager hurtigt hånden ned. Hun er jo civil og tilmed forræder.

’Øh, hvad foregår der her’ Spørger hun, tilsyneladende lige så betuttet som jeg er. Hendes stemme er behagelig og klangfuld, selv om hendes nervøsitet skinner tydeligt igennem. Den kriblende fornemmelse i min mave tager til. ’Har de ikke fortalt dig det?’ Spørger jeg. Hun ryster på hovedet. Jeg er overrasket, men mest positivt. Så tilfalder det jo mig, at skulle informere hende om hendes skæbne. Plus at hun så ikke har haft tid til at forberede sig mentalt på det der skal ske, så jeg vil kunne iagttage hendes umiddelbare reaktion.

’OK, men før vi går videre, skal du lige have dem her på.’ Siger jeg og fæster to læderremme med låse om hendes håndled. Hun gør ikke modstand. ’Hvorfor? Jeg mener, hvad skal det her gøre godt for? Og hvorfor skal jeg være nøgen?’ Spørger hun, mens hun ser lidt overrasket ned på læderremmene. ’Du vil ikke gøre mig fortræd, vil du? Jeg har ikke gjort noget galt.’ Jeg smiler. ’Hvad hedder du, søde?’ Spørger jeg. ’Og hvor gammel er du?’

’Jeg hedder Sara Jaegersdahl, og jeg er 18 år.’ Svarer hun. Da går der et lys op for mig. Hun må være datter af kapitalisten Morten Jaegersdahl, en af dem der støttede regeringen i kampen mod revolutionen. Så er det derfor, at Det Revolutionære Råd har sendt hende til mig. Igen smiler jeg. Mit smil gør hende tydeligt mere nervøs. ’Jeg vil altså gerne have mit tøj på.’ Mumler hun. ’Og så vil jeg gerne hjem.’

’Vi to skal være her et stykke tid, søde, så prøv at slappe lidt af.’ Siger jeg, med den blødeste stemme jeg formår. ’Om lidt sætter jeg et par remme om dine lår og låser dine håndled fast til dem. Hvis du har lyst til at onanere lidt først, så gør det nu.’ Sara ser på mig med et både skræmt og målløst udtryk i ansigtet. ’Onanere?’ Hvisker hun efter et par sekunders tavshed. Jeg smiler atter. ’Ja, søde, det er en god måde til lige at tage den værste nervøsitet.’

’Du er officer i Græsrodskorpset, er du ikke?’ Hvisker hun med så lavmælt stemme, at jeg kun lige kan høre det. Jeg nikker. Angsten i hendes blik intensiveres. Det får det til at krible endnu mere dejligt i min mave. Hun er bange for mig, det er tydeligt. ’Jeg beder dig, jeg har ikke gjort noget galt.’ Hvisker hun. ’Jeg har ikke noget med hverken regeringen eller revolutionen at gøre, jeg er bare en helt almindelig pige der passer sit gymnasiestudie. Vil du ikke nok lade mig gå?’

’Det er desværre ikke en mulighed.’ Siger jeg, idet jeg sætter remmene om hendes lår og løser hendes håndled fast i dem. Da jeg bukker mig ind mod hende, kan jeg ikke lade være med at bide mærke i, at hun har et smukt skræv. Hendes skamlæber er små, fine og glatbarberede, og hun har en lille, veltrimmet stribe hår på hendes skamben. Jeg nyder hendes ungdommelige skønhed, og det faktum, at jeg kender hendes skæbne og hun ikke gør det. Det giver mig en dejlig følelse af magt.

’Men jeg… men jeg…’ Mumler hun, mens hun ser ned på sine fastlåste håndled. Så tager hun en dyb indånding og ser op på mig. ’Det her handler om min far, ikke?’ Jeg nikker. ’Jo, det gør det nok. Sandt at sige ved jeg det ikke. Det er ikke min beslutning. Jeg handler efter ordrer fra højere sted.’ Siger jeg. Angsten i hendes blik får selskab af desperation. Hun synker en klump, mens hun ryster opgivende på hovedet.

’Vend dig om.’ Siger jeg. Hun adlyder uden protester, men hendes bevægelser er langsomme og uentusiastiske. Det er næsten som om, hun er ved at fatte hvad det er der sker. Jeg betragter hendes ryg og røv med stor nydelse. ’Du er en smuk, ung kvinde. Sara.’ Konstaterer jeg. ’Du har en utroligt smuk og velproportioneret krop. Du er… meget tiltalende… rent fysisk.’ Sara svarer ikke, men jeg kan høre, at hun trækker vejret nervøst. ’Hvad vil du med mig?’ Hvisker hun.

’Det handler ikke om hvad jeg vil.’ Svarer jeg. ’Jeg handler på ordre direkte fra Det Revolutionære Råd.’ Da Sara høre det ord, udstøder hun et skræmt klynk. ’Jeg er jo bare en helt almindelig pige!’ Snøfter hun. ’Jeg kan ikke tage ansvaret for min fars handlinger! Jeg støtter revolutionen. Ja, det er sandt! Jeg ønsker også et grønnere og mere lige samfund, jeg abonnerer ikke på min fars kapitalistiske holdninger!’

’Det betyder desværre intet. Beslutningen er truffet.’ Siger jeg. Hun vender sig skræmt mod mig og sender mig et blik, så fund af desperation, som jeg aldrig har set det før. Den dejlige kriblende fornemmelse i min mave spreder sig ned i mit underliv. Det føles fantastisk. Den unge pige er stiv af rædsel. Hvad mon jeg kan bruge denne angst til? Bare tanken ophidser mig enormt.

’Du syntes jeg er smuk, ikke?’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun synker en klump. Så fortsætter hun, nervøst og med skælvende stemme. ’Hvis jeg… slikker dig… vil du så… vil du så ikke nok lade mig leve?’ Hendes desperate ord sender en bølge af ophidselse gennem min krop. Pludseligt kribler det over det hele og jeg kan mærke en vidunderlig varme mellem mine ben. Jeg har lyst til at mærke hendes smukke læber og hendes smidige tunge mod mit køn.

’Det er din eneste chance, søde. Heldigvis tænder jeg virkeligt på dig.’ Hvisker jeg, idet jeg trækker mine shorts ned. Jeg har ikke trusser på og den kolde luft i straffefaciliteten føles fantastisk mod mine varm, våde, opsvulmede skamlæber. Sara skuler nervøst mod mit skræv, men slår næsten øjeblikkeligt blikket ned.. Hun trækker vejret dybt og en fumler nervøst med fingrene. Det er tydeligt, at hun ikke har slikket en pige før, og tanken om at skulle gøre det, kræver en del overvindelse for hende.

’OK, jeg vil ikke lyve for dig, Sara. Du fortjener i det mindste, at jeg er ærlig.’ Siger jeg. Jeg har lyst til hende, men ikke på den her måde. ’Jeg har ordre på at henrette dig. Og den ordre har jeg tænkt mig at udføre, uanset hvad du gør. Hvis du slikker mig, vil jeg give dig en time længere at leve i. Mere kan jeg ikke gøre.’ Sara klynker opgivende. ’Åh gud. Åh gud. Det kan ikke være sandt, fuck, fuck det her.’ Hulker hun.

’Nej… jeg kan ikke.’ Hvisker hun, idet hun ser mig ind i øjnene. ’Du er meget smuk, men jeg har ikke prøvet at slikke en pige før, og jeg har ikke lyst til, at min første gang skal ske under tvang.’ Jeg nikker. ’Jeg forstår, søde. Men det vil ikke blot være din første gang, det vil være din sidste- og ikke mindst eneste gang.’ Siger jeg. ’Så vil du prøve det, før dit liv slutter, eller vil du ikke?’ Hun ryster på hovedet. ’Give min bøddel nydelse? Nej. Nej tak!’

’Hvis du ikke har lyst til at slikke mig, så er det helt OK. Men jeg skal nok få nydelse af din død, søde, det behøver du ikke bekymre dig om.’ Siger jeg, idet jeg fører en hånd ned til mit spændte skræv. Der går bølger af nydelse gennem min krop, i samme øjeblik mine fingerspidser møder mine opsvulmede skamlæber. Gud hvor er jeg liderlig. Jeg havde forventet, at det her ville være interessant og… pirrende… men jeg havde ikke forventet, at jeg ville tænde så voldsomt på det.

’Åh gud, du nyder det her! Du nyder, at du skal slå mig ihjel! Hvad er du for et menneske?’ Udbryder Sara. ’Jeg er det menneske, som skal tage livet fra din unge, smukke, dejlige krop, søde.’ Hvisker jeg ophidset. ’Jeg er det sidste menneske, du skal møde på livets vej, jeg er det menneske, der skal bevidne de sidste smertefulde minutter af dit liv.’ Sara vrider sig, idet en forpint grimasse forvrider hendes ansigt. ’Minutter!?’ Gisper hun rædselsslagent. ’Åh gud, hvordan skal jeg dø?’

Hun har ret. Jeg nyder det her. Jeg nyder hvert sekund. Jeg nyder hendes angst, hendes rådvildhed, hendes desperation. Jeg nyder at skrælle lag efter lag af hende, efterhånden som jeg afslører den grusomme sandhed, og jeg nyder at betragte hendes reaktion, i takt med at hendes grufulde skæbne afsløres for hende. Det er en fantastisk magt jeg har over hende, en berusende, ophidsende magt.

Jeg smiler. ’Min opgave lød på, at gennemføre henrettelserne med et absolut minimalt ressourceforbrug.’ Siger jeg stolt. ’Så jeg har bygget denne lille facilitet af genbrugstræ, lige ved siden af en stålfabrik. Når jeg trækker i håndtaget, der ovre ved døren, bliver der åbnet en luftkanal mellem skorstenen fra fabrikkens kulovne, og luftspjældet oppe i loftet.’ Sara vender sig bort fra mig. Hun brøler i rædsel og desperation, mens en enlig tåre trækker en mørk stribe af mascara ned over hendes smukke kind.

’Åh gud, nej. Jeg vil blive kvalt. Langsomt. I kan ikke gøre det her mod mig! Jeg vil ikke dø! Ikke nu! Ikke sådan her!’ Hulker Sara, idet flere tårer gør det første selskab. Jeg lader hende græde. Hun er smuk når hun græder, og jeg nyder at se hende i sine følelser vold. Det er så grusomt og hjerteskærende, og samtidig så smukt og ophidsende, at synet ligesom omfavner hele spændet af menneskelige følelser. Det er et fantastisk drama, som jeg kunne se på hele dagen.

Pludseligt ser hun ned på remmene om hendes håndled med vrede i blikket. ’Jeg stolede på dig! Du sagde ikke, at du ville dræbe mig, så havde jeg aldrig ladet dig sætte dem her på mig!’ Jamrer hun, mens hun flår i remmene med alle sine kræfter. Hun får dog absolut intet ud af det. De er lavet til at fiksere mennesker der er langt stærkere end hende. Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet.

’Jeg er jo ikke idiot, søde. Havde jeg sagt, at jeg ville slå dig ihjel med det samme, havde du jo kæmpet imod med alt hvad du har i dig. Har jeg ikke ret?’ Siger jeg spøgefuldt. Hun fnyser frustreret og flår lidt mere i stropperne. Det eneste hun får ud af det, er ømme håndled. Efter et halvt minuts tid giver hun op og ser over på mig med rædsel i øjnene. ’Nej, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø!’ Vræler hun af sine lungers fulde kraft.

’Men det skal du, søde, og der er ikke en skid du kan gøre ved det!’ Klukker jeg, idet jeg tager fat i hende og tvinger hende ned på gulvet. Hun skriger, da jeg presser hende ned på ryggen og tager fat i hendes ben. Hun sparker, vræler og vrider sig, men jeg får sat de sidste læderremme om hendes ben og spænder dem så stramt de kan. Så forsøger jeg at tørre tårerne væk fra hendes kinder, men får blot striberne tværet ud til et par mørke plamager.

Jeg rejser mig og ser ned på hende. Hun ser så lille og sårbar ud, det kære pus, og hun stirrer op på mig med øjne der er vanvittig af rædsel. ’Så er du klar, søde. Det er tid til at sige farvel til livet. Prøv at dø med en smule værdighed.’ Siger jeg. Sara brøler. ’Nej, stop, jeg vil ikke dø! Jeg vil gøre hvad som helst, jeg beder dig, hvad som helst! Skal jeg slikke dig? Jeg vil gøre det, bare du ikke slår mig ihjel, jeg beder dig, jeg beder dig!’

’Desværre, søde, det er for sent nu. Alting er for sent nu.’ Siger jeg og træder igennem døren ind til kontrolkammeret. Jeg kan stadig både se og høre Sara gennem glasdøren, og jeg nyder hendes gråd, tiggen og jamren, mens jeg kæler for mit opsvulmede skræv. Jeg er tæt på at komme, men jeg holder igen, da jeg ikke ønsker at få orgasme, før det kære pus forlader denne verden.

Sara kan også tydeligt se mig gennem glasdøren, og hun stirrer op på mig med store, rædselsslagne øjne. Hun ser min ophidselse, hun ser mig kæle for mit skræv og mine bryster, mens jeg nyder hendes afmagt og ydmygelse. Blot tanken om, hvad der går igennem hovedet på den kære pige, mens hun ligger der og stirrer op på sin bøddel, fylder både min sjæl og krop med nydelse. Jeg fører langsomt min venstre hånd ned mod håndtaget, der vil udløse den dødbringende udstødningsrøg. Sara brøler. Hun kan se både min hånd og håndtaget. Hun skriger som et dyr, da jeg trykker det i bund.

Et kort øjeblik sker der intet. Så kommer der en summende lyd fra spjældet i loftet, da det langsomt åbner. Sara ser op på det. Den mørke røg fra fabrikkens skorsten siver langsomt ned gennem spjældet. Sara ser skiftevis op på røgen og over på mig, mens hun tigger og beder mig om at lukke spjældet igen. Jeg ignorerer hendes bønner, men fokuserer på og nyder desperationen i hendes stemme og hendes øjne, mens jeg langsomt masturberer.

Sara vrider sig på gulvet og sparker med benene, men hun kan hverken rejse sig eller røre sig ud af flækken. Hun kan kun skrige og se til, mens røgen stille og roligt siver gennem spjældet og lægger sig som en mørk tåge under loftet, en tåge der langsomt breder sig ned mod Saras nøgne krop. ’Stop nu, jeg vil leve, jeg vil gøre hvad som helst, hvad som helst, hører du? Jeg vil ikke dø, ikke nu, ikke sådan her! Nåde, vis nu nåde, jeg beder der!’ Vræler Sara i tilsyneladende uendelig strøm af bønner.

Røgen breder sig stille og roligt ned mod Sara. Hendes vrælende og klynkede bønner tager til i styrke. Så bliver hun pludseligt tavs. Jeg kan se på det forpinte udtryk på hendes ansigt, at hun holder vejret, for at undgå at få røgen ned i lungerne. Jeg kan også se, at hun godt ved at det er fuldstændigt nyttesløst. Hun udskyder blot det uundgåelige nogle få minutter. Hun brøler i frustration, da hun ikke længere kan holde vejret, og må suge den tunge, forurenede røg ned i lungerne.

Sara hyler, hoster, sprutter og hulker, da røgen fylder hendes lunger. Friske tårer pisker ned af siden af hendes ansigt og trækker sorte streget fra hendes øjne til hendes øre. Hun kæmper dog videre. Ind i mellem prøver hun at holde vejret, men hun klare det kun ti-tyve sekunder ad gangen, så må hun atter gispe efter vejret og trække den dødbringende røg ned i lungerne. Hver gang tager hendes desperation og rædsel til.

Synet af den unge, smukke, dejlige pige, der ved hun skal dø, men alligevel kæmper en desperat og fuldstændig udsigtsløs kamp for livet, er for meget for mig. Jeg kan ikke holde igen. Jeg giver los og masturbere af alle kræfter. Der går ikke mange sekunder, før jeg brøler om kamp med Sara. Hun i smerte og frustration, jeg i ekstatisk nydelse. Så kommer orgasmen. Den er voldsom, som en granateksplosion, men samtidig varm og silkeblød. En ufattelig følelse af lykke og velvære fylder hele mit væsen.

Jeg sukker dybt af nydelse og trækker vejret dybt ned i mine lunger, mens jeg nyder orgasmens efterglød. Sara, på den anden side af glasdøren, nyder ikke ligefrem at trække vejret. Hun ved, at hvert eneste åndedræt bringer hende tættere på døden, og hun kæmper imod af alle kræfter. Hun må da vide, at det er nyttesløst. Hun må da vide, at hun kun forlænger smerten. Alligevel kæmper hun for hvert eneste sekund.

Tyk røg fylder nu hele rummet. Sara gisper, hoster, hakker og vræler. Hun lyder mere som et dyr, end som et menneske. Tårerne pisker ud fra hendes øjne, savl sprutter fra hendes mund og løber ned over hage og kinder. Hendes bevægelser er ukoordinerede og spastiske, som om hun er ved at miste kontrollen over sin krop. Jeg kan kun forestille mig, hvad der foregår i hendes krop og hendes sind. Jeg gyser frydefuldt ved tanken.

Er Sara, den søde, unge gymnasiepige, om stadig derinde et sted? Eller er hun blot et fjernt minde, fortræng af smerte og rædsel? Husker hun stadig hvem hun er, eller fylder smerten og rædslen hele hendes væsen? Tanken fascinerer mig. Er det Sara, som ligger der og er ved at dø, eller er det blot en krop, der ikke længere kan kaldes et menneske? Er Sara allerede død, selv om hendes krop lever?

Saras sparken og spjætten bliver stadig mere sporadisk, spastisk og krampagtig. Pludseligt løfter hun hovedet op og banker det ned i gulvet. Er det blot musklerne i hendes hals der er gået i krampe, på grund af iltmangel? Er det et udtryk for ren frustration? Eller prøver hun at gøre en ende på sin egen lidelse, ved at prøve at slå sig selv bevidstløs? Så, nu gør hun det igen. Og efter et par sekunder, endnu engang! Hun banker hovedet ned i gulvet, igen og igen, mens hun hvæser som et dyr!

Jo, hun har opgivet kampen for livet, hun har erkendt, at det er slut, hun prøver aktivt at gøre en ende på smerten! Det brænder atter mellem mine ben, og jeg begynder at masturbere igen, mens Sara banker hovedet ned i gulvet, igen og igen og igen. Hendes bevægelser bliver langsommere, hendes krop er ved at give op. Hun bruger alle sine kræfter på at banke hovedet ned i gulvet, og det ser ud som om, hun langsomt bliver mere og mere groggy. Jeg ved dog ikke, om det er fordi hun banker hovedet ned i gulvet, eller om det blot skyldes, at hun indånder den iltfattige og forurenede udstødningsrøg.

Efter nogle intense minutter, har Sara ikke længere kræfter, vilje, eller åndsnærværelse til at kæmpe længere. Hun ligger fladt på sin ryg, mens hendes ben, arme og fingre dirrer, i små, sporadiske kramper. Pludseligt ser jeg noget, der får min ophidselse til at stige til nye højder. En stråle urin står ud fra hendes yndige skræv! Hun er ved at give slip. Ja, hun er ved at give slip på sig selv, på sin krop, på selve livet!

Jeg brøler i den mest vidunderlige, intense, fantastiske orgasme jeg nogensinde har oplevet i mit liv, mens de sidste dødskramper løber gennem Saras unge, dejlige, døende krop. Da jeg pruster, stønner og hiver efter vejret, mens orgastiske bølger af nydelse eksploderer gennem min krop, ser jeg de sidste krampetrækninger ebbe ud. Sara dør, i samme øjeblik min orgasme når sit absolutte højdepunkt!

Mine ben føles som spagetti og jeg må støtte mig til dørkarmen, for ikke at dejse omkuld. Jeg rykker håndtaget op, så indstrømningen af den dødbringende røg stopper. En udsugning starter og efter et par minutter er rummet tømt for røg. I mellemtiden har jeg nydt orgasmens efterglød og genvundet kontrollen over min krop. Jeg åbner glasdøren og træder ind til Saras døde krop.

Der lugter stadig af røg i rummet. Det er ubehageligt, men intet imod hvad Sara måtte have oplevet. Jeg stirrer fascineret ned på hendes døde krop. Hun er død, men stadig ufatteligt smuk. Urin løber ned af indersiderne af hendes lår, og spreder sig i små striber ud langs revnerne imellem gulvbrædderne. Hendes øjne er lukkede, og hendes ansigtsudtryk nærmes fredfyld, selv om de mørke striber af tårer og savl fra hendes øjne og mund vidner om den grusomme dødskamp hun har gennemlevet.

Jeg er meget tilfreds med henrettelsen af min første fange. Straffefaciliteten fungerede efter hensigten, og det var helt fantastisk, at opleve Saras død. Jeg glæder mig til at modtage næste fange, så jeg kan sammenligne vedkommendes reaktion og dødskamp med Saras. Måske vil jeg skrive en bog om henrettelser, når jeg har dræbt nok til at have en solid erfaringsbase og tilstrækkeligt statistisk grundlag. Hvis Det Revolutionære Råd da vil tillade det. Men den tid, den fornøjelse. Indtil videre vil jeg bare tage en henrettelse ad gangen, og nyde den magt, Det Revolutionære Råd har givet mig.

Reklamer

Fødselsdagsgaven – skal, skal ikke

’Hallo? Hvem der? Vil du ikke nok lukke mig ud?’ Jeg får et chok, da jeg hører stemmen. Jeg har lige låst mig ind i Lailas og min fælles villa. Jeg regnede med, at jeg var alene hjemme, da Laila skal arbejde til sent i aften. Desuden er det ikke Lailas stemme. Er det? ’Hallo?’ Siger jeg. ’Jeg er her!’ Hører jeg stemmen svare. Nej, det er ikke Laila. Jeg følger lyden. Den kommer inde fra stuen. Nej, ude fra baggangen. Da jeg kommer derud råber jeg atter. ’Hallo?’ Stemmen svarer igen. Den kommer inde fra det værelse, hvor Laila og jeg ofte leger vores små lege. Det giver ingen mening. Hvem skulle være derinde?

Jeg træder ind gennem døren og får et pjosk, da jeg ser en fremmed kvinde låst inde i det røde tremmebur. ’Hej, vil du ikke nok lukke mig ud?’ Spørger kvinden. Eller måske skulle jeg sige pigen. Hun ser meget ung ud. Hun har lyst, tydeligt affarvet hår, og er iført en meget minimalistisk sort læderbikini. Hun ser billig ud, ligner nærmest en stripper. Hun taler dansk, men med tydelig østeuropæisk accent. Hvad pokker laver hun i vores hus? Så ser jeg, at der hænger et kort på siden af buret.

Jeg nærmer mig buret. Der hænger et fødselsdagskort i en rød tråd på buret. Jeg smiler. Det må være fra Laila. Da jeg kommer tæt nok på til at læse det, stivner jeg i chok. ’Min dejlige skat mit største ønske er at gøre dine drømme til virkelighed. Knus og kys Laila.’ Står der. Og så er der klistret en nøgle fast på kortet. Jeg kender den nøgle. Jeg har set den før.

’Vil du ikke nok lukke mig ud?’ Spørger pigen igen. Jeg tager kortet. Læser det igen. Studerer nøglen. Jeg har ikke taget fejl. Det er nøglen til Lailas våbenskab. Hun er politibetjent, og har ofte tilkaldevagt, så hun har en tjenestepistol i et våbenskab i vores soveværelse. Jeg læser kortet igen. Jeg mærker en kuldegysning brede sig op af min ryg, da det går op for mig, hvad det er Laila nok mener med ordene på kortet og med nøglen.

’Hvem er du? Hvad laver du her?’ Spørger jeg. Pigen ser på mig. ’Jeg hedder Anica.’ Siger hun. ’Jeg er stripper. Jeg blev kørt herhen af min kæreste, Dan, som ofte hjælper mig med at finde jobs. Han afleverede mig til en kvinde som gav ham 20.000 kroner. Det er jo alt for meget, meget mere end jeg normalt tager, men da jeg spurgte ind til det, sagde han, at jeg bare skulle holde min kæft og gøre som kvinden sagde. Sammen låste de mig inde i buret her, og kvinden sagde, at jeg skulle være en gave til hendes kæreste. Vil du ikke nok lukke mig ud? Jeg er sgu bange for, at hende kvindes kæreste vil voldtage mig, når han kommer hjem! Vil du ikke nok hjælpe?’

Jeg går helt hen til buret. Ser hende ind i øjnene. Hun er en køn pige. Hun har lidt uren hud og det der tjavsede, billige blondinehår, men hun har smukke øjne og et kønt ansigt. ’Anica. Hvor kommer du fra?’ Spørger jeg. ’Jeg har boet på Vesterbro i fem år. Men jeg kommer oprindeligt fra Rumænien.’ Svarer hun. Jeg nikker. ’Du taler godt dansk.’ Siger jeg. ’Hende kvinde der lukkede dig ind i buret, havde hun kort, rødt hår?’ Spørger jeg. Hun nikker. Jeg smiler.

’OK, hun hedder Laila. Hun er min kæreste.’ Siger jeg. Anica ser både forvirret og en smule bekymret ud. ’Øh, undskyld, jeg troede bare…’ Begynder hun. Jeg smiler. ’Ja, ja, det er jo forståeligt nok, Anica.’ Siger jeg. ’Men bare roligt, jeg har ikke tænkt mig at voldtage dig.’ Hun fremtvinger et lille smil, selv om hun stadig ser bekymret ud. ’OK. Vil du ikke nok slippe mig ud så?’

’Øjeblik. Jeg må lige tjekke noget.’ Siger jeg. Jeg går med hurtige skridt ind i soveværelset. Finder våbenskabet. Sætter nøglen i. Den passer. Jeg åbner våbenskabet. Lailas tjenestepistol er der. Der er bundet en rød sløjfe om den. Jeg tager den i mine hænder. Den er tung. Jeg tjekker magasinet. Den er ladt. Åh gud, tænker jeg, det kan kun betyde én ting. For et par uger siden, fortalte jeg Laila, at jeg nogle gange fantaserede om at slå en anden kvinde ihjel. Og nu det her. Det virker helt surrealistisk.

Jeg smiler, da jeg går tilbage til legeværelset og buret med pigen. Tænk, at Laila har gjort sig al den ulejlighed, at finde en kvinde hun formentligt har sikret sig ingen vil savne, og betalt hendes kæreste 20.000 kroner for hende. Hun må have taget mine ord lidt for bogstaveligt. Hun forstod ikke, at det bare var en fjollet fantasi, en fantasi jeg aldrig kunne finde på at udleve. ’Hvad er det?’ Gisper pigen, da hun ser pistolen i min hånd.

Jeg har taget pistolen med. Bare hvis pigen nu skulle finde på et eller andet. Jeg ved jo ikke noget om hende. ’Hvis du bare slapper af, så behøver du ikke bekymre dig om den her.’ Siger jeg og holder den op så hun tydeligt kan se den. ’Bare roligt, det hele er en stor misforståelse, jeg skal nok slippe dig ud nu.’ Siger jeg. Hun fjerner blikket fra pistolen og ser på mig. ’Det… det håber jeg virkeligt.’ Hvisker hun. ’Jeg har ikke gjort noget, jeg ved ikke hvad der foregår, jeg vil bare gerne ud herfra.’

Jeg rækker min venstre hånd frem og trækker slåen ud af døren på tremmeburet. Da slår det mig pludseligt. Hvad sker der, hvis jeg lader hende gå? Vil hun vende tilbage til sin kæreste? Han har jo ikke fået 20.000 kroner bare for at hun skulle strippe til min fødselsdag. Hvordan vil han reagere, hvis hun kommer tilbage? Eller måske vil hun gå direkte til politiet. Hun er jo blevet frihedsberøvet mod sin vilje. Hvad skal jeg gøre?

Jeg åbner tremmeburet og tager et skridt væk fra det. Pigen ser lidt forvirret på mig. Hendes øjne flakker frem og tilbage mellem pistolen og mit ansigt, som om hun er bange for, at jeg skal ændre min mening, og alligevel ikke vil lade hende gå. Jeg er også selv i tvivl. Hvis jeg lader hende gå, vil hun så kunne skabe problemer for Laila? Og hvis jeg ikke lader hende gå, hvad skal jeg så gøre? Vente til Laila kommer hjem og lade hende træffe beslutningen?

’Må jeg komme ud?’ Spørger pigen med svag, skælvende stemme. Pludseligt går det op for mig, at jeg har begået en fejl. Jeg kan ikke lade hende gå. Laila har købt og betalt for hende, i den tro, at jeg ville slå hende ihjel. Hvis jeg lader hende gå, vil det kunne blive et problem. På den anden side, kan jeg heller ikke få mig selv til at smække buret i igen. Hvad skal jeg gøre? Jeg må trække tiden ud. Jeg må have tid til at tænke.

’Det var en stor fejltagelse, at du kom her.’ Siger jeg. ’Min kæreste misforstod noget jeg sagde. Men det er jo trods alt min fødselsdag, og du er stripper, ikke?’ Siger jeg. Hun nikker. ’Skal jeg strippe for dig?’ Spørger hun. Jeg nikker. ’OK, hvis du lover, at lade mig gå bagefter.’ Siger hun. Jeg nikker igen, selv om jeg ikke er helt sikker på hvad jeg skal gøre – men i det mindste vil jeg købe tid.

Der sker noget bemærkelsesværdigt med Anica, da hun begynder at svaje rytmisk frem og tilbage inde i tremmeburet. For et kort øjeblik siden, var hun nervøs og skræmt, men i det øjeblik hun begynder at danse, er det som om hun genvinder sin selvtillid. Hun virker langt mere selvsikker. Hun er tydeligvis på hjemmebane, når hun danser på den der måde. Hun griber fat i lænken, der går fra en metalbjælke i buret ned til hendes hals. Hun begynder at slikke den, æggende. Det ser frækt ud.

Hendes slanke, velproportionerede krop svajer inciterende fra side til side imens hun slikker kæden. Hun har flotte ben, en flad mave, nydelige hofter og skuldrer. Hun er en flot pige og jeg nyder at se hende bevæge sig på den måde. Hun har en køn krop, på sådan en ungpigeagtig måde. Velproportioneret, slank og med en smule hvalpefedt, der får hende til at se en helt del yngre ud end hun formentligt er.

Jeg mærker en kriblende fornemmelse i maven, som langsomt bevæger sig ned i mit underliv. Mens Anica danser, bliver jeg stadig mere opstemt. Hun er smuk. Jeg føler ingen skam, for Laila har åbenbart udvalgt hende til mig. Så hvorfor skulle jeg ikke nyde hende? Hun er jo en yndig, velskabt pige. Jeg kan mærke, at jeg bliver varm mellem benene. Varm og våd.

Pludseligt tager hun kæden i munden og ser på mig med sine intense, blå øjne. Så griber hun fat i sin top og trækker den langsomt ned, mens hun svajer med hofterne og vugger med skuldrene. Hendes bryster kommer til syne. Små, fine, faste, velformede bryster, med bløde, smukke, dejlige kurver. Selv hendes brystvorter, og det mørke område omkring dem, er små og fine og indbydende.

’Du er virkelig en smuk ung kvinde, Anica.’ Siger jeg oprigtigt, idet jeg smiler og nikker anerkendende. Den unge pige smiler forsigtigt og ser næsten lidt genert ud. Hun trækker toppen helt ned over maven og lader den glide ned af sine ben. Hendes brysters perfekte, mælkehvide kurver er nu helt blottede og fremstår i al deres himmelske pragt. Jeg kan slet ikke få øjnene fra dem.

Hun er så ung og smuk og fin. Så ung og fin og sårbar. Hun er her, sammen med mig, købt og betalt, og kun jeg, hende og to andre mennesker ved hun er her. Og de to behøver jeg nok ikke bekymre mig om. Jeg kunne… jeg kunne gøre det. Hvorfor ikke? Laila har arrangeret det her for min skyld. For at jeg skulle prøve hvordan det var. Vil jeg mon skuffe hende, hvis jeg ikke gør det? Vil jeg skuffe mig selv, hvis jeg ikke griber den unikke mulighed hun har givet mig?

’Rør ved dine bryster, Anica.’ Hvisker jeg ophidset. Den unge pige gør som jeg siger. Hendes bevægelser er lidt nervøse og mekaniske. Men det ophidser mig blot endnu mere. Hun stirrer stadig med jævne mellemrum ned på pistolen i min hånd. Selv om jeg tidligere indikerede, at jeg ville lade hende gå, er hun tilsyneladende bange for, at det ikke er tilfældet. Og hun har ret. Jeg vil ikke lade hende gå. Det vil jeg ikke. Jeg mærker et gys gå gennem min krop, da det går op for mig, at jeg vil afslutte hendes liv.

Åh gud ja, jeg vil gøre det. Jeg vil tage chancen. Laila må have gennemtænkt det her, hun må have en plan for, hvordan vi slipper af sted med det. Ellers ville hun aldrig have arrangeret det her. Jeg kender hende. Hun er altid i kontrol, alt hvad hun gør, er velplanlagt og gennemtænkt, hun overlader intet til tilfældighederne. Jeg er mere spontan og impulsiv. Det er måske derfor, at vi passer så godt sammen.

Nej, jeg behøver ikke frygte, at det her bliver opdaget. Anica vil simpelthen forsvinde. Myndighederne vil nok på et tidspunkt antage, at hun er rejst hjem til Rumænien, eller videre til et andet land. Ingen vil savne hende. Pludseligt må jeg knibe mig selv i armen. Hvad er det dog jeg tænker? Vil jeg virkeligt slå en uskyldig pige ihjel? Kan jeg få mig selv til det?

’Tag trusserne af søde, du skal ikke være genert. Du er en flot pige. Du har absolut intet at skamme dig over.’ Hvisker jeg. Jeg ved ikke, om hun kan høre noget i min stemme, eller se noget i mine øjne, men hun bliver tydeligt mere og mere nervøs. Hun ryster faktisk en smule på hænderne, da hun rækker armene ned og langsomt trækker trusserne ned. Hun prøver stadig at gøre det på en sexet, stripperagtig måde, men den selvtillid hun udstrålede tidligere er væk.

Hendes nervøsitet øger min seksuelle ophidselse. Hvad sker der mon inde i hendes kønne lille hoved? Er hun blot bange, fordi jeg har en pistol, eller begynder hun seriøst at overveje, at hendes unge liv måske snart skal slutte? Hendes nervøsitet giv mig lyst til mere. Jeg vil opleve hendes angst. Og så hendes rædsel. Jeg vil se den smukke, unge, dejlige kvinde gå i opløsning, når den grusomme sandhed går op for hende. Jo, jeg vil dræbe hende. Jeg både vil og jeg kan.

Jeg nyder det ængstelige, ydmyg blik i hendes øjne, da hun bøjer sig fremad og trækker trusserne ned om knæene og derefter anklerne. Jeg nyder, at beslutningen er truffet, at jeg skal dræbe, og at det kære væsen intet ved. Hun er måske nervøs, fordi hun et eller andet sted frygter, at det kan ske, men der er en verden til forskel på at frygte, at noget måske sker, og så at vide med sikkerhed, at det sker. Det kribler så frydefuldt i min mave, ved udsigten til at forvandle hendes tvivl til grusom vished.

’Du stirrer hele tiden på den her, søde.’ Klukker jeg og holder skødesløst pistolen op med venstre hånd. Anica stirrer rigtigt nok på den. Jeg nyder synet af angsten i hendes øjne og synet af hendes velskabte, nøgne krop. ’Du er bange, ikke, søde?’ Siger jeg. Hun reagerer ikke, men jeg kan se på udtrykket i hendes øjne, at hendes angst vokser. Jeg smiler. Sikkert ubevidst sadistisk. Hun ser ud til at opfange det, for hendes angst tager yderligere til. Hun frygter det værste, det kære pigebarn.

’Du frygter, at jeg ikke vil lade dig gå. Og du har ret, søde.’ Klukker jeg, og nyder den bølge af angst der lyser ud af hendes øje og får hendes krop til at skælve. Mit smil bliver bredere. ’Jeg vil snuffe dig, Anica. Ved du hvad det betyder?’ Siger jeg. Angsten i hendes øjne bliver til rædsel. Hun ryster på hovedet, selv om jeg godt kan se på hendes øjne, at hun udmærket forstår hvad jeg mener.

’Det betyder, at jeg vil slå dig ihjel for min fornøjelses skyld, søde.’ Klukker jeg. ’Dit liv skal slutte, simpelthen fordi jeg har lyst til at se dig dø. Forstår du nu, søde?’ Anica stirrer måbende på mig, mens hendes dejlige, nøgne krop skælver, som om hun fryser voldsomt. Hendes mund åbner og lukker et par gange, som om hun forsøger at sige noget, men ikke rigtig kan finde ordene. ’Hvor er du dog kær.’ Klukker jeg, før hun får en lyd frem. ’Det her bliver sjovt!’

’Jeg bestemmer hvordan og hvornår du skal dø, Anica. Men det betyder ikke, at du ikke har nogen indflydelse på din egen skæbne. Jeg vil give dig muligheder for at beholde dit liv lidt endnu, hvis du gør som jeg siger.’ Fortsætter jeg, mens sommerfuglene går amok i min mave og mit bryst. ’Du bestemmer, om du vil adlyde, og få lov at leve et par minutter længere, eller om du hellere vil dø med det samme. OK, dit første valg; lad mig se din fisse. Skil dine skamlæber ad.’

Anica mæler stadig ikke et ord. Hun stirrer på mig i bævende tavshed. Så bevæger hendes arme sig langsom ned mod hendes skræv. Med skælvende fingre finder hun frem til sine skamlæber. Med et ydmygt, næsten knust blik i øjnene, skiller hun dem langsomt. Jeg nyder synet i fulde drag. Hendes dejlige, glatbarberede unge fisse, hendes smukke nøgne krop, hendes rædsel, hendes ydmygelse, hendes opgivende attitude.

’Hvorfor?’ Hvisker hun, mens hun står og spreder skamlæber for mig. ’Fordi jeg har lyst.’ Svarer jeg. ’Hør, søde, intet svar jeg kan give dig, vil gøre det her lettere for dig. Så lad være med at spilde din til med at tænke på hvorfor. Brug hellere din sidste tid på, at forholde dig til det der skal ske med dig.’ Hvisker jeg ophidset. ’Dit liv slutter om et øjeblik. Alle dine håb og drømme, dine tanker og erfaringer, alt hvad du er, alt hvad du nogensinde kunne blive. Det vil forsvinde.’

Min ord er så grusomme, at de sender et frydefuldt gys gennem min krop. Jeg kan ikke fatte, at jeg gør det her, eller at jeg siger det her, men det gør jeg. Jeg er normalt ikke et ondskabsfuldt menneske, men gud hvor jeg nyder den magt jeg har over dette unge, smukke væsen. Hun tilhører mig. Nu hvor jeg har truffet valget, nu hvor den præmis er etableret, føler jeg ikke længere nogen moralske grænser. Jeg er fri til at gøre hvad jeg vil.

Faktisk føler jeg, at det er min pligt at få alt det ud af denne oplevelse jeg kan, selv om det betyder lidelse og ydmygelse for Anica. Hun skal give sit liv, hun skal betale den ultimative pris for min oplevelse. Det vil være et forfærdeligt spild, hvis jeg ikke får alt det ud af det jeg overhovedet kan. Jeg knæler ned foran hende. Læner mig ind mod hendes blottede skræv, studerer hendes skamlæber, mens jeg nyder hendes friske duft.

’Men jeg vil ikke… jeg vil ikke dø.’ Hvisker Anica med svag, bævende stemme. ’Jeg har ikke gjort dig noget. Hvordan kan du gøre det her mod mig?’ Jeg rejser mig og ser hende ind i øjnene. ’Det er et godt spørgsmål, søde. Måske finder jeg ud af det undervejs. Måske først om mange, mange år. Måske aldrig.’ Hvisker jeg. ’Men jeg har lyst, og takket være min dejlige kæreste, har jeg også mulighed. Det er nok for mig.’

Jeg frigører kæden fra læderkraven om hendes hals. ’Sæt dig ned på gulvet. Jeg vil se din søde, unge mås mod det kolde metal.’ Siger jeg. ’Og bliv ved med at sprede dine skamlæber. Du har et yndigt skræv. Det nyder jeg synet af. Kom så, ned med dig.’ Hun synker langsomt ned på knæ. Hun bevæger sig meget langsomt, måske fordi hun er lammet af rædsel, måske fordi det er svært for hende at bevæge sig hurtigere, når hun må koncentrere sig om at holde sine skamlæber spredte.

Da hun er kommet ned på hug, kan hun ikke komme længere. Hun må sparke ud med benene og falder ned med et lille bump. Jeg nyder den klaskende lyd, da hendes dejlige balder rammer det kolde stål. Jeg tager et skridt tilbage, så jeg kan nyde hendes krop i fulde drag. Hun stirrer op på mig med et fortvivlet blik i øjnene. ’Men det er ikke nok for mig.’ Hvisker hun. ’Jeg vil ikke dø, kan du ikke forstå det, det er mit liv og du har ingen ret til at tage det fra mig!’

’Jeg ved det godt, søde. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har ret til noget som helst. Jeg ved godt, at det er forfærdeligt, det jeg gør mod dig lige nu. Jeg ved godt, at intet menneske fortjener det der skal ske med dig.’ Siger jeg ærligt. ’Det jeg gør lige nu, er på alle måder forkasteligt og forfærdeligt. Det kan jeg på ingen måde undskylde. Men det er lige meget, vi er forbi det punkt nu, hvor den slags betyder noget. Nu er der kun min nydelse og din rædsel tilbage. Alt andet i denne verden er ligegyldigt, det eksistere ikke længere.’

’Du er ikke rask. Ved du godt det?’ Hvisker hun, med en stemme som er ved at knække over i gråd. ’Jeg kan ikke bebrejde dig, at du tænker sådan. Du vil umuligt kunne forstå – og endnu mindre acceptere – det der skal ske med dig, Anica.’ Siger jeg. ’Et eller andet sted, har jeg ondt af dig, og er ked af det der skal ske med dig. Men jeg vil bare nyde dig nu. Rør ved dig selv. Masser dit skræv og dine bryster. Jeg vil se dig lege med dig selv. Vil du give mig den oplevelse? Eller skal vi lade det slutte her?’

Anica svarer ikke, men lader blot sin ene hånd glide op til sit højre bryst, mens hun lader fingrene på sin anden hånd glide op over sine skamlæber, op til sit venusbjerg. Jeg kan se, at hun nyder sin egen berøring. Selv om hun er bange, og sikkert ikke ønsker at det skal ske, kan jeg se hendes brystvorter blive hårde og hendes skamlæber fugtige, mens hun stille og roligt massere både sine bryster og sit skræv.

’Du har sådan en smuk, ung og utroligt følsom krop, der bare emmer af seksuel energi, Anica. Nyd den, det er den sidste chance du får i dit liv.’ Hvisker jeg. ’Du skal ikke tænke på mig. Jeg ved godt, at jeg er et forfærdeligt menneske. Jeg dømmer dig ikke, uanset hvad du gør lige nu. Du kan vælge at give efter, Anica, du kan vælge at give dig selv en sidste nydelse, eller du kan vælge at lade frygten styre dig. Det er op til dig. Jeg vil nyde at dræbe dig, uanset hvad du gør.’

’Begge mine forældre var alkoholikere. Min mor døde, da jeg var tre år. Efter min mor døde, begyndte min far at voldtage mig. Et par gange om måneden i starten, men efterhånden som jeg blev ældre, blev det oftere og oftere. Da jeg var fyldt fjorten, blev jeg voldtaget flere gange om dagen. Så jeg stak af.’ Hvisker Anica, mens hun, med et sørgmodigt og nedslået blik i øjnene, leger med sit eget skræv.

Jeg ved godt, at hun fortæller de ting, for at jeg skal få ondt af hende. Men sandt at sige, nyder jeg at høre om hendes miserable liv. Det minder mig om, at jeg snart skal afslutte det, og jeg har lyst til at kende den pige jeg skal dræbe. Det ved Anica intet om, og hun fortsætter sin ynkværdige beretning.

’Jeg fulgte motorvejen mod Danmark, som jeg havde hørt var et godt land. Jeg blaffede og fik lift af en række lastbilchauffører. Nogle af dem tog mig med og gav mig mad, fordi de var flinke. Andre krævede modydelser. At jeg skulle slikke deres pik eller have samleje med dem. Jeg gjorde det, jeg måtte gøre, for at overleve. Da jeg endeligt kom til Danmark, kunne jeg ikke få arbejde. Så jeg arbejdede på gaden. Jeg aner ikke hvor mange fyre jeg har tilfredsstillet. Hundreder. Måske tusinder. Men så mødte jeg Dan. Han tog sig af mig. Jeg har været så grueligt meget igennem, men nu har jeg et rimeligt godt liv. Vil du ikke nok lade mig beholde det?’

’Dan solgte din røv til min kæreste, så jeg kunne få fornøjelsen af at dræbe dig. Han vidste godt, at du skulle dø.’ Klukker jeg og nyder rædslen og ydmygelsen i Anicas øjne. ’Så glem alt om det fjols, og grib muligheden for at opleve en sidste nydelse, før dit elendige liv slutter. Gnub dit skræv, min pige, det er det eneste du har tilbage, før jeg henretter dig som et dyr.’

’Nej… nej… nej…’ Snøfter Anica, der trods sine protester, gnubber sig selv endnu hurtigere og optændt end før. Hun stirrer på mig med et intenst blik. Til min store overraskelse, ser hun næsten ophidset ud. Jo, hun er tændt, det kan jeg se. Nyder hun virkeligt et eller andet sted det her?

Ja, hvor vanvittigt det end lyder, så giver det mening. Hun har hele sit liv været et offer for andres lyster. Nu er hun ved at realisere sin ultimative skæbne, ved at skulle dø for mine. Åh, det kære lille ødelagte væsen, hun er virkelig en fucked up pige. Og det er jeg vel egentligt også, siden jeg nyder det her.

Jeg sætter mig til rette i en lænestol, overfor det røde bur. Anica stirrer på mig med store øjne, idet jeg trækker op i min nederdel, spreder mine ben og begynder at masturbere mig selv gennem mine bundløse trusser. Jeg kan se på Anica, at synet tænder hende. Det tænder hende at jeg tænder på hende. Og det tænder mig blot endnu mere.

’Gnub hårdere og hurtigere, min pige. Jeg vil se dig komme, før jeg afslutter dit ynkelige liv.’ Hvisker jeg, og mærker hvordan mine egne ord får min ophidselse til at vokse. De har samme effekt på Anica. Trods mine grusomme ord – eller måske netop på grund af dem – kan jeg se ophidselsen tage til i Anicas øjne. Hun adlyder min ordre. Hun gnubber sig selv så intenst, at der kommer dejlige smaskelyde fra hendes nu drivende våde skræv.

Min egen ophidselse vokser i takt med hendes, og snart sidder vi begge stønnende og prustende, og onanere, mens vi nyder hinandens ophidselse. Det er storslået! Det er vidunderligt! Det er langt ud over noget jeg nogensinde har drømt om at skulle opleve!

Efter flere minutters fælles masturbation, hvor vi begge har stirret intenst på hinanden, vokser Anicas stønne pludseligt til stødvise skrig. Hun lukker øjnene. Hendes krop skælver. Hun brøler i nydelse, mens hun banker hovedet tilbage i væggen bag hende. Hun bliver ved med at gnubbe sig selv, hun brøler endnu engang, før hun synker sammen i metalburet, svedende, stønnende, prustende og klynkende.

Synet af hendes fantastiske, kraftfulde orgasme, får også mig til at komme. Jeg lukker ikke øjnene, men nyder synet af hendes nøgne, udmattede krop, der svælger i orgasmens efterglød. Jeg brøler, min krop skælver, jeg sparker vildt med benene, mens voldsomme eksplosioner af nydelse forplanter sig fra mit underliv og ud i hele min krop. Ligesom Anica, lader jeg mig ikke nøje med en orgasme, men gnubber videre til en anden, tredje og fjerde orgasme eksplodere i mig. Så orker jeg simpelthen ikke mere.

Jeg synker tilbage i lænestolen og kæler dovent med mine bryster og pistolen, mens jeg betragter Anica. Hun kommer sig langsomt over sin orgasme, og i takt med at nydelsen forlader hendes krop, vender nervøsiteten og angsten tilbage. Hun stirrer på pistolen, som jeg langsomt gnubber frem og tilbage mellem mine bryster, mens jeg nyder følelsen af det kolde metal mod min nøgne hud. Jeg nikker og smiler til hende.

’Ja, du skal dø, Anica.’ Hvisker jeg kælent, idet jeg langsomt retter pistolen mod Anicas skælvende, nøgne krop. Hun begynder desperat at røre ved sig selv igen, næsten som om hun tror, at jeg ikke vil skyde hende så længe hun onanere. ’Hvorfor?’ Hvisker hun med svag stemme. ’Fordi jeg har lyst.’ Svarer jeg og smiler igen. ’Vi har allerede været det her igennem, søde. Intet kan ændre min mening.’

’Men jeg… jeg ved godt, at du ser en ussel stripper og luder, når du ser på mig. Men jeg har planer for min fremtid! Jeg lægger penge til side, jeg vil ind på sygeplejerskolen! Jeg vil gøre noget godt for mig selv og for andre, jeg vil leve et respektabelt liv!’ Hvisker Anica. ’Please, du må ikke lade mit liv ende sådan her! Ikke nu! Så vil det hele jo være spildt!’

’Søde skat, jeg har stor respekt for strippere og prostituerede. De giver andre mennesker fornøjelse og nydelse, det er ikke noget at se ned på.’ Siger jeg. ’Du har ikke spildt dit liv. Du har levet efter bedste evne, og jeg fornemmer, at du har været modig og tro mod dig selv. Du gjorde hvad der skulle til, for at nå de mål du havde sat dig. Det skal du ikke skamme dig over. Jeg dræber dig ikke, fordi jeg på nogen måde mener, at du fortjener at dø. Jeg dræber dig kun, fordi jeg har lysten og muligheden. Du var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.’

’Men det er mit liv og jeg vil ikke miste det! Please, jeg beder dig, jeg beder dig!’ Hulker Anica, idet jeg langsomt går hen mod hende og retter pistolen mod hendes hoved. ’Som sagt, der er intet du kan sige eller gøre. Du må acceptere din skæbne, uanset hvor uretfærdig den må synes dig.’ Hvisker jeg. ’Men bare roligt, du vil ikke mærke noget. Du vil gå ud som et lys. Ingen smerte. Du er bare lige pludseligt borte.’

’Nej, jeg vil ikke, please, giv mig nu en chance! Jeg er et menneske, jeg fortjener ikke det her! Jeg har ikke gjort noget galt! Jeg har ikke gjort noget galt!’ Jamrer Anica desperat. Jeg smiler igen. ’Nej, søde, du har ikke gjort noget galt. Lige siden jeg mødte dig, har du gjort alting rigtigt. Din erotiske dans, vores fælles masturbation, din fortællen om dit liv og dine fremtidsplaner. Du er en unik, smuk og spændende kvinde, Anica, og jeg er glad for, at jeg skal slukke dit liv.’

’Du er simpelthen for mærkelig. Hvordan kan du på en gang sige så mange søde ting om mig, og på den anden side nyde at ydmyge mig og tage alt fra mig?’ Hvisker Anica med svag stemme. ’Jeg fatter det ikke. Jeg forstår det simpelthen ikke…’ Jeg ager Anica over håret, det jeg presser pistolen mod hendes pande. ’Når kuglen banker gennem din hjerneskal og flænser din hjerne i småstykker, er der ikke mere at forstå.’ Hvisker jeg. ’Farvel, min pige.’

Hun sender mig et sidste bedende, desperat blik, i samme øjeblik jeg trykker aftrækkeren i bund. Der lyder et brag. Anicas hoved banker tilbage mod væggen, før det falder til ro i hjørnet, mellem væggen og metalburet. En rød rose vokser frem på hendes pande. Hendes øjne er lukkede og et par dråber blod kommer til syne i hendes mundvig, idet et langt, rallende suk forlader hendes smukke læber.

Hun sidder helt stille. En lille sø af urin kommer til syne mellem hendes ben, som et endeligt bevis på, at hendes krop har givet slip på livet. Der går et gys gennem mig, da det går op for mig, at jeg nu er alene i værelset. Alene med et lig. Tilmed et lig som jeg har frarøvet livet! Det føles vildt underligt. Et kort øjeblik, er det som om alting vender sig i mig, og jeg aner ikke, om jeg er ophidset eller om jeg skal kaste op.

Jeg sætter mig tilbage i lænestolen og betragter Anicas døde krop. Hun er smuk. Jeg falder lidt til ro. Ingen vil nogensinde finde ud af noget. Laila har styr på det. Det er en smuk gave hun har givet mig, det er en oplevelse jeg helt sikkert aldrig vil glemme. Hun er sgu en fantastisk kvinde, hende Laila. Når hun beslutter sig for noget, så går hun all in. Så får hun tingene til at ske. Jeg ved, at jeg altid vil elske hende. Jeg kan ikke andet.

Gode nyheder og årets kvinde!

Vil lige dele lidt strøtanker med læserne herinde, sådan en helt almindelig tirsdag aften.

Først en god nyhed for bloggen her. Jeg har lige set, at Henrettersken har rundet 1000 stemmer på blogbattle, Danmarks blog-hitliste. Dermed ligger vi klart nummer et. Så tillykke til os og tusind tak til alle der har stemt for min blog! Der er jo ret vildt, at Henrettersken, i hvert fald på den liste, er den mest populære blok i hele Dannevang!

Og så læste jeg i går, at sangerinden Lily Allen har hygget sig med escortpiger, da hun i 2014 var på turne og havde lidt knas i ægteskabet. Tillykke med det, og stærkt at du står ved det, Lily Allen! Vi ved jo alle, at mænd boller med letlevende damer, når de er på ’forretningsrejse’. Hvorfor skulle kvinder ikke have lov til at gøre det samme?

Læserne herinde ved nok, at jeg ikke kan fordrage, at kvinder altid skal være ’pæne piger’. Så kæmpe respekt herfra, til Lily Allen, som har været slem og nydt livet fuldt ud! Derfor udnævnes hun nu officielt til Henrettesken Woman of the Year 2018! Tillykke til hende og tillykke til de escortpiger, der var heldig nok til at blive hyret, til at tilfredsstille denne dejlige kvinde! Ville sgu helt ærligt ønske jeg var en af dem!

Knus og kys,
Ditte

Når alt er sagt og gjort

Malene Søborg Danielsen, det navn vil jeg altid huske. Hun var målet for min første ’skarpe’ feltmission, efter jeg kom ud fra Efterretningstjenestens Akademi. Hun var en ældre agent, med sine 57 år, som var gået på tidlig pension efter fælles aftale med Efterretningstjenesten. Det er ikke usædvanligt, at feltagenter går på tidlig pension, det er hårdt arbejde, og det er faktisk sjældent, at nogen kan blive ved til de er 57. Nogen i Efterretningstjenestens ledelse frygtede dog, at hun enten ville skrive en bog, eller tale med vores fjender, for at få penge til at forsøde sin pensionisttilværelse. Jeg fik til opgave, at sørge for, at det ikke skete.

Måske frygtede Malene, at noget lignende kunne ske, for hun var flyttet ud af landet, og havde lejet en fuldt serviceret lejlighed under falsk navn i en hacienda i det sydlige Brasilien. Det lykkedes mig dog at finde frem til hende, via en muldvarp vi havde ansat i et advokatfirma i Panama, som havde hjulpet hende med, at få overført sine penge fra Danmark til en anonym konto i en Brasiliansk bank.

Mit hjerte hamrer, da jeg går hen af gangen i den store, smukke hacienda, der ligger cirka midt mellem Porto Alegre og Santa Maria. Jeg er klædt ud som tjenestepige, og jeg har en kurv vasketøj med. Under det øverste lag tøj i kurven, ligger min tjenestepistol, en CZ 75B, en af de mest pålidelige og populære 9mm pistoler der nogensinde er lavet. Alligevel er jeg anspændt. Mit hjerte hamrer, mine håndflader er våde, og jeg føler en nervøs kriblen i maven. Mon Malene er bevæbnet?

Jeg når frem til døren ind til hendes lejlighed. Jeg stopper op. Tager en dyb indånding. Skal jeg tage pistolen og skyde hende, så snart jeg ser hende? Eller skal jeg lade den være skjult, og først tage den frem, når jeg har sikret mig, at hun er alene i lejligheden? Det første vil være det sikreste. Men jeg er ikke meget for, at skulle dræbe uskyldige, så jeg beslutter mig for, lige at se situationen an, før jeg finder pistolen frem. Jeg lader den ligge under vasketøjet. Tager endnu en dyb indånding. Griber håndtaget. Døren er ulåst.

’Excuse me, why don’t you knock first?’ Udbryder en ældre, rødhåret kvinde, idet hun genert holder den Bh op foran sine bryster, som hun tilsyneladende netop var ved at tage på. Det er Malene! Jeg er ikke i tvivl, selv om hun er meget smukkere i virkeligheden, end på de billeder jeg har set af hende. Hun ser fantastisk ud for en 57-årig. ’Desculpe, Senhora’ Udbryder jeg undskyldende på Portugisisk. ’Lavanderia?’ spørger jeg og holder vasketøjskurven frem.

Jeg lader hurtigt øjnene glide rundt i værelset. Det er en åben lejlighed, med et stort værelse, der fungere som både stue og soveværelse. Der er to døre, hvoraf den ene står åben. Det ser umiddelbart ud til, at den går ind til et lille arbejdsværelse. Den anden må gå ud til køkkenet og toilettet. Der er ingen andre at se i lejligheden, og jeg kan heller ikke høre noget fra den lukkede dør.

’No, I don’t have any laundry. And you can’t just come barging in here like that.’ Siger Malene og slår ud med armene. ‘And who are you? Where is the regular laundry girl, Mariana?’ Mit hjerte hamrer nu endnu voldsommere end før. Malene er alene. Nu skal jeg bare hive pistolen frem og få det overstået. Alligevel tøver jeg. Malene virker ikke truende og hun er tydeligvis ubevæbnet. Pludseligt føler jeg mig utilpas til mode, ved at skulle dræbe en forsvarsløs, ældre kvinde, der tilsyneladende blot nyder sit otium.

’Nao ingles.’ Hvisker jeg, idet jeg lader som om, at jeg ikke forstår hvad hun siger. Pludseligt kan jeg se, at hun stivner. Hun stirrer på mig med et intenst blik. Mit hjerte galoperer. ’Åh gud.’ Hvisker hun. ’Du er dansker, ikke? Jeg kan genkende din accent.’ Hun har gennemskuet mig! Skal jeg gribe pistolen? Svare hende? Før jeg når at gøre noget, fortsætter hun. ’Jeg så den måde du diskret sparkede døre i bag dig, den måde kiggede rundt i lejligheden. Du har en pistol i kurven der, ikke sandt?’

’Øh, jeg… jeg…’ Hvisker jeg, helt befippet over, at hun så hurtigt har gennemskuet mig. Skal jeg trække pistolen? Ja, jeg må dræbe hende! Men så smiler hun pludseligt til mig. Et varmt, kærligt, dejligt smil, som atter får mig til at tøve. ’Bare rolig. Jeg har ingen våben i lejligheden.’ Siger hun, idet hun tager et skridt hen mod mig. ’Og de dage, hvor jeg ubevæbnet kunne overmande en unge kvinde som dig, er vidst desværre forbi.’

Jeg er lammet af forbløffelse. Malene ser på mig, uden angst i øjnene. Har hun noget i ærmet? Prøver hun, at få mig til at slappe af, så hun kan overrumple mig? Jeg bør trække pistolen og få det overstået. Jeg bør ikke give hende nogen chancer. Men hun er ubevæbnet og minder mig faktisk en smule om min mor. Jeg har ikke lyst til at aflive hende som et dyr. Hun fornemmer min usikkerhed og tager endnu et skridt hen mod mig. Mit hjerte hamrer så voldsomt, at det føles som om, det hvert øjeblik kan eksplodere ud gennem mit bryst!

’Hvad hedder du?’ Spørger hun og ser interesseret på mig. ’Ditte Lykke.’ Hvisker jeg. Hun tager endnu et skridt hen mod mig og lægger beroligende sin hånd på min skulder. Hendes hånd er varm og blød. Hun giver min skulder et nærmest kærligt klem. ’Slap af, Ditte. Jeg sætter mig ikke til modværge.’ Siger hun, så vidt jeg kan vurdere, oprigtigt. Jeg lader vasketøjskurven glide ned på sengen ved siden af mig.

’Jeg ved godt, at Efterretningstjenesten vil slå mig ihjel. Jeg ved for meget. I var ikke længe om at finde mig. Og uanset hvor jeg gemmer mig i verden, vil I finde mig før eller siden.’ Fortsætter Malene. ’Jeg gider ikke skulle kigge mig over skulderen, uanset hvor færdes i verden. Det var derfor, at jeg forlod Efterretningstjenesten. Jeg er færdig med den slags. Jeg orker det simpelthen ikke mere. Hvis det betyder, at jeg skal dø, så må det være sådan. Jeg har levet et fuldt og spændende liv. Forstår du hvad jeg siger, Ditte?’

Jeg kan næsten forstå hvad der sker. Accepterer hun virkeligt, at jeg skal slå hende ihjel? Det virker næsten for absurd til at være sandt. Der er noget ved hende. Noget dragende. Hun er en kvinde der har set lidt af hvert, og nu ser hun på mig med et kærligt blik i øjnene. Hun virker oprigtig. Jeg nikker. ’Godt, Ditte. Jeg er glad for, at de sendte en smuk, ung pige som dig. ’ Hvisker hun, idet hun læner sig ind mod mig. Den kriblende fornemmelse i min mave spreder sig til hele min krop. Mit hjerte hamrer afsindigt. Jeg mærker hendes varme åndedræt mod mit ansigt – så hendes læber mod mine.

Der går et sus igennem min krop, da vores læber mødes. Hun er varm og blød og nænsom. Åh gud, hvor føles det vidunderligt. Jeg åbner munden. Vores tunger mødes. Hun er kælende og kærlig. Vi stønner begge to i nydelse. Hvad er det dog der sker? Hvad er det jeg gør? Pistolen. Jeg skal skyde hende. Nej, jeg kan ikke, ikke nu. Jeg overgiver mig til øjeblikket og nyder hendes vidunderlige, varme, kærlige og erfarne kærtegn.

’Tænk at de sendte dig, Ditte, en ung kvinde der er så smuk og dejlig og… helt enestående.’ Hvisker Malene, da vores læber skilles. Mit hjerte svulmer, da jeg hører den erfarne kvindes – den erfarne agents – rosende ord. Jeg mærker sommerfugle i mit bryst. Jeg føler mig tiltrukket af den ældre kvinde, en tiltrækning der er stærkere og mere umiddelbar, end noget jeg før har oplevet. Hun trækker mig ned på sengen. Jeg gør ingen modstand. Hun sparker vasketøjskurven ned på gulvet. Jeg lader hende gøre det.

’Det vil være en fornøjelse og en ære, hvis du vil elske med mig, før du dræber mig, Ditte.’ Hvisker hun, det hun atter læner sig frem mod mig. Hver en celle i min krop, ønsker at mærke hendes kærtegn. Alligevel lægger jeg hænderne på hendes skuldre, og holder hende tilbage. ’Malene, der er intet i verden jeg hellere vil.’ Hvisker jeg. ’Men jeg er blot en junioragent, det her er min første skarpe mission, og jeg aner ikke, om du prøver at snøre mig. Jeg håber, at du er oprigtig, og at du ikke prøver at udnytte situation.’

’Søde, dejlige skat, det lover jeg.’ Hvisker Malene, idet hun forsigtigt trækker op i min top. Hun stønner, da hun ser mit maveskind. ’Åh gud hvor er du en flot pige. Slank, velskabt og veltrænet, men med en smule hvalpefedt, der får dig til at se blød og dejlig og indbydende ud.’ Hvisker hun. Jeg lader mine hænder, der hviler mod hendes dejlige, varme skuldre, glide op til stopperne til hende Bh. Hun fniser, næsten pige, da jeg trækker dem ned over hendes skuldre.

’Åh gud, sikke nogle bryster. Du er også virkeligt smuk.’ Udbryder jeg, da Bh’en glider ned og afsløre et par fantastiske, store og velskabte bryster. ’Jeg er glad for, at du ikke tilføjende ’af en kvinde på din alder’.’ Hvisker Malene. ’Jeg ved godt, at jeg nok er ældre end din mor. Jeg håber ikke det gør noget.’ Jeg smiler. ’Nej, det gør intet. Du er en smuk kvinde, du har absolut intet at skamme dig over.’ Hvisker jeg. ’Så håber jeg bare, at det ikke gør noget, at jeg er håbløst uerfaren og pisse nervøs fordi jeg ikke aner hvad jeg skal gøre.’

’Nej, det gør absolut ingenting. Faktisk syntes jeg, at det er både ophidsende og charmerende.’ Klukker Malene, idet hun rækker frem og griber stropperne i min top. ’Du minder mig om mig selv, dengang jeg var i din alder. En ung, ambitiøs agent, med stor appetit på livet.’ Hvisker hun, idet hun trækker min top ned. Der går en bølge af nydelse gennem min krop, da jeg ser det vidunderlige udtryk i hendes øjne, hvormed hun betragter mine bryster. ’Wow, du har også fantastisk smukke bryster.’ Hvisker hun. ’Så fine og glatte og mælkehvide. Perfekte…’

Hun rækker hænderne frem og røre ved mig. Mine brystvorter bliver øjeblikkeligt stive. Hun masserer kærligt mine bryster. Det er som om der er elektricitet mellem hendes fingre og mine bryster, som om små, vidunderlige stød går gennem mine bryster, mens hun røre ved mig, Jeg har aldrig følt sådan en nydelse i mine bryster. Jeg stønner højlydt og presser mig frem mod hendes dejlige hænder. ’Åh gud, min pige, hvor er du dog vidunderlig.’ Hvisker hun, idet hun læner sig frem mod mig.

Hun kysser blidt mine læber, men før jeg når at gengælde hendes kys, fortsætter hende mund ned til mine bryster. Hun kysser min nøgne hud. Jeg klynker af nydelse. Hendes læber er varme og bløde og vidunderlige. Hendes kys fortsætter ned over mit bryst. Der skyller endnu en bølge af nydelse igennem mig, da hendes læber strejfer min hårde brystvorte og jeg stønner af nydelse, da hendes tunge kælent slikker den. ’Åh, det er dejligt.’ Hvisker jeg ophidset.

Jeg har lukket mine øjne. Jeg stoler på Malene. Pistolen ligger på gulvet, lige ved siden af sengen. Hun gør intet for at få fat i den. Faktisk virker det slet ikke som om, at hun overhovedet bemærker pistolen. Hele hendes opmærksomhed er rette mod mig, og gud, hvilken opmærksomhed! Hun slikker mine bryster, kysser dem, klemmer dem, jeg har aldrig nogensinde følt sådan en intens og vindunderlig nydelse i mine bryster. Hun er som ingen anden kvinde – intet andet menneske – jeg nogensinde har været sammen med.

Pludseligt trækker Malene sig en smule tilbage og griber kanten af min top. I en glidende bevægelse, trækker hun den af mig. Hun smiler frækt til mig, da hun kravler om på siden af mig og griber fat i kanten af mine bukser. ’Ned på alle fire, søde, så jeg kan få dem her ned over din rumpe.’ Hvisker hun. Jeg adlyder uden tøven, vel vidende, at hun er tættere på pistolen i vasketøjsbunken, og at hun tilmed har front imod den, mens jeg har ryggen til den, når jeg læner mig fremover. Men jeg stoler på hende. Jeg kan godt selv høre, at det lyder helt vanvittigt, men det er sandt.

’Wow, hold da op, du er en flot pige. Sikke en røv. Den kan du være stolt af!’ Klukker Malene, da hun trækker mine bukser ned. Jeg mærker hendes hånd mod min ene røvballe. Igen er det som om det slår gnister. Hendes fingre, hendes håndflade, hendes ømme, kærlige kærtegn, det er som om hun kender min krop, som om hun kender hver kurve. ’Og sikke et vidunderligt, glatbarberet skræv.’ Hvisker hun opstemt. ’Store, opsvulmede, glatte skamlæber, spændte, saftige, som en moden fersken.’

Hendes hånd glider ned over min balde, ned af mit lår. Så fører hun den rundt om låret, ind på indersiden, før hun fører den op. Op mod mit spændte køn. Jeg brøler af nydelse, da hendes tommelfinger glider op over mine våde skamlæber, og hun presser sin pegefinger og langefinger mod mit venusbjerg. ’Har du været sammen med en kvinde før?’ Hvisker hun, mens hun langsomt fører hånden frem og tilbage, så nydelsen bølger gennem min krop.

’Jeg har, åh gud, leget lidt med nogle af mine, åh ja, jævnaldrende veninder.’ Stønner jeg. ’Men aldrig, åh, åh ja, aldrig på den her måde.’ Malene klukker fornøjet. ’Så du har aldrig nydt en erfaren kvindes kærtegn?’ Siger hun spøgende. ’Så må jeg hellere gør det så godt for dig som jeg overhovedet kan. Vi kvinder ved noget om hinandens kroppe, noget ingen mænd kan vide. Vi kan gøre så mange vidunderlige ting for hinanden, og en erfaren kvinde kan give dig oplevelser, du slet ikke troede var mulige.’

Malene begynder øjeblikkeligt at indfri sit løfte, for hun presser sin pege, lange og ringfinger op i mig. Jeg brøler af nydelse. Det er som om hun passer perfekt inde i mig, som om hun ved nøjagtigt hvordan hun skal holde fingrene, så jeg bliver fyldt ud, men uden at det gør ondt. Det er næsten som om, jeg er en handske hun tager på og det føles vidunderligt! Så mærker jeg pludseligt hendes tommelfinger mod min anus. Hun presser den ned mod min spændte ringmuskel, samtidig med, at hun presser de tre fingre i min skede opad. Det er som om hun masserer mit mellemkød indefra! Jeg brøler i nydelse.

Lige da jeg tror, at nydelsen ikke kan blive mere intens, tager hun sin anden hånd i brug. Mens hun stadig masserer min anus og min skede med den ene hånd, gnubber hun mine skamlæber og min klit med den anden. Jeg pruster og hiver efter vejret. Jeg spænder alle musklerne i min krop. Jeg brøler, hyler og klynker, mellem anstrengte åndedrag. Jeg kan ikke rumme mere nydelse! Pludseligt eksploderer bølger af nydelse ud fra min klitoris. Samtidig føles som om min skedemuskler går i krampe, mens de nærmest pumper andre bølger af nydels ud i hele min krop. Jeg brøler af mine lungers fulde kraft mens jeg skælver og vrider mig som et dyr i ekstatisk nydelse!

’Åh gud! Åh gud! Åh gud!’ Jamrer jeg, da jeg får nok kontrol over min krop, til at jeg kan trække vejret. Orgasmens efterglød er stadig brandvarm i min krop. Ekstasen og udmattelsen føles vidunderligt forløsende og tilfredsstillende. Malene sætter sig ned på sengen og trækker mig kærligt ind til sig. Men jeg, stadig prustende og stønnende, kæmper for at genvinde pusten, kysser hun min kind og kærtegner mine skuldre, mine bryster, min mave. Pludseligt mærker jeg atter en hånd mellem mine ben.

’Nej, jeg kan ikke mere!’ Stønner jeg. Malene klukker. ’Du har en vidunderligt modtagelig krop, søde. Jeg tror du fik både en skede- og en klitorisorgasme på én gang. Det tager tid, før du kan klare endnu en skedeorgasme, men klitorisorgasmer kan man godt få mange af i træk.’ Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har lyst til at skubbe hendes hånd væk, så jeg kan genvinde kontrollen over min krop, men det føles for vidunderligt. Hun ved virkeligt hvad hun gør! Jeg mærker nydelsen vokse igen.

Jeg må atter give efter for nydelsen. Jeg læner mig tilbage mod denne vidunderlige, dejlige, varme kvinde, mens hun kæler for mit opsvulmede og sjaskvåde køn. Først massere hun skiftevise først mine ydre skamlæber, så mine indre skamlæber, så min skedeåbning og så min klitoris. I starten tager hun sig god tid, men hun skifter hurtigere og hurtigere, på nær når hun kommer til min klitoris. Til sidst gnubber hun udelukkende min klit. Det føles som om hele min verden presses sammen i den lille klump kød, før det hele eksplodere inde i mig og rundt om mig.

’Åh gud, hvor var det fantastisk!’ Nærmest hulker jeg, da jeg atter genvinder pusten. Jeg er helt ude af den, både fysisk og psykisk. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, ikke blot seksuelt, men også følelsesmæssigt. ’Hvor er du dog en vidunderlig kvinde, Malene. Hvordan kunne jeg… hvordan skal jeg kunne… undskyld, undskyld!’ Hulker jeg, idet jeg giver følelserne og tårerne frit løb. Malene svarer ikke. Hun giver mig blot et varmt, inderligt knus. ’Ikke nu.’ Hvisker hun. ’Vi er ikke færdige her.’

’Nej, vi er ikke færdige.’ Hvisker jeg, idet jeg vender mig om og igen sætter mig på alle fire på sengen. Malene ser overrasket på mig. ’Er du sikker? Syntes du ikke jeg er for gammel?’ Spørger hun. Jeg ryster på hovedet. ’Nej, jeg syntes du er vidunderlig. Der er intet jeg hellere vil, Malene.’ Hvisker jeg. Malene smiler bredt. Så spreder hun sine dejlige ben. Hun har en lille rød dusk over sit køn. Hendes skamlæber er opsvulmede. Hun er klar. Hun har lyst til mig! Visheden om hendes lyst tænder mig mere end noget nogensinde før har gjort.

Jeg kaster mig over hende. Min ivrighed efter at give igen, ovenpå den fantastiske nydelse hun har givet mig, overgår min usikkerhed og generthed. Hun stønner, da mine læber møder hendes skamlæber, og jeg presser min tunge ind mellem dem, ind i hendes våde, varme indre. Hendes stønnen tænder mig endnu mere. Jeg lægger mig ned på maven, mit ansigt begravet i hendes vidunderlige køn, mens mine hænder kærtegner hendes lår, mave og balder.

Hun smager ikke som de andre piger jeg har været sammen med. Hendes smag er en smule kraftigere og mere fyldig. Men det er ikke ubehageligt. Det er næsten som en fin årgangsvin, tænker jeg og nyder det i fulde drag. Det er som om hendes køn fylder hele min bevidsthed. Jeg sanser ikke andet. Hendes skamlæber, hendes klitoris, hendes skedeåbning, hendes safter. Min tunges og hendes skamlæbers smasken. Jeg kan se, mærke, dufte, smage og høre hendes køn.

Jeg kan høre hendes frydefulde lyde, som langsomt vokser i styrke. Hvert eneste støn, hvert eneste klynk, hvert eneste skrig, det er sød musik i mine øre. Jeg føler ikke blot glæde ved at give glæde, men også en ufattelig stolthed over, at jeg kan noget som denne erfarne kvinde, som har oplevet så meget og prøvet så meget, finder nydelse i. Jeg er øm i nakken og tungen, men jeg er ligeglad. Jeg giver alt hvad jeg har i mig. Pludseligt sparker hun med sine ben, borer sine fingre ind i mit hår, vrider sig, skriger og brøler i en fantastisk frydefuld orgasme!

’Hold da op, søde. Det var fantastisk!’ Stønner Malere, mens hun nyder orgasmens efterglød med et bredt smil på læberne. ’Hvad du mangler i erfaring, opvejer du med ihærdighed og udholdenhed. Jeg er ikke blevet slikket så dejligt i mange, mange år.’ Hendes rosende ord fylder mig med stolthed. Jeg gengælder hendes smil. Hun rejser sig op på knæ og kravler over mod mig. ’Læg dig ned.’ Klukker hun. ’Mere?’ gisper jeg. Hun nikker og smiler. ’Ja, søde, jeg kan slet ikke få nok af dig!’

Jeg gør som hun siger. Hun griber fat om mit ene ben og løfter det op, mens hun sætter sig overskrævs over mit andet ben. Så presser hun sit underliv ind mod mit! Jeg stønner af nydelse, da jeg mærker hendes varme, våde skamlæber presse mod mine egne. Det føles helt fantastisk! Det har jeg aldrig prøvet før i mit liv, men jeg er vild med det! Hun presser mit ben ind mod sin krop, og sit underliv ind mod mit, mens hun vrider hoften frem og tilbage, så vi gnubber mod hinanden og sender bølger af nydelse gennem hinandens kroppe! Inden længe brøler vi begge i kor i vidunderlig orgasme!

’Åh gud, jeg holder virkeligt af dig, Malene. Du er en vidunderlig kvinde. Skal vi ikke…’ Hvisker jeg, da vores læber skilles efter et inderligt kys. Malene afbryder mig. ’Nej, søde, lad nu være med at sige noget vi begge godt ved du kommer til at fortryde. Jeg mente det jeg sagde tidligere, jeg orker ikke at flygte mere. Du er ung og smuk og fuld af energi. Jeg er gammel og brugt. Afslut det du kom for at gøre.’ Hvisker hun. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Malene må have fornemmet sorgen i mine øjne.

’Det er et hårdt liv, at være agent. Alle løgnene, al bedraget, al volden. Hver gang du lyver for en der stoler på dig, hver gang du bedrager en du holder af, hver gang du retter pistolen mod et andet menneske, så mister du en smule af dig selv.’ Hvisker Malene, idet hun stirrer ind i mine øjne. ’Du bliver langsomt slidt ned, men du mærker det først, når det er for sent. Så bliver du gammel og kynisk og ensom, ligesom mig. Jeg er tom indeni. Jeg har intet at give dig, andet end taknemmelighed for det vi lige har delt her. For et øjeblik fik du mig til at føle mig ung igen.’

’Men hvis vi var sammen, så ville du have noget at leve for!’ Siger jeg, tæt på tårer. Hun ryster på hovedet. ’Vi ville begge blive jaget. Nej, det vil jeg simpelthen ikke byde dig, Ditte.’ Svarer Malene, idet hun tager sin halskæde af og giver den til mig. ’Hvis du gerne vil huske mig, så tag den her. Jeg beder dig, afslut det. Du har givet mig en perfekt sidste oplevelse. Hvis jeg dør nu, dør jeg lykkelig. Jeg beder dig, Ditte, for min og for din egen skyld.’ Med de ord rejser hun sig fra sengen og går hen mod døren ind til arbejdsværelset. Jeg griber forfjamsket pistolen og følger efter. Hun vender sig og ser på mig, idet hun kælent lader en hånd glide op til sit bryst og en anden ned på sit lår.

’Jeg vil dø her.’ Siger hun. Solen står ind gennem et vindue og giver lyset i lokalet et blødt, rødligt skær. ’Malene, jeg er ked af det her.’ Hvisker jeg, idet jeg med skælvende hænder retter pistolen mod hendes smukke, nøgne krop. ’Det skal du ikke være.’ Hvisker Malene, idet hun med åbenlys ophidselse røre ved sig selv. ’Du giver mig den perfekte død. Det er en gave.’ Jeg ryster på hovedet. ’Nej, jeg er ikke ked af, at jeg skal slå dig ihjel. Jeg er ked af, at du ikke ønsker at leve. Du er så dejligt og varmt et menneske. Du har givet mig noget ingen andre før har kunnet give mig.’

’Søde skat, hvis du vidste hvad jeg har set, hvis du vidste hvad jeg har gjort. Jeg kan aldrig glemme det, jeg kan aldrig starte forfra. Jeg er slidt op. Men du er stadig ung, du har stadig mulighed for at vælge. Tænk over mine ord.’ Siger Malene, idet hun lader sig dumpe ned i en kontorstol, der står ved siden af et lille bord med en computer. Hun begynder til min store overraskelse at masturbere. Hun hvisker ’Men nu er det min død det handler om. Skyd mig i solar plexus. Jeg vil dø hurtigt, men ikke for hurtigt. Jeg vil mærke døden opsluge mig. Jeg har set rædslen og dødsangsten i så mange ansigter gennem årene. Nu vil jeg selv opleve hvordan det er at dø.’

Jeg ser måbende på hende. ’Er du sikker?’ Hun nikker. ’Ja, men lad mig få orgasme først.’ Hvisker hun, idet hun masturberer mere intenst. Hun begynder hurtigt at klynke af nydelse. Jeg ser på hende og mærker tårerne stige op i mine øjne. Jeg kan ikke fatte, at dette dejlige menneske er kommet ind i mit liv, blot for at skulle forsvinde igen. ’Er du ikke bange?’ Hvisker jeg. Hun ser på mig og smiler. ’Det er dig der skal dræbe mig.’ Hvisker hun. ’Så nej, jeg er ikke bange. Mange mennesker dør alene, men jeg skal dø sammen med en jeg elsker. Farvel, Ditte, du er en enestående kvinde. Glem det aldrig.’

Der er så meget jeg gerne vil sige, men jeg kan ikke finde ordene. Jeg vil heller ikke forstyrre hende, for hun masturberer med stor fornøjelse, og hendes frydefulde klynk bliver til nydelsesfulde skrig og derefter til ekstatiske brøl. Pludseligt vrider hun sig i orgasme, hele hendes krop skælver i nydelse, mens hun brøler af sine lungers fulde kraft. Midt i ekstasen ser hun over på mig og nikker. Jeg synker en klump og bider mig selv i læben. Tårerne strømmer ned af mine kinder, da jeg trykker aftrækkeren i bund.

Kuglen rammer Malene lige under brystbenet. Hendes krop banker tilbage mod ryglænet i stolen. Hun stønner, halvt i orgastisk nydelse, halvt i smerte. Hun har et ubeskriveligt udtryk i ansigtet, hendes smil er stivnet, øjnene ruller op i hovedet på hende. Så bliver hendes stønnen til små, stødvise gisp, som om hun snapper efter vejret og hvert åndedrag fylder hende med smerte. Hun lider, og synet fylder mig med smerte, men jeg skyder hende ikke igen. Hun vil mærke døden, og det giver jeg hende lov til.

Hun gisper, stønner og vrider sig i stolen. Orgasmens efterglød falmer og smerten tager over. Hvor er hun dog smuk, selv i denne sidste, smertefulde dødskamp. Pludseligt skælver hendes krop og en grusom rallen undslipper hendes læber. Så er det som om luften går ud af hende, og hun kollapser i stolen med et dybt suk. Et par mindre kramper forplanter sig gennem hendes krop.

Så sidder hun stille. Det er slut. Hun er død. Jeg knuger hendes halskæde i min hånd og kniber en sidste tåre, før jeg forlader værelset. Hun har givet mig en fantastisk oplevelse – og en masse at tænke over. Jeg ved ikke, om jeg vil tage hendes råd til mig, eller hvad livet ellers vil bringe, men end ting ved jeg: Jeg vil aldrig glemme Malene.

To danskere i New York

Denne historie er blevet til i samarbejde med den danske 3D-kunstner, Enhjørningen, som har lavet de vidunderlige billeder du kan se nedenfor. Du kan nyde flere af hans fantastiske kunstværker på Deviant Art.

Da jeg hørte om Johanne Madsens sag, meldte jeg mig øjeblikkeligt til at eksekvere den dødsdom, hun var blevet idømt. Johanne var en dansk turist, som var på en to ugers ferie i New York. Under en ransagning af det hotel hun boede på, havde politiet fundet fem pakker med morfinpiller og tre pakker med kodeinpiller på hendes værelse.

Ransagningen var sanktioneret af den særlov, som Trump havde fået indført på føderalt niveau, for at dæmme op for den omsiggribende opiatepidemi. Eftersom dommeren, som behandlede Johannes sag, vurderede, at hun havde flere piller end nødvendigt til eget forbrug, og ikke kunne redegøre for pillernes herkomst, blev hun dømt til døden for narkosmugling og narkohandel.

Johanne Madsen blev overført til det lokale arresthus i mit distrikt i går aftes. Lige nu sidder hun i sin celle og venter på at få eksekveret sin dødsdom. Hun ser sikkert frem til henrettelsen med både sorg og rædsel. Jeg er også nervøs. Mit hjerte hamrer og mine håndflader bliver svedige, når jeg tænker på, at jeg skal tage hendes liv fra hende. Jeg meldte mig til opgaven, så hun kunne snakke med en anden dansker i sin sidste stund. Men har jeg modet til at gennemføre det? Jeg har aldrig dræbt et menneske før, og selv om det er i overensstemmelse med loven, skræmmer tanken mig alligevel.

Jeg udskyder det så længe jeg kan. Først en halv time før henrettelsen senest skal finde sted, træder jeg gennem den tunge metaldør ind til arresthuset og finder frem til Johannes celle. Jeg bliver forbløffet, da jeg får øje på Marianne i cellen. Hun sidder på sengen og stirrer frem for sig, med et blik som er fuldt af sorg og opgivelse. Men det er ikke det der overrasker mig. Det er derimod det faktum, at hun er fuldstændig nøgen og langt smukkere, end det forbryderbillede der var vedhæftet hendes sagsmappe.

At hun er nøgen, er sikkert for at forhindre, at hun begår selvmord, før henrettelsen skal finde sted. Hun kunne hænge sig selv i sine bukser, eller kvæle sig selv med sine trusser. Hendes skønhed er der ingen forklaring på, andet end gode gener. Hun er så smuk, som hun sidder der på sengen, så lille og så sårbar, at jeg får helt ondt i hjertet, ved tanken om at skulle dræbe hende. Hun ligner ikke en hårdkogt kriminel. Hun ligner en lille, skræmt pige, der slet ikke kan fatte hvad det er der sker med hende.

’Please, I don’t want to…’ Hulker hun, da hun løfter blikket og skræmt får øje på mig. ’Jeg kan godt tale dansk.’ Svarer jeg og smiler ned til hende, i et forsøg på at få hende til at slappe af. Et par tårer løber ned af hendes kinder. Jeg rækker instinktivt hånden frem og tørrer dem bort. Hendes hud er blød og varm og dejlig at røre ved. Hun ser overrasket op på mig. ’Er… er du dansker?’ Spørger hun. Jeg nikker. ’Ja. Jeg bor her og i New York har været betjent her i tre år, men jeg er oprindeligt fra Danmark.’

’Kan du hjælpe mig? Jeg må have kontakt til den danske ambassade, så jeg kan få stoppet det her vanvid. Du må ikke lade dem henrette mig!’ Klynker hun, idet jeg ser et strejf af håb blomstre op i hendes ellers opgivende blik. Jeg får en klump i halsen. ’Desværre, jeg er ikke kommet for at hjælpe. Jeg er kommet for at henrette dig.’ Hvisker jeg. Johannes øjne bliver store af rædsel. ’Nej… jeg vil ikke… jeg beder dig. Du må hjælpe mig!’ Hulker hun desperat.

’Hvis jeg vidste, at det ville vække håb i dit sind, ville jeg ikke have meldt mig frivilligt.’ Siger jeg, mens klumpen i min hals kun bliver større. ’Jeg gjorde det kun, fordi jeg troede, at det ville være lettere for dig, hvis du kunne tale med en på dit modersmål, i din sidste tid.’ Johanne ser overrasket op på mig. ’Meldte du dig frivilligt til at slå mig ihjel?’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun stirrer ud i luften, som om hun tænker over et eller andet i nogle sekunder. Så ser hun op på mig igen. ’Øh, men tak, så.’ Hvisker hun. ’Det er jeg faktisk glad for, tror jeg.’

Jeg ved ikke hvad der griber mig. Om det er den sympati jeg nærer for den stakkels pige, eller hendes næsten uimodståelige skønhed, men pludseligt sætter jeg et knæ ned på sengen og læner mig ind over hende. Hun ser overrasket ud, men trækker sig ikke væk. Jeg lægger hovedet på skrå. ’Men… jeg…’ Hvisker hun, dog stadig uden at trække sig bort. Jeg kysser hende. Hun møder mine læber. De er bløde og dejlige og varme. Jeg presser prøvende min tunge frem. Hun åbner sin mund og møder min tunge med sin egen.

Hun smager vidunderligt. Hendes læber er bløde, varme og dejlige, hendes tunge er drilsk og nysgerrig. Vi kysser dybt og inderligt i hvad der virker som flere minutter. ’Jeg hedder Ditte Lykke, jeg er 27 år, jeg flyttede hertil for tre år siden fra Kæbenhavn.’ Hvisker jeg, da vores læber skilles. ’Jeg hedder Johanne Madsen, jeg er 18 år, jeg er her på ferie, bor til dagligt på Frederiksberg. Og så er jeg afhængig af smertestillende piller.’ Hvisker hun tilbage. ’Ditte, jeg vil ikke dø. Jeg beder dig, vil du ikke nok forsøge at hjælpe?’

’Jeg er oprigtigt ked af, at du er havnet i denne situation, men der er ikke noget jeg kan gøre. Jeg er bare en menig betjent.’ Siger jeg, igen med en knugende klump i halsen. Jeg kan se skuffelsen i Johannes øjne. ’Og hvis jeg ikke henretter dig, så gør en af de andre betjente det.’ Fortsætter jeg. ’Du har under en halv time tilbage. Jeg er bare så ked af det, jeg ville ønske, der var noget jeg kunne gøre.’ Johanne ser så trist ud, at det gør ondt i mit hjerte. Så lyser et lidt forsigtigt smil op på hendes læber.

’Hvorfor kyssede du mig?’ Spørger hun. Jeg kan mærke, at mine kinder bliver varme. ’Du virker sød. Og du er rigtig smuk.’ Hvisker jeg. Hun smiler. ’Tak.’ Hvisker hun. ’Du er også en smuk kvinde.’ Jeg smiler. Hendes ord rører mig. ’Der er faktisk noget du kan gøre for mig. Noget jeg længe har fantaseret om, men aldrig har fået prøvet.’ Siger hun, idet hun læner sig tilbage på sengen og spreder sine ben. Jeg kan næsten ikke tro mine egne øre og øjne! Men hvordan skulle jeg kunne nægte en dødsdømt pige et sidste ønske?

Jeg har aldrig slikket en anden pige før, men jeg nærmest kaster mig over Johannes dejlige, unge, indbydende skræv. Hun dufter vidunderligt og hun smager endnu bedre. Der går en elektricitet gennem min krop, da mine læber møder hendes skamlæber. Min tunge skyder frem og finder hendes varme, våde revne. Hun kaster sig tilbage på sengen og stønner højlydt. Hendes ophidselse tænder mig blot endnu mere. Jeg presse min tunge ind i hendes varme hul, før jeg fører den op til hendes klit, lader den glide et par gange rundt om den, og så tilbage til kendes skedeåbning.

Johanne brøler af nydelse. Det samme gør jeg. Hendes skamlæber svulmer op, safterne driver ud af hende og hele hendes krop vrider sig i ekstase. Hvor er hun dog fantastisk følsom og modtagelig! Hun virker næsten hypererogen, sådan som hun reagerer på hvert eneste af mine kærtegn, og det varer ikke længe, før hele kendes krop skælver og hun brøler i den vildeste orgasme! Jeg kan mærke, at hendes orgasme tænder noget dybt inde i mig. Pludseligt er jeg ikke så bekymret for at dræbe hende. Faktisk glæder jeg mig en lille smule, til at opleve hendes endeligt, nu jeg allerede har oplevet hendes ’lille død’.

’Åh gud, det var vidunderligt!’ Klynker Johanne, da hun genvinder fatningen nok til at formulere en sammenhængende sætning. ’Godt, søde. Nu har du haft dit sjov, nu er det tid til at komme videre i musikken.’ Siger jeg, idet jeg griber fat i hendes ben og tvinger hende om på maven. ’Av! Åh gud, hvad laver du?’ Gisper hun, tydeligt forvirret og chokeret over min pludseligt hårdhændede behandling. Hendes reaktion ophidser mig. Jeg kan mærke, at jeg nyder den magt, jeg har over hende. En magt jeg faktisk også følte, da jeg gav hende orgasme.

’Jeg binder dine hænder bag ryggen, Johanne.’ Siger jeg faktuelt. ’Vi skal jo have dig henrettet, ikke søde?’ Johanne klynker i frustration. ’Men… men… efter det du lige har gjort? Det var så dejligt, jeg troede du… jeg… jeg ved ikke…’ Mumler hun med lavmælt, skælvende stemme. Jeg kan ikke lade være med at grine. ’Troede du, at jeg pludseligt kan redde din røv, bare fordi jeg gav dig en sidste orgasme?’ Klukker jeg. ’Jeg holder af dig, søde, men som sagt er jeg bare menig betjent.’

Jeg griber fat om hendes arme og trækker hende op fra sengen. Hun stønner og hulker, idet jeg eskorterer hende ud af cellen. ’Ditte, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø, jeg beder dig!’ Hulker hun desperat. Jeg giver hendes arm et lille klem. ’Det er derfor det kaldes en straf, søde.’ Klukker jeg og fører hendes ned gennem en smal gang, ned til dødskammeret. ’Hvis du havde lyst til at dø, ville det ikke give så meget mening.’ For hvert skridt vi tager, kan jeg mærke min nervøsitet aftage og min ophidselse vokse.

Johanne brøler, da jeg åbner døren ind til dødskammeret, og hun får øje på galgen. Jeg nyder hendes brøl, faktisk går det op for mig, at jeg nyder enhver reaktion fra hendes side – tårer, kys, orgasme, angst, rædsel, det gør ingen forskel, jeg nyder blot at opleve hende. ’Åh gud… skal jeg… skal jeg hænges?’ Klynker hun med svag, skælvende stemme. ’Ja, søde.’ Svarer jeg. ’Men jeg troede, at jeg skulle skydes eller have en sprøjte, noget hurtig og smertefrit!’ Snøfter hun. ’Kugler og kemikalier koster penge.’ Siger jeg. ’Rebet der kan bruges igen og igen. Det er mere økonomisk i længden.’

’Men… men… nej!’ Vræler hun, så rædselsslagen, at hun ikke kan styrer sin stemme. Jeg har godt fat om hendes arme og fører hende bestemt hen mod galgen. ’Jo, søde. Men jeg forstår din angst. Det er ikke nogen let måde at dø på, specielt fordi du ikke får lov at falde, så du kunne brække halsen.’ Siger jeg og nyder hvordan hendes rædsel vokser. ’Nej, pladen der vil simpelthen forsvinde under dine fødder, og så vil din kropsvægt stille og roligt trække rebet sammen om din hals. Du vil med andre ord blive kvalt langsomt.’

’Åh gud, det kan I da ikke gøre!’ Jamrer Johanne. Jeg har stadig ondt af hende, det kan jeg mærke i mit hjerte, men selv min medfølelse med den stakkels pige, bekræfter blot den magt jeg har over hende. Det føles berusende. Før var jeg bange for at skulle se et menneske dø. Nu glæder jeg mig til oplevelsen. ’Ja, det kan vi og det gør vi, søde.’ Klukker jeg fornøjet. Johanne må have fornemmet, at jeg nyder hendes angst, for hun ser på mig med rædsel i øjnene. ’Du var så kærlig… jeg troede…’ Hvisker hun.

’Jeg har stadig ond at dig, min pige. Men jeg må da indrømme, at en del af mig nyder det her.’ Siger jeg, idet jeg trækker hende op på den lille metalplade, der sidder under rebet. Hun gyser, da hendes nøgne fødder berøre det kolde metal, og jeg kan se, at en delikat gåsehud breder sig op af hendes ben og ryg. ’Sådan, lille skat.’ Siger jeg, idet jeg lægger løkken om hendes hals. Jeg kan ikke lade være med at lægge min ene hånd på hendes bryst, og give hende et sidste klem.

’Du har en smuk krop, Johanne. Jeg er glad for, at jeg fik lov at nyde den.’ Hvisker jeg i hendes øre. ’Jeg troede, at du havde medfølelse med mig, jeg troede, at du var en ven.’ Snøfter Johanne. ’Men du er jo et monster. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde ladet dig gøre, det du gjorde!’ Jeg kysser hende på kinden. ’Så, så, søde, det betyder ingenting nu. Du fik en oplevelse, og det samme gjorde jeg. Om lidt er det hele forbi.’ Hvisker jeg i hendes øre. Hun udstøder et frustreret brøl.

’Ja, ja, spil du bare kostbar, Johanne. Men mon ikke piben får en anden lyd, når jeg tager fat i denne her?’ Siger jeg, idet jeg træder ned fra plateauet og griber fat i udløseren til pladen under Johannes fødder. Hun drejer forsigtigt hovedet og stirrer ned på mig. ’Nej! Ditte! Nej, jeg beder dig!’ Gisper hun forfjamsket. Jeg nyder rædslen i hendes øjne og desperationen i hendes stemme. Gud hvor er hun smuk, når hun er bange.

Hvad er der sket med mig? For blot en halv time siden, var jeg overbevist om, at jeg havde meldt mig frivilligt for at støtte en medsøster og hjælpe hende igennem den svære tid hun gik i møde. Nu nyder jeg hendes desperation og rædsel. Vidste jeg i virkeligheden altid, at jeg ville nyde det her? Var det i virkeligheden derfor jeg var nervøs – ikke fordi jeg frygtede, at skulle dræbe hende, men fordi jeg frygtede, at se min egen mørke side i øjnene?

’Beder du mig, Johanne? Virkeligt?’ Klukker jeg. ’Du bad mig også slikke din fisse, men det fortrød du. Hvad vil du bede mig om nu?’ Johanne siger ikke noget. Hun stirrer bare desperat ned på mig, mens en tåre trækker en mørk stribe ned over hendes smukke kind. ’Jeg er kun 18 år. Mit liv er kun lige begyndt.’ Hvisker hun med skælvende stemme. ’Jeg er ikke klar til at dø. Jeg vil leve mit liv. Det må ikke ende sådan her. Det kan ikke ende sådan her!’

’Men det gør det, lille skat.’ Klukker jeg og presser langsomt håndtaget fremover. Johanne brøler, da hun mærker metalpladen bevæge sig under sine fødder. Den vipper langsomt ned. Først går hun op på tæer, for at kompensere for pladens fald, men det redder hende kun et halvt sekund, så forsvinder pladen under hendes fødder! ’ÅH, GUD, NEJ!!!!’ Vræler hun, før hendes kropsvægt får rebet til at snøre sig sammen om hendes smukke hals.

Hun gisper, gurgler, hoster og hiver efter vejret. Jeg går langsomt om foran hende, så jeg kan se hendes ansigt. Der går et frydefuldt gys gennem min krop, da jeg ser den afgrundsdybe rædsel der nærmest lyser ud af hendes smukke øjne! Angst, desperation og en tiltagende smerte, intensiteten i hendes blik, i hendes ansigts grimasser, i hendes krops paniske bevægelser, bare vokser og vokser, efterhånden som rebet klemmer den bløde brusk i hendes luftrør sammen.

’Så er der ikke mere luft til dig, Johanne.’ Hvisker jeg, da hendes hvæsen ebber ud, og jeg kan se en grusom sandhed brænde i hendes øjne. Hun kan ikke længere få luft, hun er godt selv klar over det, og den vished æder hende op indefra! ’Du er en ung, slank og rimeligt veltrænet pige, og du kæmper imod med alt hvad du har i dig.’ Hvisker jeg, idet jeg, nærmest uden at tænke over det, løsner mit bælte og knapper min uniformsskjorte op. Jeg kan ikke længere ignorere den vidunderlige kriblen i min mave, og den brændende varme mellem mine ben.

’Selv om det er fuldstændigt nyttesløst, vil du trække smerten ud så længe som overhovedet muligt. Du har intet at se frem til, alligevel vælger du lidelsen, frem for at acceptere døden.’ Hvisker jeg betaget, mens jeg nyder synet af hendes tavse, unge, kæmpende krop, der vrider sig næsten uendeligt erotisk for enden af rebet. ’Jo mere du kæmper, jo mere vil du lide, og jo mere bittert vil nederlaget føles, når din hjerne lukker ned og du mærker livet ebbe ud. Hvis du vil gøre det let for dig selv, så må du indse, at der er forbi, og acceptere din skæbne.’

Jeg flår min uniformsskjorte af, fører min ene hånd op til mit bryst og den anden ned til mit skræv. Mine brystvorter er hårde og mine skamlæber opsvulmede. Jeg stønner af nydelse, idet jeg befamler mig selv, mens jeg nyder synet af Johannes desperate kamp. Jeg nyder hvordan smerten og desperationen, der lyser ud af hendes smukke ansigt, bare vokser og vokser, i takt med, at den brændende fornemmelse i den unge kvindes lunger må brede sig til hele hendes dejlige krop, og hun efterhånden må se i øjnene, at hendes kamp er nyttesløs og kun kan ende på én måde!

’Jeg kan ikke lade være med at nyde det her, Johanne.’ Stønner jeg, mens jeg nyder de voldsomme følelser Johannes håbløse kamp tænder i mig, og den fantastiske nydelse mine egne kærtegn fremkalder i min krop. ’Jeg ved godt, at du fortjener bedre, min pige, men det her er sådan det slutter. Jeg beklager.’ Stønner jeg, før jeg overgiver mig til nydelsen.

Johanne vrider sig, sparker og spjætter helt hysterisk, men hendes desperate kamp bliver langsomt svagere og svagere. Hendes kræfter er ved at slippe op, og jeg kan se i hendes øjne, at hun er klar over det! Snart er det slut! Hun kan ikke kæmpe imod! Jeg brøler i orgasme, da en voldsom, nærmest spastisk krampe, griber hendes krop. Hun er ved at dø lige foran mig! Det ophidser mig så voldsomt, at nye bølger af orgasme eksplodere gennem min krop og mit sind.

Jeg ved ikke hvor mange gange, det er som om de bare bliver ved og ved! Men så aftager Johannes spasmer, hendes krop hænger slapt ned fra rebet, kun en svag dirren løber gennem hendes krop! Og så sprøjter urinen pludseligt ud fra hendes skræv! Hendes blærer giver slip! Det må betyde, at hun dør lige nu! En sidste voldsom orgasme griber mig, en orgasme så voldsom, at jeg er ved at miste balancen.

Jeg synker ned på knæ foran den nu døde pige, prustende og stønnende, mens jeg kæmper for at genvinde pusten og kontrollen over mig egen krop. Jeg har gennemført en henrettelse! Jeg er stolt af mig selv. Men også lettere rystet over, at jeg nød Johannes død, så meget som jeg gjorde. Har jeg en mørk, sadistisk side? Det må jeg jo have. Det må jeg bare se i øjnene. Måske er det ikke helt skid, når den kan give mig så intens nydelse? Nej, jeg beslutter mig for at omfavne den del af mig selv, og ser frem til at udforske den yderligere i fremtiden…

Quid pro quo

Another story inspired by the amazing artwork of DrGeppetto3D. Thank you once again!

When my husband and I decided to get an Au Pair, we had no idea what we were in for. Through an agency, we were assigned a young Jamaican girl, Aisha. The first month, everything was bliss. She was extremely helpful around the house, she took a keen interest in American culture and our local community, and she learned English in no time. She was also an interesting and pleasant young woman, and she quickly won the hearts of me and my husband, as well as our three children.

Then one fateful night, as I returned late from a social event at our local church, I walked in and found Aisha and my husband in bed, Aisha mounting my husband like a horse. I quickly backed out the bedroom door, before they noticed my presence. I watched them fuck through a narrow slit between the door and the doorframe. Oddly enough, I didn’t feel anger, I rather enjoyed watching them. I enjoyed my husband’s lust and ecstasy, and I enjoyed the sight of Aisha’s slender, brown body, glistering with sweat, writhing in pleasure.

I watched until they were done. Then I slowly backed away from the door, tip-toed down the stairs and left the house. I waited in my car for half an hour, before I walked back in, pretending that I just got back from church and knew nothing of what had transpired. But that evening, as I lay in bed with my husband, I told him what I had seen. At first, he was choked and ashamed, but I told him that I wasn’t angry with him. I fully understood his attraction towards Aisha. I told him that he could continue getting what he wanted; as long as I in return would get what I wanted. He agreed, smiling widely. The next eleven months went very well, until the day came when it was time to say goodbye to Aisha.

’I’m sorry, Mrs. Johnson, I had no idea you were home! I mean… I meant no disrespect; I just wanted to show Mr. Johnson how much I appreciat everything he has done for me. I’m sorry, I’m sorry! It is the first time it has ever happened, I swear it, I’m so sorry!’ Aisha mumbles as she is squatting on the floor in front of me, her beautiful body trembling, her skin still wet from passionate coitus with my husband. She is staring up at me with her beautiful brown eyes, an apologetic and pleading look on her face. Her hands are tied behind her back and she is completely naked.

‘You don’t have to lie, love. I know you have been humping my husband on a weekly basis for the past eleven months. I don’t mind. Actually, I should thank you. After you two started fucking, it is like he was reborn sexually. I have been getting everything I wanted as well, thanks to you.’ I say, matter of fact. Aisha looks confused. ‘What? You knew? Then why… all this?’ Aisha mutters, perplexed by what is going on, and, probably, not least by the fact that we are in one of the upstairs rooms that we otherwise never use and that an extraordinary piece of equipment takes up part of the room.

I lean up against the wall and pull at my loose shirt. The butterflies in my stomach are going crazy. I have imagined this conversation so many times, going over different scenarios in my mind almost daily, ever since I made the agreement with my husband. I can’t remember all I wanted to say, so I decide to forget all my preparations and just take it as it comes. ‘When you started fucking my husband, I made an agreement with him.’ I say and watch the anxiety on Aisha’s face deepen.

‘An agreement?’ She whispers, almost as if she anticipates the ominous meaning. ‘Yes, an agreement .’ I say and nod. ‘I allowed him to fulfill his sexual fantasies by fucking your young and tight body. In return, he would help me fulfill my deepest and darkest fantasy and get away with it. Something for something. Quid pro quo.’ I explain. She looks up at the gallows behind her, her frightened eyes staring at the hangman’s noose dangling from it. I smile. ‘Can you guess what that fantasy is?’ I say and smile.

’No!’ Aisha sobs. My smile widens. The butterflies in my stomach run amok. The tingling sensation spreads southwards and I feel a wonderful heat growing between my legs. I don’t know if she is trying to hide her boobs from my sight, or if she is simply cowering in fear, but the lovely girl pulls her left leg up in front of her body. She probably doesn’t notice, but her position means that she reveals her lovely pink crotch to my sight. It makes me even more excited.

‘No, you can’t guess what it is, or no, you don’t want it to happen?’ I ask rhetorically and laugh out loud. ‘Well, never mind, love, it will happen no matter what is going on inside that pretty little head of yours.’ The seriousness of what is going on is finally fully dawning on Aisha. Her beautiful eyes fill with fear and her body trembles even more. ‘Please, no, Mrs. Johnson, you can’t do this! I love you and your husband, I love your children! I have enjoyed my stay with you so much and I thought you liked me too! I beg you, please, I beg you!’

’Well, me and my husband do love you, dear, and so do our kids. We have really enjoyed your stay, but now it’s time that it comes to an end. My husband has had his fun with you. When I’m done here, so have I.’ I say and smile to the poor, desperate creature. ‘You know our kids are visiting their grandparents, and as far as they know, you’ll be on a flight back to Jamaica in four hours.’ Aisha stares up at me, with an intense look in her beautiful eyes. She looks like a cornered animal, desperately seeking a way out.

‘But I won’t be on the plane! I have friends and family back in Jamaica and they are meeting me at the airport! When I don’t show, they’ll report it to the authorities! You can’t get away with this, you can’t!’ Aisha barks insistently. I shake my head and laugh. ‘Again you lie, Aisha. I have made sure you didn’t get access to a computer or cell phone. And I have checked all outgoing calls from the house. You have made only three calls to Jamaica, all in the first month after you moved here. Two were to your local bank, one was to the landlord of the apartment where you used to live.’ I say and watch hope fade in Aisha’s eyes.

’But… but… I have talked to my friends and family on facebook and twitter, through the computers at school and at the library!’ Aisha continues as I walk over to her and look down on her petite, trembling body. She looks so small and terrified. I find it extremely exhilarating. ‘Well, you talked quite a bit with my son, didn’t you? He told me that you eloped from your parents three years ago, that you have no contact with your family and that you only have a few casual friends.’ I say and smile down at her.

‘But… but… I won’t be on the plane!’ She yelps. I laugh. ‘My husband is a major shareholder in the company that runs the airport. He has connections. Believe me, you’ll be checked in on the flight and you’ll be verified on the flight register. As far as the paper trail goes, you’ll be in Jamaica by tomorrow morning.’ The last sliver of hope disappears from Aisha’s eyes. She screams with a trebling voice. ‘No, please, no, you can’t do this, you can’t do this!’

’Well, I am doing it, love!’ I say, pull her up from the floor and quickly slip the noose down over her pretty head. She screams as she feels the harsh rope against her delicate neck. ‘I don’t know if you can gat away with it, but please, I’m a human being, I’m not a toy!’ Aisha yelps, her voice breaking over into pathetic sobs. ‘Even if you can get away with it, don’t you see how horrible what you are doing is?! How terrible and utterly wrong?! You have no right to take my life! It’s mine, I want to live it, you have no right, you have no right!’

‘Listen love. I’m your average run-off-the-mill upper class suburban housewife, homemaker and soccer mom. I live a pretty cozy and comfortable life. I set asides all my needs to facilitate my husband’s career and to raise my children well. It is nice. But it is also mind-numbingly dull. Sometimes I need… something special…. to feel alive.’ I whisper, as I feel the pieces fall into place inside me. I finally understand what drove me to make the agreement with my husband, something I had been wondering about for all these months. I pull off my panties and enjoy the cold air of the room against my burning crotch.

’But it’s wrong! You can’t do this to me!’ Aisha screams. I put my hand around a large candle and squeeze it, imaging the noose pulling tight around Aisha’s neck. ‘You are absolutely right. It is wrong, it is horrible, it is atrocious. But that is exactly why I need to do it.’ I whisper softly, as much for my own sake as for hers. ‘I need something that explodes all morals and norms, something that represents the exact opposite of all the values I usually uphold. You are absolutely right, I have no right to do this, but I am doing it – and I’m loving it!’

‘God, no, you are crazy!’ Aisha screams. Then she turns her head in the direction of the door. ‘Mr. Jones, please, help me! HELP ME! Your wife has gone crazy! HEEEEEELP MEEEE!’ Again, I burst into laughter. ‘You don’t need to scream, love. My husband can hear you just fine. He is standing right behind the door, ready to storm to my assistance, if you had resisted me. But you didn’t, did you? No, you almost stuck your own head through the noose, like a good little lamb.’ I giggle. ‘Mr. Jones won’t help you. He knows I need this and he loves me enough to make it happen and to let me do it.’

’Please… please… I beg you; I’ll do anything, anything you want!’ Aisha sobs as I reach for the lever on the side of the gallows. ‘Well, that’s sweet, love. I want you to hang!’ I giggle and pull the lever. Aisha screams like a wounded animal as a small electric engine whirrs inside the gallows, pulling the rope tight around her neck and lifting her kicking and screaming three feet into the air. The look on her face is absolutely priceless! I have never seen such intense panic and horror! I feel a delicious shiver run down my spine and the wonderful heat between my legs increases a notch or two.

‘Please!… God!… Noooo!…’ Aisha gasps as she fights with all she has against the merciless rope. I squeeze the candle again while I watch her with utter fascination. ‘How does it feel, love? How does it feel to have the rope snug around your lovely neck, slowly tightening, slowly blocking your breath?’ I whisper as I drink in all the horrible expressions I see on her lovely face. ‘How does it feel to kick like crazy and find no footing? How does it feel to know that you are powerless against the pain and that it can only get worse and worse? How does it feel to know that everything will end?’

Aisha can’t scream any more. Only a few strained gurgling sounds escape from her aching throat. But though she is almost completely quiet, her body is a flurry of activity. Her legs kick madly in all directions, her arms pull madly against the rope around her wrists, her torso writhes like a delicate worm on a hook. Fresh sweat covers her amazing body. I can see every muscle in her slender body flexing beneath her skin, as she struggles for her life. It is an amazing sight! I can hardly contain the excitement that fills my body. I pull off my shirt and throw it on the floor. Then I let a hand slide up to my breasts and the other down to my crotch.

My labia and clitoris are swollen; my nipples are hard as steel and my heart is pounding like crazy. The most amazing sensations run through my body and I feel an intense happiness fill every part of my being. How can I enjoy her suffering so much? The more she struggles, the more pain she endures, the more panic I see in her eyes, the more joy I feel. I almost feel like a mirror of the poor girl; her suffering becomes my pleasure. It’s crazy, it’s absurd, it’s mind-blowing. It’s unlike anything I have ever experienced in my life!

’It must be absolutely horrible, feeling such intense pain and being powerless to do anything to alleviate it. All you can do is fight, knowing that it is utterly useless, as the seconds tick away and the pain becomes more and more intense.’ I whisper as I touch myself carefully. I don’t want to come too fast. ‘And you know, love, the pain will only end when you end. You’ll suffer for the rest of your life, and when there is no more pain, there is no more life. Can you feel it in your heart, love, your desperate, aching, breaking heart?’

I don’t know if she comprehends the words I speak to her, but suddenly her struggling becomes much more intense. It is like she has decided to put in a final stand, a final all or nothing fight for her life. Of course it is useless, but I understand why she has to try. How can she accept that it all ends? ‘Yes, fight with all you have, it is all you can do.’ I whisper. ‘Even if you know that it is useless, you must fight. How can you accept that all your memories, all your hopes and dreams, everything you are and could ever hope to be, will simply vanish into nothingness?’

’As you fight with all you have, I’ll just make myself comfortable.’ I giggle and lay down on the wide lounge couch I have had my husband place in front of the gallows. Aisha’s eyes flicker and scoot around in her head, as she desperately tries to find a way out of her terrible situation. For a brief moment, she stares down at me. I spread my legs and touch myself. I can see that she notices it. She notices my swollen and wet labia, she notices my excitement. I can see it in her eyes, because intense looks of surprise, humiliation and embarrassment mixes in with the expressions of pain and the panic.

‘Oh, don’t look at me like that. Don’t pretend you’re all innocent and naive. You knew this was a sexual thing.’ I chuckle and start masturbating myself as I watch her hopeless dance. Even through all her panic, pain and frantic thrashing, her desperate eyes peer in my direction every now and then, as if she can’t really believe the sight of me enjoying her increasingly arduous death struggle. Every time our eyes meet, I feel a spark of electricity run through my body, supercharging my excitement.

Aisha’s frantic struggling slowly subsides as her young, dying body weakens. Though the intensity of her struggling lessens, the intensity of the emotions easily readable on her pretty face only seems to increase. Soon she is too weak to kick; her legs hanging as limp appendices from her almost still body. Every now and then, a powerful spastic twitching shakes her form, revealing that she is still alive – even if just so. Her eyes are moving. She is still conscious. I shudder, as I try to imagine the terrible emotions that must be gripping her body and soul at this very moment.

‘How does it feel to balance on the edge of the abyss and peer into nothingness?’ I whisper excitedly. ‘The pain in your delicious young body must be excruciating. The longer you hold on, the more you suffer. Isn’t it tempting to simply let go; to accept the sweet release of death and slide into painless oblivion? Or are you unable to face your own end?’ I don’t know if she hears me, or if she is able to process my words in her weakened and exhausted state, but my musings excite me and the pleasure that fills my body reaches a new peak.

Aisha’s life hangs in the balance, but I must focus on my own pleasure, which is now so intense that it beckons release. A delightful shiver run down my spine, as I try hard to imagine that it is me hanging there, me with the noose around my neck, me suffering in breathless hell, me facing imminent doom. I scrutinize the terrible emotions that contort Aisha’s pretty face, I take them in and I make them my own. Then I close my eyes and masturbate harder than I have ever done in my life.

It feels like I’m whirling through empty space, blackness and terror, falling endlessly. Through the terror, a throbbing pleasure, undulating, growing, pulsating, burning, and consuming both my body and my soul. Pleasure, fear and pain intermixing, overwhelming, crushing, unbearable. I scream as I explode into a billion burning pieces. I cease to exist, I let myself fall apart, I surrender to the pleasure. I black out.

I don’t know how long I’m out, but when I open my eyes again, Aisha’s body hangs like a sack of potatoes from the rope. Her eyes are closed and her face serene, no longer contorted by fear and pain. Every now and then, her body trembles ever so lightly. She is not dead, but she is closer than ever. Has she lost consciousness? Or has she accepted her fate and simply wait for the inevitable conclusion? Or is she just too weak and exhausted to offer any resistance and has closed her eyes in bitter submission?

I don’t know. I can’t tell. Her body reveals little. Was it not for the light tremors that ripple through her body every five or ten seconds, I would have assumed that she was dead. Maybe her mind has capitulated and the tremors are the last, involuntary death spasms, caused by her nervous system shutting down? I find myself utterly fascinated by this semi-dead state and though I feel entirely spent, the heat between my legs is increasing yet again.

I slowly masturbate as I contemplate the immensity of what is happening. I still almost can’t believe it. A 19 year old girl is dying right in front of me; a poor, beautiful, young girl, from a far away country. From the second she was born, every motion, every word, every choice in her life was part of the chain events that brought her to this ultimate moment. Her life’s journey brought her to me and I am ending it. I am shutting her down. I am snuffing out all her unfulfilled hopes and unrealized dreams.

‘I love you.’ I whisper. For a second I barely believe my own words. But then I realize that it’s true. I love this beautiful creature. I love her for what she is, I love her for the incredible –though involuntary – sacrifice she is bringing for me, I love her for this amazing moment, this fantastic experience. I feel sorry for her. It is true. I feel sorry that she has to die. But she has to. I made that choice on her behalf, but I didn’t make it because I hate her or even resent her. I made it simply because I need to see her die.

Suddenly a violent spasm ripple through Aisha’s otherwise limp body. I can’t help but to laugh as urine squirt from her lovely crotch. Her bladder must have given up. Her body is shutting down. She is dying! Her toes curl up slightly. Then another spasm jerks her body lightly. Her toes uncurl. Another spasm. Then she is perfectly still, the only movement is the urine seeping out of her. ‘Aisha?’ I call. No reaction. She is gone! Another amazing shiver run down my spine, as I realize that I’m now alone in the room. Alone with a beautiful, dead body!

I eat her amazing still body with my eyes, noticing every square inch, enjoying every bump, curve, indention and crevice, every hair, every nail, every orifice. I feel that I must remember her, remember this lovely body, for as long as I exist. I owe it to her. As I take her in, I masturbate myself to another wonderful orgasm. Not as intense and powerful as when I watched her hang, but still amazingly satisfying.

I get up and walk over to her dead body. I examine her crotch. Her vagina and anus are all pink, it looks amazing. I put my tongue against her stomach and taste her sweat. It tastes fresh and salty, but with a distinct sour aftertaste that I have never encountered before. Is that the taste of death? I kiss her pubis while I examine her vagina and anus with my fingers. Her wet, warm, softness fascinates me. Her dead, pliable flesh feels amazing. I play with her for a few minutes, before I call my husband in to help clean up.

‘Looks like you had some fun!’ He giggles as he sees me naked, sweaty and red cheeked, still hugging Aisha’s dead body. ‘Like you wouldn’t believe! I’m so happy you gave me this experience. I know you were fond of her, but killing her was just amazing. I will never, ever forget this.’ I say and fall into his arms.

I’m sure I’ll never forget Aisha. I feel purified and renewed, energized and reborn. I know my life will never be the same, after executing this lovely creature. I just know that next time I’m playing Bridge with the other housewives in the Lady’s Club, or chatting with the usual crowd at the next Church bake sale, I’ll silently recall her desperate death struggle, and the otherwise mind-numbing suburban monotony will seem a little less depressing…

Belønning for god opførsel

Maja og Trine var begge dømt til døden, og de afsonede de obligatoriske tre års fængsel op til henrettelsen, i min afdeling på Gentofte Statsfængsel. De var blevet dømt i samme sag, for angiveligt at have bortført en af deres fælles veninder, stukket hende ihjel og dumpet liget i en forladt grusgrav. Dommeren fik aldrig fastslået hvem at de to der havde ført kniven, da ingen af dem ville fortælle det. Eftersom de tre piger havde en fælles kriminel fortid, havde dommeren valgt at anvende Pigebandeloven, og de blev begge dømt til døden.

På trods af deres voldsomme kriminalitet, var det nu et par meget søde piger. De opførte sig ordentligt i fængslet, og selv om de ikke brød sig om ordensmagten, behandlede de mig nogenlunde respektfuldt. Jeg kom til at kende dem ret godt, hen over de tre år, og jeg udviklede en betydelig sympati for dem. Det gik op for mig, at det bare vare et par helt almindelige, søde piger, der var kommet lidt skævt ind på tilværelsen, og som havde gjort noget virkeligt, virkeligt dumt. Nu måtte de så betale prisen, det er kun retfærdigt, men jeg havde nu alligevel ondt af dem.

Derfor spurgte jeg fængselsdirektøren, om der ikke var en eller anden måde jeg kunne belønne dem på for deres gode opførsel. Heldigvis havde fængselsdirektøren forståelse for situationen, og hun tillod, at jeg gennemførte henrettelsen efter de to dødsdømtes sidste ønske – så længe de ikke fik mulighed for at flygte, eller det på anden vis truede sikkerheden i fængslet. Da dagen for henrettelsen kom, opsøgte jeg de to piger i deres celle. De virkede triste, men fattede.

’Trine, kan jeg tale med dig et øjeblik?’ Spørger jeg, idet jeg åbner døren ind til cellen. Trine er den af de to piger, som har behandlet mig pænest, så jeg vil tale med hende først. Hun rejser sig og går hen mod mig. ’Er det tid?’ Spørger hun med trist stemme. Jeg nikker. ’Ja, det er det. Jeg er ked af det, Trine.’ Siger jeg oprigtigt. ’Men før vi får det overstået, er der en ting jeg vil spørge dig om først. På grund af jeres gode opførsel, har fængselsdirektøren givet mig lov til at opfylde jeres sidste ønsker, indenfor rimelighedens grænser. Så har du et ønske til hvordan det skal ske?’

’Er der andre muligheder end en kugle i hjertet?’ Spørger hun og skuler nervøst ned til pistolen i mit bælte. ’Nej, jeg mener, er der noget du gerne vil gøre først, eller et bestemt sted, indenfor fængslets område, du gerne vil henrettes?’ Spørger jeg. Trine er tavs et øjeblik. Så ser hun sig over skulderen, tilbage mod Maja. ’Hvad som helst?’ Spørger Trine. ’Ja, så længe det kan foregå sikkert.’ Svarer jeg. Trine ser op på mig igen. ’Der er noget jeg har drømt om… mange gange de sidste tre år.’ Siger Trine. ’Hvis du virkelig vil give mig det jeg ønsker allermest, så spil med.’

Jeg når ikke at svare, før Trine går hen og trækker Maja op fra sengen. Hun ser alvorligt på sin veninde. ’Maja, vi skal begge henrettes i dag, det ved du jo.’ Siger Trine. Maja nikker. Trine fortsætter. ’Heldigvis har Ditte her, givet os lov til at dø i hinandens arme, sammen, her i cellen, frem for at blive dræbt hver for sig i dødskammeret. Er du med på det?’ Mens Trine snakker, træder hun tættere og tættere hen mod Maja, til de står ganske få centimer fra hinanden. ’Jeg vil virkeligt sætte pris på, hvis du vil gøre det her sammen med mig. Please?’ Hvisker Trine.

’Er det virkeligt sandt?’ Hvisker Maja. Trine nikker. Et nervøst smil bryder frem på Majas læber. ’Ja, det vil jeg gerne. Åh gud, jeg er så bange for at dø, det vil være vidunderligt i det mindste ikke at skulle være alene.’ Hvisker hun. Trine læner sig helt ind mod Maja, og hvisker så lavt, at jeg kun lige akkurat kan høre det. ’Der er bare en lille betingelse… Ditte vil se os elske, før vi skal dø.’ Maja ser overrasket ud – og jeg ser sikkert lige så overraskt ud. Et øjeblik overvejer jeg at bryde ind, men vælger at se tiden an.

’Elske?’ Hvisker Maja. Trine nikker. ’Ja. Jeg syntes også det lyder mærkeligt, men det er prisen for, at vi kan være sammen når vi dør.’ Hvisker Trine, idet hun griber fat i Majas fangedragt. ’Jeg ved godt, at vi aldrig har haft den slags forhold, men jeg… jeg er villig til at prøve… hvis du også er?’ Hvisker Trine. Maja ser hen mod mig. Nu bliver jeg nødt til at beslutte, om jeg vil spille med. Jo, jeg nikker. Det må være det Trine ønsker.

Maja ser atter på Trine. ’Vi har kendt hinanden siden vi gik i folkeskolen.’ Hvisker Maja. ’Du er min bedste ven i hele verden. Det ville bare være… underligt, ikke?’ Trine ser tavst på Maja et par sekunder. Så ryster hun langsomt på hovedet. ’Nej, Maja. Jeg elsker dig. Du betyder alt for mig. Jeg har ingen erfaring med pigesex, men jeg syntes virkelig du er en smuk kvinde. Intet vil gøre mig mere lykkelig, end hvis du vil være den første – og den sidste – pige, jeg nogensinde skal være sammen med.’

’Er det sandt?’ Hvisker Maja. Trine nikker. ’Men hvad gør vi?’ Hvisker Maja. Trine trækker Maja hen mod sengen. ’Tag bukserne af.’ Siger hun. Begge piger trækker bukserne af. Jeg kan ikke lade være med, at nyde synet af deres smukke røve og dejlige skræv. De er begge to kønne, velskabte piger. Vi giver ikke pigerne på dødsgangen undertøj. Det vil de kunne kvæle nogen med, eller hænge sig i. Når de har menstruation, giver vi dem papirtrusser, til at holde bindet på plads. Sengetøjet og deres fangedragter er lavet af et porøst stof, som bare går i stykker, hvis man hiver for hårdt i det.

Trine trækker Maja ned på sengen og trækker atter op i hendes fangedragt. ’Du har nogle virkeligt smukke bryster.’ Hvisker hun. Maja smiler. Hun fumler lidt forlegent med Trines fangedragt, som om hun ikke rigtig kan finde ud af, om hun vil løfte op i dragten, eller blot beføle Trines bryster gennem det tynde stof. Trine virker mest ivrig, men Maja er ikke uvillig. Pludseligt kan jeg mærke, at der sker noget i min krop. Den kriblende fornemmelse, jeg altid mærker i maven når jeg skal henrette nogen, breder sig nedefter til mit skræv. Jeg kan mærke mine skamlæber svulmer op og bliver fugtige.

’Maja, min skat, du skal ikke holde dig tilbage.’ Hvisker Trine, idet hun trækker op i sin egen fangedragt, griber Majas hånd og fører den op til hendes store, smukke, blottede bryster. Hun klynker af nydelse, da Majas hånd griber fat om brystet. Maja trykker prøvende på brystet, som om hun ønsker at mærke hvor blødt eller fast det er. ’Du har også helt fantastiske bryster.’ Hvisker Maja. ’Slik mine brystvorter.’ Stønner Trine. Maja stikker prøvende tungen frem og presser den mod Trines brystvorte. Trine stønner af nydelse.

Det virker som om, at Maja bliver opmuntret af Trines opstemte stønnen, for det se ud som om, hun lægger sin tilbageholdenhed på hylden. Maja slikker og kysser Trines bryster, oversår hver en centimeter dejlig hud med varme kys, lader tungen løbe rundt om Trines stive brystvorter, nipper dem med læberne, mens hun begærligt masserer de dejlige kødglober med sine hænder. Trine nyder det tydeligvis – og det gør jeg sandt at sige også.

Mens Maja bliver ved med at kærtegne Trines bryster, lægger Trine en hånd på Majas hoved og stryger hende blidt over håret. ’Din tunge, dine læber, dine hænder, hvor er du dog en vidunderlig kvinde, Maja. Jeg elsker dig.’ Hvisker hun mellem frydefulde støn og klynk. ’Jeg kan næsten ikke fatte, at det her sker. Hvis Ditte ikke havde krævet det af mig, ville jeg aldrig have haft mod til at spørge. Men sandt at sige, har jeg fantaseret om det her i lang, lang tid. Hver gang jeg var i bad alene, eller du var i bad og jeg var alene i cellen, har jeg onaneret, mens jeg fantaserede om dig.’

’Er det virkeligt sandt?’ Hvisker Maja. ’Jeg anede det ikke. Jeg har aldrig haft den slags tanker selv, men nu jeg mærker dig, smager dig, dufter dig, så må jeg indrømme, at jeg nyder det. Du er også en vidunderlig kvinde, Trine. Jeg ville ønske, at du havde haft modet til at spørge mig før. Tænk, vi har tilbragt alle disse dage og nætter her i cellen sammen, frustrerede, desperate og triste, mens løsningen var lige for næsen af os. Vi kunne have trøstet hinanden og nydt hinanden, så mange spildte nætter, det er næste ikke til at holde ud at tænke på.’

’Så lad være med at tænke på det, min dejlige skat, bare nyd det vi har sammen lige nu.’ Hvisker Trine og løfter Maja op, samtidig med at hun drejer hende en smule, så hendes hænder kan gå på opdagelse på hendes venindes dejlige krop. Trine kærtegner Majas store, dejlige bryster, før hun lader den ene hånd glide ned over venindens smukke, slanke mave. Begge piger stønner og nyder hver en følelse, hver en bevægelse, hver en ny oplevelse. Deres ansigter er kun få centimeter fra hinanden, som om de nyder er høre hinandens klynk og indånde hinandens åndedræt.

Jeg nyder synet af de to dejlige piger, jeg nyder deres åbenlyse ophidselse ved hinandens kærtegn. Det er en smuk oplevelse, at se de to piger give efter for de følelser, der nok har ulmet i dem begge i længere tid. Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at begge pigerne er glatbarberede. Måske var det bare det de var vant til, før de røg ind bag tremmer. Men hvorfor fortsætte med at barbere sig herinde i fængslet? De fleste fanger foretrækker, at have hår dernede, så bukserne i fangedragten ikke skurrer mod deres skamlæber. Drømte begge piger i virkeligheden om, at dette ville ske?

Trine lader hånden på Majas mave glide tilbage op til brystet, mens den hånd hun holder på Majas bryst finder vej ned til Majas dejlige mave. Men den stopper ikke der. Hun lader den glide længere ned. Maja stønner og hele hendes krop skælver, da Trine forsigtigt berører venindens opsvulmede skamlæber. Hun stønner endnu højere, da Trine begynder at massere sin venindens skræv. Samtidig sender hun mig et taknemmeligt blik over Majas skulder..

Pludseligt slår det mig, hvorfor det var så vigtigt for Trine, at pointere for Maja, at det var en betingelse for aftalen, at jeg måtte se på. Hun tænder på, at jeg er tilskuer. Hun nyder at blotte sig selv – og Maja – for mit nysgerrige og grådige blik. Jeg smiler til hende. Hun smiler frækt tilbage og nikker, næsten som for at bekræfte det hun måske fornemmer jeg tænker. Jeg slapper af. Nu føler jeg mig ikke længere som en påtrængende voyeur, men som en del af de to pigers leg. Det er en fantastisk fræk følelse, som blot øger min ophidselse.

Maja kommer med et frydefuldt brøl og hendes krop skælver i nydelse. ’Åh gud, vidunderligt!’ Gisper hun, da hun atter får vejret. Så vender hun sig mod Trine. ’Jeg… hvad skal jeg gøre?’ Hvisker hun. Trine smiler. ’Bare gør hvad der falder dig ind. Gør det, du selv syntes er dejligt, eller hvad din nysgerrighed nu byder dig.’ Svarer Trine med et varmt smil. Begge piger flår fangedragterne af. Så presser de sig ind mod hinanden.

’Åh gud hvor er du varm og dejlig.’ Hvisker Maja. ’Jeg anede ikke… jeg anede slet ikke…’ Trine klukker. ’Heller ikke mig, min skat. Jeg har kun fantaseret om det her. Men virkeligheden er endnu mere vidunderlig end jeg kunne forestille mig.’ Svarer Trine. Så kysser de, mens deres hænder går på opdagelse på hinandens nøgne kroppe. Det er et vidunderligt syn. Jeg er så liderlig, at varmen mellem mine ben brænder som en ild. Jeg kan mærke, at mine trusser bliver fugtige. Åh gud, hvor er jeg dog tændt!

Mens pigerne kysser og kæler, lader Maja en hånd glide ned til Trines skræv. Begge piger stønner, da Maja begynder at gnubbe Trine, sådan som Trine for få øjeblikke siden gjorde det ved Maja. Så er det pludseligt, som om Maja kommer i tanke om, at jeg ser på. Hun drejer hovedet og sender mig et bekymret blik. ’Hvorfor skal hun se på?’ Hvisker hun. ’Det er OK, hun er god nok.’ Svarer Trine. ’Du skal ikke tænke på hende, bare koncentrer dig om mig, min dejlige skat.’ Jeg smiler til Maja. Hun ser ud til at slappe lidt af og vender atter sin fulde opmærksomhed mod Trine.

Maja gnubber sit skræv mod Trines lår, mens hun ihærdigt masserer Trines skræv med sin hånd. Begge piger stønner lystne. De er tydeligvis helt opslugt af hinanden. Jeg lader prøvende en hånd glide ned til mit skræv. Selv gennem uniformen, kan jeg mærke mine varme, fugtige, opsvulmede skamlæber. Ingen af pigerne lægger mærke til det, de er travlt optaget af deres fælles nydelse. Jeg presser hånden lidt hårdere mod mit skræv. Min krop skælver af nydelse. Jeg massere mig selv stille og roligt gennem uniformen, ikke så voldsomt, at jeg kommer, men nok til at min nydelse nærmer sig orgasmeniveau.

Pigerne brøler om kap, da de begge kommer næsten samtidig. Det er en fantastisk oplevelse. Deres ophidsede kroppe, deres dejlige brøl, deres fælles nydelse, det er berusende at være vidne til. I ekstase kollapser de på sengen i hinandens arme. Mens de nyder orgasmens efterglød og langsomt genvinder pusten, ligger de og kysser og kæler og nyder hinandens nærvær. Det er en betagende og imponerende ømhed, disse to dødsdømte mordere nærer for hinanden.

’Kan du klare mere?’ Hvisker Trine. Maja nikker. ’Må jeg prøve at slikke dig?’ Spørger Trine. Maja ser lidt forundret ud. ’Slikke… min fisse?’ Spørger hun. Trine nikker. Maja fniser. ’Vil du virkeligt det?’ Spørger hun. Trine nikker igen. ’Øh OK, vi var jo begge i bad i morges, men jeg ved altså ikke hvordan det smager dernede.’ Mumler Maja, tydeligvis en smule forlegen. ’Det er der jo kun én måde at finde ud af på.’ Klukker Trine. ’Nå ja, det kan du jo have ret i.’ Klukker Maja.

Trine kysser Majas hals og bryster, lader kyssene fortsætte ned over hendes mave, ned til hendes skamben. Maja spreder benene med et dybt suk. Trine smiler. Så begraver hun sit ansigt i sin venindes skræv. Maja nærmest hulker af nydelse, da hun mærker Trines tunge og læber mod sine allermest intime dele. ’Du smager vidunderligt!’ Stønner Trine fra mellem Majas ben. Maja smiler, lukker øjnene og overgiver sig til nydelsen.

Majas øjne er lukkede og Trines ansigt er vendt mod Majas krop. Jeg udnytter chancen og lader atter min hånd glide ned til mit varme, våde skræv. Denne gang løsner jeg bæltet et par huller, og fører forsigtigt min hånd ned i bukserne og ned i mine trusser. Jeg kæler for min hårde klitoris og mine opsvulmede skamlæber, og det vare ikke længe, før jeg må bide mig selv i læben, for at undgå at skrige højlydt, da en vidunderlig orgasme eksploderer mellem mine ben og fylder min krop.

De to piger lægger ikke mærke til min orgasme. De er travlt optaget. Maja griber fat i lagnet med den ene hånd, og griber fat i senges hovedgærde med den anden. Hendes krop vrider sig og skælver på sengen. Trine slikker hende intenst og vedholdende. De vidunderlige smaskelyde fra Trines tunge og Majs skræv, akkompagneret med deres frydefulde klynk og støn, er som sød musik i mine øre. Trine ved tilsyneladende hvad hun gør, for Maja nyder det i fulde drag!

Pludseligt tager Majas stønnen til i styrke. Hvert støn bliver til et skrig, skrigene bliver hyppigere og højere, til de smelter sammen i et langt brøl. Hun sparker med benene. Hendes krop skælver voldsomt. Hun presser sit skræv op mod Trines ansigt, mens safterne flyder ud af hende. Trine lapper dem grådigt i sig, mens hun slikker Maja det bedste hun kan, mens hun kæler for Majas skamlæber og mellemkød med sine fingre. Pludseligt bliver Majas brøl afbrudt af en serie intense klynk. Så brøler hun igen, denne gang af sine lungers fulde kraft, mens hendes krop står op fra sengen som en spændt bue. Endeligt kollapser hun, hulkende, klynkende og gispende.

’Åh gud, det er det mest vidunderlige jeg nogensinde har oplevet!’ Klynker Maja, da hun genvinder pusten. ’Hvordan var det for dig, søde?’ Spørger hun Trine. Trine kysser hende og smiler. ’Det er en fantastisk oplevelse. Du smager vidunderligt.’ Maja smiler. ’Må jeg prøve at slikke dig?’ Hvisker hun til Trine. Trine nikker entusiastisk, idet hun kravler op i hovedenden af sengen og placerer et knæ på hver side af Majas hoved. Maja stirrer op på sin venindes blottede skræv. ’Du har en flot mis.’ Hvisker hun, før hun langsomt bøjer hovedet tilbage, skyder hagen op og rækker sin tunge frem mod de opsvulmede skamlæber.

Trine klynker inderligt og med dirrende stemme, da Majas tunge spiller op og ned over hendes opsvulmede skamlæber. ’Du smager også pragtfuldt!’ Udbryder Maja, med lige dele overraskelse og fornøjelse. Begge pigerne griner frydefuldt. Så fortsætter Maja med at slikke Trines vidunderlige skræv. Jeg er i mellemtiden kommet mig over min orgasme – og til min store overraskelse mærker jeg, at det allerede kribler frydefuldt mellem mine ben igen! Gud, det tænder mig at se de to dejlige piger lege på den måde. Jeg kan næsten ikke være i mig selv, så meget ophidser det mig.

Maja slikker alt hvad hun kan, og Trines stønnen bliver højere og højere. Trine vugger sin krop frem og tilbage, i takt med Majas tunges bevægelser. For hvert vug frem og tilbage, bliver hendes stønnen højere og mere frydefuld. Pludseligt ser hun tilbage mod mig, med et blik jeg aldrig vil glemme. En forunderlig blanding af ekstase og taknemmelighed, med en lille, bitter snert af visheden om, at nydelsen snart vil få en ende. Jeg tager en chance. Jeg fører atter hånden ned i mine bukser, nu mens Trine ser på. Hun nikker og smiler. Det tænder hende!

Trines orgasme er som en atombombe, der brager gennem hendes krop. Hun spjætter, dirrer og skyder med ryggen, mens hun brøler, et langt, dybt, inderligt, frydefuldt brøl. Jeg kommer i næsten samme øjeblik, og gør denne gang intet for at skjule mit brøl. De to piger ser begge over mod mig og fniser. Jeg får hurtigt kontrol over min krop, trækker hånden op af mine bukser og får spændt bæltet igen. ’Øh, undskyld, jeg lod mig vidst lige rive med der.’ Hvisker jeg og mærker at mine kinder bliver varme. ’Det skal du ikke tænke på, det er helt oki doki.’ Klukker Trine.

De to piger sætter sig op i sengen, med armene omkring hinanden. Pludseligt ser Maja nervøs ud. ’Er det tid?’ Spørger hun med ængstelig stemme. Jeg nikker. Trine smiler frækt over til mig. ’Tak fordi du lod Maja og mig nyde hinanden. Det var vidunderligt.’ Hvisker Trine, før hun ser over på Maja. ’Maja, min dejlige skat, du skal ikke være nervøs. Vi gør det her sammen, OK?’ Siger Trine til Maja. Maja ser stadig nervøs ud, men hun nikker dog samtykkende.

’Jeg ville ønske, at vi kunne leve og nyde hinanden endnu mere.’ Hvisker Maja, idet hun ser Trine dybt ind i øjnene. ’Men du skal vide, at jeg ikke fortryder noget. Jeg elsker dig. Jeg har altid elsket dig. Jeg indså det først i dag, men det er sandheden.’ Fortsætter Maja, mens et bredt og oprigtigt smil breder sig på Trines ansigt. ’Jeg fortryder heller ikke noget. Du og jeg. Vi har oplevet de vildeste, fedeste ting sammen.’ Hvisker Trine. ’Jeg elsker også dig, Maja.’

De to piger smelter sammen i et inderligt kys. Imens tager jeg pistolen fra mit bælte, tjekker at den er korrekt ladt og afsikrer den. Da Maja og Trines læber skilles, ser de begge over mod mig. De ser begge ængstelige ud, dog virker Trine en smule mindre nervøs end Maja. ’Gør det ondt?’ Spørger Maja. ’Kun et øjeblik. Du vil mærke en knugende fornemmelse i brystet, men det er kun ganske få sekunder, så mister du bevidstheden.’ Svarer jeg. Maja synker en klump og knuger Trines hånd.

’Er I klar?’ Spørger jeg. Begge piger ryster på hovedet. ’Klar bliver man nok aldrig. Men der er jo ingen vej udenom.’ Hvisker Trine. ’Det er desværre sandt. I er et par fantastiske piger, og jeg er faktisk ked af, at skulle sige farvel til jer.’ Siger jeg oprigtigt. ’Hvem skal dø først?’ Spørger jeg. De to piger ser rådvilde på hinanden. Så vender Trine ansigtet mod mig. ’Jeg kan godt gå først.’ Hvisker hun. Så ser hun atter på Maja. ’Jeg venter på dig på den anden side, min dejlige skat.’

’Åh gud, Trine.’ Hulker Maja. ’Nej, du må ikke græde, min skat.’ Hvisker Trine. ’Se mig ind i øjnene. Dit kærlige blik skal være det sidste jeg ser. Så vil mit kærlige blik være det første du ser på den anden side, det lover jeg.’ Insisterer Trine. Maja smiler sørgmodigt. ’Jeg håber så inderligt, at du har ret.’ Trine vender fronten mod mig og skyder brystet frem. ’Jeg tilgiver dig, Ditte, jeg ved godt, at du bare passer dit arbejde. Og endnu engang tak for denne dejlige oplevelse.’ Hvisker hun. ’Gør det nu.’

Jeg tager sigte. Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg skal sende en stålkugle gennem denne smukke, dejlige, nøgne krop, som jeg netop har set vride sig i grænseløs ekstase. Mit hjerte hamrer og jeg føler en næsten ubeskrivelig blanding af sorg og ophidselse skylle igennem min krop og mit sind. Jeg trykker af. Pistolen giver sit skarpe drøn, næsten øjeblikkeligt efterfulgt at et vådt smæld, da kuglen rammer Trines venstre bryst. Kuglen sidder lige i hjertet. Hun stirrer intenst på Maja i et par sekunder. Så udstøder hun et dybt suk, hendes øjne glider i og et lille sprøjt urin breder sig ud fra hendes skræv. Så skælver hendes krop og hun er stille.

’Åh gud, åh gud!’ Jamrer Maja. ’Jeg er helt alene i verden nu! Jeg… det var Trine der førte kniven! Jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø!’ Hulker hun. Jeg retter pistolen mod hendes smukke, hulkende, skælvende krop. ’Lad være med at skabe dig, min pige.’ Siger jeg og tager omhyggeligt sigte mod hendes venstre bryst. ’Trine gjorde noget smukt for dig. Lad nu være med at forråde den gestus. Du skal slutte dig til hende nu.’ Med de ord sender jeg en kugle gennem Majas hjerte.

Maja skælver og synker sammen, ind mod Trine. Så kommer der en langstrakt rallen fra hendes smukke læber. Det er slut. De to smukke, døde krop, sidder op af hinanden på sengen, begge med lukkede øjne, begge lige så fredfyldte som de er smukke. Jeg smiler. Dommen er eksekveret på smukkeste vis, og på grund af Trines mod og snarrådighed, fik vi alle tre en unik oplevelse ud af det.

Jeg løsner mit bælte og masturbere mig til endnu en vidunderlig orgasme, mens jeg betragter de to smukke lig. Så får jeg styr på mit hår og min beklædning og tilkalder fængselslægen, så hun kan bekræfte henrettelsen og udfærdige dødsattesterne. Da jeg kører hjem fra arbejde den aften, er det med et tilfreds smil på læberne. Det har været en skøn dag!