Two women in the woods

This story is inspired by the wonderful artwork of John (Sunkkari). Check out his site on Deviant Art; he also does commision work if you have any special requests 🙂  

It happened towards the end of the war, just a few months before peace was finally declared. Isabella, a young soldier from the Delta Regiment, had been caught helping war prisoners escape from one of our camps. She was tried under military law by a tribunal of officers. The trial had been swift and the sentence had been severe. Now it was my job to carry it out. It was not an unusual job, for a woman I my position.

What made this day special was the fact that I knew the young lady. Isabella was the daughter of Sergeant Amelia Cristobela, one of my dear, old friends. Amelia and I had served together in the Gamma Regiment for almost five years. Last year she had been transferred to the Alpha Regiment. I didn’t hear from her again and a few months ago I learned that she was K.I.A.

Isabella’s last requests had been that the execution should be carried out in the woods where she had played as a child and that she would be executed in civilian attire. The tribunal had approved her final requests and it suited me fine as well. I know a woman doesn’t want a whole regiment staring at her as she swings; and besides, the woods were absolutely lovely this time of year.

‘Your name is Ditte, right? That’s an unusual name.’ The young lady asks. Her voice is sweet and she sounds fairly calm, even through the sack that the guards put over her head. ‘Yea, it’s European.’ I reply. ‘You knew my mother, right?’ She asks. ‘Yes, she was a good friend.’ I reply and felt a lump in my throat. ‘I’m terribly sorry I have to do this, Isabella. You do know that I had nothing to do with the trial, right?’

She nods quietly inside the sack. We are walking through the woods in the bright light of daybreak. Morning dew still covers the leaves and grass and the forest smells so fresh and pure. Insects are humming and birds are singing all around us. It is really a lovely day. Still my heart is heavy and a melancholic mood has come over me.

’You are not going to hang me with this sack over my head any my hands tied behind my back, are you?’ The young lady asks when we reached the isolated spot that has been prepared for her execution. ‘I can remove the sack, but you’ll want to keep them hands tied. If you grab the rope, it will only prolong your death struggle.’ I reply. Again she nods quietly.

’I saw you a few times when you were just a young girl; barely a teen.’ I say as I stand in front of her, untying the small rope that holds the sack in place. ‘You have really grown into a lovely young lady. You look so much like your mother now.’ I say in a soft voice. It is true. Isabella looks absolutely stunning; long, perfect legs, wide, curvy hips, a slim waist and beautiful, voluptuous breasts. Her mother had been a stunning woman too.

‘Thank you.’ The young lady says behind the sack. I can’t help but smile, as I pull the rope off of her neck. I remember the time I had spent with Amelia, in a desolate hut, back when we patrolled the northern border. We were a small scouting team, just her and I. We spent a lot of time together in that hut and after just a few weeks we became lovers. We were stationed there for six months; some of the best time in my life.

’Oh my God.’ Isabella gasps as I pull the sack off of her face. My jaw drops as well, through not for the same reason as hers. She is staring at the gallows that has been set up in the woods, her eyes fixing on the noose that will all too soon be snug around her neck. I’m staring at her face. She looks so much like her mother, but if possible, Isabella is even more beautiful than Amelia ever were.

She looks absolutely amazing; huge, brown eyes, a cute little nose, delicate chin and cheeks, lovely lips and beautiful white teeth. For a woman who has spent more than two years in the line of duty, she looks absolutely incredible. She looks scared though. The calm that was over her when we walked through the woods has disappeared.

‘I can’t believe I’m going to die here.’ She whispers in a low, trembling voice. I can’t help but put my arms around her and hug her tightly. She sobs slightly as I do so. ‘I used to play here as a child. I have so many memories from here, from lovely summer days, just like this one. I just can’t believe this will be my last day, ever.’ She whispers. I let her go and walk over to the gallows.

’You know I cared a great deal for your mother. I guess I even loved her, in my own way. It was difficult, under the circumstances, I think you can understand. But I loved her as best I could.’ I say as I look at the young lady. She is staring at me as well. At least most of the time. Sometimes her eyes dart from my face and up to that terrible noose if for only a fraction of a second before they settle on my face again.

‘I’m going to make you an offer that I have never ever extended to any other prisoner, Isabella. Now you listen carefully and think hard before you answer.’ I say as butterflies appear in my stomach. I know that what I’m about to say may get me in trouble, but I can’t help myself. ‘If you want, I’ll let you go. I’ll let you loose and with a hell of a lot of speed and luck, you may make it through the woods and across the border up north.’

‘I… I’m truly grateful.’ The young lady whispers as she looks at me with an intense, contemplating look in her eyes. She stares at me for several minutes. I see both hope, fear and doubt in her beautiful eyes. Then those emotions fade and I see a grim determination come over her. ‘No… it would be no use. The patrols, the dogs, I wouldn’t stand a chance. I will rather die here, on this beautiful spot and this beautiful day, than getting ripped to pieces later in some muddy ditch.’

’You are a wise woman, Isabella. Brave and wise. Just like your mother.’ I say, feeling both relieved and kind of sad. Relieved that I won’t have to explain to my superior officers how she could get away; sad that she has obviously given up all hope. The lump in my throat becomes larger and I feel a cold hand around my heart. ‘Now, step up here.’ I say and wave her up onto the platform with a soft smile.

Her mouth is open, her eyes are wide, her breathing is fast and intense. She yelps a bit as she sees the trapdoor in the platform floor. I guess she can only too well imagine what it is for and what it will feel like when the noose is tight around her neck and that trapdoor disappears beneath her feet. ‘I guess I have to stand on that thing?’ She asks and nods towards the trap door. I nod as well.

With slow steps she walks across the platform to the trapdoor. Her movements are sluggish and unenthusiastic. The determination I previously saw in her eyes is once again replaced by fear and doubt. ‘God, I don’t know if I can do this.’ She whispers and stares at the terrible noose that hangs just in front of her face.

I can see the fear and trepidation in her beautiful eyes and I feel intensely sorry for her. But I also feel a strange sensation of excitement beginning to grow between my loins. I remember how Amelia used to love it when I strangled her with my army belt during sex. She said it made her orgasms feel more intense and also made them last much longer.

I tried it myself a few times. It was way too intense for me, but Amelia really loved it. And I loved to strangle her. I loved it how she went completely crazy with orgasmic ecstasy when I strangled the hell out of her. She even passed out a few times, but she didn’t mind. In fact, passing out just made her even hornier when she came to again.

‘Sorry, dear, I guess I was lost in some very lovely memories there.’ I say as I suddenly become aware that Isabelle has been staring at the noose in silence for almost a full minute, probably wondering why I didn’t get on with it, but too scared to ask. ‘I guess we should get on with it… unless you have changed your mind?’

Isabella swallows hard. Then she bows her head forward. ‘No. Do it.’ She whispers with a voice so intense that it almost cuts into my heart. I grab the noose and pull it out. ‘Again, you really are a brave woman, Isabella.’ I say truthfully. ‘I wish we could have met before, under other circumstances. I wish I had had the chance to get to know you better.’

‘I… I guess I would have like that too. You seem like an interesting woman.’ Isabella whispers. Her words fill me with joy. I feel a warm sensation spread from between my legs and up into my stomach. It feels wonderful. ‘Your mother was the most delightful woman I have ever met and you remind me of her in so many ways.’ I say and smile at her with all the warmth in my heart. ‘Believe me, that is a huge compliment.’

‘Thank you.’ Isabella whispers and manages a weak smile as she looks up into my eyes. I gently pull the noose over her face. I can feel her body trembling as my hands brush against the soft, delicate skin of her neck. My body trembles as well. God, she is so beautiful, just looking at her releases thousands of butterflies in my chest.

’I will make you one last offer, Isabella. I hope you will consider it and choose as wisely as you did with the first offer I gave you.’ I say and feel an intense tingling sensation spread throughout my entire body. ‘But before I do so, I need to tell you something about your mother. Something you might no know and something you may find uncomfortable. It is of a very personal and intimate nature. Would that be OK?’

‘Yea, I guess so.’ Isabella whispers are stares at me with curious eyes. I nod and smile. ‘Good. You may already know that your mother was a scout at the northern border, about four years ago. Well, we were a team, her and I. We lived together in a small hut. It was very close quarters. For several months. We developed… we became… I guess one could say…’ I stutter. I can feel my cheeks getting warm as I speak. Am I really getting shy?

‘You became lovers?’ She asks. I draw a sigh of relief. The young lady is not as innocent as her age might suggest. I guess that is true for most soldiers. ‘Yes, we became lovers. We had the most… amazing… sex.’ I say, still feeling a slight blush in my cheeks. ‘Your mother had a special kink. She liked me to wrap my army belt around her neck when we made love. It gave her the most intense orgasms.’

’OK. I didn’t know that about my mother, I must admit. But why are you telling me this?’ The young lady asks with a puzzled look in her beautiful eyes. I walk over to her. With a trembling hand I reach forward and softly place two fingers on the delicate fabric of her skirt just above her groin.

‘As I said, you remind me of her. A lot. I was wondering if you… you would be interested in… if it would give you pleasure to…’ I stutter, again baffled as to why this young lady makes me feel so shy. I’m usually not a prude, not at all. Then I take a deep breath. ‘What I’m trying to ask of you, if I could just get the cotton out of my mouth, is this; would you like to have sex with me before I hang you?’

Isabella looks at me with a huge smile on her face. For a second, I really believe she is going to go along with my suggestion. Then she slowly shakes her head. ‘No. I’m sorry. I’m truly flattered that a beautiful woman, such as you, would give me such an amazing offer. But I’m not really into women. Besides, what you shared with my mother is between you are her. I could never live up to that. We don’t share what you and she shared. I could never be the same.’

’I guess you are right. Isabella. I just miss her so much. Beside, an orgasm would make it easier for you. It would make you relax, make your hanging less stressful.’ I whisper, disappointed that she didn’t take the offer, but also knowing that she is right. ‘Would you like to masturbate before I hang you? I will let you, if you’d like.’

Again she shakes her head. ‘My mother obviously got a kick out of asphyxiation, but I don’t. Believe me; nothing about this turns me on. Sorry, I mean you are a beautiful woman, I can see that, but I’m not into women. I guess I’m good to go as I am.’ She says and smiles. I pull up the rope a bit, so she has to stand on her toes to avoid it pulling snug around her neck. She looks concerned but calm.

‘OK then let’s get ready. Did the tribunal inform you about the procedure?’ I ask. She looks at me, a hint of confusion in her beautiful eyes. ‘Procedure?’ She asks. I nod. ‘Yes. You were sentenced to short drop hanging. That means you only drop a foot or two. Your neck most likely won’t snap. You will die from slow strangulation as your weight slowly pulls the noose tight around your neck.’

’Oh my God, that sounds absolutely dreadful.’ She whispers. ‘But I have seen another woman die like that. I kind of figured I’d have to go the same way. I know it’s painful, but I guess there is no choice. Is there?’ She looks at me, imploringly. I shake my head. ‘No. Sorry. But I’ll try and make it easy for you.’ I say and send her a reassuring smile. ‘You are a brave woman, Isabella. You’ll do OK.’

Suddenly Isabella’s eyes flicker down to my bosom and then up to my eyes again. I gasp, surprised and a bit ashamed as I notice that my left hand is cupping my left breast. It wasn’t even a conscious gesture. I’m just tingling all over. My nipples are hard and I feel heat between my legs. Is it the thought of the wonderful time I spent with Amelia that has turned me on so completely? No, it’s something different.

‘I’m sorry, Isabella, but I’m… I’m just so incredibly turned on right now.’ I whisper, trying sincerely to gauge my own emotions as I speak. ‘I loved your mother and I will always remember our time together with genuine affection. But this is not about her; this is not about what happened four years ago. This is about you and me: this is about right now. Isabella, you are a beautiful woman in your own right, so very beautiful.’

’Thank you, Ditte, I’m flattered. But I don’t know what you want me to say. I don’t know what you want me to do. I already told you that I don’t want to…’ The young lady starts, but I don’t let her finish. ‘It’s OK, Isabella; you don’t have to do anything. Well, you have to die, obviously, but besides that, I only ask for your understanding. If I get a bit carried away, I hope you can forgive me.’

‘I… I guess so. It’s not really any of my business how you pass the time as I die, is it?’ The young lady whispers. ‘Brave and wise. Thank you.’ I reply and nod appreciatively as I let a hand slide down to my crotch. I’m so warm and excited that even a gentle touch of my fingers through the fabric of my dress sends a wave of pleasure through my lower body. I’m so aroused that my labia feel like a firm peach through the dress.

‘One last ting: Do you believe in a life after death?’ I ask. Isabella looks at me with a perplexed look on her face. ‘No. Why?’ She asks. ‘So when you are dead, your body is just a lump of meat? And you no longer have any claim to it whatsoever?’ I ask insistently. She looks even more confused. ‘I have no clue where you are going with this, but I guess not, no. Death is the end; I don’t care what happens to my body.’

’Thanks again, love.’ I say and press my stiletto heel down at the small pedal between the floorboards. Isabella must have seen it coming, because in that very moment she screams at the top of her lungs. The small pedal turns. The trapdoor disappears below Isabella’s feet. She keeps on screaming as she drops. She only stops when the rope pulls tight around her neck.

Her body is trembling and she is wiggling her hands and feet. She can still move her body! Her neck didn’t break! I feel intensely sorry for her, because I know it means that she has to endure a pain like no other on earth or in hell, but I’m also excited that I get to enjoy her living body a bit longer. I know it’s selfish, but I can’t help it.

A strained look engulfs her beautiful face. She is breathing, but every breath is strained. ‘God… please… I can… still breathe…’ She gasps as she wiggles like a fish on a hook. She looks so scared, so helpless, so utterly fragile. Every fiber in my body wants to reach out to her, grab her, lift her up and save her. But I don’t. I stare at her in awe and with incredible fascination.

Then her eyes open. She stares and me with a mad look in her beautiful eyes. ‘Please, god!’ She yelps. ‘I’m not… I’m not dying!… I can still… still breathe!’ Though her words are strained, I can clearly hear the note of pure desperation ring through. It sends a chill through my very soul. I feel the knot in my throat again and the cold fingers wrapped around my heart.

Only this time it doesn’t feel uncomfortable, it doesn’t feel daunting. The sensations mix in with all the other emotions that are running amok inside of me. It becomes a part of that explosion of pure passion that fills my body and soul. I moan with delight as I pull my dress up. I’m not wearing panties. My fingers find the moist crack between my labia and follow it up to my clitoris. Pure pleasure explodes through me.

The people who prepared the gallows didn’t do a very good job with the noose knot. It’s not tied in the correct manner, so it doesn’t pull tight around the young lady’s neck. Besides, though her hips and bosom are ample, her body is petite, just five feet tall and probably not more than about 90 pounds. It will take a long time for the poor girl to die and I masturbate with intense joy as I watch her struggle.

Within just a few minutes, an incredible orgasm fills my entire being. Total bliss envelopes my conscience. I sense nothing else for I don’t know how long. When I come to, I’m on my knees, panting and gasping for air. ‘Oh my God, that was incredible.’ I moan as I look up at Isabella. The young lady seems to have gone almost mad from her desperate situation; she is kicking and writhing on the rope like crazy.

For a second, I feel disappointed that I orgasmed before she died, but as I take in the beauty of her desperate dance, I feel strangely grateful. Now that my immediate lust has been satisfied, I can focus fully on Isabella. Her wonderful legs are kicking, her stomach muscles are flexing, and her amazing boobs are bouncing up and down, straining against the thin fabric of her top.

She is struggling with every fiber of her being, yet she must have realized that she is beyond hope or salvation. There is nothing she can do to save herself, yet she struggles with all she’s got. It is an amazing sight; horrible, intense, enchanting, fascinating and beautiful. I feel so sorry for her, yet I can’t take my eyes from her beautiful suffering, much less bring myself to end it.

Isabella’s kicking and writhing makes her body jump up and down. The intense vibrations cause the most amazing thing to happen; for every bounce, her top slides down a fraction of an inch over her amazing bosom. Suddenly I see the top of her areola appear above the coarse fabric. The delicate and beautiful skin of her areola is slightly darker than the rest of her body. It looks amazing.

Than a few more bounces cause her top to slide even further down. Her nipples pop out over the top; hard, lovely and erect. I can’t help thinking that even in all her desperation and misery, some part of her body feels sexually excited. What is going on inside her head? What does she experience as she hangs there, helpless and desperate?

Her eyes are closed, her jaws clenched, her face a mask of anguish and distress. Suddenly she looks at me with piercing eyes. Mad, crazy eyes. ‘Plaargh…pleeeerrrh…pleeease!’ She gasps, her strained voice resonating with bone chilling terror that sends shivers through my very soul. I don’t yet fully understand why, but I love seeing this beautiful young lady suffer, I need to see her suffer. It touches something deep inside me.

’You poor, poor girl.’ I whisper as I slowly and unsteadily get up and walk towards the young lady. My legs feel like jelly, my whole body still drained from the wonderful orgasm I have just experienced. I stop just in front of her. I have executed countless other women, but never like this, never without someone else watching, never up close like this.

The intensity if Isabella’s desperate struggle has somewhat subsided. She still kicks with her legs, but not as much as before. The vibrations of her body are less intense, more like a tense tremor than a violent jerking. Her amazing boobs still bounce up and down. Her breathing is becoming increasingly strained and her face is getting red. She is being strangled, however slowly.

She looks so helpless, so desperate. Every fiber in my body aches to reach out to her, lift her up, help her and save her young life. Every same fiber in my body aches to reach out and touch her beautiful body, grab her, feel her and experience this amazing girl as she dies. But out of respect for the tribunal and the young lady’s mother, I resist both urges. I must content with merely watching her.

No, there is one last thing that I must do. I promised her. I grab her hair and force her face up. She stares up at me, a silent plea in her eyes, her mouth opening and closing with a wheezing sound. Her lips move, but she is unable to form any intelligible words. ‘I still can’t believe how beautiful you are, even at this moment, Isabella.’ I whisper passionately.

‘Watching you struggle like this, watching your amazing young body kick and writhe, is a truly beautiful sight. But I promised you that I would help make it easier for you and I will honor that promise.’ I said and nodded. Isabella looks up at me with a strange mix of dread and appreciation in her eyes. She knows what I mean. I will help her die faster. She is obviously scared of dying but at least it will lessen her suffering.

‘I’ll place my hand on your throat and dig my fingers into the sides of your neck, compressing the carotid arteries and jugular veins. I doubt you’ll even feel it, with all the pain you must already be suffering.’ I explained in a calm and soft voice. ‘It will cut off oxygen supply to your brain. You’ll pass out in less than a minute.’ She stares at me while I speak. With a resigned look in her eyes, she nods her consent.

Goosebumps break out all over my arms and chest. My heartbeat quickens and my palms feel moist. My legs feel so weak I must struggle to stand. The tickling sensation in my stomach becomes a roaring churning. I can’t really decide whether I’m scared or excited. No, I’m both. God, I’m going to have to end this beautiful girl with my bare hands!

I’m shaking all over as I slowly bring my right hand up to the young lady’s neck. A shock runs through my body, almost like electricity, when I touch her warm, delicate skin. She feels so lovely to touch. God, I want to hold her so bad, I want to hug her, feel the warmth of her body, and feel her beautiful breasts, her lovely legs, the delicate skin on her stomach and the sweet softness of her labia. But I don’t.

My fingers carefully find the depression between her wind pipe and the muscles on either side of her neck. I know this grip well. When I didn’t have my belt handy, I sometimes held Amelia like that until she got woozy or even passed out. As I dig my fingers hard into the sides of the beautiful girl’s neck, a tremor runs through my body and I feel the heat between my legs increase. How I loved Amelia, how I loved the sex with her!

’Oh my God, you are beautiful, Isabella!’ I moan as I look down on her face. The expression on her face fills me with awe, terror and excitement at the same time. She is staring up at me with her huge, beautiful eyes, while tears silently flow down her cheeks and a bit of saliva oozes from her mouth. She doesn’t make a sound. She can’t. She just stares at me with the most intense look I have ever seen in my life.

Amelia, Isabella, sex, death, hope, war, love, fear, lust, pity, power, tenderness; a violent stream of emotions wash through me, like some unknown dam has been breached deep inside my soul. My whole body quivers as I stare into her beautiful eyes. Her body is still struggling, the gentle spasms sending tremors up my arm that mix with my body’s own vibrations.

For a second, it is as if our minds merge and I can feel all that she feels. I scream with pure passion, a passion beyond joy or pain, fear or lust, right and wrong. The scream echoes through the woods as the spark in Isabella’s eyes grown ever fainter. ‘I love you, I truly do.’ I whisper, not knowing if it’s true or not, but beyond caring. Her eyes roll up into her skull. Her body shakes ever so lightly. Then she is still.

I stand back and look at the beautiful body in front of me. Though the sight is truly titillating, I’m overcome with an almost soul crushing sensation of loss and loneliness. I realize that I’m all alone in the woods. Just seconds ago, I was with the most beautiful woman I had met in a long, long time. Now it’s just me and a piece of dead meat. The thought sends shivers up and down my spine.

I’m standing there for several minutes, breathing calmly and letting my pulse settle, as I explore every inch of her lifeless form with my eyes. Slowly the shock of her passing dissipates and I’m left with pure admiration for the beautiful physical form that she has left behind. ‘Death is the end; I don’t care what happens to my body’, she had said. Only now do I fully realize why I asked her that question.

I need to make love to her. I must make love to her. I don’t mind that she is dead, she is still warm and soft and beautiful. She hadn’t wanted me to make love to her while she was alive, but now she can have or make any objections. She looks so much like her mother. Amelia had dies in a pool of blood in a mud hole on some forsaken battlefield; I had never gotten to say goodbye. Now I can finally have closure. Properly say goodbye to both Amelia and Isabella.

I pull Isabella into my arms and tremble at her warmth and the touch of her amazing body. Her breasts press against mine as I pull the noose up over her beautiful face. I kiss her deeply, before I hoist her petite body up on my shoulder. Then I descend from the platform and make my way back to the path from which we had come.

I know that the military doctor is expecting me to deliver Isabella’s body sometime during the day, so she can formally pronounce her dead. But there is no way she can know how fast we have walked or how long the execution took. It is still early morning. I can easily justify being delayed an hour or two; hell, I don’t need to be back before lunchtime.

I decide to find a small glade or clearing away from the beaten track; somewhere with grass and flowers where I can lay with her and make love to her as the sun slowly climbs above the treetops. It is a beautiful day and even though the feeling of melancholy has once again settled on me, I also feel extremely grateful and wonderfully excited…

Killing her softly: Til døden os skiller

Del 4 af serien ‘Killing her softly

’Nej, jeg vil ikke dø! Jeg er 20 år, for guds skyld, jeg beder dig!’ Jamrer den unge pige. Hendes stemme er intens, dirrende og fuld af rædsel og ydmyghed. Klumpen i min hals vokser, det knuger i min mave, det trækker i alle mine hjertestrenge. Jeg har ondt af den stakkels pige, det har jeg virkeligt, men der er intet jeg kan stille op. Valget er truffet af mine overordnede og jeg har gjort hvad jeg skulle gøre.

’Det er for sent, mit pus. Der er intet hverken du eller jeg kan stille op. Selv de dygtigste læger i verden, kan ikke længere redde dit liv.’ Hvisker jeg og mærker den vidunderlige kriblen i min mave tage til. ’Du skal dø, men du skal ikke dø alene, min skat. Jeg vil være her, sammen med dig, til lyset går ud. Skal vi ikke prøve at nyde det. Sammen?’

’Nyde det?’ Vræler hun og ser op på mig med dyb afmagt og intens rædsel i øjnene. ’Nej, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø, jeg kan ikke dø, jeg er ikke klar til at dø, du må ikke lade mig dø!’ Jeg ager hendes hår og hendes kind. Jeg lægger en beroligende hånd på hendes skulder. ’Så, så, min skat, jeg ved godt, at det er svært, men du må se din skæbne i øjnene.’

’Det var ikke så slemt, det jeg gjorde, jeg ville jo bare hjælpe! Du kan ikke lade mig dø, ikke på grund af det!’ Hulker den unge pige. Jeg smiler overbærende ned til hende. ’Men hører du ikke hvad jeg siger, lille skat? Du har allerede drukket gift og din krop har for længst optaget en dødelig dosis. Ingen kan redde dig. Du skal dø nu, uanset hvad du eller jeg syntes om det.’

’NEJ! NEJ! NEEEEEEEJ!’ Brøler det stakkels pigebarn, med en skinger stemme der dirrer af rædsel. Hendes skrig får det til at gibbe frydefuldt i hele min krop. Jeg har lyst til at nyde hendes skrige endnu mere, men jeg vil ikke have at naboerne hører hendes jamren, så jeg lægger en hånd over hendes mund. ’Rolig, lille skat, det hjælper ikke at skrige.’

Jeg presser mig ind mod hende, så hun kan mærke varmen fra min krop, og rokke hende forsigtigt frem og tilbage, som en kærlig mor der beroliger et skræmt barn. ’Så, så, så, så, så, roligt, lille skat, rolig. Vi skal alle dø, Anni, det er smerteligt, men det er noget vi alle må igennem. I det mindste er du ikke alene. I det mindste er jeg her hos dig, til det øjeblik alting slutter. Jeg skal nok gøre det så let for dig som muligt.’

Hun mumler et eller andet ind i min hånd og vrider sig på sofaen. Jeg nyder hendes krops bevægelser. Hun er bundet og svækket, så hendes ynkelige spark og vrid er på ingen måde en trussel. Jeg nyder blot at se hendes dejlige, døende krop udfolde sig foran mig. Mens jeg nyder synet, rækker jeg ned i min taske, og tager en kraftig vibrator frem.

’Så, lille skat, nu skal du have din sidste orgasme.’ Hvisker jeg og tænder vibratoren. Den går i gang med en højlydt summen. ’Den her skal nok give dig en smule nydelse, mens du kæmper for at holde fast i dit unge liv.’ Jeg fører langsomt vibratoren ned mod Annis skræv, mens det kære baren vrider sig i smerte og rædsel.

Jeg presser vibratoren mod Annis vidunderlige skræv. Hendes krop spjætter og hun sparker så vildt med benene, som hendes svækkede og døende krop er i stand til. Vibratoren er så kraftig, at jeg kan mærke at den sender vibrationer igennem hendes krop, helt nede fra hendes skræv, op til hendes skuldrer og hoved. Hun udstøder et mageløs brøl gennem næsen og vrider sig som en vanvittig.

’Prøv at slappe lidt af, min skat, så kan du bedre nyde det. Der er alligevel intet du kan stille op. Dit liv er slut. Hvorfor ikke prøve at nyde de sidste minutter?’ Hvisker jeg, mens jeg nyder hendes ynkelige grynt, hendes desperate bevægelser og varme fra hendes døende krop. Hvor jeg dog nyder visheden om, at denne dejlige pige skal dø i mine arme!

Jeg ser ned på hende. Hendes øjenlåg flimrer og øjnene ruller rundt i hovedet på hende. Det ser helt vildt ud, næsten som om smerten, nydelsen, eller visheden om hendes snarlige død, har knækket hendes unge sind og hun har givet efter for vanviddet. Det stakkels, stakkels pigebarn, tænker jeg, mens jeg presser hendes overkrop ind mod mig og presser vibratoren mod hendes skræv.

’Du skal vide, at jeg ikke har noget personligt imod dig, Anni. Jeg syntes du er en smuk og dejlig pige. Jeg har holdt øje med dig gennem længere tid, og jeg kan se, at du er en eftertænksom og intelligent pige. Og din krop… wow, siger jeg bare. Du har virkeligt meget at byde på, min pige.’ Hvisker jeg, mens jeg rokker hende stille og roligt frem og tilbage i min favn.

’Men du vidste godt, at det du gjorde var forkert. Du kunne have ladet være. Du kunne have informeret politiet. Men du gjorde det du gjorde, det var dit valg.’ Hvisker jeg, idet jeg fornøjet bemærker, at vibratoren begynder at have en effekt på den unge pige. Hendes grynt og hendes krops bevægelser afslører, at hendes smerte blandes med en stadig voksende nydelse.

’Alle valg vi træffer her i livet har en konsekvens, Anni. Og konsekvensen af dit valg, er, at du nu skal dø. Du har selv bragt dig i denne situation, min pige, det er din egen skyld at du skal miste livet.’ Hvisker jeg, mens Annis nydelse og liderlighed vokser. Hun sparker ikke længere med benene, hun holder dem spredte, så jeg uden problemer kan presse vibratoren mod hendes sjaskvåde skamlæber.

Hun skriger heller ikke længere. Jeg kan mærke hendes både hurtige og dybe åndedræt mod mine fingre. Henses krop vrider sig stadig på sofaen, men det er ikke voldsomt og krampagtigt som før, det er en roligere, nærmest magelig eller sødmefuld bevægelse. Er nydelsen virkeligt ved at overvinde den voldsomme smerte der må plage hendes krop, og den voldsomme rædsel, der må fylde hendes sind?

’Det er ikke mit valg, at du skal dø, Anni. Det valg traf du selv. Jeg kan kun bestemme hvordan du skal dø. Jeg nyder at holde en ung kvindes liv i mine hænder, jeg nyder at opleve de sidste minutter i hendes liv. Jeg kunne have skudt dig i nakken, fået det overstået, uden at du overhovedet havde lagt mærke til det. Jeg håber du kan tilgive mig, at jeg valgte en lidt langsommere metode.’

Jeg føler, at den knugende fornemmelse i mit bryst letter en smule. Jeg føler, at jeg ligesom har fået renset luften. Jeg ved godt, at det sikkert intet ændre for den stakkels pige, men det betyder noget for mig, at komme ud med det. Nu er det sagt, så kan jeg ligesom bedre koncentrere mig om det dejlige der sker lige foran mig. Jeg retter al min opmærksomhed mod at give den unge pige nydelse.

Jeg kører vibratoren op g ned over hendes skamlæber og rundt i små cirkler om hendes venusbjerg. Jeg lægger mærke til, hvad der giver hendes mest nydelse, og prøver at gøre det endnu bedre for hende. Hun stønner dybt og inderligt, og hun lukker øjnene, som for ligesom at kunne fokusere mere på sin egen nydelse.

Det er tydeligt, at hun kan lide det jeg gør ved hende. Det gør mig glad, at jeg kan give hende nydelse i denne vanskelige situation. Duften af hendes safter fylder stuen, den tunge, intense duft af hendes skræv og den lette, nærmest sommerlige duft af sveden på hendes dejlige, unge krop. Det er vidunderlige dufte, sødmefulde og forførende.

Hun vrider sig i nydelse, hun stønner, hun skælver. Hun stirrer ned mod vibratoren, næsten som om hun ikke kan tro, at maskinen i min hånd kan give hende så voldsom nydelse. ’Lad nydelsen fylde din krop, Anni. Tag imod orgasmen som en sidste nådesgave.’ Hvisker jeg, mens jeg presser vibratoren mod hendes venusbjerg, så rystelserne forplanter sig direkte ind i kendes klitoris.

Pludseligt går der en voldsom, næsten krampeagtig bevægelse igennem Annis krop. Hun brøler ind i min hånd. Hendes krop spjætter og skælver. Orgasmen eksploderer gennem hendes dejlige, unge krop. Jeg presser mine fingre sammen om hendes næse, så hun ikke kan få luft, samtidig med, at jeg presser vibratoren endnu hårdere mod hendes skræv.

Jeg ved, at de kemiske stoffer der frigives i hjernen under orgasme, nedbrydes af ilten i den luft man indånder, så hvis jeg forhindrer hende i at trække vejret, kan jeg gøre hendes orgasme mere intens og få den til at vare længere. Hun spjætter som en vanvittig, men jeg bliver ved med at presse vibratoren mod hendes skræv.

Hun vrider sig som en ål i min favn, men jeg holder hende fast, holder hende ind mod mig, holder hånden over hendes næse, holder vibratoren mod hendes skræv. Bølger efter bølge af rystelser løber gennem hendes skønne krop. Jeg er ikke helt sikker på, om det er orgasme eller smerte, eller måske en kombination, men det ser vidunderligt ud.

Jeg ved selv nogenlunde hvor længe, jeg kan tåle at have en vibrator presset mod mit skræv, fra jeg får den første orgasme, indtil det bliver så intenst, at nydelsen glider over i smerte. Jeg vil have, at Anni skal have samme oplevelse. Hun skal have alle de orgasmer, hendes unge krop kan klare.

Rystelserne i hendes krop bliver gradvist svagere og svagere, i takt med at orgasmerne udmatter hende. Jeg kører vibratoren lidt op og ned over hendes skamlæber, så stimulansen af hendes klit ikke skal blive for intens. Hver gang jeg fører den op over hendes klit, går der endnu en frydefuld skælven gennem hendes krop.

Jeg ved ikke nøjagtigt hvor mange orgasmer hun får. At dømme ud fra hendes krops reaktion, vil jeg skyde på et sted mellem fem og ti. Men jeg kan ikke helt vurdere, hvor meget hendes skælven skyldes nydelse, og hvor meget den skyldes den voldsomme smerte hun må mærke i sine lunger, eftersom jeg ikke lader hende få så meget som en enkelt mundfuld luft.

Jeg letter presset på vibratoren, så den blot berøre hendes ydre skamlæber ganske let. Jeg kører den stadig op og ned, så den stimulere hende en smule. Hendes krop er en smule mere afslappet. Hun vrider sig ikke længere i orgasme, hun nyder blot de mange orgasmers efterglød. Dog kan jeg mærke, at hun stadig er anspændt. Det er nok smerten i hendes mave og lunger der trænger sig på.

’Jeg har besluttet mig for at kvæle dig, Anni.’ Hvisker jeg. ’Det skal du være glad for. Det går hurtigere, end hvis du skulle dø af giftens effekt alene.’ Jeg vil tro, at hun kan høre mine ord, men der kommer ikke nogen reaktion fra hende. Hendes øjne er lukkede, den del jeg kan se af hendes ansigt ser sammenbidt ud.

Jeg fjerner vibratoren fra hendes skræv. Hendes krop er alligevel ikke i stand til at kapere mere nydelse. ’Så, min skat, du har vidst fået alle de orgasmer din unge krop kan klare.’ Hvisker jeg til hende. ’Nu får du ikke mere stimulans, nu kan du kun vente på at den sidste ilt i dit blod slipper op, og du dør.’

De ord trænger igennem til hende, for hendes krop spjætter lidt igen, som om hun gøre et sidste desperat forsøg på at komme fri, men hun er alt for svag til at det har nogen som helst effekt. ’Nej, lille skat, det er alt, alt for sent at kæmpe imod nu.’ Hvisker jeg og klemmer endnu hårdere sammen om hendes næse. ’Du har kun smerten og døden tilbage, Anni.’

Jeg lægger vibratoren ned i tasken. Hvor længe mon der er gået, siden jeg først pressede fingrene sammen om Annis næse, og berøvede hende muligheden for at trække vejret? Jeg vil skyde på tre-fire minutter. Hun bør være tæt på at dø nu. De fleste mennesker kan ikke klare sig mere end omkring fem minutter uden luft.

Jeg ved af bitter erfaring, at allerede efter et par minutter bliver smerten i lungerne nærmest uudholdelig. Jeg ved ikke hvad der sker inde bag Annis lukkede øjenlåg, men jeg kan forestille mig, at hun kæmper imod smerten i sine lunger og mave. Hun kæmper for at holde fast. Jeg kan se, at hun stadig er ved bevidsthed, for hendes fingre bevæger sig, som om hun desperat forsøger at gribe ud efter et eller andet.

Jeg kigger op på uret, som hænger over døre ud til entreen. Sekundviseren tikker lystigt af sted. Tik tak, tik tak. Den aner ikke, at den tæller de sidste sekunder i Annis liv bort. For hvert tik forbrænder hendes krop en smule mere af den sparsomme luft i hendes lunger og blod, og for hvert tak pumper hendes hjerte mere gift rundt i hendes krop.

Anni kæmper en håbløs kamp mod tiden, en håbløs kamp for at holde fast i livet. Et eller andet sted er det en kamp vi alle kæmper, alle mennesker, hver eneste dag. For hvert sekund der går, kommer vi alle nærmere døden. Det gælder Anni og det gælder alle mennesker i verden, også mig selv. Anni er blot tættere på døden end de fleste andre lige nu.

Annis fingre har ikke bevæget sig i et stykke tid. Der går nogle små, svage ryk gennem hendes krop, men der er længere og længere imellem dem, og de bliver stadig svagere og svagere for hver gang. Tik tak. Tik tak. Pludseligt mærker jeg en ny duft. Urin. Annis blæremuskler har givet op. Hun er tæt på nu. Helt tæt på.

’Giv slip, min dejlige pige, lad dig selv glide bort. I døden er der ingen angst, ingen smerte.’ Hvisker jeg kærligt, idet jeg slipper uret med mit blik og ser ned på den døende pige. ’Og tilgiv mig, hvis du kan. Jeg ved godt, at det har været smerteligt for dig, men jeg har nydt vores tid sammen. Du er en fantastisk pige og jeg vil altid huske dig.’ Tilføjer jeg.

Jeg stryger forsigtigt håret væk fra Annis ansigt. I samme øjeblik går der er lidt kraftigere rystelse gennem hendes krop og hendes fingre bevæger sig atter en smule. Så hører jeg en hvislende lyd og ser, at en stråle urin plasker ud fra hendes skræv og ned på sofaen. Så ligger hun stille. Ikke en bevægelse, ikke en lyd, ud over den stille tik tak fra uret. Hun er væk. Død. Borte.

’Pyha, lille skat, sikke en omgang.’ Hvisker jeg, slipper mit tag om hendes mund og næse, og kysser forsigtigt hendes døde læber. De er stadig varme og bløde, men føles på en eller anden måde lidt silikoneagtige. Jeg holder hende i min favn og stryger hende forsigtigt over håret og ned af halsen. Hun ser få fredfyldt ud, som hun ligger der, med lukkede øjne og et helt afslappet udtryk i ansigtet.

Det er slut. Min opgave er fuldført. Anikina Valentinovna er død, som mine overordnede befalede. Jeg kysser hendes læber og pande en sidste gang. Nu skal jeg bare have sprittet hendes døde krop af, så politiet ikke finder fingeraftryk eller spor af mit spyt på hende.

’Farvel, og tak for alt, Anni.’ Hvisker jeg, da jeg er færdig med at rengøre hende, og rejser mig for at forlade lejligheden. ’Det var en smuk oplevelse at dræbe dig. Den oplevelse vil jeg aldrig glemme.’

Min første feltmission

Efter jeg blev færdig på Efterretningstjenestens Akademi, fik jeg et behageligt kontorjob i Det Øverste Direktorat, den enhed i Efterretningstjenesten der fører kontrol med alle andre afdelinger. Det var en stor ære, at gå direkte fra Akademiet til Direktoratet, noget der kun var muligt, fordi jeg havde bestået samtlige prøver med maksimal score og havde fået nogle rigtig flotte udtalelser fra mine instruktører.

Efter fjorten måneder i Direktoratets arkivafdeling, blev jeg kaldt ind til en af mine overordnede. Han fortalte mig, at jeg skulle ud på en feltmission. Det var åbenbart en tradition i Direktoratet, at alle agenter skulle ud på en feltmission cirka en gang om året. Bare så vi ikke støvede til på kontoret, og så vi bibeholdte vores fornemmelse af hvad det ville sige at være aktiv feltagent.

’Hvad er det hun laver?’ Spørger jeg, idet jeg stirrer lettere forundret på computerskærmen. Computeren modtager billeder fra det overvågningskamera, vi en time tidligere har installeret i Oanas lejlighed. Vi sidder bag i en varevogn tæt på lejligheden. ’Hun masturberer.’ Klukker Anne, som er den seniorfeltagent jeg var blevet koblet på. ’Det er ikke usædvanligt, at lejemordere masturberer efter en succesfuld mission. Der er noget ophidsende ved at være så tæt på døden og holde et andet menneskes liv i sine hænder. Men det finder du jo snart ud af.’

Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige. Anne forekommer mig mildt sagt excentrisk, og hendes betragtning om det at dræbe, gør ikke noget for at mane det indtryk af hende i jorden. ’Hvis vi vidste hun var lejemorder, hvorfor slog vi så ikke til før hun tog ud på sin mission?’ Spørger jeg. Anne ser på mig og smiler overbærende, næsten som en mor ville gøre det til et barn der har stillet et dumt spørgsmål.

’Oanas har netop dræbt den russiske ambassadørs kone og to døtre. I næste uge skal ambassadøren repræsentere Rusland på et vigtigt møde i Det Arktiske Råd. Han vil være ude af den, på grund af hans families død, hvilket vil give alle andre lande en forhandlingsfordel.’ Forklarer Anne med rolig stemme. Det løber mig koldt ned af ryggen. ’Det var vel ikke os der bestilte drabet?’ Spørger jeg. Anne klukker. ’Nej, selvfølgeligt var det ikke det. Det var en ukrainsk agent. Det kommer bare på et ret heldigt tidspunkt. Nå men lad os komme af sted, mens hun er… optaget.’

Vi lister forsigtigt ind gennem entréen. Jeg kan høre Oanas tilfredse klynken og stønnen inde fra stuen. Det er svært at liste i de stilethæle, som Anne insisterede på at vi skulle have på. Vores tøj er også rimeligt specielt. ’At dræbe et andet menneske er en dyrisk og brutal handling. Vi kan i det mindste tilføje foretagendet en smule stil.’ Havde hun sagt. Selv om jeg ikke lige syntes det passede til lejligheden, så må jeg da indrømme, at jeg følte mig sexet, selvsikker og godt tilpas i det tøj.

Vi lister os helt ind i stuen, uden at Oana lægger mærke til noget. Hun stønner og pruster henne fra stolen, som heldigvis står med ryggen ud mod døren til entréen. Hun er tydeligvis opslugt af sin selvnydelse, og så vidt jeg kan høre, er hun meget tæt på at få orgasme. Anne stiller sin taske bag stolen og åbner den forsigtigt. Til min store overraskelse hiver hun en kugle-gag frem. Jeg havde forventet at se en pistol i hendes hånd. Hun smiler til mig og nikker. Så gør hun tegn til, at jeg skal være stille og vente.

Vi venter i tavshed, mens Oana ufortrødent onanerer derudaf. Hun har helt åbenlyst ikke bemærket vores tilstedeværelse. Hendes stønnen og prusten bliver mere og mere intens. Jeg må indrømme, at der er noget erotisk i at se en kvinde nyde sig selv på den måde, vel vidende at det er den sidste nydelse hun skal opleve i denne verden. Jeg kan se at Anne føler nøjagtigt det samme, for hun smiler bredt og lumsk mens hun nyder Oanas selvstimulans. Da Oana langt om længe brøler i orgasme, nikker Anne igen. Mit hjerte springer dundrende op i halsen. Nu er det nu!

’Goddag, Oana, beklager at vi dropper uanmeldt forbi, midt i din lille hyggestund.’ Siger Anne, idet vi begge læner os ind over den unge kvinde. Hun udstøder et overrasket skrig, da hun ser os. Jeg griber fat i hendes højre arm. Hun kunne jo have en pistol gemt under håndklædet eller bag puden. Oana stirrer op på mig med rædsel i sine smukke, store, brune øjne. Hun kan godt regne ud, at der er noget helt, helt galt.

Hendes fingre og hendes skamlæber glinser af hendes safter. Hendes bryst og pande er dækket af sved. Hele stuen dufter af hendes ophidselse og hendes varme krop. Hun er faktisk en ganske køn pige. Langt, lyst hår, et par flotte, fyldige bryster, en slank krop, et smukt, glatbarberet skræv og lange, dejlige ben. Et kort øjeblik skammer jeg mig over at se på hende på den måde, men så ser jeg lysten og glæden i Annes øjne. Hun nyder åbenlyst også synet af Oanas smukke, blottede krop.

’Hvem er I? Hvad laver I her?’ Klynker Oana, med en stemme der er skinger af angst. ’Det tror jeg godt du kan regne ud, lille skat.’ Klukker Anne, mens hun langsomt fører kugle-gaggen ned mod Oanas ansigt. ’Vi er da kommet for at slå dig ihjel.’ Annes ord og noget i hendes stemme får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Jeg havde troet, at vi skulle slå Oana ihjel med det samme. Et skud i nakken eller panden og så væk hurtigst muligt. Men det er tydeligt, at Anne ikke har travlt.

’Nej! Hvorfor? Jeg er jo bare en fattig studine, hvem skulle dog ønske mig død?’ Hulker Oana. Anne griner og propper kugle-gaggen i munden på Oana. ’Åh, lad være med at spille uskyldig, lille skat. Vi ved alle sammen hvem du er og hvad du render rundt og laver.’ Klukker hun og stryger Oana over håret. Jeg ser rystet til. Anne håner Oana og nyder tydeligvis den unge piges rædsel. ’Skal vi ikke bare få det overstået og komme væk herfra?’ Spørger jeg.

’Vi har ikke travlt. Vores overvågning viser, at Oana bor alene og arbejder alene. Der er ingen der kommer og forstyrrer os.’ Siger Anne og ser over på mig. Så smiler hun bredt. ’Desuden, hvor tit får du muligheden for at slå et menneske ihjel? Og tilmed et der er så smukt og dejligt som Oana?’ Siger Anne med rolig stemme, som om det var det mest naturlige i verden. ’Og fortjener den så skøn kvinde ikke at blive nydt en sidste gang?’

’Men… men…’ Stammer jeg. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Hendes ord fylder mig med angst og væmmelse, men jeg må da indrømme, at jeg også er nysgerrig. ’Hør, søde, vi kunne have skudt hende med det samme. Så ville hun være død nu. Hvert et sekund af hendes liv, fra det øjeblik og til vi vælger at aflive hende, tilhører os.’ Siger hun og smiler igen. ’Vi kan gøre med hende hvad vi vil. Vær nu lidt frisk og lev livet. Bind hendes håndled fast til armlænet, så kan vi lege lidt med hende.’

Anne giver mit et lyserødt reb, som jeg vikler om armlænet og Oanas højre arm. Anne gør det samme med hendes venstre arm. Oana klynker og flår i rebene. Rædslen i hendes øjne tager til, da det går op for hende, at hun ikke kan slippe fri. Hun er hjælpeløs. Jeg mærker et sug i maven. Hun ser så bange ud. Det må også være helt forfærdeligt, bare at sidde der, helt ude af stand til at gøre noget, og vente på at man skal dø. Anne knæler ned ved siden af stolen og lægger en hånd på Oanas ene bryst.

’Mmmmm, dejligt. Prøv at røre ved hende. Hun har virkeligt et par dejlige bryster.’ Hvisker Anne. Jeg stirrer ned på Oanas højre bryst. Det er virkeligt velformet og ser enormt berøringsvenligt ud. Jeg har længe gået og fantaseret om, at prøve at være sammen med en pige, men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle være sådan her. Men hvorfor ikke? Anne er jo alligevel i gang. Jeg går ned på knæ og lægger med skelvende fingre end hånd om Oanas højre bryst. Det føles vidunderligt.

Oana klynker og vrider sig i stolen, mens både Anne og jeg uforsker hendes unge, dejlige krop. Jeg har ondt af hende, jeg kan se at hun er bange, og at hun føler sig ydmyget over den måde vi befamler hendes hjælpeløse krop på. Men hun er morder, hun har utallige liv på samvittigheden. Hun er ikke bedre end os, tværtimod. Hun fortjener ikke nogen særlig medfølelse. Anne har ret, vi kunne have aflivet hende med det samme, hun lever nu på vores nåde, og hun lever kun så længe vi har lyst til at nyde hende.

’Hun er kun 22 år gammel.’ Stønner Anne og stryger Oana over håret. Oana hyler og vrider sig igen. ’Hun er knap nok en fuldvoksen kvinde. Hun er kun lige begyndt at opleve verden og livet, og nu skal hun allerede sige farvel til det hele.’ Annes grusomme ord giver mig en knugende fornemmelse i maven. Men det blander sig med den dejlige kriblen, jeg kan mærke lidt længere nede. Det føles ikke ubehageligt. Nærmere intenst erotisk.

’Forstår du hvad der skal ske med dig, Oana? Du skal dø. Så er alting slut.. Dine venner, din familie, dine elskede, du vil aldrig se dem igen. Alle dine håb og drømme, alle dine tanker og erfaringer, alt hvad du er og nogensinde kunne blive – pist væk. Du vil simpelthen ophøre med at eksistere.’ Hvisker Anne med ophidset stemme. Oanas rædsel vokser med hvert et grusomt ord. Og det samme gør min liderlighed. Åh gud, jeg tænder på hendes rædsel, jeg tænder på hendes hjælpeløshed og på hendes ydmygelse!

’Der er bare en enkelt lille ting vi skal have på plads. Hvordan skal vi aflive denne dejlige pige?’ Klukker Anne. Jeg stivner. Vil hun have mig til at bestemme, hvordan Oana skal dø? ’Øh… har du ikke en pistol i tasken?’ Mumler jeg nervøst. Anne griner igen. ’Nej, nej, søde. Hvorfor skulle vi binde dette yndige væsen, blot for at skyde hende som et dyr? Nej, vi har hende i vores magt og vi har god tid. Lad os finde på noget der er både langsomt og smertefuldt.’

Jeg ved ikke hvor det kommer fra. Det flyver bare ud af mig. I det øjeblik jeg siger ordene, bliver jeg dybt chokeret over mig selv. ’Vi kunne kvæle hende.’ Siger jeg og stivner. Anne klukker. ’Uh, jeg kan li den måde du tænker på, søde. Med et reb om hendes hals, vil vi nøje kunne kontrollere hvor meget luft hun får, og dermed hvor længe det vil tage for hende at dø. Og iltmangel er noget af det mest smertefulde og rædselsvækkende man overhovedet kan opleve!’

Jeg skal lige til at sige, at jeg ikke mente det, at jeg ikke anede hvad jeg sagde, men Anne virker så begejstret, at jeg ikke kan få mig selv til at sige det. Jeg vil heller ikke have, at hun skal syntes jeg er en kujon. Desuden kunne det jo være ganske… nej, jeg tør ikke tænke tanken til ende. ’Lad os tage gaggen ud af kæften på hende. Jeg vil høre hende tigge for sit liv, før vi kvæler hende.’ Klukker Anne. Det løber mig koldt ned af ryggen, men alligevel hjælper jeg Anne med at fjerne den.

’I er jo vanvittige!’ Hulker Oana, så snart gaggen er ude af hendes mund. ’Jeg er blot en almindelige studine, I kan da ikke bare slå mig ihjel!’ Anne griner. ’Stop komedien, Oana. Det er trættende at høre på. Vi ved hvem du er og hvad du har gjort. Du har lige slået tre kvinder ihjel, og bagefter sad du og masturberede som en liderlig Duracell kanin. Tænkte du tilbage på rædslen i deres øjne, deres paniske skrig, eller de dybe suk de udstødte da livet forlod deres kroppe? Du er ikke uskyldig. Og nu er det din tur.’

’Nej, vent lad os tale om det! Jeg er villig til at indrømme hvad jeg har gjort. Jeg kan give jer navne, steder og tidspunkter. Jeg kan afsløre mine kontakter. Lad mig tale med jeres overordnede, jeg er sikker på vi kan finde ud af noget!’ Gisper Oana mens Anne stryger hende over håret og giver hendes hals et par små men faste klem. Jeg er optaget af Oanas fantastiske bryster som jeg nyder i fulde drag. Anne griner. ’Desværre, Oana, vi er ikke kommet for at skaffe oplysninger. Vi er kommet for at aflive dig.’

’Nej, det må I ikke, jeg beder jeg! Vi må da kunne finde ud af noget?’ Hulker Oana desperat, mens hun vrider sig i stolen så musklerne spiller under hendes dejlige, unge krops perfekte hud. Det er et vidunderligt syn. Jeg kan mærke, at jeg er helt varm og våd mellem benene. Jo, jeg nyder hendes krop, jeg nyder hendes hjælpeløshed, jeg nyder hendes desperation. Jeg skammer mig ikke over min ophidselse. Den unge pige skal jo alligevel dø, og jeg er fuldstændig tryg ved, at Anne ved nøjagtigt hvad hun gør.

’Jeg ved, at det sutter røv, jeg ved, at det kan være svært at acceptere, men dit liv slutter nu, Oana.’ Hvisker Anne og stryger Oana kærlig over håret, som om hun trøstede et lille barn. ’Du er sådan en smuk, unge kvinde. Du burde have hele livet foran dig. Men det har du ikke. Det må du se i øjnene. Der er intet du kan gøre, intet du kan stille op. Snart er det hele forbi. Men der er dog et allersidste valg du skal træffe i dit liv, Oana. Du må beslutte, om du vil gå døden i møde med mod og værdighed, eller om du vil hyle og skrige som en lille tæve, mens vi klemmer livet ud af dig.

’Nej, jeg vil ikke dø! Giv mig dog en chance!’ Hyler Oana med skinger stemme. Anne klukker fornøjet. Så trækker hun et lyserødt tørklæde op af tasken. Hun vinder det om sig selv og giver mig den ene ende. Jeg ser overrasket over på hende. ’Vi er sammen om det her.’ Siger hun og smiler til mig. Der går et frydefuldt gys gennem min krop. Vil hun virkelig have, at jeg skal være med til at dræbe den unge pige? Tanken fylder mig både med rædsel og med en ufattelig ophidselse.

’Nu vikler vi det her om halsen på dig og trækker til, Oana.’ Siger Anne med påtaget blid stemme. ’Det er dejligt blødt til at starte med, men når vi trækker hårdt nok i det, vil det stille og roligt trykke de bløde bruskhvirvler i din hals sammen. Det vil være ubehageligt ad helvede til, men det er kun begyndelsen, søde. Når du ikke længere kan få luft, vil du begynde at mærke en brændende fornemmelse i lungerne, som langsomt vil blive mere og mere intens. Den vil vokse til en voldsom smerte. Du vil gå i panik. Din smerte og din rædsel vil vokse for hvert åndeløst sekund der går, og det stopper først, når du dør.’

’Nej, nej, jeg vil ikke, jeg beder jer, I må ikke gøre det her mod mig, please, please, pleeeeeease!’ Hulker Oana mens vi langsomt lægger tørklædet om hendes hals. Hun vrider sig som en vanvittig i stolen og slår vildt med hovedet, men der er intet hun kan stille op. Stakkels pige. Stakkels smukke, dejlige hjælpeløse pige. Jeg mærker en knugen i min hals og min mave. Det føles vidunderligt. Jeg har ondt af hende, men følelsen blandes med min ophidselse, og bliver til noget fantastisk intenst og vidunderligt. Jeg har ondt af hende, jeg er nervøs ved det der skal ske, men jeg glæder mig til at se hende dø.

’Som sagt, du må beslutte dig for, om du vil kæmpe imod smerten og angsten, og prøve at dø med en smule værdighed i behold, eller om du vil give efter og dø som en hulkende, jamrende, flæbende tøs.’ Klukker Anne. Så mærker jeg et ryk i halstørklædet. Der går et gys gennem min krop. Jeg taget en dyb indånding og trækker i den modsatte retning. Tørklædet vikler sig stammere om Oanas hals. Hun vræler med skinger og hysterisk stemme. Jeg kan ikke lade være med at smile.

Jeg forstår hendes angst, det er en umenneskelig og umulig situation den stakkels pige befinder sig i. Jeg er spændt på at se hvordan hun vil komme igennem de næste fem til ti minutter. Eller hvor lang tid det nu tager. Jeg ved, at det vi gør ved hende er grusomt, uhyggeligt, forfærdeligt. Det kribler i hele min krop. Varmen mellem mine ben er intens og vidunderlig. Jeg er så våd, at jeg kan mærke mine safter løbe ned af mine lår. Min ophidselse vokser i takt med Oanas rædsel og smerte. Er jeg mon sadist? Nej, jeg har aldrig før tændt på andres lidelse. Det her er noget andet, noget helt unikt.

’Stop, nej, jeg vil ikke, stop, jeg beder jer, jeg beder jer! Jeg vil ikke dø! Jeg er ikke klar! Jeg kan ikke dø!’ Hulker og jamrer Oana. Anne bryder ud i latter. ’Det kan du sagtens, lille skat. Det skal nok komme helt af sig selv.’ Jeg kan ikke lade være med at fnise. Det hun siger, er så vidunderligt grusomt og trivielt indlysende på samme tid. Jeg føler mig frisk. Jeg trækker endnu hårdere i tørklædet. Anne sender mig et frækt smil, da også hun lægger flere kræfter i. Oana vræler helt hysterisk og sparker og spjætter i stolen – til ingen verdens nytte!

’Kan du mærke, at det bliver sværere at få luft?’ Klukker Anne. Oana svare ikke, men hun fremstønner en rallende, spruttende lyd. Hun kan ikke længere tale. Jo, hun har sværere ved at få luft, jeg kan se det i hendes øjne. Hendes rædsel tager tydeligt til. ’Ne… nea… nerrgh!’ Gisper hun. Jeg kan ikke lade være med at klukke fornøjet. Det er tydeligt, at hun prøver at skrige ’Nej!’, men hun kan ikke få ordet rigtigt frem, da hendes luftrør er ved at klappe sammen. Jeg kan ikke længere beskrive følelsen i min krop. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Det er som om både min krop og mit sjæl sitrer.

’Hold spændingen der. Der er ingen grund til at trække hårdere lige nu.’ Hvisker Anne. ’Hun kan lige nøjagtigt få en smule luft, men lige nøjagtigt ikke nok. Hendes lunger skriger efter ilt og hendes panik vokser, men hun er ikke direkte ved at blive kvalt. Hun kan lide sådan der i flere timer, hvis vi vil have det. Hendes unge sind vil bryde sammen af den uudholdelige smerte, længe før hun dør.’ Jeg ser nysgerrigt på Anne. ’ Hvorfor er det lige, at jeg får fornemmelsen af, at det ikke er første gang du gør det her?’

’Haha, du har ret, min pige.’ Klukker Anne og sender mig et varmt smil. ’Jeg må indrømme, at jeg nyder at tage mig god tid, hvis jeg skal dræbe en smuk kvinde. Og kvælning er absolut min favoritmetode. Når man kvæler en kvinde, så bestemmer man selv hvor længe hun skal lide. Hvis man skyder hende eller stikker hende med en kniv, er det langt sværere at kontrollere. Man kan være uheldig at beskadige en hovedpulsåre eller et vitalt organ, og så dør hun alt, alt for hurtigt. Nej, hvis jeg selv skal vælge, så vælger jeg også altid kvælning. Bare mit held, at du også foreslog det.’

’Nå, men vi har jo desværre ikke hele dagen til at hygge os med denne dejlige finke.’ Klukker Anne og smiler djævelsk. ’Skal vi tage den sidste smule håb fra hende?’ Den vidunderlige kriblen i min krop bliver så intens, at jeg stønner af ophidselse. Jeg ved hvad hun mener. En sublim blanding af fryd og frygt fylder min krop. Jeg nikker. Vi trækker begge til i hver vores ende af tørklædet. De gurglende, hakkende, gispende lyde fra Oanas strube bliver hurtigt svagere og mere anstrengte. Så forsvinder de helt.

’Så er der ikke mere luft til dig, Oana. Kan du mærke det?’ Klukker Anne fornøjet. Der er ingen tvivl om, at Oana kan mærke hvad der sker med hende. Rædslen i hendes øjne stiger til et nærmest vanvittigt niveau, da det må gå op for hende, at hun ikke kan få så meget som en enkelt mundfuld luft ned i lungerne. ’Åh Gud, nu kan du ikke gøre andet en at vente. Vente på at alting slutter.’ Gisper jeg og mærker en rødglødende sten i mit bryst. Den stakkels, stakkels pige.

Jeg har så ondt af hende. Jeg har lyst til at slippe tørklædet, så det kære væsen kan få luft. Men jeg har endnu mere lyst til at se hende lide, se hvordan hun håndterer sekund efter sekund med stadig voldsommere smerte og stadig mere intens rædsel. Jeg har lyst til at se udtrykket i hendes øjne, i det øjeblik hun ikke længere kan holde ud og hun må give op. Jeg har lyst til at se hendes krop skælve i de sidste dødskramper, i det øjeblik alting slutter. Det er en lyst jeg aldrig har følt før, en lyst jeg slet ikke troede jeg var i stand til at føle.

’Den smule luft hun havde i lungerne er sluppet op nu. Fra nu af vil hendes lunger føles som om de brænder op indefra, og den følelse vil langsomt brede sig til hele hendes krop. Det er en ufattelig smerte, som er næsten umulig at udholde, men det kære væsen har intet valg.’ Hvisker Anne, mens vi begge betragter Oanas ansigt med stor fascination. Jeg har aldrig set et menneske lide på den måde, og der er noget forunderligt erotisk ved den smerte og rædsel der lyser ud af hendes smukke, smukke ansigt.

’Se hvordan hun vrider sig i stolen, se hvordan hun flå med armene og sparker med benene, selv om hun udmærket godt ved, at det ikke nytter noget. Faktisk gør det kun hendes situation endnu værre, da hun hurtigere forbrænder den sidste ilt i hendes blod, med al den fysiske aktivitet.’ Hvisker Anne. ’Men hun er nødt til det. Det er det eneste hun kan, det eneste hun har. Kun kampen giver hendes en smule distraktion fra den altfortærende smerte, kun ved at kæmpe som en vanvittig, kan hun rumme det der sker med hende.’

’Fantastisk.’ Hvisker jeg, mens jeg betragter det ufattelige drama der udspiller sig i Oanas ansigt. Hun åbner og lukker munden som en fisk på land. Hun åbner og lukker også øjnene. Nogle gange stirrer hun op i loftet, nogle gange stirrer hun bedende op på mig eller Anne, nogle gange ruller øjnene bare rundt i hovedet på hende. Hun slår med hovedet, frem og tilbage. Nogle gange hamrer hun det hårdt tilbage mod stolens ryglæn. Det er som om rædslen og smerten har gjort hende vanvittig.

’Tror du på et liv efter døden?’ Spørger Anne pludseligt. Jeg ryster på hovedet. ’Nej, det gør jeg vel egentlig ikke.’ Siger jeg. Anne smiler sit djævelske, drilske smil. ’Det tror jeg heller ikke Oana gør. Hun ved det hele slutter nu.’ Hvisker hun. Det er næsten som om Oana hører de grusomme ord, for pludseligt eksplodere hun i voldsom aktivitet. Hun flår helt vanvittigt i rebene, hun sparker helt hysterisk med benene og hun dunker hovedet tilbage mod stolens ryglæn med voldsom styrke.

Lige så pludseligt, som hendes voldsomme anfald startede, lige så pludseligt begynder det at aftage. Det er næsten som om luften simpelthen går ud af hende. Hendes spark bliver svagere, hendes arme slappere, hendes hoved læner sig tilbage mod ryglænet. Snart sidder hun helt stille. Så ryster hendes krop pludseligt voldsomt. Så sidder hun stille igen, og stirre ud i luften med et vanvittigt udtryk i øjnene. Så ryster hendes krop igen, denne gang endnu voldsommere. Øjnene ruller rundt i hovedet på hende. Så skælver hele hendes krop i flere sekunder i træk.

’Der sluttede det!’ Gisper Anne, da Oana langt om længe sidder helt stille. Oana stirrer stadig ud i luften, men hendes blik er tomt, hendes pupiller ubevægelige. Hun er død. Hun er virkeligt død, lige nu, lige her foran mig! Mit hjerte hamrer, min krop er varm og svedig, og fornemmelsen mellem mine ben er intens. Det var vidunderligt at se Oana dø, det har tilfredsstillet min nysgerrighed, men min lyst er endnu ikke tilfredsstillet. Hvad ville Anne mon sige til det, hvis jeg pludseligt begyndte ar røre ved mig selv?

’Farvel lille skat og tak for underholdningen.’ Hvisker Anne, idet hun læner sig frem og kysser Oana på kinden. I samme øjeblik glider et par skyer fra hinanden, langt over os, og en solstråle bader Oanas smukke, døde krop i et vidunderligt lys. Jeg bøjer mig også frem og kysser hendes døde kind. Den føles varm og nærmest gummiagtig. Anne kigger over på mig og smiler. ’Nå, Ditte, jeg håber din første feltmission levede op til dine forventninger.’ Jeg aner ikke hvad jeg skal sige. Jeg smiler og nikker bare.

’Ærligt så troede jeg ikke, at sådan en støvet type fra Direktoratets arkiv ville være med på det her.’ Klukker Anne og nikker hen mod Oanas døde krop. ’Det troede jeg ærligt talt heller ikke.’ Klukker jeg. Så griner vi begge to. Pludseligt ser Anne på mig med et lidt alvorligere udtryk i øjnene. ’Blev du liderlig af at se Oana dø?’ Spørger hun. Hendes meget direkte spørgsmål kommer bag på mig. ’Øh, jeg, æh…’ Mumler jeg, mens jeg prøver at finde på et passende svar. Før jeg finder på noget, tager Anne min hånd i sin.

’Din hånd er varm og fugtig og dirrer en smule. Jeg kan mærke din puls. Dit hjerte hamrer helt vanvittigt.’ Hvisker Anne og ser på mig med et blik jeg aldrig før har set i en anden kvindes øjne. Det blik får det atter til at krible i hele min krop. ’Jeg sagde jo, at det ikke er usædvanligt, at blive seksuelt ophidset af at være så tæt på døden.’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun smiler endnu bredere. ’Jeg ved ikke om du er til den slags, men hvis du er, vil jeg meget gerne elske med dig, når vi kommer ned i varevognen.’ Hvisker hun. Den kriblende fornemmelse i min krop går amok. Jeg har aldrig været sammen med en pige før. Men jeg har allerede gjort så meget i dag, som jeg aldrig har gjort før. Jeg nikker. Vi nærmest løber ned af trappen, ned til varevognen…

Loved and Lost

Death has always been a part of my life and I know that all living things balance on a knife’s edge, every second ready to plummet into oblivion. When I was a kid, I saw my mother raped and killed by a house burglar. Me and my sister survived by hiding in a crawlspace, but we were close enough to hear my mother sobbing as she was raped, to hear her beg for her life and hear the dreadful sound of the gun as it snuffed out her life.

When I was a teen, my sister and I were wild party animals. I guess we rebelled against our foster parents, we did some crazy things. One evening, when we were at a party somewhere, my sister must have gotten her hands on some bad shit, because I found her tripping, shaking and sobbing in the bathroom. She died in my arms, begging for me to save her life, as we waited for the ambulance.

I straightened up and cleaned up my act. I worked and studied hared, got into the police academy and became a cop. I put my old life behind me. But I was not done with death and death was not done with me. For reasons even I find hard to fathom, I accepted a job as Special Duties Officer at the Shakopee prison in Minnesota. Shakopee is an all women’s prison that detains female offenders of all five custody levels. There I got close to death in a whole new way.

‘Maria Paige of Fergus Falls, 18 years old, custody level 5.’ I said and looked at the young girl that squatted on the small chair in front of me. She stared up at me with her big, brown eyes, a cautious smile on her young lips. She nodded. She didn’t look like a hard boiled criminal to me, but looks can be deceiving.

‘You have been sentenced to death for shooting a cop in cold blood. You have had your last meal and you will be executed in 45 minutes. Do you have any questions?’ I asked. The young girl’s smile didn’t fade as she slowly shook her head. I knew she was putting on an act. She had to be scared shitless, but she wouldn’t give me the satisfaction of seeing how terrified she really was.

’It’s OK to be scared.’ I said and looked down at her. She looked so small and fragile and I could see doubt in her eyes, even though she upheld her brave appearance. She didn’t utter a word. ‘I was living the wild life when I was your age. Drugs, booze, sex, you name it. I was so alone and so desperate to belong somewhere.’ I said, speaking softly. ‘You tried to get into a gang and they would only let you join if you killed a cop, right?’

‘Why the fuck do you care?’ She spat defiantly. I drew in a deep breath before I answered. ‘You killed one of my colleagues. I can never forgive you for that.’ I said. ‘But I also understand you and why you did what you did. For some reason you got estranged from your family, you drifted away from your regular friends. You struggled hard to find your own path in life. You made some wrong choices and here you are. I’m sorry, Maria, I truly am.’

’Don’t you fucking pretend like you give a fuck about me. I’m just another prisoner to you, just another fucking number!’ She yelled and got up from the chair. I grabbed her shirt and stared into her eyes. ‘You don’t have to take that tone with me, young lady.’ I said. ‘Besides, you are wrong. What you did was horrible and I know you know that as well. But it is not all you are.’

‘I know it has swallowed you up; all the lawyers, cops, hearings, trials and appeals. It must have seemed so massive. It has filled your life for the past six months. But you are more than this, Maria.’ I whispered while never shying away from her stare. ‘You are a unique and beautiful young woman, Maria. You just made a terrible mistake and now you have to pay the price.’

Suddenly I saw her face coming towards me. For a fraction of a second I thought she was going to headbutt me. Then I felt her lips against mine. I was so shocked that I didn’t pull away. Another shock filled me as I felt her tongue against my lips and teeth. She was trying to french me! I pulled away. ‘Please.’ She gasped as our lips parted.

‘Maria, what are you doing?’ I asked, still totally flabbergasted by her act. She smiled at me, a sweet, innocent, girlish smile that still carried a hint of adult lust. ‘Your words touched my heart.’ She whispered. ‘I know you are going to kill me, but I don’t hate you for it. I know it is your job. Still, you are a kind woman. And you are a beautiful woman. A very, very beautiful woman.’

I felt entirely confused. So many conflicting emotions filled me. I was almost twice her age. She was a prisoner and I was a cop. Yet she seemed genuinely interested in me and it pleased me enormously that such a beautiful young woman found me attractive. I also wanted to be close to her. I knew she was scared and if there was anything I could do for her for make her passing easier, I knew it was my moral duty to do it. But still.

‘I know what you are thinking.’ She said in soft voice. ‘You think I’m stalling, you think I’m just saying this because I’m scared and I don’t want to die. But that is not it. At least it’s not all. I have never been with a woman in my life. My life has been so tough and unkind. I never thought I should meet a woman who cared about me. Don’t you care about me?’

Her words did little to resolve my conflicting emotions. I so wanted to be there for her, but what would my superiors say if they found out? I worked alone and the execution area was sealed. Nobody would enter until I called for the coroner or sounded the alarm. I could do it. I might even get away with it. If I did give in to her request, my secret would die with her.

But fuck, she could have been my daughter. She… she was so young… so young and so very beautiful. The butterflies in my stomach went crazy as I felt the heat growing between my legs. I wanted her. Oh god, yes, I wanted her so bad. ‘Please, can’t you grant a condemned woman her last request?’ She asked behind me. That settled it. Yes, I could grant her her last request. It was my duty as an officer, as a woman, as a human being.

I pulled off my vest and threw it on the table. ‘I’m just a woman now.’ I whispered and turned towards her. She smiled widely and pulled her arms up over her head. My fingers and hands trembled as I reached out and grabbed the rim of her shirt. With pleasurable anticipation, I slowly pulled it up, revealing inch after inch of perfect, smooth young skin.

I grabbed her top and pulled it up. I gasped when I beheld her amazing breasts, so beautiful and fine and firm. I pulled her close and grabbed one of the delicious globes. It felt wonderful in my hand; warm and soft and so preciously delicate. Oh God, it had been so long since I had last enjoyed the touch of another human body. I had been so consumed by my work, but I hadn’t realized how lonely I had become before I held Maria in my arms.

’Oh my God, you are so beautiful! You are such an amazingly beautiful girl, Maria.’ I whispered as I slowly spun Maria around and grabbed the rim of her pants. ‘You really think so?’ She said and smiled warmly. ‘I have been so cold and alone in my cell for so many nights. I though tears and death was all I had left. You have no idea how much this means to me. You have no idea.’

I slowly slid down onto my knees as I pulled her pants down. I was completely mesmerized by the incredible beauty of her shapely ass, thighs and calves. Though she was young and slender, she had some amazing curves on her. ‘Yeas, I mean it, you are absolutely gorgeous.’ I said, still amazingly excited, but with dread noticing the mixed emotions that still stirred below the surface.

Yes, the girl was gorgeous, she was beautiful and she was amazing. But how could I enjoy her without guilt or second thoughts? Apart from the fact that she could have been my daughter, I also knew that I had to kill her. I had to do the most horrible thing to her that anyone can do to anybody. Still, I was extremely attracted to her. I found her really beautiful. I wanted to have sex with her, I really did.

Had I sent her some subconscious hints that I wanted or expected sex from her? Had the kind words that encouraged her to kiss me really been motivated by my subconscious desire to have sex with her? Was I really just an old fool taking advantage of a sweet young girl, in the most vulnerable moments of her life? Her perfect ass beaconed for my touch, but I felt too ashamed and confused to grab it.

’Why aren’t you touching me?’ She asked and looked back at me with disappointment in her eyes. ‘Don’t you like what you see?’ That look made my stomach churn. I didn’t know why she did what se did, but she was obviously going to be saddened if I backed out. I had to do it. For her. She wanted me to touch her. Nothing else mattered.

‘Sorry, I was just totally awestruck. You have such an amazing ass.’ I said and put a hand on her firm and shapely buttock. She giggled and moaned. I leaned forward and kissed her perfect skin. She moaned again. I groped, kissed and licked her lovely ass for several minutes until she turned around and presented her front to me.

She leaned back against the table, flexing the muscles in her stomach as she did so. Her stomach looked absolutely wonderful, the muscles clearly visible below the smooth skin, but at the same time both soft and inviting. You have a shapely bosom under that shirt. Let me see your breasts.’ She whispered. I pulled off my shirt and pulled down my top. The young girl sighed. ‘That is some lovely breasts. I wish I had large breast like that.’

‘Thank you, love. Your breast are smaller but they are very shapely and beautiful. And your stomach is lovely. You have an awesome body.’ I said. Then I pressed a finger against her stomach and traced the muscles in her skin and the small cloud like tattoo she had on her upper right groin. Goosebumps brooke out all over her stomach and she giggled joyously. ‘Uuuh that tickles. That tickles wonderfully.’

’Are you ready for something that feels even more wonderful?’ I asked. ‘Sit on the table and spread your legs.’ I wanted to give her pleasure. I so wanted to make her feel good and feel loved. She hesitantly sat on the table. ‘I hope you don’t think I look strange down there.’ She said nervously as she slowly spread her legs. ’I’ve always hated the way I look down there. Maybe that’s why I’ve never been with a woman.’

‘Oh, love, you look perfectly normal.’ I said as I touched her labia with trembling fingers. I was totally awed by the fact that this beautiful young woman opened herself up to me and gave me access to the most private, most vulnerable and most intimate parts of her being. I realized that what she did was a precious and beautiful gift. I would not let her down.

I put one hand on her buttock and the other on her thigh. Then I leaned in closer, enjoying the flutter of anticipation that filled my body as my mouth slowly got closer and closer to her wonderful crotch. Maria was also excited. I could see her outer labia swell up as I moved closer. They looked like a ripe peach and her inner labia kinda looked like leaves; a wonderful ripe fruit of delicious flesh.

She had shaved herself, leaving only a small triangle of hair on her pubis. I realized that she must have been shaving herself very recently, as she sat in her cell on death row. Maybe it was just something to do to pass the time. Maybe she had done it in anticipation of this moment. ‘Have you been with a woman before?’ She asked. ‘A long time ago.’ I answered.

’ I have tried it, back when I was young and drunk and high. This is the first time I will do it sober.’ I whispered, my mouth so close to her that she could feel my breath against her sex. She moaned with anticipation. I could hold back no longer. I pressed myself against her, into her. She felt wonderful, she tasted wonderful and I felt a wonderful thrill run trough my body every time she moaned with pleasure.

I couldn’t really remember what I had done, those few times that I had had crazy drunken partysex with other women, but I knew that I wanted to give this lovely girl all the pleasure I was capable of giving her, so I used my imagination and intuition and I didn’t hold anything back. It worked. I could taste her juices, feel her warmth and hear her excitement grow with each intimate caress.

I pushed my tongue deep into her, then I let it run up between her labia and around her clitoris a few times, before I pressed my tongue hared against her clitoris and shook my head rapidly. Then I sealed my lips around her sex, sucked her labia into my mouth and caressed them with my wet eager tongue, and the repeated the process over and over, faster and faster, harder and harder.

When I could hear that her excited moans grew into lustful screams, I pushed a finger into her vagina and pressed it against where I figured her g-spot would be and focused my tongue’s attention solely on her clitoris. Her lovely body squirmed on the table, her legs kicked and she literally roared as orgasm exploded through her amazing young body.

’Oh God, that was amazing!’ She panted and looked at me with eyes that practically shone with delight. ‘Please, please, please let me return the favor!’ Her words took me by surprise. I thought this was about me giving her pleasure, but there was no way I could resist her eagerness and enthusiasm. I ripped off my trousers and panties and got up in the table. She kneeled down in front of me.

My whole body trembled with pure lust, even before she started. The young girl didn’t mess around. Her tongue went straight for my clitoris. It was amazingly soft and warm and wet and eager and I was already excited and ready for her. Within seconds she had me moaning and groaning, my body trembling as I felt a pleasure I hadn’t felt in a long long loooooong time – perhaps ever.

I looked down at her adorable face as she pleasured me. God, she was really beautiful. She even smiled as she licked me, her face literally beaming with joy and excitement. It was so wonderful, so unconditional and so real. This was her first time and she must have felt completely at ease with me, completely safe and accepted, to be able to enjoy it so absolutely.

I felt so incredibly proud and grateful that I had been able to create that kind of an atmosphere for her, even given the direst of circumstances. Her tongue worked faster and faster, more than make up for her lack of experience with pure energy and unwavering resolve. An amazing warmth spread throughout my body, filling my entire being with pleasure.

I closed my eyes and surrendered to the moment. It was like I was weightless; floating through an ambiance of heavily light that filled my body and soul with a sensation of unconditional love. I couldn’t feel the chair or table below me, I was adrift on an ethereal sea of pleasure, my only connection to the physical world was the tongue between my legs that constantly fed me pleasure upon pleasure.

Her tongue pumped pleasure into my being, making me soar higher and higher through the heavens. Suddenly it was too much for me to contain. It was like I exploded in all directions and everything exploded around me at the same time. I screamed at the top of my lunges. Thank God the walls and doors in the execution area were sound proofed to spare the other prisoners the cries of the condemned and the barking of the executioner’s gun.

’Oh my God, Maria, that is the most amazing orgasm I have ever had, thank you, thank you.’ I whispered as I panting and shaking put my arms around the wonderful girl. ‘Really? I am so happy you enjoyed it!’ She beamed. Then a heart breaking sadness came over her. ‘So… what now?’ She whispered. I glanced at the clock above the door. ‘There is still time.’ I whispered and let my left hand slide down to her warm sex.

Her body stiffened and she moaned again as I pressed my fingers against her mound and her labia and rubbed her the best I knew. ‘You’re still going to execute me, aren’t you?’ She whispered with a trembling voice. ‘I’m afraid so, love.’ I answered while still rubbing her intensely. ‘You’ve been sentenced to death and it’s my job to kill you. If I don’t, someone else will.’

Suddenly tears burst from Maria’s eyes and she sobbed like a little girl, while at the same time moaning lustfully. It was quite a unique mix of emotions, one I had never seen before or even though possible. ‘I’m going to die, I’m really going to die.’ Maria sobbed. ‘Until half an hour ago, I didn’t really care. I was so lonely and scared and fucked up, death didn’t seem so bad. But now I met you and then I’m going to loose you right away. It’s not fair, God, it’s not fair!’

‘It’s better to have loved and lost, then never to have loved at all.’ I whispered, while masturbating the young girl harder and faster. ‘I’m also sad that I’m going to loose you, but I’ll remember what we shared together for the rest of my life. I’ll cherish it like a precious gem. I will never forget you, believe me.’ With those words she sniffled for the last time. Then she screamed out in orgasm.

I tenderly wiped her tears from her cheeks and my lipstick from her mouth. Then I took my gun and unlocked her cuffs. ‘Stand over there, Maria, and remove your clothes.’ I said and pointed towards the far wall. ‘OK’ she said and did as I had instructed. The sun was setting outside and the last rays of the sun shone through the half open blinds and bathed the room in a soft, pink light.

‘What you did was horrible and you deserve to pay with your life for it, Maria.’ I said as she took off her orange prison shirt and started fumbling with her undershirt. ‘But I also know you are a lovely, beautiful, soft and tender young woman. You probably haven’t experienced much love in your life, but you are loveable. You are both worthy and capable of love. You truly are.’

’Thank you.’ Maria whispered as she threw the undershirt on the floor. She was standing in front of me, bathed from hair to toe in the last rays of the sun, as fragile and as stunning as she would ever be. Her lovely face, her delicate shoulders, her perky young breasts, her perfect flat stomach, her inviting crotch and her shapely hips and legs; she was the personification of the fleeting beauty of youth.

She was obviously nervous, shifting her weight from foot to foot, fidgeting with her fingers and staring at me in tense anticipation. The butterflies in my stomach had returned. My palms were sweaty as I checked the gun. My heart pounded. I was nervous too. This was not my first execution, but it would be the first time that I executed a prisoner that I had been intimate with and for whom I cared so deeply.

’Head or heart?’ I asked as I held up the gun. Maria stiffened and pulled up her hands in front of her face in an anxious gesture. Fresh tears poured from her eyes and a few squirts of urine dripped from her crotch. ‘Eeeeeerh, heat, I guess.’ She whispered nervously. ‘God, I can’t believe it’s all going to end. I don’t want to die, please, is there no way you can let me live?’

‘You have exhausted all possibilities of appeal. I’m sorry, love, I truly am. Be brave. It will be OK.’ I said as I carefully took aim. She whimpered and trembled as she stared at the gun in my hands as if mesmerized by it. I pulled the trigger. The gun barked and the bullet ripped through her chest bone. Her eyes grew wide. She slowly sank to her knees. She stared up at me with an expression of utter madness in her eyes. Then she slowly keeled over and fell flat on her face.

It felt like a cold hand gripped my heart and a frozen stone had locked itself in my throat as I beheld her beautiful, lifeless body. I got dressed and called in the coroner. As she rolled Maria’s dead body onto the cold steel body tray, she looked up at me with a serious look on her face. ‘She is so young. What makes a pretty girl like that shoot a cop? I guess she must have been pretty messed up in her head.’

‘Yea, I guess she was. But she was also very sweet and giving and sensitive.’ I said. The coroner sent me a puzzled look but didn’t ask any more questions. Maybe she picked up on the intense sadness and melancholy in my eyes. Without another word, she rolled the body tray out of the execution room as I watched in silence. I felt both satisfied and empty inside. It was s strange feeling. I guess I had loved her. For the brief moment we had had together, I had loved her. Truely.


En uventet romance

’Nej, det kan ikke være sandt!’ Udbrød jeg, lidt for højrøstet, mens jeg mistroisk rystede på hovedet. Jeg kunne ikke tro mine egne øre. Opkaldet kom fra Efterretningstjenestens Øverste Direktorat, så det var uforskammet af mig at tvivle på det jeg hørte, men jeg havde virkeligt svært ved at forestille mig, at det kunne være sandt. Stemmen i røret havde forklaret mig, at min personlige sekretær havde afluret hemmeligstemplede rapporter og sendt dem til en ukendt modtager i Kasakhstan.

’Vi har uigendrivelige beviser, i form af datatransmissioner fra hendes mobiltelefon. Hun har affotograferet sider i de rapporter hun har hentet i arkivet til dig, og sendt dem til en mulig fjende af landet. Der er også gået større beløb ind på hendes konto fra en bank i Sydamerika.’ Forklarede stemmen. ’Du fik hende ansat, du sagde god for hende. Det her er dit problem, Ditte, og Direktoratet forventer, at du får rådet bod på det hurtigst muligt. Næste gang vi ringer til dig, er problemet løst. Er det modtager?’

’Modtaget.’ Svarede jeg. Der blev lagt på i den anden ende. Jeg lagde røret og tog en dyb indånding. Det var sandt, jeg havde selv fået ansat Camilla, som var en af mine gode veninder. Hun var blevet skilt og fyret fra et job som sekretær i hendes mands virksomhed og jeg havde haft ondt af hende. Jeg havde kendt hende i mange, mange år. Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor hun ville forråde mig og forråde sit land. Jeg trykkede hendes nummer. ’Camilla, gider du hente mappe 0521-1746-1198-C i arkivet til mig?’

’Her er den, Ditte.’ Siger hun, da hun under et minut senere træder ind på mit kontor. ’Det var hurtigt.’ Siger jeg og nikker anerkendende. ’Du er en knag, Camilla.’ Det er sandt. Hun er den bedste sekretær jeg nogensinde har haft. ’Vil du være venlig at lukke døren efter dig? Jeg vil gerne tale lidt med dig.’ Siger jeg. Hun ser nervøs ud. Fornemmer hun, at der er noget galt? Er det mon hendes dårlige samvittighed, der får hende til at reagere på den måde?

’Sådan. Hvad vil du snakke med mig om, Ditte?’ Spørger hun. Jeg rejser mig og går langsomt hen mod hende. Det kribler i min mave. Jeg har stadig knapt nok fatte, hvad det er hun har gjort, og hvad hun dermed har tvunget mig til at gøre. ’Du ved godt, at du ikke må have din mobiltelefon med ind på kontoret, ikke?’ Siger jeg. Nervøsiteten i hendes blik tager til. ’Øh, jeg, jo, det ved jeg godt, men jeg kan ikke leve uden.’ Siger hun med svag stemme. ’Jeg skal nok lade den blive hjemme i morgen, det lover jeg.’

’Du fatter ikke hvor alvorligt det her det er, Camilla!’ Siger jeg vredt og griber fat om hendes arm. Hun spjætter skræmt og taber mappen på gulvet. Så ser hun på mig og smiler. ’Rolig, Ditte, det er jo bare et telefon.’ Siger hun og lægger hovedet på skrå. ’Søde, det er mig, Camilla, din bedste veninden. Du behøver ikke være paranoid.’ Jeg stirrer ind i hendes øjne. Jeg syntes hun ser nervøs ud, hun er ikke så selvsikker som hun plejer at være. Er hun blot overrasket over min lidt voldsomme adfærd?

’Alle private elektroniske enheder med kameraer eller mikrofoner er strengt forbudt. Nogen kunne jo finde på at optage fortrolige samtaler. Tage billeder af vores hemmelige agenter. Eller affotografere klassificerede dokumenter.’ Siger jeg. Jeg syntes, at jeg ser en nervøs trækning i hendes ansigt, da jeg nævner den sidste mulighed. Fuck, hun er skyldig. Nej, jeg må være sikker. Jeg må lade enhver tvivl komme hende til gode. Jeg har aldrig været ude for det før, men det kunne jo være, at Direktoratet tog fejl.

’Hvad laver du?’ Udbryder hun, da jeg lægger min hånd på hendes bryst. Jeg kan mærke, at hendes hjerte hamrer helt vanvittigt. Hun griber fat i min arm, for at tvinge min hånd væk, og jeg kan mærke, at hendes håndflader er varme og fugtige. Jeg stirrer ind i hendes øjne. Hendes blik er flakkende og hendes pupiller er store, selv om der er masser af lys i lokalet. Jeg mærker en kuldegysning gå gennem min krop. Jeg kender hende, og jeg er ekspert i at afsløre løgne. Jeg kan se, at hun lyver.

’For helvede, Camilla, jeg stolede på dig! Direktoratet har lige ringet. De ved hvad du har gjort.’ Hvisker jeg og stirrer på hende med en voldsom kriblen i maven. Hun møder mit blik. Pludseligt er det som om, at hendes nervøsitet aftager en smule. Hun prøver ikke længere at fjerne min hånd fra sit bryst, i stedet trækker hun mig ind mod sig. ’Ditte, det er ikke sandt. Du hjalp mig, da jeg havde allermest brug for det.’ Hvisker hun med blød stemme. ’Ditte, jeg… jeg elsker dig. Jeg har lyst til dig.’

Jeg er ikke længere i tvivl om, at hun er skyldig som ind i helvede. Jeg ved, at hun ikke er til piger – og jeg ved, at hun ved, at jeg er. Det er helt sikkert en afledningsmanøvre, men ærligt talt er jeg spændt på at se hvor langt hun vil gå. Jeg griber fat i hendes hår og stirrer ind i hendes øjne. ’Camilla, er det virkeligt sandt? Du aner ikke hvor længe jeg har drømt om at høre de ord.’ Hvisker jeg. Så kysser jeg hende. Jeg kan mærke, at hun stivner, men hun trækker sig ikke væk fra mig.

Jeg kysser hende dybt og inderligt, jeg nyder hendes bløde læber og tunge. Hun smager friskt og vidunderligt. Faktisk har jeg længe haft et godt øje til hende, men jeg har aldrig lagt an på hende, for jeg har bare aldrig fornemmet at hun var til den slags. Hun virker også en smule nervøs og betuttet over mine dybe, inderlige tungekys, men nu har jeg jo taget det første skridt, så kan jeg lige så godt løbe linen helt ud. ’Jeg anede ikke, at du er til piger.’ Hvisker jeg. ’Hvis jeg gjorde, havde jeg lagt an på dig for mange år siden.’

’Er det sandt, søde?’ Hvisker hun og knapper min top op. ’Jeg har altid længtes efter dig, men jeg troede ikke, at du tændte på mig.’ Hvisker hun og stikker drillende sin tunge frem. Endnu en løgn, konstaterer jeg, men det er lige meget. Hun tror åbenbart, at hun har valgt en strategi der kan redde hendes røv, og jeg har ikke travlt med at korrigere den fejltagelse. Jeg kan mærke, at det nu kribler i min mave på den gode måde og sommerfugle fylder mit bryst. Hun er en vidunderlig kvinde – selv om hun er forræder.

’Åh gud jo, jeg tænder på dig, det har jeg altid gjort.’ Hvisker jeg oprigtigt. ’Jeg har altid beundret dig, som menneske og som kvinde. Du aner ikke hvor stor lyst jeg har til dig.’ Siger jeg og løsner knapperne i hendes top. Hun lader mig gøre det. ’Lad os nyde hinanden, Ditte.’ Hvisker hun og klemmer mig ind til sig. Vi kysser dybt og inderligt, og det føles faktisk som om, at hun langsomt holder lidt mindre igen. Tænder hun virkeligt på mig? Eller er hun blot ved at affinde sig til mit intime nærvær?

’Jeg vil nyde din dejlige krop. Lad os få dig ud af det tøj, søde.’ Siger Camilla og nærmest flår min top af. Hun knæler ned foran mig og smiler forførende. Jeg vender rundt og lader hende lyne min nederdel ned. Hele min krop skælver af lyst. Ja, det her skal ske, uanset årsagerne. Jeg vil have hende. Hvis hun oprigtigt vil have mig, så vil jeg nyd det i fulde drag. Hvis hun spiller skuespil, så vil jeg i det mindste nyde det også. Alt andet må vente. Jeg klynker af ophidselse og sødmefuld forventning.

’Du er en fantastisk velskabt kvinde, Ditte.’ Hvisker Camilla, idet hun trækker min nederdel ned over min røv. ’Tænk, at vi har gået op og ned af hinanden i alle disse år, og hemmeligt haft lyst til hinanden, uden at nogen af os turde tage initiativet. Tænk på al den vidunderlige sex vi er gået glip af. Det må vi tage revanche for nu. Åh, Gud, ja!’ Hun får trækket min nederdel ned om mine ankler og jeg sparker den kækt hen i hjørnet af rummet. Camilla stønner bag mig. Jeg kan mærke hendes varme ånde mod mine baller.

’Åh Gud, sikke en perfekt røv.’ Hvisker Camilla. Der går et sus gennem min krop, da jeg mærker hendes våde, varme tunge mod min røv. Hun griber fat om den med begge hænder og går grådigt og ihærdigt i gang med at slikke den, næsten som om hun ønsker at mærke, smage og nyde hver en kvadratcentimeter. Hun gør det fantastisk. Det er en vidunderlig oplevelse. Jeg kan mærke min ophidselse vokse. Mit hjerte hamrer, jeg kan mærke sveden bryde frem på min pande og mellem mine bryster, og hele min krop dirrer af seksuel spænding.

Camillas kærtegn er vidunderlige, insisterende og vedholdende. Jeg tror aldrig min røv har fået så meget opmærksomhed før og det føles helt fantastisk. Hendes kærtegn får det til at krible i mine baller og den sødmefulde kriblen spreder sig gennem mit mellemkød og til mit skræv. Gud, jeg er allerede så liderlig, at jeg kan mærke, at mine trusser er fugtige af mine safter. Pludseligt griber Camille fat i strengen på mine trusser og flår dem ned om mine knæ. Endnu engang skælver min krop af erotisk forventning.

’Sæt dit ene ben op på bordet.’ Stønner Camilla. Jeg adlyder uden tøven. Camilla drejer undt under mig, griber fat i mit venstre ben og læner den ene skulder op af bordet. Så bøjer hun hovedet tilbage, mellem mine ben, og kigger op på mig med et liderligt blik i øjnene. ’Må jeg slikke din vidunderlige fisse?’ Hvisker hun. Jeg nikker. ’Ja, åh Gud, ja!’ Stønner jeg. Det dirrer i hele min krop, hele mit væsen, da hun langsomt fører sin mund nærmere og nærmere mit skræv.

Hun tager sig god tid. Tirrende, legende, pirrende, fører hun langsomt sine vidunderlige læber nærmere og nærmere mit køn. Jeg stønner af ophidselse, da jeg mærker hendes varme ånde mod mine skamlæber. ’Slik mig, slik mig nu!’ Klynker jeg, da jeg næsten ikke er i stand til at vente længere. Så mærker jeg hende. Hendes læber, hendes tunge, hendes varme. Hun presser sine læber mod mine skamlæber, mens hendes tunge finder min varme, våde revne, som den ihærdigt og nysgerrigt udforsker.

Hun slikker mig, som om hun aldrig har bestilt andet i sit liv. Jeg er ærligt imponeret. Hun ved lige hvordan hun skal pirre mig og stimulere mig, og hun stirrer op på mig mens hun slikker mig. Det er det mest liderlige jeg nogensinde har oplevet! Jeg stønner og klynker, gisper og brøler, mens hun slikker mig til større og større nydelse. Jeg kan mærke, at hun også selv bliver ophidset, for hun ånder dybt og stønner ind i mellem, mens hun kælent befamler sine egne bryster.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men det virker ikke som om Camilla spiller skuespil. Hun er tydeligvis oprigtigt liderlig, og jeg mærker ingen tilbageholdenhed i den måde hun slikker mig på. Hun slikker som en pige der har oprigtigt lyst til at give mig nydelse, og jeg nyder det da også i fulde drag. I lange, insisterende strøg fører hun tungen frem og tilbage, presser den op mellem mine skamlæber, lader den glide ind i mit varme hul og kæler for min klitoris, før hun atter lader den glide ned mellem mine skamlæber.

Pludseligt presser hun tungen kraftfuldt op mod mit venusbjerg og begynder insisterende at bearbejde min klitoris. Det føles vidunderligt! Jeg brøler af nydelse. Camilla brøler også, og da jeg ser ned, kan jeg se, at hun har presset sin ene hånd ned i nederdelen. Hun gnubber sig selv, mens hun slikker mig! Vi stønner i takt, klynker i kor, brøler om kap, mens hun slikker mig til større og større nydelse! Varmen mellem mine ben er fantastisk, den sitrende, dirrende fornemmelse fylder hele min krop.

Pludseligt eksploderer en intens nydelse gennem hele min krop. Jeg skriger og alle musklerne i min krop skælver. Mine safter sprøjter ud i ansigtet på Camilla, men hun slikker ufortrødent videre, så endnu en bølge af nydelse skyller gennem mig og så en mere. Jeg skriger og brøler af mine lungers fulde kraft. Heldigvis er dørene og væggene lydisolerede, så vores kolleger kan ikke høre en lyd. Endnu en bølge af nydelse eksploderer gennem mig. Jeg kan ikke klare mere! Prustende og skælvende skubber jeg Camillas hoved væk fra mit køn.

’Åh kæreste, dejligste Camilla, det var simpelthen vidunderligt!’ Stønner jeg taknemmeligt, da jeg langt om længe genvinder pusten. ’Fuck, det var den vildeste serie af orgasmer jeg længe har oplevet! Jeg vil have din fisse, please, Camilla, lad mig give dig nydelse!’ Camilla smiler og sætter sig beredvilligt på bordet. Hun flår sin top af, mens jeg trækker hendes nederdel op, så jeg kan få adgang til hendes trusser. Jeg griber fat i dem og trækker ud, så jeg kan se hendes fantastiske køn.

Hendes trusser er våde og hendes ydre skamlæber er opsvulmede. Det er i hvert fald ikke skuespil! Hun er virkeligt ophidset! Hendes skamlæber er helt glatte, helt nybarberede. Gik hun med en hemmelig drøm om at blive slikket? ’Åh Gud, hvor er du flot. Hvor er du smuk og dejlig og indbydende.’ Hvisker jeg mens nyder synet af hende vidunderlige skræv. Så trækker jeg hendes trusser ned over bene og smider dem hen til min nederdel. ’Åh Ditte, slik mig, jeg beder dig, jeg beder dig!’ Hulker Camilla.

Det behøver hun ikke sige to gange. Jeg presser straks min tunge mod hendes spændte, opsvulmede skamlæber. Sikke en følelse, sikke en smag! Hun er vidunderlig! Jeg begraver mit ansigt i hendes varme, bløde, velsmagende herlighed, smager, slikker, oplever med min tunge, hendes venusbjerg, hendes mellemkød, hendes indre og ydre skamlæber, hendes skedeåbning, hendes klitoris. Jeg udforsker hver en millimeter og indprenter mig hver en flade, hver en fold, hver en fordybning.

Hun bliver lynhurtigt endnu varmere og endnu mere saftig. Det tænder mig helt vildt, at hun reagerede så intenst på min stimulans! Hun er helt sikkert til pigesex, selv om hun måske ikke har dyrket det før. Jeg har til gengæld en del erfaring med pigesex, og jeg bruger alle mine evner, alle mine erfaringer og alle mine kræfter på at stimulere de allermest følsomme dele af hendes køn – først langsomt og grundigt, og så hurtigere og hurtigere og mere og mere intenst.

Safterne vælter ud af hende og jeg lapper dem grådigt i mig, mens jeg slikker hende det bedste jeg har lært. Hun stønner højere og højere. Pludseligt kaster hun hovedet tilbage og brøler af sine lungers fulde kraft op i loftet, mens hele hendes krop spjætter og skælver. Jeg holder fast i hende og slikker hende endnu mere intenst. Snart bliver jeg belønnet med endnu et voldsomt brøl og spjæt og et festfyrværkeri af vidunderlige safter. Jeg bliver ved, får hende til at komme igen og igen og igen og igen.

Jeg holder først op, da jeg kan høre, at hendes stemme bliver hæs og min tunge er så øm, at jeg simpelthen ikke kun mere. Hun kollapser på bordet, hvor hun ligger og hiver efter vejret i flere minutter, før hun er i stand til at bevæge sig eller tale igen. ’Åh Gud, Ditte, det er det mest vidunderlige jeg nogensinde har oplevet! Jeg har seriøst aldrig blevet så totalt tilfredsstillet før.’ Gisper hun og ser op på mig med et kærligt blik i øjnene. ’Hvis bare jeg anede, at pigesex kunne være så vidunderligt, så havde jeg taget chancen lang tidligere.’

Jeg trækker hende op fra bordet og sætter mig ved siden af hende. ’Jeg er glad for at du nød det, det er jeg virkeligt.’ Siger jeg, idet jeg trækker hendes Bh af og begynder at lege med hendes bryster. De er varme og svedige og dejlige at røre ved. Legen er forbi. Den kriblende fornemmelse i min mave vender tilbage, og denne gang er det ikke ophidselse eller forelskelse. Camilla fornemmer min forandring. ’Du ser så alvorlig ud, Ditte.’ Hvisker hun. Så bider hun sig selv nervøst i læben.

’Jeg elsker dig, Ditte. Jeg ved godt, at det jeg har gjort er forkert. Jeg vil samarbejde fuldt og helt med Direktoratet, og jeg betaler selvfølgeligt pengene tilbage. Ditte, hjælp mig med at komme ud af der her på en god måde, vil du ikke nok?’ Hvisker hun og ser på mig med et bedende blik. Et øjeblik ønsker jeg inderligt, at jeg kunne efterkomme hendes ønske. Men selv om Direktoratet ikke sagde det ligeud, var deres ordre ikke til at tage fejl af. Jeg mærken en knugen i mit bryst og en klump i min hals, da jeg rækker ud og tager pistolen, der ligger i et lille træskrin på mit skrivebord.

’Åh Gud, nej!’ Snøfter Camilla og lægger hovedet på skrå. ’Du må tro på mig, Ditte. Jeg elsker dig! Jeg vil gøre alt for dig! Og jeg vil gøre alt for at gøre det her godt igen. Please, giv mig en chance, please, please, please!’ Hendes indtrængende bøn får det til at gibbe i mine hjertestrenge, jeg mærker et sug i min mave og en kuldegysning breder sig op af min ryg. ’Jeg er ked af det, Camilla. Jeg har modtaget en definitiv ordre til at dræbe dig.’ Hvisker jeg. ’Jeg er virkeligt ked af det, Camilla, tro mig.’

’Jeg ville bare tjene lidt ekstra penge. Min mand hyrede en helvedes dygtig skilsmisseadvokat. Jeg fik ikke en krone ud af ham, og nu sidder jeg selv med en kæmpe advokatregning. Ditte, vis nåde, jeg sidder virkeligt hårdt i det!’ Snøfter hun med svag, skælvende stemme. Hendes stemme lyder oprigtig, hendes blik er fast og hendes pupiller er små og helt normale efter lysforholdene. ’Åh, Camilla, skulle være kommet til mig for længst. Jeg kunne have givet dig alle de penge og al den kærlighed du havde brug for.’ Hvisker jeg og mærker tårerne samle sig i mine øjenkroge.

’Ja, det skulle jeg. Jeg har været et kæmpe fjols, det ved jeg nu. Vil du ikke nok hjælpe mig? Der må da være noget du kan gøre!’ Hulker Camilla med hjerteskærende desperation i sin stemme. Jeg rejser mig, flår hendes nederdel af, går et par meter væk fra bordet og vender mig mod hende. Hun stirrer på mig med skræmte øjne. ’Nej, Ditte, du kan ikke gøre det her mod mig. Jeg beder dig.’ Snøfter hun, mens hendes krop skælver. ’Der findes ingen undskyldning, for ikke at udføre Direktoratets ordre.’ Hvisker jeg.

’Men hvad med det vi lige har oplevet sammen? Alt det vi kunne have sammen? Tag en chance. Lad os stikke af sammen. Jeg vil være sammen med dig, Ditte, jeg vil bruge resten af mit liv på at elske dig og elske med dig.’ Hvisker Camilla. Hendes vidunderlige ord rører mig dybt og jeg må knibe en tåre, før jeg svarer. ’Jeg elsker også dig, Camilla, men jeg er afdelingsleder i Efterretningstjenesten. Jeg kan ikke bare skride, sammen med en der er taget i at samarbejde med fjendtlige agenter. Vi ville blive jaget som dyr.’

’Sæt dig op på bordet, søde, på alle fire med dine bryster og måsen hen mod mig.’ Siger jeg, idet jeg retter pistolen mod hendes smukke, nøgne krop. Hun klynker men adlyder. Den knugende og kriblende fornemmelse i min mave bliver mere intens og breder sig i hele min krop. Det er en følelse jeg kender, en følelse jeg altid får når jeg skal dræbe. En følelse af magt og uigenkaldelighed. ’Hvorfor skal jeg sidde sådan her?’ Snøfter Camilla, mens en smule tis drypper fra hendes smukke skræv og ned på bordet.

’Du er virkeligt en smuk kvinde, Camilla. Du har en helt fantastisk velskabt krop. Det er ikke hver dag, at jeg får fornøjelse af at skulle aflive så dejligt et væsen. Når det nu ikke kan være anderledes, så vil jeg i det mindste nyde denne oplevelse.’ Hvisker jeg og mærker klumpen i min hals forsvinde, mens den kriblende og knugende fornemmelse i min krop forvandles til nydelse. Jeg er ked af, at Camilla skal dø, men jeg nyder også at henrette en smuk kvinde. For mig er det en intens erotisk oplevelse.

’Åh Gud, du havde modtaget ordren og du havde besluttet dig for at dræbe mig, før jeg overhovedet trådte ind på kontoret!’ Hulker Camilla med grådkvalt stemme, mens tårerne strømmer ned over hendes kinder. ’Det er sandt.’ Siger jeg og nikker. ’Masturber, Camilla. Rør ved dig selv. Din fisse er stadig varm og våd. Giv dig selv en sidste nydelse.’ Camilla adlyder med et ydmygt blik i øjnene. Urinen drypper stadig ud af hende, mens hun begynder at massere sit køn. Det er et grusomt, men fantastisk syn.

’Så det vi oplevede sammen betød slet intet for dig? Det gjorde ingen forskel?’ Snøfter hun. Jeg smiler. ’Kæreste, dejligste Camilla, det vi oplevede sammen var helt fantastisk. Den oplevelse vil jeg for evigt huske med kærlighed og taknemmelighed.’ Svarer jeg, mens jeg omhyggeligt tager sigte mod Camillas hoved. ’Men nej, den gjorde ingen forskel, i forhold til beslutningen om at henrette dig. Jeg er blot taknemmelig for, at jeg lærte din dejlige krop at kende så intimt, før jeg nu skal aflive den.’

Camilla stirrer på pistolen med store, rædselsslagne øjne. ’Jeg vil ikke dø, jeg beder dig, jeg vil ikke dø, JEG VIL IKKE DØ!’ Vræler hun med skinger stemme. Hun må have set mine fingermuskler spændes, for pludseligt skriger hun helt vanvittigt og nærmest dyrisk. Pistolen giver et lille smæld. Kuglen rammer hende midt i panden. Hendes krop skælver. Hendes arme og ben spjætter og hun tumler om på ryggen på skrivebordet. Hendes krop bliver ved med at spjætte og der bobler savl ud af munden på hende.

Kuglen har ramt hendes hoved helt perfekt, men ikke så hun er død øjeblikkeligt. Jeg ved dog, at kuglen og knoglestumper har flænset sig gennem hendes hjerne, så hun har massive hjerneblødninger. Det er kun et spørgsmål om tid, før det er slut for hende. Jeg lægger pistolen fra mig og nyder synet af hendes spruttende, skælvende krop, mens jeg masturberer. Hendes krops spastiske bevægelser får hendes bryster til at gynge frem og tilbage. Det er et vidunderligt syn.

Jeg får en dejlig orgasme, mens hendes liv langsomt men uigenkaldeligt sprutter ud af hendes skønne krop. Ikke nogen vild og voldsom orgasme – dertil er min krop for udmattet efter vores vidunderlige elskov – men en fin afslutning på en interessant og yderst tilfredsstillende henrettelse.


Retten til anonymitet

Her til formiddag blev jeg ringet op af en journalist. Spørg mig ikke hvor han har mit nummer fra. Han har i hvert fald ikke fundet det på Krak. Nå men han ringende, og sagde, at han gerne ville skrive en artikel om min blog. Jeg svarede OK. Så sagde han, at han dog kun ville skrive den, hvis jeg stod frem med navn og billede. Ellers tak, måtte jeg så sige. Før jeg afbrød samtalen, nåede han lige at fortælle mig, at jeg da ikke kunne have noget imod det, hvis jeg ikke skammede mig over mine fantasier. Sikke en idiot.

Nej, jeg skammer mig ikke over mine fantasier. Det er ikke det samme som, at jeg vil have mine forældre, mine venner, min chef og mine kolleger til at læse mine fantasier herinde, og så skulle forholde sig til dem og til mig, næste gang vi mødes. Jeg har ærligt talt heller ikke lyst til at vide det, hvis min chef nyder at klæde sig ud som letmatros og blive spanket af madammen, eller hvis min mor tænder på at blive bundet og få den i måsen af min far.

Alle mennesker har retten til at holde deres fantasier for dem selv. Eller at dele dem med andre, under de forhold de selv vælger. Herunder anonymitet, hvis man har lyst til det. Jeg tvinger ikke nogen ind på min blog. De går selv herind, hvis de har lyst. Og jeg vælger også selv hvem jeg deler min identitet med, og tro mig, det er ret få mennesker.

Jeg gider ikke, at tvinge folk til at forholde sig til min seksualitet, ligesom jeg heller ikke gider tvinges til, at skulle forholde mig til andres. At skille sine seksuelle fantasier fra sit familieliv, sit sociale liv, sit arbejdsliv, det er en menneskeret alle har. Alle har ret til at holde sine fantasier private – eller dele dem anonymt med andre. Sådan har jeg det nu engang og det kan en eller anden småubehøvlet click-bait jæger ikke lave om på.