Tre år med dødsporno

Det er nu tre år siden, at jeg gik ’live’ med bloggen her, og for alvor dykkede ned i mine egne fantasier om døden i en erotisk sammenhæng. Pyha, tre år. Som tiden dog flyver, når man hygger sig. Jeg har beskrevet et hav af fantasier, som alle er varianter af samme tema, og de fleste vil nok mene, at jeg har været hele vejen rundt – flere gange. Alligevel er jeg sikker på, at der er masser af nye historier der vil ud, for hver gang jeg ser billeder der inspirere mig, gribes jeg af en trang til at skrive og dele mine fantasier med verden.

Hvad har jeg så lært de sidste tre år? Jeg har lært at stå ved mine fantasier og sætte ord på dem, dele dem og ikke at skamme mig over dem. Det har kostet et par venskaber, men det har også givet min en masse nye venner og bekendtskaber. Der er stadig nogle af mine venner og familie, som ikke kender til min blog. Og mine kolleger bliver aldrig indviet i mine fantasier. Jeg ved, at de vil kigge skæft til mig på jobbet, og at det vil gå ud over mine karrieremuligheder, hvis det blev alment kendt, at jeg tænder på fantasier om at dræbe. Derfor må jeg desværre forblive anonym i den breder offentlighed.

Hvad dødsporno angår, så har jeg set og læst det meste. Altså fiktiv dødsporno. Det vender sig i mig, når jeg ser ægte vold og ondskab. Den slags kan jeg simpelthen aldrig lære at tænde på. Men hvad fiktion angår, så har jeg været rundt på stort set alle afkroge af internettet. Heldigvis findes der hundredvis af produktionsselskaber, og tusindvis af forfattere, der producere billeder, film og historier indenfor denne niche fetich.

Jeg har også besøgt fora og grupper på alle mulige forskellige platforme, og det har vist sig, at fantasier om døden i en erotisk sammenhæng er mere udbredt end de fleste nok går og forestiller sig. Jeg vil tro, at adskillige millioner mennesker på verdensplan, jævnligt besøger hjemmesider, fora og grupper, der omhandler dødsporno. Det vil måske skræmme mange, at fantasier om at dræbe er så udbredte. Heldigvis forstår de fleste, at det kun er en fantasi og aldrig må blive andet. I al den tid jeg har beskæftiget mig med området, har jeg aldrig mødt nogen som rent faktisk har tænkt sig at slå nogen ihjel.

Netop derfor er sagen med Peter Madsen og Kim Wall så spektakulær. Her er en mand, som åbenbart både var ’afhængig’ af fiktiv og ægte dødsporno – og som var så optaget af det, at han ønskede at føre det ud i livet. Hvis han altså gjorde det han er anklaget for. Og det tror jeg desværre han gjorde. Heldigvis er han undtagelsen der bekræfter reglen. Der er millioner af ’uskadelige’ dødspornofetichister derude, der bare hygger sig med deres fantasier, uden at være til fare for nogen. Og så er der nogle enkelte psykopater, som ikke kan styre deres lyster. Jeg håber ikke, at tosser som Peter Madsen får folk til at mene, at dødsporno som sådan er farligt. Men det er der desværre en risiko for.

Så det er med lidt blandede følelser, at jeg nu, efter mine første tre år som ’udsprungen’ dødspornofetichist, gør status. Sagen med Peter Madsen viser hvorfor det for altid må og skal blive ved fantasien. Verden er blevet berøvet en intelligent, smuk og livskraftig kvinde, blot fordi en enkelt syg mand ikke kunne styre sine fantasier. Og han har også smidt sit eget liv væk, for han ender bag tremmer resten af sine dage. Men det skal ikke ødelægge det for os andre, for hvem disse fantasier blot er leg og et ekstra krydderi i sexlivet, og som aldrig, aldrig, aldrig kunne finde på at krumme et hår på et andet menneskes hoved.

Hav det sjovt og pas på jer selv og hinanden. Livet er skrøbeligt og uendeligt værdifuldt. Nu er det forår, solen og varmen vender tilbage, alt spirer og blomstrer, safterne stiger og det kribler alle de rigtige steder. Nyd livet, værdsæt det og værn om det. Nyd jeres fantasier på en tryg og sikker måde, med gensidig respekt og kærlighed. Det er at hylde livet!

Knus og kys,
Ditte

Reklamer

Assassin’s Creed – The Lady’s Code

I have been hunting the illustrious master assassin, Eleanor Carlisle, for almost a month. I have finally tracked her down to an old abandoned factory on the outskirts of Millennium City. My heart is pounding and I’m as stealthy and as alert as ever, as I close in on the facility. I have no illusions. She is one of the Seven Master Assassins and rumor has it that she might also be one of the Nine Elders of the Order of Io. She is extremely well connected. She must know that I’m coming. This could very well be the end of me, but I have to take my chance.

I hide in the waist high grass that surrounds the old factory. My heart jumps as I spot her through a broken window. She is carrying her gun, obviously alert. I sink a lump in my throat. There was a tiny chance that I might catch her off her guard, but I guess I wasn’t that lucky. I just hope she doesn’t have backup in there. Eleanor’s merits are far greater than mine. Even alone she’s clearly overmatching me. I watch in silence for several hours. Fortunately, I don’t see anyone else there. I dive into the high grass and quickly circle around to the other side of the facility, just in case she has spotted me, before I approach.

I reach the factory and lean up against a concrete wall. Then I quickly peek around the corner, in through an old loading gate. My heart skips a beat! There she is! She is standing completely still behind a rusty cast iron stairway, listening intensely, her attention apparently directed towards door in the wall opposite to the loading gate. She must be thinking that I’m coming through from the other side. This is an opportunity I cannot – must not – miss!

I take a deep breath. I know that she is lightning fast. I get one chance and one chance only. I must be both fast and persuasive. There will be no second chance. My heart is racing, my palms are sweaty, but I’m ready. Ready as I’ll ever be. Here goes nothing. I clutch the gun hard, bite my lower lip, take another deep breath and then I jump out from behind the wall, aiming the gun right at her chest.

’You move, I drop you where you stand!’ I say, trying to sound calm. Her eyes dart to the right, staring straight at me, the rest of her body tense but motionless. For just a fraction of a second, she must be contemplating if she should try her luck and go for the shot. My finger is taunt at the trigger and for the very same fraction of a second, I contemplate if I should fire straight away and not take any further chances.

We both stand still, her gun still extended into the air, my gun aimed right at her heart. We are tense, motionless, and noiseless. After a few intense seconds, she breaks the silence. ‘I guess you got the drop on me there, kiddo.’ She says without moving anything other than her lips. ‘So where do we go from here?’ I almost can’t believe it. How could I be so lucky? No, maybe it’s a trap. Maybe someone’s hiding somewhere, ready to drop me. Too soon to celebrate, I must stay on my toes.

’You are Eleanor Carlisle, correct?’ I say. She nods gently. ‘You know I am. Otherwise you wouldn’t be here.’ She says matter of fact. ‘And according to my intelligence, you are Ditte Nielsen, a junior rank Danish assassin. You have balls, kiddo. Surely you don’t expect to survive this? Listen, since you are just a noob and I have no quarrel with you, I’ll let you live. Run now. Last chance. Go, kiddo.’ Her words are clearly meant to intimidate me. But they do not.

‘Did you really think I’d fall for a cheap trick like that?’ I ask and smile. I don’t feel intimidated, I feel relieved. ‘You underestimated me, didn’t you? You don’t have any backup. You thought I’d be a piece of cake for you.’ I say. I can see in her eyes that I’m hitting close to home. ‘Yes, I know I’m right and you know it too. Now, lower your gun. Slowly. And don’t point it anywhere near in my direction.’

She swallows a lump in her throat. Good. She is shaken. Then she lowers the gun. Slowly. As it reaches her hips, she turns it every so slightly in my direction. Obviously an attempt to test my alertness as well as my resolve. ‘No! Put it down now!’ I yell and gesture with my gun. ‘Easy, don’t do anything rash, kiddo.’ She says as she slowly puts the gun down on the floor.  ‘Now kick it towards me.’ I command. She obeys.

‘OK, so obviously I underestimated you, kiddo. What you did was quite impressive. You obviously got some skill.’ She says as she sends her gun, which is now lying between my feet, a mournful glance. ‘Listen, I can use someone like you. Whatever anyone else is paying, I’ll triple it. I’ll take you under my wings. I’ll get you set up for life. You know who I am, you know I can make good on my promises.’

’Get down on your knees.’ I command. She obeys slowly. She still looks smug, like she thinks that she can talk her way out of this. ‘Listen, Eleanor, I might be green but I was not born yesterday. It is against the Creed to dishonor a contract and it is against the Creed to accept a traitor into your ranks.’ I say and watch the smug look on her face fade slowly. ‘There is only one way this can end, Eleanor, and you know it. I’m sorry.’ I say and aim the gun at her face.

‘Wait. Wait a minute.’ She says with a nervous voice, her smug demeanor now completely gone. ‘You have studied the Creed. You are a true assassin.’ I nod. She continues. ‘Do you know of the Codes?’ She asks. ‘Small amendments made to the original Creed by the Order of Io?’ Again I nod. ‘The Order has no official authority. The Creed is the responsibility of the Council of Seven. You of all people must know that.’ I say. This time she nods.

’True. The Codes are not formally enforced and I cannot hold you by them. But still, they do contain some wisdom, and even though I can make no formal claim of you on their basis, you are free to follow them, if you wish.’ She explains as her hands slide up her slender stomach, up to her breasts. I suddenly notice that the look on her face has changed. She looks less tense, less formal. She looks almost… excited. What is happening?

‘There is one Code… know as The Lady’s Code. Have you heard of that?’ She asks. I nod, surprised and intrigued by this unexpected turn of events. Is she really considering this? I find it hard to imagine. But then she speaks again. ‘Do you know that I was one of the three Elders who wrote that Code?’ She says. ‘No. I did not.’ I reply honestly. She smiles. ‘Well, I was. I always thought it would be applied to my victims only, but it would be an honor, if you would apply it to me. Consider it my last request.’

’Delayed extinction in exchange for intimate exposure.’ I say, recalling the essence of the Lady’s Code. ‘How do I know it’s not a trap? You may just be stalling for time, until reinforcements arrive to take me out.’ Eleanor smiles. ‘Always alert, always thinking ahead. Yes, you are a true assassin, love.’ She says. ‘But using it to stall for time would be a violation of the Lady’s Code. It can only be invoked when death is inevitable. Do you really think I would break my own Code? I might as well put a gun to my head and pull the trigger – I would be hunted down like a dog by the Order.’

I stare into her eyes. She looks honest. I nod, pull off my coat and thrown it on the floor right in front of her. As I pull off the coat, my top creeps up a bit and I feel the cold air in the room against the lower of my breasts. I notice that she is staring. Does she find me attractive? I must admit that I feel strangely honored that such a distinguished lady would take any interest in me whatsoever. And did she just call me love instead of kiddo? ‘OK, I grant you your request.’ I say.

’Good. Very good.’ She says and crawls onto my leather coat. It is slightly softer and warmer than the old, dusty hardwood floor. She seems genuinely grateful for the gesture. ‘So you have never done this before?’ She says as she slowly pulls off her top. ‘No. Fast and clean, that has always been my preference.’ I say. ‘I guess I just never really considered it before.’ Eleanor looks up at me in surprise. ‘Really? Have you never killed a woman that you found sexually attractive?’

‘I don’t know. I guess so. I’ve just always focused on fulfilling my contract, no distractions.’ I reply. She looks up at me while she fondles her own breast. ‘But life is distractions, love. If you only focus on your work, you’ll miss out on, well, everything.’ She says with a soft voice. ‘Besides, don’t you find me attractive? Don’t you think a beautiful woman deserves to be honored one last time, before she is ended?’

’I guess so. I honestly didn’t consider it before. But yes… yes you are… very beautiful.’ I reply honestly and somewhat shyly. I don’t think I’ve ever complimented another woman like that before, but Eleanor really is extremely beautiful. Her eyes are amazing, her facial features chiseled and delicate and her hair looks like a warm halo that makes her face shine like a sun. Her shoulders are delicate, her stomach flat and fit, her breasts firm and shapely and her legs long and slender. And her entire form is wrapped in perfect, flawless, silky smooth skin. She is by all measures a beautiful woman.

‘Thank you. You honor me. You are also very beautiful, love.’ She says and smiles at me with a melancholic look in her eyes. ‘I’m glad it’s you. If I have to die, I’m happy that it will at least be at the hands of an amazingly skillful and beautiful woman.’ Her words make me all warm inside. I feel an incredible sensation of pleasure and gratitude. She has no reason to flatter me, not now, not in her position. She must really mean what she is saying. It makes me so proud.

She turns her back on me and slowly pulls off her miniskirt and panties, revealing an amazingly shapely ass and delicate shaved labia. ‘Do you like?’ She asks. I nod. ‘I never looked at a woman like that before.’ I whisper. ‘But yes, I like. You look absolutely marvelous. I can hardly believe that you, one of the most distinguished assassins of all time, an officer of both the Council and the Order, would honor a nobody like me by expose herself to me and showering me with words of praise.’

‘But love, you are far from a nobody. You are beautiful and skilled and soon you’ll be the one who took out the legendary Eleanor. You’ll go far, I have no doubt. You’ll be a legend in your own right.’ She says, as far as I can tell, truthfully. ‘Ending me will earn you powerful enemies in the Council and the Order. But I believe you have the skill and intelligence to stay alive. I believe in you, Ditte.’

’How can you be so kind? How can you not hate me, when I’m going to end you?’ I ask, utterly amazed by what she just said – and the fact that she said it at all. Again, she sends me a melancholic smile. ‘I always knew this day would come. It kinda goes with the profession.’ She says while she stares op at me, her gaze alternating between my gun and the small part of my breasts visible beneath my top. Suddenly an epiphany strikes me and I pull off the top. Eleanor smiles. ‘Thank you, love. You have such amazing breasts; I was just dying to see them in full. And believe you me, I have not been disappointed.’

‘But as I said, when you become an assassin, you also accept that you become a potential mark. I have always known that. You must know that as well.’ She continues, her eyes now fixed on my naked bosom. I don’t feel embarrassed, I feel proud that she obviously enjoys the look of my body. She makes no pretence to hide that. ‘Death is inevitable. Not just for assassins, but for all living things. When I became an assassin, I made a promise to myself not to fear death, but to embrace it when it comes and make the most of the experience. And the fact that you will be my killer makes it so much easier.’

As she speaks, she turns around on the coat. Her movements are a bit awkward, but still she looks graceful. She sits down on her butt, then leans backwards and rests on her elbow. Then she slowly pulls her legs apart, revealing her beautiful crotch in all its glory. She has the most delicate, most shapely, most perfect labia I have ever seen. Not that I’ve seen a lot, but still. She also has a small, well groomed patch of hair on her pubis. She obviously takes good care of herself, down there.

‘This is it. This is all of me. No more, no less.’ She says as she looks up at me with an intense look in her eyes as she continues. ‘I hope you see me. Really see me. See me, not just as a mark, a means to fulfill a contract or as a trophy, but as a woman of flesh and blood. And I hope you like what you see.’ I nod. ‘I do. You are an amazing woman, Eleanor. I will always remember you, I promise.’ I whisper. She manages a weak smile. Then melancholy creeps into her eyes again. She looks at me. ‘It’s time.’

’Yes, it’s time.’ I say. She lies down on the coat and braces herself for what is to come. ‘One last request, if you will?’ She whispers and stares up at me with a beseeching look in her eyes. ‘Please don’t shoot me in the face. I don’t want to be ugly when they find me. If I can choose, shoot me in the guts. Let me die of internal bleeding. I’m not afraid of the pain. I don’t want to die fast or clean, I want to feel death embrace me slowly; I want to experience the process of dying. Please?’

‘You are so brave, Eleanor. How can I refuse?’ I reply. She smiles. I smile back. ‘I meant what I said. I’ll always remember you, Eleanor. I only got to know you for a short while, but you are definitely one of the most amazing, empathic, intelligent, brave and beautiful women this world has ever seen. It has been an honor and a pleasure to meet you. I see the wisdom of the Lady’s Code. I will carry on its legacy. I doubt that I’ll ever get a mark as beautiful as you, but if anyone ever comes close, I’ll offer her the mercy of the Lady’s Code.’

’Thank you. I thank you with all my heart and with all my soul. You are an extraordinary assassin, Ditte. I’m so happy that it will be you who ends me.’ Eleanor whispers as I slowly and carefully take aim at her soft, beautiful stomach. Suddenly a wide smile makes her face light up through the melancholy. ‘God, you are so beautiful, Ditte. I’m absolutely delighted that your beautiful breasts and your lovely face will be the last things I ever see in this world. I could not ask for any greater mercy in my final moments.’

I have my aim. Yet I hesitate. There is so much more I want to know about this woman, so much more I want to learn from her and learn about her. She notices my hesitation. ‘Love, you can do it. I know what you are thinking. Yes, we could have been amazing together, but you have your contract and if you let me live, the Creed would demand that I end you.’ She whispers with the softest voice I’ve ever heard. ‘Do it. Pull the trigger. I’m ready. I don’t blame you for anything. I’m grateful for the gift you have given me; to be allowed to die by the very Code that I authored. I love you.’

I pull the trigger. The bark of the gun echoes through the empty halls of the factory. The bullet smashes into her soft guts with a wet thud. Concentric circles race across the delicate skin of her stomach, like the waves caused by a pebble thrown into a pond, only much faster. Her body trembles and a strained look appear on her face, but she does not scream. She only sighs and gasps intensely.

‘Oh god… oh god.’ She gasps, fighting for control over her voice. ‘I can feel it… inside me… I’m ripped apart… It’s like… like a burning spear impales me… god, the pain is so… so intense and… yet so exquisite.’ I watch in silent awe at the amazing spectacle in front of me. For a second I consider firing a second bullet into her heart, to put her out of her misery, but as I aim the gun at her, she shakes her head. ‘No… no… let me suffer.’ She whispers. ‘I want this… this last experience…. please… enjoy it with me… please.’

The pain appears excruciating, but I sense a hint of pleasure in her eyes. Whether it’s pleasure or pain that causes it, the squirming of her body is exquisite. I can see her muscles tensing under her perfect skin, her breasts jiggle back and forth erotically and the look on her face is so amazingly intense. I have never been sexually attracted to another woman before, but in that moment it happens. I feel a strong, warm, burning sensation inside me. I can’t resist it. Why should I?

I pull down my shorts and kick them off. Then I let my left hand wander, caressing my stomach and my breasts, as my right hand press the gun against the thin fabric of my panties covering my swollen labia. It feels wonderful. My excitement is mounting. Eleanor stares up at me with a grateful look in her eyes. It seems like my excitement excites her as well. Her excitement grows, apparently slowly winning over the pain that had her body in its cold grip.

’Oh god, this is amazing, I never thought… I never thought…’ Eleanor whispers as her body continues to squirm ever so deliciously, now in more pleasure than pain. She slowly lets her hands slide up to her breasts. She squeezes her hard, perky nipples and massages her breasts while she moans. I moan as well. Her excitement excites me, and my excitement excites her. It’s a positive feedback and it feels amazing.

I stare into her eyes and she stares into mine. It is like our minds and souls sync up and we feel each others’ pleasure. It is truly astonishing, like nothing I have ever experienced before. I rub the gun harder against my panties, enjoying how they get moist. Then I pull them aside and rub the cold, hard steel directly against my wet labia. Eleanor nods appreciatively while her right hand slides down her delicate stomach, down to her excited crotch. We rub ourselves in perfect harmony until neither of us can contain ourselves any longer.

We scream out in orgasm at the exact same time. Our cries echo through the empty halls of the abandoned factory, blending joyously as the sound waves bounce back and forth between the walls like frolicking lovers. When we can scream no more, we huff and pant, gasping for air and trying to regain our strength. ‘Thank you.’ Eleanor whispers and stares up at me with an intense and strained look in her eyes. Then she slowly closes her eyes. A few drops of blood draw a read line from her lips as her body trembles ever so lightly. Then she is still.

Eleanor Carlisle, Master Assassin and Elder of the Order, is no more. The world has lost an amazing woman but I swear that I will carry on her legacy to the best of my abilities. She gave the world the Lady’s Code and I will pass it on. She also showed me how to die bravely and how to turn an experience that most people fear and dread into something beautiful and enjoyable. I will remember what she taught me to the second I draw my final breath.

I pull my coat out from under Eleanor’s dead body. She rolls onto the cold, dirty, hardwood floor like a sack of potatoes. She looks so small and fragile, as she is lying there, like a discarded ragdoll. She deservers so much more, but I’ll leave it to her followers to throw her a funeral parade. They will show up eventually. I pull off my panties and leave them besides Eleanor dead body, as a kind of calling card and tribute to the fact that we shared the intimacy of the Lady’s Code.

Suddenly it dawns on me. Why hadn’t se brought backup? Why on god’s green earth would she take such a risk? She underestimated me, yes, but that was not the whole reason. She had planned to subject me to the Lady’s Code. That is why she was alone. She wanted her privacy as she enjoyed me. If I hadn’t caught the break of my life, it would have been me lying there naked on the floor.

The thought excites me. It excites me deeply. I have time. I rub myself to another wonderful orgasm, as I watch her dead body and imagine how she would have taken me through my final moments, how she would have explored me and experienced me, maybe even found some way of giving me pleasure, as I faced my ultimate end. My time will come, sooner or later. I can only hope that whoever comes for me will also grant me the mercy of the Lady’s Code…

Velkommen til Internettet?

Netop som jeg troede, at jeg levede i al ubemærkethed her på min blog, modtog jeg her til aften et tip om, at der åbenbart er lavet en podcast om ’Henrettersken’. Kender du ’Velkommen til Internettet’? Nej? Heller ikke mig – men det gør jeg så nu. Det er en podcast som laves af tre fyre her fra Nørrebro. De anmelder ting og sager de finder på nettet. I afsnit 13 af deres podcast, er turen så kommet til min blog.

Tryk for at høre hele podcasten

Deres podcast – som er den længste af alle de podcasts de indtil videre har begået (62 minutter!) – er mega sjov, lun og underholdende. Jeg hylede af grin det meste af tiden. Tak for det, drenge, og tak for opmærksomheden 🙂

Jeg syntes I har redigeret lidt for hårdt i ‘En god dag på jobbet’, men OK, den skal jo skæres til, så den ikke bliver for lang til podcasten. Dog skipper I over den del, hvor bødlen viser den dødsdømte, at hun ikke blot ser hende som en ussel kriminel, men som en kvinde og et menneske. Det er det der gør, at den dødsdømte får mod på at dele en sidste intim stund med bødlen.

Forresten, kan I ikke få en rigtig kvinde til at læse op for jer? Hende robotdamen er sgu pænt creepy at høre på…

For lige at svare på jeres spørgsmål,  så har bloggen her haft lidt over 77.000 besøgende, siden den gik i luften for snart tre år siden. Antallet af besøgende svinger meget – indenfor den sidste måned har antallet varieret fra 9 til 116 unikke besøgende om dagen og fra 11 til 305 pageviews.

Nå, men tak for den fede podcast. Den var sgu sjov og også vildt mærkelig at høre. Og indrøm nu bare, at I alle har været inde på min blog, og at I labber mine historier i jer. Specielt dig, Kasper, du har virkelig nærlæst min blog og levet dig ind i mit univers, og virker næsten skuffet over, at dine to homies ikke syntes det er lige så fedt som du gør – eller også tør de bare ikke indrømme det når de er ‘on the air’ og deres venner/familie/damer sikkert lytter med 😉

Knus og kys – ikke mindst til Kasper, Jacob og Steffen,
Ditte

En storbyhustler i provinsen

Det er en smuk onsdag senvinter morgen, da jeg kører ind mod arresthuset. Frosten er lige ved at slippe sit tag i landskabet, og en snehvid tåge driver dovent hen over markerne, under morgensolen og en dybblå himmel. Det er en smuk dag. Jeg ved også, at det bliver en ganske særlig dag. Det kribler i min mave og jeg tager mig selv i at nynne fornøjet, da jeg parkerer bilen foran arresten og går indenfor.

’Godmorgen Susanne. Har du sovet godt?’ Siger jeg til den unge kvinde, der som den eneste arrestant sidder i en celle i det lille arresthus. Hun ser over på mig med et dovent, overlegent blik. ’Hvad fanden skal den mundering forestille?’ Siger hun og rynker på næsen. ’Og det skulle komme fra blondinen i stripper-outfit?’ Siger jeg skarpt. ’Lad os bare sige, at du ikke er den eneste der forstår at spille på sin seksualitet. Jeg bestod kun lige akkurat på politiskolen, jeg er 26 år gammel, men alligevel er jeg politichef her i kommunen. Kan du regne den ud, søde?’

’Så du knepper borgmesteren?’ Spørger hun. Jeg kan lide hendes direkte facon. Selv om hun er en storbysnude, og taler med en fjoget kjøvenhavnsk accent, så taler vi alligevel samme sprog. ’Ja. Blandt andet.’ Svarere jeg. Jeg behøver ikke spille skuespil for hende. Hun kommer alligevel ikke til at sladre til nogen. ’Lukker du mig ud nu? Kan jeg gå?’ Spørger hun, da jeg låser døren op til cellen. ’Jeg har jo intet ulovligt gjort!’

’Ja, det kunne du lide, Susanne.’ Siger jeg og ser hende direkte ind i øjnene. ’Skal jeg for en dommer?’ Spørger hun. Jeg smiler. ’Jeg har allerede talt med dommer Madsen om dig i går aftes.’ Siger jeg. ’Og med borgmesteren. Og med svineavler Pedersen.’ Siger jeg. ’De er alle enige om hvad der skal ske med dig.’ Hun ser overrasket ud. ’Hvad da?’ Spørger hun. Jeg klukker fornøjet, uden at svare.

Jeg griber hendes håndled og klapper håndjernet om det. ’Først snød du dig ind til festen hos svineavler Pedersen, under dække af at være stripper. Så franarrede du borgmesteren og svineavleren en større sum penge i poker. Og da de tog dig i at snyde, truede du med at sladre om festen til alle deltagernes koner.’ Siger jeg. Hun nikker. Hun virker ikke pinligt berørt, snarere stolt af sine ugerninger. ’Ja, og?’ Siger hun flabet.

’Jeg ved ikke hvordan i storbysnuder klarer tingene inde i hovedstaden, men her ude i provinsen tager vi os af hinanden. Vi finder os ikke i at blive hustlet af typer som dig.’ Siger jeg og flår hende ud af cellen. Hun stønner i smerte, da håndjernet borer sig ind i hendes håndled. Det er en dejlig lyd. ’Det du gjorde var måske ikke ulovligt, sådan i rent juridisk forstand, men du ved det var forkert, svineavler Pedersen ved det var forkert, borgmesteren ved det var forkert og dommer Madsen ved det var forkert. Og jeg er faktisk enig.’

’I kan ikke tilbageholde mig her, uden at stille mig for en dommer. Du kender reglerne!’ Bjæffer hun ivrigt. Jeg klukker, trækker kæden rundt om en af stængerne i døren og låser det fast om hendes andet håndled. ’Som sagt, så har jeg allerede snakket med dommer Madsen. Din sag er afgjort.’ Siger jeg og mærker mit hjerte hamre. Jeg trækker nonchalant min pistol og presser den mod hendes kind. Hun stivner. ’Men… men…’ Gisper hun. Jeg nyder hendes stemmes bæven og det usikre blik i hendes øjne. Den arrogante tæve er faktisk ret nuttet når hun er bange.

’Du prøvede at flygte. Jeg blev nødt til at skyde dig. Ærgerligt, men det kunne ikke være anderledes.’ Siger jeg og nyder rædslen i hendes øjne. ’Nej, det mener du ikke, men, men… det kan du ikke slippe af sted med! Det vil rigspolitiet da undersøge’ Hyler hun. Jeg smiler. ’Min svoger er den eneste læge her i byen og borgmesterens fætter er bedemand.’ Siger jeg med et hoverende smil på læberne. ’Vi har udfærdiget din dødsattest, kremeret og begravet dig, før rigspolitiet overhovedet får nys om hvad der er sket.’

’I laver sjov med mig! Ha, ha, der fik I mig! Jeg har lært min lektie, det sværger jeg. Lad mig nu gå, jeg beder dig!’ Klynker Susanne. Der er ikke meget tilbage af den overlegne og arrogante københavnersnude. Det fryder mig så inderligt at se hendes facade krakelere lige foran mig. ’Du tror, at du er bedre end os. Bare fordi du er opvokset i byen, tror du, at du kan komme her og hustle alle os bonderøve.’ Siger jeg og presser pistolens kolde stål mod hendes slanke mave. ’Men du slap ikke af sted med det og nu skal du miste alt. Så hvem er til grin nu, søde?’

’Nej, seriøst? Jeg er 22 år! Jeg er sgu da ikke klar til at dø! Der må da være noget jeg kan gøre! Hvad som helst, please?!’ Vræler hun, nu helt ude af den. Gåsehud breder sig over hendes yndige maveskind. Det ser både lidt sjov og lidt frækt ud. Selv om hun er et møgirriterende menneske, er hun faktisk en ret fysisk attraktiv kvinde. Slank. Velskabt. Kønt ansigt. Pludseligt slår en både forfærdelig og fascinerende tanke mig. Jeg er jo det sidste menneske, som skal se Susanne i live. Jeg kunne jo… ja… hvorfor ikke?

’Susanne, du er en ung og meget, meget smuk kvinde, men jeg…’ Starter jeg ledende. Hun sluger maddingen med det samme. ’Syntes du jeg er smuk?’ Hvisker hun og fører forsigtigt sin ene fod op, så hendes sko ager mod mit lår. Det kribler i min krop. Hun smiler frækt til mig og fortsætter. ’Faktisk syntes jeg også du er en smuk kvinde. Faktisk tænder jeg lidt på, at være hjælpeløs og i en ældre, autoritativ kvindes vold. Kan vi ikke finde ud af et eller andet? Der er så meget jeg kunne gøre for dig.’

Først da ser jeg på hende. Jeg mener, virkeligt ser på hende. Hun har faktisk et smukt ansigt. Fine, næsten lidt forsigtige træk. Kønne, gråbrune øjne. Fine lyserøde læber. Jeg har aldrig set sådan på en kvinde før, men nu kan jeg slet ikke lade være. Mine øjne glider ned over hendes hals, som er slank og delikat. Hendes bryster, der er gemt bag hendes stripperoutfits sparsomme top, er små men – så vidt jeg kan se – velskabte. Jeg får lyst til at se mere til dem.

’Det er der helt sikkert.’ Hvisker jeg. Hun smiler frækt til mig. Hun ser ikke bange ud længere. Pludseligt går det op for mig, at hun er vant til at forføre – ikke blot mænd, men også andre kvinder. Hun bruger sin seksualitet og sin krop, som et middel til at opnå det hun vil. Men i dag er det mig der vil få min vilje, tænker jeg og smiler fornøjet, idet jeg skubber hendes top til side med min pistol, så jeg kan se hendes yndige, unge, velformede bryst og dets fine lille brystvorte, der stritter stiv og fornøjet ud i luften.

’Har du prøvet at være sammen med en pige før?’ Spørger hun. Jeg ryster på hovedet. ’Nej. Jeg har længe haft lyst til at prøve det, men lejligheden har bare ligesom ikke budt sig så ofte.’ Siger jeg ærligt. Det føles rart at snakke om det, uden at skulle skjule noget. ’ Og når den gjorde, har jeg ikke rigtig haft modet til det alligevel. Folk snakker sammen i små byer som vores, så jeg kunne hurtigt risikere at alle gik og sladrede om mig.’

’Har du aldrig haft lyst til at stikke af? Flytte ind til storbyen hvor ingen kender dog og hvor du kunne gøre hvad fuck der passede dig?’ Spørger Susanne. Jeg tænker mig om et øjeblik, mens jeg lader pistolen glide ned over hendes smukke, dejlige mave. Endnu en bølge gåsehud breder sig over hendes smukke maveskin, da det kolde metal stryger ned over hendes mave. ’Nej. Jeg ville føle mig rodløs. Jeg føler mig hjemme her.’ Siger jeg. ’Desuden er der masse af fordele ved, at vi alle sammen kender hinanden.’

’Jeg ville blive sindssyg af, at bo sådan et sted som her. Men hver sin smag, ikke?’ Siger Susanne. Hun virker næsten helt afslappet. Hun tror nok, at jeg har opgivet mit foretagende. Men jeg har ikke travlt. Jeg lader pistolen fortætte ned til hendes skræv. Jeg kan tydeligt mærke en fast revne midt i hendes trusser. Hendes skamlæber er helt opsvulmede og hårde. Hun er virkeligt tændt. Hun klynker fornøjet, da jeg masserer hende i revnen med pistolen.

’Jeg har altid syntes der var noget frækt ved pistoler.’ Hvisker hun. ’Det kolde stål, den magt man må føle når man står med en i hånden, den ekstreme vold den kan levere med et simpelt tryk med fingeren på aftrækkeren.’ Jeg nikker. Så trækker jeg hendes trusser til side. Hendes opsvulmede skamlæber er glatbarberede, velformede, smukke. Jeg presser pistolen mod dem. Hun hviner af nydelse, da hun mærker det kolde stål. Musklerne i hendes krop spændes. Det ser fantastisk ud.

Hun har virkelig en ung, smuk og utroligt følsom og responsiv krop, der bare oser af rå seksualitet. Jeg føler mig tiltrukket af hende, som jeg aldrig har følt mig tiltrukket af et andet menneske før. Jeg fører pistolen frem og tilbage i hurtige ryk, mens jeg presser den mod hendes skamlæber. Hun stønner højlydt, og selv om jeg ikke troede det var muligt, kan jeg se, at hendes skamlæber svulmer endnu mere op. Efter omkring et halvt minut begynder pistolens sorte metal at glimte i lyset. Hendes safter har gjort den våd.

Jeg stopper før hun får udløsning. Den gave skal hun ikke have. Det her handler om mig, ikke om hende. Hun klynker frustreret, da jeg fjerner pistolen. ’Nej, ikke stoppe.’ Hvisker hun. Jeg ignorerer hende. Jeg låser håndjernene op, flår ublidt hendes arme ned bag hendes ryg og låser dem igen. Så trækker jeg op i min nederdel. Jeg er altid bundløs. Man ved jo aldrig hvornår borgmesteren kigger forbi. Der er en grund til, at jeg er en af de yngste, men samtidig bedst betalte, landbetjente i Danmark.

Jeg griber fat om Susannes hals og presser hende ind mod mig. ’Så, nu er det din tur.’ Hvisker jeg. Hun behøver ikke at spørge. Uden tøven finder hendes fingre frem til mine allerede opsvulmede og sjaskvåde læber. Hendes fingre er smidige og behagesyge, og hun ved helt sikkert hvad det er hun laver. Det føles vidunderligt. Jeg stønner af nydelse og trækker vejret dybt ind. Hun dufter vidunderligt.

Jeg lukker øjnene og overgiver mig til nydelsen. Hun gnubber med flad hånd mod mit skræv, så presser hun et par fingre ind mellem mine ydre og indre skamlæber, lader dem glide frem og tilbage, før hun presser dem ind i min inderste revne. Der kæler hun nærmest drilsk for min skedeåbning, før hendes våde fingre glider op til min klit, som hun bearbejder både blidt og insisterende. Nydelsen vokser som en pulserende energi i mit underliv, og en vidunderlig varme breder sig gennem hele min krop.

’Åh gud hvor er det vidunderligt. Du er virkelig… virkelig dygtig. Ja, åh gud ja!’ Stønner jeg ophidset, mens jeg knuger hende ind til mig og presser mit skræv ned mod hendes hånd. ’Jeg er glad for at du nyder det.’ Hvisker hun og gnubber mig endnu mere ihærdigt. Jeg vrider mig i nydelse og stønner højlydt. Hun klukker fornøjet. ’Hvis du syntes det jeg kan med mine fingre er dejligt, så skulle du bare mærke, hvad jeg kan med min tunge.’

Hendes tunge? Tanken både skræmmer mig og ophidser mig. Vil jeg blotte mit inderste for denne tæve, lade hende føle og smage mit allermest intime? Hvad hvis hun bidder mig? Nej, hun virker ikke aggressiv. Hun tror vidst på, at jeg vil lade hende gå, hvis hun giver mig nydelse. Jeg må prøve. Jeg kan ikke lade være. Jeg tvinger hende ned på knæ, læner mig op mod tremmedøren.

Hun tøver ikke. Jeg brøler af nydelse, da hendes vidunderligt bløde læber og tunge møder mit ophidsede skræv. Gud hvor det føles fantastisk! Det er som om al hendes varme, al hendes vådhed, al hendes ømhed og al hendes følsomhed lukker sig om mig og omslutter mig. Jeg stirrer hen mod overvågningskameraet. Det er heldigvis tændt. Jeg vil have båndet som et evigt minde om det her. Heldigvis ved jeg, hvordan man fusker med computerens logfiler, så det ser ud som om der har været en fejl på kameraet, hvis rigspolitiet skulle starte en større undersøgelse.

Først presser hun hele sin mund mod mig, og presser sin tunge dybt ind i mig, mens hun sugede sig fast på mig, næsten som om hun ønsker at smelte sammen med mig. Så trækker hun sig tilbage, så hun får plads til at lade sin tunge gå på opdagelse i mig. Den er både smidig og hurtig. Det føles næsten som om den er overalt. Mine ydre skamlæber, mine indre skamlæber, mit mellemkød, min skedeåbning, indersiden af mine lår og på min klitoris. Hun afsøger og stimulere behændigt alle mine mest følsomme områder. Det føles simpelthen himmelsk.

Jeg læner mig tilbage mod tremmedøren og nyder det, mens jeg kigger ned på hendes ansigt. Hun har lukkede øjne. Hun koncentrerer sig virkeligt om sit foretagende. Hun gør hvad hun kan, for at gøre det så godt for mig som muligt. Og det lykkedes. Nu har jeg selvfølgeligt ikke noget direkte at sammenligne med, da jeg aldrig er blevet slikket af en anden kvinde før, men hun slikker mig lagt bedre end nogen fyr før har gjort. Det er som om hun kender mig, som om hun ved nøjagtigt hvad der føles allerbedste for mig.

Hun har virkeligt et smukt ansigt. Jo mere jeg ser på hende, jo bedre syntes jeg om hende. Hun har et ungdommeligt, let og nærmest ubekymret udseende. Hun ligner ikke ligefrem en hårdkogt svindler. Hun ligner en helt almindelig ung kvinde, der bare prøver at klare dagen og vejen, og finde sine egne ben i livet. Tænk, at hun engang var en uskyldig lille guldklump, de puttede sig ind til sin moders barm. Tænk, at hun engang var en ung pige, fuld af håb og drømme for det liv der lå foran hende.

Jeg kan ikke lade være med, at tænke på alt det hun må have været igennem, fra hun blev født, og til hun blev det menneske der nu sidder på hug på et fængselsgulv og giver en anden kvinde nydelse, i et desperat forsøg på at redde sit eget liv. Hun har sikkert altid forsøgt at gøre det bedste hun kunne. Det gør de fleste mennesker. Det er ikke ret mange, der bare vågner op, og beslutter sig for at snyde og svindle andre mennesker. Hun må have haft sine grunde. Livet er ikke gået som hun ønskede. Jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af den stakkels pige.

De tanker må dog vige, da hun atter presser sig ind mod mig og tvinger sin tunge dybt op i mig. Hun presser sin overlæbe mod mit venusbjerg, mens hun drejer hovedet fra side til side i små ryk. Det føles helt vindunderligt. Jeg stønner i nydelse. Hun bliver ved. Dybere, hårdere, hurtigere. Jeg graver mine fingre ind i hendes bløde hår og presser hende ind mod mig. Nydelsen er total. Den varme kugle i mit underliv eksploderer i et festfyrværkeri af nydelse, der buldrer og brager gennem hele min krop.

Jeg brøler. Brøler i nydelse. Brøler som en løve. En løve der er tilfreds. En løve der skal dræbe. Ja, jeg må dræbe. Der er ingen vej udenom. Jeg har lovet borgmesteren, svineavleren og dommeren det. Hvis jeg ikke gør det, er jeg færdig. Jeg stønner og pruster, og da jeg genvinder pusten, ser jeg ned på Susanne. Hun smiler op til mig. ’Var det dejligt?’ Spørger hun. Jeg nikker. ’Så kan du vel godt lade mig gå, ikke?’ Spørger hun. Jeg ryster på hovedet.

’Men jeg gav dig nydelse! Jeg gjorde det bedste jeg kunne!’ Klynker Susanne. Jeg ager hende over håret. ’Ja, det gjorde det godt, søde. Det var virkeligt dejligt. Jeg vil altid huske den vidunderlige orgasme du lige har givet mig.’ Siger jeg og presser pistolen ind i hendes mund. ’Jeg har ikke noget personligt imod dig, søde, men jeg har allerede lovet nogle af de mest magtfulde mænd her i byen, at du skal dø. Så der er desværre ikke noget jeg kan gøre.’

Hun mumler noget ind i pistolen, mens hun ser op på mig med det mest intense blik jeg nogensinde har set i mit liv. Det bedende udtryk i hendes øjne er så hjerteskærende, at jeg må kæmpe for at holde tårerne tilbage. ’Jeg er ked af det, Susanne, det er jeg virkeligt.’ Hvisker jeg, mens jeg mærker en kriblen i min mave og mit bryst, som ikke udelukkende er ubehagelig. Faktisk må jeg indrømme, at jeg et eller andet sted nyder, at have magten til at afslutte hendes liv, og at vide, at hun skal dø med smagen af mine safter på hendes læber og tunge. ’Nu slutter det, skat. Farvel.’

Jeg stryger hende en sidste gang over håret, mens hun ryster desperat på hovedet med det der næsten hundehvalpeagtige bedende blik i øjnene. Jeg fjerner hånden fra hendes hoved. Rædslen i hendes øjne eksploderer. Jeg trykker af. Hele hendes krop spjætter, da hendes baghoved blæses ud og øjnene ruller op i hovedet på hende. Hun synker langsomt sammen. Jeg lægger en hånd på hende hals og lægger hende forsigtigt ned på gulvet. Hun har stadig pistolen i munden. Da jeg trækker den ud, kan jeg se hendes læbestift på det mørke metal og den trækker en streng af savl fra hendes læber.

Jeg træder et skridt tilbage og betragter hendes døde krop. Den ser så lille og fin og sårbar ud, som den ligger der på gulvet, krøllet sammen og sjælløs. Jeg har en lidt vemodig fornemmelse, næsten som når man har druknet et kuld uønskede hvalpe eller slået en halt hest ned. Jeg må minde mig selv om, at hun selv var ude om det. Hun var en storbyhustler, der troede hun kunne tage røven på mine venner. Hun endte med at miste sin egen røv, tænker jeg, og kan ikke lade være med at smile.

Jeg tilgiver dig alt…

’Vi bliver nødt til at tale sammen, Mona. Sæt dig ned.’ Siger Gitte, da jeg en eftermiddag kommer hjem fra arbejde. Hendes blik er nervøst og udtrykket i hendes ansigt alvorligt. Vi plejer altid at elske, når jeg kommer hjem fra arbejde. Gittes alvorlige mine får mit hjerte til at synke helt ned i maven. Jeg mærker en kold, hård knugen. Hun har virket så underligt fjern de sidste par dage. Hun har vel ikke tænkt sig at slå op? Bare tanken får mig til næsten at græde. Jeg går med langsomme skridt hen mod sofaen.

Jeg sætter mig ned i den sofa vi har købt sammen, den sofa vi har siddet og set film i sammen, den sofa vi har holdt i hånden i sammen, den sofa vi har utallige gange har elsket i sammen. De tre år jeg har været sammen med Gitte har været som en vidunderlig drøm. Er det i dag jeg skal vågne op? Gitte er det mest fantastiske menneske jeg nogensinde har mødt. Jeg burde have vidst, at det var for godt til at være sandt, for godt til at vare ved. Jeg blider mig selv i læben for at holde tårerne tilbage.

Pludseligt hører jeg et snøft bag mig. Jeg vender mig. Mit hjerte flyver op i halsen, da jeg ser Gitte stå med en pistol rettet mod mit hoved! ’Gitte, hvad laver du?’ Gisper jeg. Hun holder pistolen rettet mod mit hoved, mens hun går rundt om sofaen og stiller sig foran mig. ’Jeg er ked af det, Mona, det er jeg virkeligt. Jeg ville have skudt dig i baghovedet, så du ville dø uden smerte, uden at vide hvad der skulle ske, men jeg kan ikke få mig selv til det.’ Hvisker Gitte med skælvende stemme. Der er tårer i hendes øjne.

’Men hvorfor?’ Spørger jeg. Jeg er helt rundt på gulvet. Jeg fatter slet ikke hvad Gitte laver med en pistol. Hun tørrer en tåre bort fra sin venstre kind og ser på mig med tristhed i blikket. ’Jeg er agent for Efterretningstjenesten.’ Hvisker hun. ’Og du arbejder som PR medarbejder for det russiske Gasprom. Jeg blev sat til at holde øje med dig. Og for tre dage siden fik jeg ordren… ordren til at slå dig ihjel.’ Et kort øjeblik tænker jeg, at hun laver sjov med mig, men hendes blik er alvorligt og hendes tårer er ægte. Er det virkeligt sandt?

’Åh gud… åh gud…’ Gisper jeg, lammet af Gittes afsløring. Pludseligt giver det hele mening. Gitte havde opsøgt mig. Hun havde været så ivrig, så givende, så betingelsesløs i sin hengivenhed for mig. Det var skuespil. Det var alt sammen fake, en facade for at spionere mod mig, mod det firma jeg arbejder for! ’Nej, Mona, det kan ikke være sandt. Ved du, at jeg elsker dig højere end jeg nogensinde har elsket noget andet menneske?’ Hvisker jeg. ’Og det var alt sammen en stor fed løgn! Du brugte mig!’

’Mona, jeg er ked af det. Det er jeg virkeligt. Det startede som bare endnu en mission, ja, men det udviklede sig til meget mere end det. Vi har været sammen i tre år. Jeg har ladet dig komme tættere på mig, end noget andet menneske før har været. Jeg elsker dig, det gør jeg virkeligt, og jeg er uendeligt ked af, at det skal ende sådan her.’ Hvisker Gitte. ’Jeg er så uendeligt ked af, at det skal ende overhovedet. Vil du ikke nok tro mig?’ Jeg er stadig lamslået, men jeg ser ingen bedrag i hendes øjne. Hun kunne jo have skudt mig ned bagfra, hvis det var det hun ville.

’Jeg tror dig.’ Hvisker jeg. Til min store lettelse, lægger Gitte pistolen ind under sofaen. Så sætter hun sig ved siden af mig på sofaen. Jeg skal lige til at spørge hende hvad der nu skal ske, da hun læner sig ind mod mig, lægger sine hænder kærligt på min hals og trækker mig ind mod sig. Jeg er stadig chokeret, men det kribler i hele min krop, jeg gribes af den længsel der altid griber mig, når jeg er sammen med Gitte. ’Kys mig.’ Hvisker hun. Jeg møder hendes vidunderligt bløde læber og dejlige tunge i et varmt, inderligt kys.

’Jeg er ked af, at jeg måtte holdt det skjult for dig, Mona. Jeg fik til opgave at holde øje med dig. Ingen bad mig bo sammen med dig. Ingen bad mig elske med dig. Men da jeg mødte dig, kunne jeg ikke andet.’ Hvisker Gitte. ’Det var ikke en del af missionen. Det var mig selv. Du er et vidunderligt menneske. Mona. Jeg har virkeligt nydt vores tid sammen og jeg bliver helt tom indeni, bare ved tanken om, at du snart ikke længere er en del af mit liv.’

’Vil du forlade mig… eller… eller…?’ Spørger jeg, ude af stand til at tage ordet i min mund. ’Jeg bliver nødt til at dræbe dig.’ Hvisker Gitte. ’Hvis jeg ikke gør det, sender de nogen for at dræbe os begge. Og tro mig, de vil ikke lægge fingre imellem. Vil du ikke nok lade mig gøre det? Jeg ved godt, at det er umuligt at spørge et andet menneske om sådan noget, men vil du ikke nok? Jeg vil gøre det kærligt, nænsomt, på dine vilkår. Hvis jeg lader dig leve, vil vi begge blive slagtet som hunde.’

Uden at jeg rigtigt har lagt mærke til det, har vi begge flået tøjet af mens vi har talt. Jeg kysser hendes bryst. Dets dejlige, bløde fylde føles velkendt og beroligende i min mund. Hun stryger mig over håret og sender mig et frækt smil. Hendes kærtegn, hendes smil, det er som det altid har været, når vi har elsket. Selv om alting er forandret, selv om jeg frygter for mit lov og er skuffet over hendes bedrag, så er hun den kvinde jeg har elsket de sidste tre år. Og hun har elsket mig. Det er jeg ikke i tvivl om.

’Gitte, hvis jeg kvitter mit arbejde, hvis jeg fortæller jer alt, er der så ikke noget du kan gøre? Jeg vil gøre hvad som helst. For dig.’ Hvisker jeg. Hun ryster på hovedet og læner sig tilbage i sofaen. Hun spreder sit vidunderlige skræv lige mod mig. ’Ordren er givet. Den slags ordrer er uigenkaldelige.’ Hvisker hun. ’Hvis der var noget jeg kunne gøre, så havde jeg allerede gjort det, tro mig. Vil du ikke nok slikke mig en sidste gang?’

Hvordan kan jeg sige nej? Måske vil hun overveje sin beslutning om at dræbe mig en ekstra gang, når jeg minder hende om min ubetingede kærlighed til hende og alle de vidunderlige ting jeg kan gøre for hende. Og hvis hun ikke ændre mening, nå ja, så får jeg da i det mindste fornøjelse af at nyde hende en sidste gang. Det er en forfærdelig tanke, men uanset hvad, kan jeg kun vinde ved at føje hende. Jeg læner mig frem og slikker hende det bedste jeg har lært.

Jeg prøver at huske alt det hun har lært mig og alt det jeg ved hun nyder allermest. Jeg stimulerer hendes skamlæber, hendes klitoris, hendes skedeåbning. Jeg bruger mine læber, min tunge, mine fingre og masser af spyt. Inden længe klynker hun af nydelse. Hun smager vidunderligt. Jeg glemmer alt om tid og sted og fordyber mig i hendes indre. Pludseligt brøler Gitte af nydelse og trækker mit ansigt væk fra hendes skræv.

’Åh gud, jeg havde næsten glemt hvor vidunderlig du er, når du virkelig kaster alle hæmninger overbord.’ Hvisker Gitte, da hun endeligt får vejret igen. ’Du gør virkeligt ikke det her let for mig.’ Jeg stirrer op i hendes øjne. ’Tror du det her er let for mig, Gitte?’ Siger jeg med grådkvalt stemme. ’Jeg har lige fundet ud af, at den kvinde jeg har boet med og elsket de sidste tre år af mit liv, har ført mig bag lyset og vil slå mig ihjel. Hvad vil du have jeg skal gøre?’

’Læg dig ned på ryggen og leg med dig selv, mens du slikker min sjaskvåde fisse.’ Siger hun og smiler igen. Hun ved, at det er noget af det jeg nyder allermest her i livet. Når hun har fået orgasme, og hendes fisse er sjaskvåd, så elsker jeg at labbe hendes safter i mig, mens jeg onanerer. Jeg kaster mig beredvilligt ned på sofaen. Jeg er fuld af tvivl og bange anelser, men denne mulighed vil jeg ikke lade gå fra mig. Om det så er det sidste jeg gør. Jeg synker en klump. Måske er det virkeligt det sidste jeg gør!

Nej, jeg lever, jeg trækker vejret, jeg har stadig en chance. Og da hun sidder overskrævs på mit ansigt, og min tunge finder frem til hendes varme, våde, vidunderlige revne, mens mine fingre finder frem til min egen, så smelter frygten hurtigt bort. Hendes friske, salte smag – som en vidunderlig blanding af sommerblomster og tequilashots – fylder hele mit sind og mit væsen.

Min tunge afsøger grådigt hver en kvadratmillimeter af Gittes køn, mens mine fingre behændigt og målrettet stimulerer mit eget. Jeg vil have nydelse. Jeg vil give nydelse. Jeg er ikke længere bange, slår det mig pludseligt. Hvis jeg skal dø, så dør jeg med visheden om, at jeg har levet og elsket. Og jeg hader ikke Gitte, hvad end hun har af grunde, så ved jeg, at hun ikke gør det af ond vilje. Jeg vil give hende nydelse. Jeg vil give mig selv nydelse. Selv hvis det er det sidste jeg gør.

Gitte klynker, stønner og brøler om kap med mig, idet jeg ihærdigt går alt hvad der står i min magt for at give os begge nydelse. Jeg har aldrig før elsket så uhæmmet, så ubetinget, så skamfrit, så løssluppent. Hvis jeg skal dø, hvad har jeg så længere at frygte? Pludseligt går det op for mig, at jeg er fri. Jeg skal ikke længere leve op til noget eller nogen, jeg skal ikke længere stræbe eller frygte nederlag., jeg skal blot nyde dette vidunderlige øjeblik. Er jeg klar til at dø? Ja, med en inderlig gysen går det op for mig: Jeg er klar.

Da Gitte endnu engang har brølet i orgastisk nydelse, rejser hun sig fra sofaen og knæler ned mellem mine ben. ’Sæt dig godt til rette, min skat. Nu er det min tur til at gøre gengæld. I dag slikker jeg dig.’ Hvisker hun, før hun giver mig et varmt og inderligt kys. Det kribler helt vanvittigt i min krop. Mit hjerte hamrer. Hun har ikke slikket mig ret mange gange før. Hun plejer at foretrække, at bruge sine fingre eller gnubbe sit lår ind mod mig.

’Er det sandt? Er du sikker?’ Hvisker jeg. Hun stirrer mig dybt ind i øjnene. ’Jeg er virkeligt taknemmelig for den tid vi har tilbragt sammen, min skat, det håber jeg, at jeg kan få lov at vise dig.’ Hvisker hun. Jeg nikker ivrigt. Hun smiler. Så kysser hun mig ned over hagen, ned af halsen, ned over brystet og maven. Hendes læbers kærtegne er både intense som torden og lette som solstrejf. Min krop dirrer og jeg skælver fra isse til hæl, da hun når til mit skamben.

Jeg spreder mine ben. Hun lægger sin ene hånd på min mave. Hele min krop sitrer med forventningens glæde. Hun læner sig ned mod mit skræv. Jeg stønner i nydelse, da jeg mærker hendes varme åndedræt mod mit køn. Pludseligt skyder hendes tunge frem og finder frem til folden mellem mine skamlæber og min klitoris. Jeg brøler i nydelse.

Mine udbrud opmuntrer tilsyneladende, for hendes tunge farer i små cirkler rundt om min spændte klit, og sender bølge efter bølge af nydelse gennem min krop. Nydelsen er som en ild, som et lys, som en energi, der spreder sig ud fra mit skræv, ned gennem mine ben og op gennem min torso. Den føles som om en hengiven gud lader sine kræfter strømme gennem mig, og fylder mig med grænseløs nydelse og med en følelse af betingelsesløs accept og kærlighed.

Gitte bliver ved. Hendes tunge insisterer. Jeg kan ikke andet en at stønne, gispe og brøle, mens nydelsen i min krop bare vokser og vokser. Det føles som om jeg svæver, som om jeg stiger op mod solen, og varmen og nydelsen i min krop vokser, i takt med at jeg nærmer mig denne næsten uendelige energikilde. Jeg skriger af mine lungers fulde kraft, da en orgasme eksplodere gennem mig, så hurtigt og intenst, at det næsten kommer helt bag på mig.

Det er som om min nydelse blot ansporer Gitte yderligere, for hun holder ikke op, hun skruer i stedet for op for både tempoet og intensiteten. Sådan har jeg aldrig oplevet hende før. Hun holder på ingen måde igen, hun giver los, hun går all in. Det er som om hendes kærlighed strømmer ind i mig, gennem hendes tunge, og fylder mig med alt hvad jeg nogensinde har ønsket mig her i livet.

’Mona, hvad siger du til, at jeg dræber dig ved at klemme dine halspulsårer sammen?’ Spørger Gitte, idet hun forsigtigt lægger sine ene hånd om min hals, men hun gnubber mig med den anden. Jeg ser op på hende med ren taknemmelighed i mit blik. ’Du huskede det.’ Hvisker jeg, glædeligt overrasket. Hun nikker. Hun har et par gange prøvet at ’kvæle’ mig. Det tændte mig helt vildt. Både den intense følelse af underkastelse, og den rent fysiske nydelse det gav.

Når blod- og ilttilførslen til hjerne blokeres, vil alle de dejlige stoffer der dannes i hjernen under sex, blive i hjernen. Samtidig nedbrydes stofferne langsommere, da de normalt nedbrydes af ilten i blodet. Derfor kan let kvælning give en mere intens og langstrakt nydelse. Vil en rigtig kvælning blot gøre det endnu bedre? Jeg ved det ikke, men jeg har lyst til at finde ud af det. Jeg nikker. ’Hvis det ikke er en mulighed at lade mig leve, så kan jeg ikke forestille mig en mere vidunderlig måde at dø på.’

’Tænk at du er så afklaret og så modig, Mona. Det syntes jeg virkeligt er fantastisk. Jeg elsker dig og respekterer dig, og jeg vil huske dig resten af mit liv.’ Hvisker Gitte, idet hun langsomt strammer grebet om min hals. Jeg kan mærke, at hendes fingre borer sig ind i min hals, lige over mine halspulsårer. Hun gør sig umage. Samtidig gnubber hun mig helt vidunderligt og stirrer ind i mine øjne, med et ophidset blik. Tænder hun mon på at skulle slukke mit liv? Måske. Det har jeg ikke noget imod. Hvis det giver hende nydelse, giver det også mig nydelse.

’Jeg… jeg fortryder intet.’ Gisper jeg. ’Jeg ville… ville gøre det hele om igen… selv om jeg vidste… at det ville ende sådan her. Jeg tilgiver… tilgiver dig alt.’ Får jeg sagt. Hun trykker så hårdt på min hals, at det er svært at tale. Hun smiler. ’Det er jeg uendeligt taknemmelig for at høre.’ Hvisker hun. ’Jeg ved godt, at jeg har svigtet dig. Jeg ved godt, at jeg har gjort dig ondt.’ Jeg ryster på hovedet. ’Nej… nej.’ Gisper jeg. Gitte sender mig et sidste vidunderligt smil. Så sænker hun ansigtet mod mit sjaskvåde skræv.

Hendes gavmilde tunge rammer mine skamlæber. En bølge af nydelse forplanter sig sin en eksplosion gennem min krop. Hun fører den op og ned, rundt om min klit, ind i min revne, hver bevægelse er som en åre i vandet, der skaber kontinuerlige ringe af nydelse der forplanter sig gennem min krop og min sjæl. Det dunker i mit hoved, men det gør ikke ond. Tværtimod er det som om smerten kun forstærker nydelsen. Jeg sanser kun nydelsen. Nydelsen fylder mig. Jeg er nydelsen.

Pludseligt mærker jeg en snært af sorg i mit sind. Sorg og en smule forundring. Alt det der virkede så vigtigt da jeg stod op i morges; min karriere, weekendplanerne, den gave jeg skulle have købt til min søsters fødselsdag, at få sat lagt lidt side til næste termin, årsopgørelsen fra skat, klimaforandringer, osv. osv., pludseligt virker det så absolut ligegyldigt. Det betyder ingenting. Alt det jeg ikke nåede, alt det jeg ikke fik set og gjort, er intet i sammenligning med dette øjeblik.

Jeg kan stadig mærke Gittes tunge mod mit skræv og hendes hånd om min hals som et fjernt ekko, men det er som om nydelsen ikke længere er rent fysisk. Den er som et lys, som en varme, som en bølge af energi der pulserer i mig, uendelig, kraftfuld, som en transcendent hjerterytme, som selve universets puls. Den opsluger mig og den løfter mig. Jeg er den pulserende nydelsesenergi og den pulserende nydelsesenergi er mig. Glæde. Kærlighed. Accept. Dyb, inderlig tilfredsstillelse. Det er som en sjæleorgasme der bare bliver ved og ved.

Den fylder alt, den uendelig, evigt givende, berusende, frydefulde energi, der opsluger mig og fører mig bort. Fjernt, fjert, som en næsten allerede glemt drøm, registrerer jeg tungen, hånden, prikkerne for mine øje, rummet der drejer rundt. Alle de følelser og sanseindtryk der hører min fysiske krop til, smelter sammen til et punkt og forsvinder bag mig, da jeg føres bort af strømmen af en energi der er større og ældre end universet selv…

Raket-Madsen nød at se kvinder dø

Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle lave dette opslag. Alligevel tror jeg, at jeg bliver nødt til at sætte ord på det alle danske besøgende herinde sikkert under alle omstændigheder tænker: Er fantasier om døden ikke farlige, når vi har set hvilke fucked op ting Raket-Madsen tilsyneladende har bedrevet?

Peter Madsen føres bort af politiet, efter han er blevet ‘reddet’ fra sin synkende ubåd.

Det er stadig op til anklageren at bevise, men det ser ud til, at Peter Madsen planlagde mordet på Kim Wall. Han pakkede sin taske, inviterede hende ud på en ubådstur, bandt hende, torturerede hende igennem længere tid og dræbte hende langsomt. Bagefter ’hyggede’ han sig med liget, skar det i stykker og smed det over bord.

Peter Madsen har allerede indrømmet, at han nød at se kvinder dø. Efter en søgning på de søgeord, man fandt på hans mobil, fandt jeg frem til følgende video, som sandsynligvis er den Peter Madsen så, kort før han dræbte Kim Wall. Advarsel, den er særdeles uhyrlig.

Her er videoen Raket-Madsen så før han dræbte Kim Wall.  Advarsel: Særdeles grusom.

Vil nogen virkeligt mene, at historierne herinde kan sammenlignes med sådanne grusomheder? Fantasi og virelighed er to meget forskellige ting. At tænde på et seksuelt rollespil, på en forstilt situation, og det rent faktisk at tage et andet menneskes liv er ikke det samme.

Men starter det da ikke med en fantasi? Og kan fantasier derfor ikke føre til mord? Og skal man derfor ikke afholde sig fra at dele den slags fantasier på nettet? Det er argumenter jeg før har hørt, og høre endnu mere i disse dage.

Men helt ærligt, så findes der, så vidt jeg ved, ingen sammenhæng mellem det at se noget og så det at tænde på noget. Med det mener jeg, at hvis man ikke tænder på den slags fantasier jeg viser her på siden, så kommer man ikke til at tænde på den slags, blot fordi man besøger min blog. Og som bekendt føre det a spille voldelige computerspil heller ikke til voldelig adfærd. Så jeg er ikke så bekymret for, at det at læse indlæggene på min blog, kan føre til voldelig adfærd.

Jeg håber ikke, at der er nogen som helst tvivl om, at jeg syntes drab er modbydeligt, sørgeligt, bestialsk, horribelt og helt og aldeles uacceptabelt, og at jeg aldrig nogensinde så meget som kunne overveje, at krydse grænsen mellem fantasi og virkelighed. Jeg håber, at alle besøgende herinde har det på samme måde.

Men kan jeg udelukke, at nogle af dem der besøger min blog, kan finde på at begå voldelige seksuelle overgreb? Nej, selvfølgeligt kan jeg ikke det. Pointen er bare, at de – hvis nogen skulle finde på den slags – havde den slags tilbøjeligheder før det besøgte min blog, og at de sikkert ville have gjort det, hvad enten de besøgte min blog eller ej.

Nå, beklager at det lige blev så alvorligt, men måtte bare have det ud af systemet. Håber ikke det ødelagde nogens dag. Pas godt på jer selv og på hinanden.

Knus og kys,
Ditte

Når man alligevel skal dræbe

… kan man jo lige så godt tage sig tid til at nyde det!

En agent får til opgave at aflive en ung, slank pige. Det gør hun med uhyre effektivitet og kynisme. Men hun tager sig også tid til at nyde det dejlige, unge væsens dødskamp.

 

Hun læner sig ind over hende, stirrer hende ind i øjnene, aflæser alle følelserne i hendes smukke ansigt, mens den stakkels pige kæmper for livet. Hun presser sin krop mod hendes, mærker hendes unge, dejlige, faste krops desperate dødskamp.

Da det unge, dejlige væsen har forladt denne verden, nyder agenten hendes krop og snupper et par billeder til evigt minde.

På den måde får hun klaret sin mission – og får samtidig en vidunderlig, intim og intens oplevelse ud af det:-)