Killing her softly: Overvindelsen

Da den russiske ambassadørs datter, den dengang 18-årige, Anikina Valentinovna, efter et større skænderi med sin fader, besluttede sig for at flytte ud af ambassadørboligen og ind i en lejlighed udenfor Gentofte, vakte det selvfølgeligt Efterretningstjenestens nysgerrighed. Jeg og to af mine kolleger blev sat på sagen. Vi skulle holde øje med hende, og se, om hun holdt kontakten til sin familie, og om hun eventuelt kunne malkes for informationer om sin far.

Det startede som en ren rutinemission, men for mig udviklede det sig hurtigt til meget mere end det. Vi fik installeret minikameraer i hendes lejlighed, og jeg fulgte Anikina, eller Anni, som hun kaldte sig selv, når hun var sammen med sine danske venner, fra hun kom hjem fra gymnasiet om eftermiddagen, til hun stod op og tog af sted næste morgen.

Jeg følte mig hurtigt tiltrukket af den unge kvinde. Ikke nok med, at hun var en utroligt køn pige, der var også noget ganske særligt over hende, en slags tænksom og reflekterende melankoli, som fik hende til at virke både intelligent og følsom, og som jeg fandt utroligt tiltrækkende. Jeg begyndte at tage flere og flere dobbeltvagter, og mere og mere aften- og nattearbejde, så jeg kunne følge hende så meget som muligt.

Efter nogle måneder, kendte jeg hvert et aspekt af hendes liv. Jeg vidste hvad hun så i fjernsynet om aftenen, jeg vidste hvad hun bedst kunne lide at spise, hvilken musik hun lyttede til, hvordan hun børstede sit hår, hvordan hun klædte sig af og klædte sig på, og hvordan hun stimulerede sig selv, når hun troede, at der ikke var nogen der kiggede på.

Jeg vidste, at hun altid smed tøjet, når hun kom hjem fra gymnasiet eller et studiejob. Hun tog det langsomt af, mens hun nynnede en af sit hjemlands mange stolte sange. Det var som om hun virkelig nød at være alene, mens hun langsomt klædte sig af. Hun havde næsten aldrig gæster med hjem. Jeg tror ikke hun var ensom. Jeg mener, hun var både smuk og intelligent, hun kunne ikke have svært ved at finde venner, men hun nød bare sit eget selskab.

Der er ikke noget smukkere, end en kvinde der hviler i sig selv. Måske var det derfor, jeg blev så vild med hende. Hun virkede altid rolig og afslappet, selv om jeg vidste, at hun ikke have noget let liv. Hendes familie havde droppet al kontakt og havde slået hånden af hende. Hun måtte klare sig for sin SU og nogle småjobs. Og hun klarede det flot, syntes jeg. Hun klarede det også rigtig godt i gymnasiet.

Hvor jeg dog elskede at sidde i overvågningslokalet, med de seks lysende monitorer, og følge med i hendes liv. Specielt elskede jeg eftermiddagene, når hun kom hjem efter en arbejdsom dag, og langsomt tog tøjet af. Så zoomede jeg ind med kameraet inde i stuen og satte computeren til at optage direkte ned på mit personlige USB drev. Hun smed altid sin taske i sofaen, knappede sin top op og trak den af, så jeg kunne nyde hendes sarte skuldre og hendes smukke flade mave.

Når hun havde fjernet toppen, gik hun videre til nederdelen. Den første knap drillede næsten altid, men det generede hende ikke. Hun havde ikke travlt. Hun fik den altid op, trak lynlåsen ned og lod nederdelen glide ned om de smukke ankler. Hun havde lange, smukke ben og dejlige, brede hofter. Hun var på alle måder en flot kvinde, og jeg blev aldrig træt af at betragte hende.

Desværre viste det sig hurtigt, at Anni ikke var helt så uskyldig, som man kunne tro ved første øjekast. Vi aflyttede hendes telefon og overvågede hendes internetforbindelse. Hun modtog krypterede informationer fra diverse servere i USA og Europa, som hun med en USB-nøgle overførte til et drev henne på gymnasiet, hvorfra hun sendte dem videre til en server i Ukraine.

Hendes smukke, lange kastanjebrune hår bølgede i fuldendte kaskader ned over hendes skuldres og brysters delikate kurver, idet hun bøjede hovedet forover og fumlede med sin Bh. I de øjeblikke var hun så vidunderligt smuk, at jeg ønskede, at jeg kunne tage hende i mine arme og klemme hende ind til mig. Jeg blev altid så varm i hele min krop, når jeg så hendes stå der.

Jeg overvågede hende i næsten to et halvt år. Jeg lærte hende at kende bedre end noget andet menneske jeg før har kendt. Nogle gange var det næsten som om, at jeg var der, sammen med hende i lejligheden, så tæt følte jeg mig knyttet til hende. Jeg begyndte også at se de film hun så, høre den musik hun hørte, og læse de bøger hun læste. Det var næsten som om, at hun var min bedste veninde.

Når jeg sad der bag skærmen, ville jeg altid udstøde et lille gisp, når hun fik Bh’en op og det bløde stof gled ned og afslørede hendes bryster bløde, sarte og fuldendte kurver. Hvis jeg var alene på vagt, kunne jeg godt finde på at lade min højre hånd glide ned i mine bukser eller nederdel, så jeg kunne mærke min egen varme gennem mine trussers tynde stof.

Selv om de data hun modtog var krypterede, lykkedes det væres IT eksperter at få adgang til det meste indhold. Det var næsten alt. Lækkede efterretningsdokumenter, data om kendte personer i vesten, industrihemmeligheder, you name it. Det var en guldgrube for Efterretningstjenesten, men det var en katastrofe for vores allierede, at de data blev sendt videre til en ukendt modtager.

Det kriblede i hele min krop, når hendes elegante, slanke fingre fandt frem til kanten af hendes blondetrusser. Hun havde næsten altid sorte blondetrusser på. De så knaldgodt ud mod hendes blege hud. Hun trak dem langsomt ned over sin røv, næsten som om hun nød at mærke det bløde stof mod sin mås. Hvis jeg var alene, ville jeg presse hånden i mine trusser ind mod mine opsvulmede skamlæber, i det øjeblik trusser gled ned mellem hendes knæ.

Heldigvis fik vi sporet modtageren af de data, og gav informationerne videre til CIA. De havde en del agenter i Ukraine, og de tog sig af det der skulle tages sig af dernede. Anni blev ved med at hente og videresende data, tilsyneladende uvidende om, at hendes kontakt i Ukraine ikke længere var i live til at modtage dem.

Når hun var nøgen, satte hun sig ned på sofaen og trak fødderne op på sofaen og knæene op under hagen. Så sad hun der og masserede let sine fødder i et par minutter, mens hun blev ved med at nynne hvad det nu end var hun havde på læberne. Hun havde smukke fødder. Hun passede også godt på dem, og hun nød tilsyneladende sine egne ømme kærtegn.

En dag fik vi et opkald fra CIA. De havde fundet kilderne til de data hun sendte videre. De havde afhørt en agent, som indrømmede, at han havde hvervet Anni til at hjælpe den russiske efterretningstjeneste. Sagen var dermed opklaret og fuldt belyst. Da jeg hørte det, blev jeg straks trist til mode, for jeg ville savne at have Anni i mit liv.

Når hun havde masseret sine fødder i nogle minutter, ville hun stille og roligt sprede sine ben og begynde at massere sit skridt. I dag var ingen undtagelse. Men i dag er ikke som de andre dage. For i dag ser jeg hende ikke på skærmen, jeg ligger i stedet med bankende hjerte bag hendes sofa. Da hun begynder at stønne, rejser jeg mig langsomt op på knæ.

Jeg har modtaget ordre til at eliminere hende. Det har jeg tænkt mig at gøre. Selv om jeg har lært at holde af den dejlige pige, bliver jeg nødt til at slå hende ihjel. Når missionen nu alligevel skal slutte, er jeg faktisk glad for, at den skal slutte sådan her. Jeg er ked af, at hun skal dø, men jeg er samtidig glad for, at jeg nu får mulighed for at møde hende i virkeligheden.

Hun kæler stille og roligt med sig selv, mens hun stirrer tomt ud i liften. Jeg ved af erfaring, at hun tager sig god tid, starter stille og roligt, varmer sig selv op, før hun slutter af med fuld gas og den vildeste orgasme. Denne gang vil jeg dog ikke bare se på og jeg vil ikke lade hende komme. Jeg har en lille overraskelse med til hende, og jeg er bange for, at hun ikke vil nyde den nær så meget, hvis hun allerede har fået orgasme.

Mit hjerte hamrer. Jeg er ved at være klar. Om et øjeblik vil jeg melde min ankomst i Annis liv. Jeg må være hurtig, beslutsom og konsekvent. Jeg må fra starten af vise hende, hvem det er der bestemmer. Det stakkels pigebarn har ingen anelse om, hvad der om få sekunder vil ramme hende. Hun sidder bare og leger med sin fisse, som så mange dage før. Men denne gang vil hendes lille leg få en ganske usædvanlig afslutning.

Mit hjerte dunker helt afsindigt i mit bryst, og adrenalinet pumper gennem min krop. Jeg er spændt som en fjeder. Nu er det nu. Nu er det nu! Jeg springer op og lægger en hånd over Annis mund. Der går et voldsomt sæt gennem hende og hun skriger under min hånd. ’Hold kæft, Anni!’ Hvæser jeg og klemmer min hånd hårdt mod hendes ansigt. Hun vrider sig som en vanvittig, men jeg giver ikke slip.

Duften af hendes hår og hendes dejlige, unge krop, er ganske vidunderlig. Jeg kan dufte hendes ophidselse og den friske sved, der er brudt frem på hendes bryst og hendes pande, da hun legede med sig selv. Hendes dufte virker så berusende, at jeg næsten bliver helt svimmel, og kombineret med synet af hendes fantastiske krop der kæmper på sofaen – hendes lange, slanke ben der sparker i luften, hendes bryster der gynge kækt frem og tilbage, hendes arme der flagrer forvirret rundt – det tager næsten helt pusten fra mig.

’Hør her, lille skat, jeg er bare en indbrudstyv. Jeg slår dig ikke ihjel. Jeg kvæler dig bare til du mister bevidstheden, og så er jeg væk.’ Hvisker jeg i hendes øre, idet jeg griber hårdt fat om hendes skulder, så hun kan mærke hvem der bestemmer. Jeg har intet problem med at stikke hende en lille hvid løgn, hvis det betyder, at hun ikke går totalt i panik.

Det ser ud til at virke. Hun slapper en smule af, i hvert fald et øjeblik. ’Du vil mærke en voldsom smerte i dine lunger og dit bryst. Det er helt normalt at blive bange, når man ikke kan få luft.’ Hvisker jeg. ’Men prøv ikke at kæmpe imod. Når du mærker svimmelheden, så bare giv slip og lad sig selv drive med. Det bliver meget lettere for dig på den måde, tro mig.’

Da jeg placerer min pegefinger over hendes næsebor, spjætter hendes krop igen. Men hun kæmper ikke imod. I stedet stiver hun. ’Sådan, ja, god pige.’ Hvisker jeg. ’Nu skal vi bare vente, lille skat, til du stille og roligt falder i søvn, og når du vågner igen, er jeg borte og alt er godt igen. Så kan du komme videre med hvad end det er sådan en smuk, ung pige får tiden til at gå med.’

Hun sidder nervøst på sofaen, og fører både sine arme og ben frem og tilbage, som om hun ikke rigtig kan beslutte sig for, om hun skal stole på mit ord eller kæmpe imod af alle kræfter. Stakkels, unge pige. Jeg kan sagtens forstå hendes indre konflikt. Hun vil gerne have det overstået så let som muligt, men hun vil også gerne overleve. Hvis hun vidste hvorfor jeg var der, ville hun kæmpe imod af alle kræfter. Heldigvis ved hun ikke det.

Hun vælger ikke at kæmpe imod. Stakkels godtroende pigebarn. Hun sidder på sofaen, og lader mig kvæle hende langsomt. Jeg lægger mig kærligt ind over hende, så hun kan mærke mit nærvær. Min hage berører hendes varme pande. Der går et gib gennem min krop. Jeg griber hendes ene hånd med min frie hånd, og giver den et kærligt klem. ’Så, min lille skat, nu er der ikke langt igen, nu er det snart overstået.’

Hendes krop bliver mere og mere urolig. Hendes bryst skyder op og ned, idet hun kæmper voldsomt for at få luft ned i lungerne. Hun klynker smertefuldt under min hånd. Lidelsen fylder hendes smukke, dejlige krop. Hun oplever intens smerte. Jeg har ondt af den stakkels pige, men alligevel gør hendes smerte mig ophidset. Hun skal snart dø og borte for evigt. Hun skal lide, så jeg kan nyde hendes dejlige krop, før det hele slutter.

Pludseligt bliver smerten så voldsom, at hun ikke længere kan rumme den. Hendes hænder flyver op til min hånd, hun griber fat om den og prøver at flå den bort. Men jeg kan mærke, at hun allerede er blevet for svag. Hun har ikke mange kræfter tilbage. ’Ha ha, det er for sent at kæmpe imod, lille skat.’ Klukker jeg og lader en hånd glide ned over hendes smertende krop. Den føles vidunderligt blød og varm.

’Hvis du skulle have haft en chance, lille skat, skulle du have kæmpet imod med det samme, da du stadig havde dine fulde kræfter. Nu er det for sent, kan du forstå det, lille skat, det er for sent.’ Hvisker jeg nyder hendes smerte, hendes desperation og hendes dejlige krop. ’Du er for svag. Du er prisgivet min vilje nu, lille skat. Jeg kan gøre med dig, hvad jeg vil.’

Mine ord tænder atter hendes panik. Hun begynder igen at sparke med benene og flå og kradse i min hånd og min arm. Men det er for sent. Hun kan umuligt stoppe mig, med den smule kræfter hun har tilbage. Jeg kan ikke lade være med at grine. Hendes kamp føles næsten som kærligt drilleri, som når en kattekilling bokser ind mod dig med sine poter i leg. Jeg lægger en hånd på hendes bryst. Det føles absolut vidunderligt.

’Jeg er kommet for at slå dig ihjel, Anikina Valentinovna. Hører du? Du skal dø i dag.’ Hvisker jeg, mens jeg nyder hendes brysts dejlige, bløde fylde i min hånd, og den måde det skvulper rundt på, mens hun kæmper i smerte og desperation. Jeg fortsætter. ’Jeg er agent i Efterretningstjenesten, Anni, jeg har holdt øje med dig i mere end to år. Jeg ved alt hvad du har gjort, og nu slutter det, nu slutter det, min dejlige, lille skat.’

Hun bliver svagere og svagere, men alligevel kæmper hun videre, det køre pus. Smerten og panikken holder hende i et jerngreb, og selv om hun nok kan mærke, at det er meningsløst, tvinger hendes dødsangst hende til at kæmpe imod. ’Men du skal ikke dø nu, ikke sådan her. Jeg kvæler dig kun til du besvimer.’ Hvisker jeg, for at berolige hende en smule. ’Så skal du sove lidt. Og når du vågner igen, så skal du dø.’

Annis kamp bliver stadig mere svag, sporadisk og krampagtig. Hun klynker, grynter, sprutter og savler ind i min hånd. Det stakkels pigebarn er helt ude af sig selv af smerte og rædsel, og hun er helt og aldeles magtesløs – og hun kan mærke det. Hun kan mærke, at jeg holder hendes dyrebare unge liv i mine hænder. Det kan jeg også og det føles helt og aldeles pragtfuldt.

Hun slipper mine hånd. Hendes arme falder slappe ned på sofaen. Hendes krop vrider sig en smule, så ligger den stille. Jeg trækker forsigtigt min tommelfinger lidt væk fra hendes næse. Jeg kan mærke hendes svage åndedræt mod min hud. Hun er bevidstløs, men i live. Jeg sørger for, at hun får en smule luft – bare lige nok til at leve – mens jeg holder øje med, om hun skulle vågne op igen.

Det gør hun ikke. Hun er tilsyneladende helt væk. En blanding af iltmangel og akut stress har fået hendes hjerne til at slå fra. Jeg føler en blanding af lettelse og glæde strømme igennem min krop. Glæde, fordi det lykkedes mig at overmande hende, uden at hun stak af eller larmede så meget, at nogen kunne have hørt hende. Lettelse, fordi hendes lidelse for en stund er forbi. Så længe hun sover, mærker hun hverken angst eller smerte.

Jeg fjerner hånden fra hendes mund. Ingen bevægelse. Jeg griber fat i hendes arm. Den er helt slap, og den dumper ned i sofaen som en streng kogt spagetti, da jeg slipper den. Hun er helt væk, ingen tvivl om det. ’Nå, lille skat, så kom vi så langt.’ Siger jeg, selv om jeg godt ved, at hun ikke hører mine ord. Jeg har ofte talt til hende, mens jeg betragtede hende på skærmene i overvågningsrummet, vel vidende, at hun ikke ville svare.

Mit hjerte hamrer lidt langsommere, og jeg kan mærke, at jeg begynder at slappe en smule af. Jeg har kontrol over situationen. Indtil videre er alt gået som det skal. Jeg er næsten overrasket over, hvor hurtigt og hvor let det er gået. Det er ikke hver dag, at jeg overfalder og kvæler en ung kvinde til hun besvimer, men hvis jeg selv skal sige det, er det gået rigtig fint indtil videre.

’Hvor er du dog smuk og fin, min dejlige lille skat.’ Hvisker jeg, idet jeg kærligt ager hende over håret med min ene hånd, men jeg lader min anden hånd glide op og ned af hendes arm. Hendes hud er så blød og glat, den er helt vidunderligt at røre ved. Hun er bevidstløs, hun er hjælpeløs, denne smukke, dejlige pige. Jeg kan gøre med hende, lige hvad jeg vil, og ingen vil nogensinde stille mig til ansvar for det.

Jeg bliver grebet af en følelse af næsten ufattelig taknemmelighed. Hvor er jeg dog privilegeret, at jeg er lige her, lige nu, at jeg har det her job, og at jeg har fået til opgave at slukke denne smukke, dejlige piges liv. Det er ikke et privilegium jeg tager let på. At skulle tage alt fra et menneske er en monumental opgave og et enormt ansvar. Derfor ser jeg det også som min pligt, at få alt det ud af denne oplevelse, som overhovedet er muligt…

Fortsættes

Noget stort er på vej!

Hej derude,

Vil blot sige, at jeg har fundet nogle fantastiske billeder på nettet, som har inspireret mig til et projekt: En historie i fem afsnit, om en kvindelig agent der dræber en ung kvinde. Jeg håber I vil nyde historie, og at de fem afsnit vil give mig plads til at indfange, alle de tanker og følelser der går igennem hovedet på den kvindelige agent, mens hun dræber. Det bliver en langsom, smertefuld og aldeles erotisk død, så I kan godt begyndet at glæde jer! Som en lille ‘sneak preview’ får I lige et billede af den dejluge kvinder der snart skal dø…

Knus og kys,
Henrettersken

Elsker dig, Nikita Klæstrup

Lidt sen ‘kvindernes kampdag’ hilsen herfra! Vil bare sige, at jeg er helt vild med Nikita Klæstrup, som har et meget simpelt og let forståeligt budskab: Kvinde, vær den du er! Ingen skal sætte dig i bås, hvad enten du er akademiker, prostitueret, nøgenmodel, politiker, eller whatever du vælger at gøre her i livet.

Læs om hende og se en masse vidunderlige billeder på hendes instragram profil.

 

På date med døden

01Jeg har vendt Louises tilbud i mit hoved mindst en million gange, siden jeg mødte hende på scor.dk og hun inviterede mig på den vildeste date, jeg nogensinde var blevet inviteret på i hele mit 26 år gamle liv. Da jeg står foran døren ind til den smukke, klassiske murstensbygning, der ligger diskret i en baggård i det indre København, nager tvivlen mere end nogensinde. Mente Louise det virkeligt seriøst, da hun inviterede mig på denne her date? Og hvis hun gjorde, har jeg så modet til at gennemføre det?

Mit hjerte hamrer helt vanvittigt, da jeg træder op af trappen til døren og banker på det tunge egetræ. Et kort øjeblik håber jeg, at hun ikke er hjemme, eller at hun har givet mig en fake adresse. Måske er det hele bare en joke. Nogle folk elsker at tage røven på andre på nettet. Der sker ikke noget. Jeg banker igen. Venter. Stadig sker der intet. Jeg vender mig for at gå, halvvejs lettet, halvvejs skuffet, da jeg høre døren knirke bag mig.

02’Ditte?’ Spørger en stemme. Det er en smuk, behagelig og varm stemme. Jeg vender mig. Der står hun. Louise. Hun ser ud nøjagtig som på hendes profilbillede. Der er ingen tvivl. Det er hende og hun er ganske ægte. Hun ser sød ud. Hun har et kønt ansigt, kort, mørkt hår, en slank krop og lange, slanke ben. Jeg nikker. ’Ja, det er mig. Og du er Louise?’ Siger jeg. Hun nikker. ’Ja, kom indenfor.’ Siger hun, tager min hånd og giver den et kærligt klem.

Jeg træder ind i en stor, flot entré. Louise er tydeligvis velhavende. Mit hjerte hamre men Louises varme smil får mig til at slappe en smule af. ’Du er meget smukkere i virkeligheden, end du var på sine profilbilleder.’ Siger Louise og lader sit blik glide op og ned af min krop. Jeg er glad. Hun kan lide mig. Jeg kan også lide hende. ’Tak.’ Siger jeg og rødmer. ’Du er også virkelig smuk, Louise.’ Hun smiler endnu breder og fører mig ind i en smuk, lys stue.

03Vi sætter os til rette i hver vores sofa og stater med de sædvanlige klichéer. Vejret, har du haft en god dag, var det svært at finde herhen, hvad laver du til dagligt. Langsomt bliver aftalen mere afslappet og løssluppen. Louise virker som en rigtig sød og åben pige, og jeg nyder blot at lytte til hendes stemme. Hun virker også oprigtigt interesseret i mig. Jeg lytter til hendes livshistorie og hun lytter til min. Efter et par timers samtale, føles det næsten som om, at vi har kendt hinanden altid.

’Har du lyst til mig?’ Spørger hun pludseligt. Jeg rødmer. Nikker. Hun smiler. ’Og du er med på hvad der skal ske?’ Spørger hun. Jeg nikker igen. ’Så du er med på, at vi gør det her? Der er ikke noget med at bakke ud.’ Siger hun. Jeg nikker atter. ’Ja, jeg forstår hvad der skal ske og jeg er med på det. Jeg har tænkt så det knagede hele ugen, men jeg er med på det. Det er jeg virkelig.’ Hun smiler. ’Godt. Jeg har også gjort mig en del svære overvejelser, men jeg vil det her. Der er ingen tvivl i mit hjerte.’ Hvisker hun. ’Skal vi ikke starte med at tage et bad sammen og se hvad der sker?’

04Mit hjerte hamrer igen, da vi går ud på badeværelset. Louise trækker sin kjole af. Hun er nøgen nedenunder. Hun har en smuk krop. Flad mave, faste bryster og en glatbarberet fisse med en lille stribe hår på skambenet. Jeg trækker min kjole af. Og så mine trusser. Louise stirrer på mig. Hun ser nysgerrig ud men siger ikke noget. Vi træder tavse og en smule akavede ind i den store brusekabine. Jeg skælver. Hvem tager det første skridt?

Jeg tager en dyb indånding. Så træder jeg hen til hende og lægger armene om hendes mave. Hun lader mig gøre det. Hendes krop er varm og blød og føles vidunderlig mod min. ’Jeg var i bad, lige før jeg kørte. Du dufter også dejligt frisk og ren.’ Hvisker jeg. ’Skal vi ikke droppe badet og gå ind i soveværelset?’ Louise vender sig mod mig med et bredt smil på ansigtet. ’Det vil jeg uendeligt gerne!’ Siger hun. Hendes kinder er røde. Det samme er mine. At hun også er nervøs, før mig til at slappe en smule af.

05Inde i soveværelset vender vi os mod hinanden. Min krop skælver. Jeg tror Louises gør det samme. Hun stirrer ind i mine øjne. Hun tager det første skridt. Det sitrer i hele min krop, da hun lægger armene om mine skuldrer og presser sig ind mod mig. Jeg lægger forsigtigt mine hænder på hendes røv. Den føles vidunderligt. ’Har du været sammen med en pige før?’ Spørger Louise forsigtigt. Jeg ryster på hovedet. ’Nej, det er første gang.’ Svarer jeg. ’Også her’. Siger hun.

’Jeg ville aldrig have haft mod til det her, hvis det ikke var for vores lille… aftale.’ Hvisker Louise. ’Jeg har længe haft lyst til pigesex, men jeg var bange for, at en af os ville få følelser i klemme, at den ene ville bagtale den anden, eller at det ville blive for mærkeligt, hvis vi nogensinde skulle mødes igen. Men det komme ikke til at ske. Vi ved begge to, at vi aldrig skal møde hinanden igen. Det her er både første og sidste gang vi nogensinde skal ses. Vi kan elske uden bagtanker eller bekymringer. Der er kun os to og denne aften.’

06’Ja, det er perfekt.’ Hvisker jeg og trækker hende over til sengen. Vi glider ned på sengetæppet med armene om hinanden. Vi kysser og kæler, røre og nyder. Jeg kan næsten ikke fatte, at jeg ligger her, sammen med en anden kvinde. Det føles helt vidunderligt. Endeligt skal jeg prøve det jeg har drømt om så længe, endeligt skal jeg få tilfredsstillet min nysgerrighed og mine inderste lyster. Pludseligt trækker Louise sig op på sin ene albue og stirrer alvorligt på mig.

’Ditte, du er en vidunderlig kvinde. Jeg er usigeligt glad for, at jeg skal gøre det her sammen med netop dig.’ Siger Louise med alvorligt og inderlig stemme. ’Hvis jeg skal dø, så må du love mig, at du altid vil huske denne aften. Og hvis du skal dø, må du love mig, at du vil tilgive mig for, at jeg lokkede dig med til det her.’ Jeg smiler. ’Jeg gik ind til det her med åbne øjne, og det er det mest fantastiske jeg nogensinde har gjort. Jeg elsker dig, Louise, og uanset hvad, vil du og denne aften betyde alt for mig.’ Det bliver de sidste ord i mere ned tre timer, hvor vi elsker intenst, uden begrænsninger, uden forbehold.

07Det er mørkt udenfor, og jeg er udmattet men samtidig lysvågen, da vi tre timer senere står inde i den lille lounge, hvor Louise har gjort klar til den sidste del af vores date. ’OK, lad mig se om jeg har forstået det hele korrekt.’ Siger jeg og skuler nervøst op mod rebet der hænger ned fra loftet. ’Vi skiftes til at trækket et kort. Den første der trækker en joker, stiller sig op på stolen, tager løkken om halsen og sparker stolen væk under sig. Og så… ja, så må naturen gå sin gang.’

’Ja. Og hun gør det frivilligt, uden tårer, uden tøven, uden at tigge for sit liv, eller prøve at undslå sig sin skæbne.’ Siger Louise, som også stirrer op mod rebet. Mon ikke hun, ligesom jeg, tænker på hvordan det mon vil være at hænge der og mærke løkken langsomt stramme sig om halsen? Det er en grusom tanke, men også på sin vis ophidsende. ’Åh gud, døden.’ Hvisker jeg og mærker min krop skælve. Hun nikker.

08Vi går hen til et lille bord. Jeg blander kortene. Louise tager af. ’Hvem starter?’ Spørger jeg. Louise svarer ikke. Hun trækker blot et kort. Det er klør 8. Jeg rækker ud efter et kort med en skælvende hånd. Lide da jeg vender det, er jeg sikker på, at det er jokeren. Heldigvis er det spar dame. Jeg drager et lettelsens suk. ’Fuck, troede lige det var jokeren.’ Hvisker jeg med bankende hjerte. ’Ja, det er spændende, ikke?’ Hvisker Louise. Så trækker Louise igen.

På væggen i stuen, hænger et håndmalet billede, der viser to kvinder der sidder og trækker kort, med en løkke hængende ned foran sig. Har Louise mon malet det? Har hun fantaseret om det her længe? Jeg ved det ikke. Det er også lige meget. Terningerne er kastet. Louise trækker hjerter 2. Jeg trækker mit andet kort. Ruder knægt. Vi bliver ved med at trække på skift. For hver kort, bliver jeg mere og mere nervøs. For hvert kort, bliver risikoen for at trække jokeren større.

09’Åh gud!’ Udbryder Louise, da hun trækker sit niende kort. Det er jokeren i hendes hånd! Mit hjerte springer op i mit bryst og jeg mærker hvordan mine ben skælver. Jeg er lettet over, at det ikke var mig der trak kortet, men samtidig er jeg rædselsslagen ved tanken om det der nu skal ske. ’Åh gud, det er virkeligt jokeren. Jeg har trukket jokeren.’ Hvisker Louise med skælvende stemme, mens hun stirrer lamslået ned på kortet, som om hun knap tror sine egne øjne.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige. Jeg kan se, at hun er helt ude af den. Hele hendes krop ryster, som om hun fryser intenst. Sorg, rædsel og mistro står malet i hendes smukke ansigt. Jeg mærker en knugende fornemmelse i mit bryst. Jeg har ondt af hende. ’Du behøver ikke gøre det, hvis du ikke vil.’ Hvisker jeg. ’Louise, jeg elsker dig, det behøver ikke at slutte sådan her.’

10’Jo. Det er min skæbne. Du aner ikke hvor længe jeg har fantaseret om det her. Lige siden jeg fandt billedet derovre på et loppemarked, har jeg drømt om denne aften. Om at elske med en anden pige, vel vidende at hun eller jeg skulle dø. Og om at stå ansigt til ansigt med døden, enten ved at se en anden kvinde dø, eller ved selv gå døden i møde.’ Hvisker Louise, mens hun stirrer op på løkken og tager et par skælvende skridt hen mod stolen.

’Det skal ske. Jeg skal dø. Jeg er uendeligt taknemmelig for, at jeg tilbragte min sidste aften i denne verden, med at elske med så smuk og dejlig en kvinde som dig, Ditte.’ Hvisker Louise, idet hun lægger jokerkortet på bordet, går hen til stolen og tager håndjernene i sine hænder. ’Jeg vil have dem her på, så jeg ikke griber fat i rebet, hvis jeg skulle gå i panik.’ Siger hun. ’Hvis jeg griber fat i rebet, vil det kun trække min lidelse i langdrag.’

11’Er du virkeligt sikker på det her?’ Spørger jeg, idet hun rækker mig håndjernene. Hun nikker. Jeg sætter håndjernet om hendes ene håndled. Hun lægger sin ene hånd på sit bryst, som for ar mærke sit eget hjerte banke. ’Jeg er bange, men sandt at sige, er jeg også lykkeligere lige nu, end jeg nogensinde har været før.’ Hvisker Louise. ’Jeg behøver ikke bekymre mig om noget som helst længere. Om at blive gammel, om at blive syg, om ikke at slå til, om ikke at være elsket. Det betyder intet længere. Jeg skal dø, og jeg skal dø mens jeg er elsket.’

’Ja, det skal du, Louise. Jeg elsker dig. Du er et fantastiske menneske, og jeg er glad for, at jeg lærte dig at kende.’ Siger jeg og smiler melankolsk. ’Blot en skam, at vores bekendtskab skulle blive så kort.’ Louise smiler. ’Kort, men intenst og vidunderligt.’ Siger hun. ’Jeg ved ikke, om du har mod til det, men det vil betyde meget for mig, hvis du vil blive og se mig dø. Jeg vil helst ikke dø alene, og jeg vil også gerne have, at du skal bevidne mine sidste øjeblikke i denne verden.’

12’Jo, det vil jeg gerne.’ Svarere jeg oprigtigt. Jeg er rædselsslagen ved tanken om, at skulle overvære denne dejlige kvindes dødskamp, men tanken pirrer mig også. Hvordan vil hun reagere? Hvor længe vil hun være om at dø? Hvad vil der helt nøjagtigt ske? Tanken om døden fylder mig med frygt, men også med intens nysgerrighed. Desuden virker hun utroligt afklaret med det der skal ske, og vi havde jo aftalt spillereglerne på forhånd. Jeg hjælper hende op på stolen.

’Jeg ved ikke, om du allerede har gjort dig nogle tanker, eller haft nogle fantasier om det her, Ditte. Men jeg vil langsomt blive kvalt. Du vil se de mest intense følelser i mit ansigt, efterhånden som jeg nærmer mig dødsøjeblikket, og du vil se min nøgne krop sprælle og spjætte.’ Hvisker Louise. ’Du må ikke prøve at redde mig. Du må lade mig dø. Du må ikke have ond af mig. Og hvis du skulle blive seksuelt ophidset af min dødskamp, må du ikke skamme dig over det. Faktisk vil det kun glæde mig, hvis du får nydelse ud af min død.’

13’Jeg ved ikke, hvordan jeg vil reagere, Louise.’ Siger jeg. Det er sandt. Jeg har ikke den fjerneste anelse, men det forekommer mig dog usandsynligt, at jeg vil blive seksuelt opstemt. ’Det er OK. Vi må tage det som det kommer. Bare lov mig, at du ser på mig hele tiden, indtil jeg dør.’ Hvisker Louise, idet hun lægger løkken om sin egen hals. ’Du skal se mig, du skal indprente dig hver en af mine bevægelser og du skal huske det resten af dit liv.

’Det lover jeg.’ Siger jeg, samler hendes hænder bag hendes ryg, og låser den sidste del af håndjernet. Jeg kysser hendes ene balde, og nyder den dejlige, varme, bløde hud, vel vidende, at det er sidste gang jeg skal røre ved hendes dejlige, levende krop. Det sitrer i hele min krop. Det kribler i min mave og mit bryst. Det lyder måske mærkeligt, men at være så tæt på døden, får mig til at føle mig mere levende end nogensinde før.

14Da jeg sætter mig til rette på chaiselongen, er det næsten som om jeg tager plads i cockpittet på et rumskib. Jeg ved, at jeg om lidt vil forlade den verden jeg kender, og bevæge mig ind i et ukendt univers. Men det er ikke kun min verden der vil forandre sig, det er også mig selv. Det er jeg ikke i tvivl om, selv om jeg ikke er sikker på hvordan. Louise står på kanten af stolen. Hendes krop er stiv som et bræt og hun trækker vejret dybt, som for virkeligt at smage på den luft, hun snart skal nægtes.

’Jeg håber ikke, at det her kommer til at give dig problemer, Ditte. Jeg har deponeret et brev ved min advokat. Hvis jeg ikke ringer til ham inden kl 15:00 i morgen, vil han åbne det og læse det. Det forklarer alt.’ Siger Louise med anspændt stemme. ’Hvis politiet rensager min lejlighed, vil de også kunne læse alt om det i min dagbog. De vil kunne se, at det er noget vi sammen har planlagt, at jeg gjorde det firvilligt, og at du på ingen måde tvang mig. Håber det er nok. Jeg elsker dig, Ditte. Farvel.’

15Med de ord gør Louise det modigste jeg nogensinde har set i mit liv. Hun sparker stolen væk under sig og træder ud i den tomme luft! Der går et gys gennem min krop, og jeg gisper af overvældelse, da løkken strammes om Louises smukke, slanke hals. Hendes reaktion er voldsom. Rædsel og smerte lyser ud af hendes øjne. Hendes krop vider sig helt vanvittigt, og hun sparker med benene i luften, som for at finde fodfæste.

Det er tydeligt, at hun lider. Det er tydeligt, at hun fortryder, at hun ville give alt for at mærke stolen under sine fødder igen. Alligevel rejser jeg mig ikke. Jeg ser på med intens interesse og ærefrygt, mens jeg nyder hvordan det kribler i min mave og mit bryst. Du må ikke prøve at redde mig. Du må lade mig dø. Jeg husker tydeligt hendes ord. Måske var det netop visheden om, at hun skulle opleve den ultimative rædsel, fortrydelse og hjælpeløshed, der drev hende til at gøre det her. Det vil jeg ikke nægte hende.

16Smerten og rædslen i Louises øjne bare vokser og vokser, for hvert intenst sekund der passerer. Det kribler i hele min krop, og jeg lader min hænder glide op og ned over min mave, mine lår, mine bryster. Jeg må indrømme, at jeg finder synet af Louises hjælpeløse, døende krop intenst erotisk. Pludseligt går det op for mig, at det er et fantastisk kunstværk, jeg er vidne til. Louise legemliggører både livets skønhed og livets grusomhed, i den smukke, brutale og groteske dans, hun danser for enden af rebet.

Pludseligt er det som om hver en krop i Louises krop går i krampe på en gang. Hun bliver stiv som et bræt. Hun dirrer voldsomt, som en spændt bue. Rædslen lyser ud af hende øjne. Så ser jeg en grusom erkendelse i hendes blik, et sekund før hendes øjne ruller op i hovedet på hende og små sprøjt af urin forlader hendes underliv. Jeg lader en hånd glide ned til mit skridt. Jeg når blot at strejfe min klitoris, før jeg kommer med et brøl. I det øjeblik dør Louise.

17Jeg sidder et øjeblik og nyder orgasmens intense efterglød, mens jeg lettet trækker den friske, kølige luft ned i mine lunger. Jeg kan kun alt for levende forestille mig, hvad Louise mærkede i det sidste øjeblikke. Den brændende fornemmelse i hendes lunger, den ubærlige trang til at få frisk luft ned i lungerne. Pludseligt er ufatteligt taknemmelig for noget som simpelt som at trække vejret. Men jeg er endnu mere taknemmelig for den smukke, dejlige kvinde, der har givet sit liv, for at give mig denne vidunderlige oplevelse.

Jeg går over til Louises døde krop, der hænger ned fra loftet, som en sæk kartofler i en snor. Jeg lægger min hånd på hendes bryst. Det giver et gib i min krop. Jeg røre ved et dødt menneske, et lig. Men hun føles stadig varm og dejligt at røre ved. ’Jeg håber, at din oplevelse levede op til alle dine fantasier.’ Hvisker jeg, mens jeg stirrer ind i hendes øjne. Hendes øjenlåg er halvvejs gledet i, og i se små sprækker kan jeg kun se de hvide i hendes øjenæble. ’Det var en smuk oplevelse, at elske med dig og se dig dø, en virkelig, virkelig smuk oplevelse.’

18Jeg tager stille og roligt mit tøj på. Jeg røre ikke ved kortene på bordet. Hvis politiet tager fingeraftryk af kortene, vil jeg have, at Louises fingeraftryk er de friskeste de finder. Politiet vil uden tvivl finde frem til mig. Jeg vil med garanti blive afhørt. Måske sigtet. Men dømt? Jeg ved det ikke. Medvirken til selvmord? Måske. Bør jeg melde mig selv? Jo, det vil jeg. Det vil helt sikkert hjælpe min sag. Da jeg er påklædt, tager jeg min telefon frem fra tasken.

’Jeg vil aldrig glemme dig. Aldrig nogensinde.’ Hvisker jeg, mens jeg tager en masse billeder af Louises døde krop. Hvor er hun dog smuk, som hun hænger der. Det ultimative billede på menneskes kødelighed. Udslukt, afsluttet, opbrugt. For hende er der intet tilbage. Jeg vil ære det offer hun bragte for mig, og sørge for, at hendes fantasi og vision lever videre. Jeg vil finde andre smukke, unge kvinder, og spille det spil hun lærte mig. Det er sådan jeg skal dø. Før eller siden bliver det mig, der trækker jokeren. Før eller siden bliver det mig, der lægger løkken om halsen og træde ud i evigheden. Det accepterer jeg. Det er min skæbne…

The Bodyguard – En stjerne slukkes

Caroline Engelhardt vil altid have en plads i mit hjerte. Hun var international sangstjerne og rejste kloden rundt. Hun skrev også rejsebøger om de steder hun besøgte, og hun optrådte i fjernsynet, både med sin sang og i diverse rejseprogrammer. Hun havde et gudbenådet talent, en utrolig indre power, og en attitude der gjorde, at alle mennesker følte sig godt tilpas i hendes selskab. Hun er uden sammenligning det mest vidunderlige menneske, jeg nogensinde har haft æren af at kende.

Under en tourné i Rusland, ragede Caroline af en eller anden grund uklar med de russiske myndigheder, som åbenbart mente at hun kunne være spion. Hun fik inddraget sit pas, så hun ikke kunne forlade landet, mens ’sagen’ mod hende blev undersøgt. Hun kontaktede den danske ambassade i Moskva, hvor jeg var udstationeret. Mine overordnede frygtede, at den russiske efterretningstjeneste kunne finde på at snigmyrde hende, hvis de ikke havde nok beviser til at kunne rejse en sag ved domstolene. Jeg fik derfor ordre til at beskytte hende.

Vi kunne ikke flytte hende hen på ambassaden, da det ville skabe en diplomatisk krise med Rusland, så jeg blev indlogeret i hendes hotelsuite. Jeg fik bragt tøj og mad ud til hotellet af en ansat ved ambassaden, og vi var sammen dag og nat, på hotelsuiten 60 kvadratmeter. Caroline viste sig at være lige så fantastisk i virkeligheden, som hun var på fjernsynet. Det virkede næsten som om, at hun havde dårlig samvittighed over, at jeg skulle bruge al min tid på at beskytte hende, så hun underholdt mig med vidunderlige sange og spændende fortællinger om hendes rejser. Vi tilbragte tre pragtfulde uger sammen, før hun fik sit pas tilbage, med besked om, at hun kunne forlade landet når hun ville.

01’Jeg er virkelig glad for, at du har været her til at passe på mig, Ditte.’ Siger Caroline og smiler op til mig, mens hun kæler for det glas vodka, hun netop har skænket. ’Jeg ved ikke, om jeg reelt var i fare, men du fik mig virkelig til at føle mig tryg. Tak. Tusind tak. Hvis jeg nogensinde kan gøre noget for dig, så må du sige til.’ Jeg gengælder hendes smil, selv om jeg mærker en melankolsk stemning fylde mit sind. I morgen rejser hun tilbage til København. Det gør næsten ondt i mit bryst, så trist er jeg over, at jeg måske aldrig skal se hende igen.

’Det er mig der takker, Caroline. Det har virkelig været en ære og en fornøjelse at passe på dig.’ Svarer jeg. Jeg står bag hendes stol. Jeg har også fået et glas vodka. Jeg drikker normalt aldrig i tjenesten, men her til aften gør jeg en undtagelse. Jeg tager et forsigtigt nip af glasset og mærker øjeblikkeligt varmen fylde min krop. Alkoholen får det til at krible i mit bryst. Eller er det duften af Caroline og synet af hende smukke ansigt og vidunderlige smil?

Jeg har været professionel gennem hele forløbet. Jeg har ikke sagt eller gjort noget der på nogen som helst måde kunne tolkes som upassende. Jeg har lagt låg på mine følelser, og på intet tidspunkt ladet skinne igennem, at jeg virkelig er tiltrukket af Caroline. Jo, jeg har sendt hende lange, varme blikke, når hun havde været i bad, eller klædte sig af for at gå i seng. Men hvis hun ikke har lagt mærke til det, vil hun ikke have nogen anelse om, hvad jeg føler for hende. Tanken om, at hun aldrig skal vide det, får mit bryst til at knuge sig sammen, men jeg kan selvfølgeligt ikke sige noget til hende.

02’Du er ekstremt professionel, Ditte, det må jeg give dig.’ Hvisker Caroline og hæver sit glas. Jeg læner mig ind over hende, for at gengælde hendes gestus, og bliver næsten slået omkuld af den vidunderlige duft af hendes hår og hendes parfume. Vi skåler. Pludseligt lægger hun sin hånd på min. Det sitrer op gennem min arm gennem hele min krop. Hun smiler bredt. ’Jeg har ikke været så tæt på en anden kvinde, i mange, mange år.’ Hvisker hun ’Det har næsten været som at være tilbage på kollegiet, sammen med en god ven, man bare kunne slappe af med og dele alt med.’

Det kribler og svulmer i mit bryst. Hendes smil og glimtet i hendes øjne, hendes kærlige berøring af min hånd, er det blot høflighed, eller er der mere i det? Jeg tør næsten ikke tænke tanken – men kunne det være? ’Øh, tak, Caroline.’ Svarer jeg prøver at få mit blik vendt bort fra hendes smukke, lysebrune øjne. Hun fniser. ’Du behøver ikke at være genert.’ Hvisker hun. ’Jeg syntes, at du er en meget smuk kvinde, Ditte. Jeg… jeg må sige, at jeg virkeligt har nydt dit selskab. På mange måder.’

Jeg mærker varmen tage til i mine kinder. Jeg er normalt meget afmålt og kontrolleret, men lige nu hamrer mit hjerte og min pande og mine håndflader bliver fugtige. ’Tak, dine rosende ord gør mig store ære.’ Svarer jeg. Hun ryster på hovedet. ’Nej, søde, glem nu det der formelle embedsfis. Du behøver ikke være så professionel.’ Hvisker hun og lægger hovedet på skrå. ’Eller måske gør du, Ditte. Det er en del af din personlighed, ikke? Det er en del af hvem du er. OK, så lad os gøre det her på din måde.’ Siger hun og rejser sig fra stolen.

03’Skål, Ditte, og tak for din professionelle og kompetente beskyttelse.’ Siger Caroline, idet hun hæver sit glas og giver mig hånden i en meget formel gestus. ’Jeg har fået mit pas tilbage og har lov til at forlade landet. Jeg må forstå det derhen, at de russiske myndigheder ikke har nogen sag mod mig. Jeg har ikke længere brug for din beskyttelse, Ditte. Du er hermed fritaget fra tjeneste.’ Siger hun og smiler. ’Men jeg håber, at du har lyst til at blive her i aften, ikke i embedsmedfør, men som en ven.’

’Jeg… jo, det vil jeg meget gerne.’ Svarer jeg og nejer dybt. Da jeg atter står oprejst, kan jeg mærke, at der er som om en sten ruller af mit bryst. ’Du vil gerne have, at jeg bliver her?’ Hvisker jeg. Hun nikker. Sommerfuglene i min mave og mit bryst går amok. ’Som en ven?’ Spørger jeg prøvende. Hun smiler. ’Ja, som en ven. En meget nær ven. Måske mere end en ven.’ Hvisker hun og smiler drilsk. ’Jeg mener, du bor fast her i Moskva, ikke?’ Spørger hun. Jeg nikker.

’Det er tre år siden jeg var her sidst, og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer hertil igen.’ Hvisker Caroline og lægger en hånd på min skulder. Det kribler i hele min krop. Hun smiler varmt. ’Så må vi jo sørge for, at få det bedste ud af den smule tid vi har tilbage.’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun tager et skridt frem mod mig. Hun står helt tæt på mig. Jeg kan atter mærke den berusende duft af hendes hår og parfume. Det er vidunderligt. Hun stirrer ind i mine øjne. ’Jeg ved, at du har lyst til mig.’ Hvisker hun.

04’Åh gud, jeg ved godt, at jeg aldrig nogensinde…’ Begynder jeg, men hun afbryder mig. ’Jeg ville ikke have noget imod det, hvis du lagde en hånd på min røv.’ Hvisker hun og smiler igen. Jeg kigger forbløffet ind i hendes smukke, lysebrune øjne. Hun nikker bekræftende. Jeg tager en dyb indånding. Så lægger jeg forsigtigt en hånd på hendes hofte. Hun stirrer intenst ind i mine øjne. Jeg lader hånden glide over det bløde, sorte stof, ned over hendes hofte og rundt bag hende. Hun fniser. Hendes balle er vidunderlig. Blød, fast, fortryllende.

Hun presser sig ind mod mig, Jeg kan mærke hendes bryster, hendes mave og varmen fra hendes krop. Hun er så tæt på, at jeg kan mærke hendes åndedræt mod min kind. Det er en vidunderlig fornemmelse. ’Jeg lagde godt mærke til dine lange blikke, Ditte. Den måde du så på mig, når jeg ikke havde tøj på, Det fik mig til at føle mig tiltrækkende. Jeg anede bare ikke hvor det her ville føre os hen. Det ved jeg nu.’ Hvisker Caroline. ’Jeg ved det ikke, men jeg tror du er til piger, er det ikke sandt?’

’Jo. Du aner ikke hvor vild jeg er med dig, Caroline. Jeg syntes du er en helt fantastisk og vidunderlig kvinde. Jeg har aldrig mødt nogen som dig, aldrig nogensinde.’ Siger jeg med skælvende stemme, klar til at løbe hen og hoppe ud af vinduet, hvis hun afviser mig. Det gør hun heldigvis ikke. I stedet presser hun sig ind mod mig og lægger en hånd på mit bryst. ’Det er jeg virkelig glad for at høre, Ditte.’ Hvisker hun og smiler bredt. ’Jeg har virkelig lyst til dig. Jeg vil elske med dig.’

05Sommerfulglene eksploderer i mit bryst og det er som om jeg svæver. Jeg har aldrig følt mig så elsket og værdsat i mit liv, som i dette øjeblik. Det er som at finde hjem, efter en lang vandring i kulde og mørke. Jeg lægger en hånd på hendes hofte og en anden bag hendes nakke. Jeg presser hende ind til mig, idet jeg rækker min tunge ud mod hende. Hun åbner sin mund og tager imod mig. Hun smager vidunderligt og hendes læber er dejligt bløde og perfekte.

Det kribler og prikker i hele min krop, som om bølger af elektricitet strømmer gennem mig. Hun giver mit bryst et kærligt klem, mens hendes anden hånd finder frem til min røv, som hun ligeledes kærtegner hengivent. Hendes berøring er blid og betænksom, som om hun prøver sig forsigtigt frem. Er hun mon bange for, at jeg skal trække mig tilbage, hvis hun går for hurtigt frem? Eller er hun selv usikker på, hvad hun har lyst til? ’Har du været sammen med en pige før?’ Spørger jeg, da jeg efter det dejligste kys i mit liv, trækker min tunge ud af hendes mund.

’Jeg har prøvet det et par gange, men det er stadig ret nyt for mig.’ Hvisker hun, lægger sit hoved på skrå og sender mig et frækt smil. ’Hvad med dig?’ Jeg smiler. ’Jeg har en smule mere erfaring.’ Siger jeg. Vi fniser begge to. Hun har en vidunderlig latter. ’Jeg vil gerne gå hele vejen med dig, Caroline. Er du klar på det?’ Hvisker jeg og ser alvorligt ind i hendes øjne. Hun tøver et øjeblik. Så nikker hun. ’Ja, Ditte. Jeg er klar. Nu håber jeg bare ikke, at du syntes jeg er helt håbløs til det.’ Hvisker hun og sender mig et list genert blik.

06’Vi tager bare et skridt af gangen.’ Hvisker jeg og griber forsigtigt den øverste knap i hendes top. Hun smiler. Så nikker hun, som tegn til at jeg må fortsætte. Jeg knapper forsigtigt op. Hendes brysts vidunderlige kurver og perfekte hun afsløres for mit blik. Jeg sukker dybt. Det er så smukt, som paradisets dal. Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes bryst, og nyder følelsen af hendes bankende hjerte under brystbenet.

’Jeg fatter slet ikke, at det her sker. Jeg mener, jeg har hørt alle dine sange, jeg har læst alle dine bøger, jeg har set alle udsendelser med dig i fjernsynet.’ Hvisker jeg ophidset. ’Du er en stjerne og jeg er bare en helt almindelig kvinde. Jeg er virkelig beæret over din hengivenhed.’ Hun fniser igen. ’Laver du sjov?’ Siger hun. ’Jeg er bare en fjollet gøgler. Du er derimod en vaske ægte hemmelig agent, der sætter liv og lemmer på spil for dit fædreland. En super smuk, fræk og farlig femmes fatale. Det er mig der er beæret.’

Hendes vidunderlige ord får min sidste snert af nervøsitet til at smelte bort. Pludseligt er jeg ikke bare en fjollet pige, der møder en stor stjerne, pludseligt er vi to ligeværdige individer, der begærer hinanden. Jeg lukker hendes top helt op og trækker forsigtigt ned i hendes Bh. Hendes bryster er velformede og mælkehvide, med små, vidunderlige, lyserøde brystvorter. ’Åh gud hvor er du fantastisk.’ Hvisker jeg. ’Tak.’ Svarer hun med et smil. ’Du må gerne smage.’

07Jeg lægger forsigtigt en hånd på hendes bryst. Det er lige så vidunderligt, blødt og dejligt at røre ved, som det ser ud. Jeg bøjer mig ind over hende og rækker tungen ud. Hun nikker opmuntrende. Jeg fører min tunge ned til hendes bryst. Der går et frydefuldt gys gennem min krop, da jeg mærker hendes perfekte brystvorte mod spidsen af min tunge. Jeg fører min tunge i små cirkler rundt om hendes brystvorte, nyder den både friske og salte smag af hendes hud, og mærker hvordan hendes brystvorte langsomt bliver hård.

’Åh gud ja, det føles vidunderligt!’ Stønner Caroline. Hendes ophidselse tænder mig. Jeg kan mærke, at jeg bliver helt varm mellem benene. Jeg er klar, men jeg må tage det stille og roligt med Caroline. Hun nusser mit øre og min hals, mens jeg bliver ved med at slikke hendes bryst. Hendes berøring er vidunderlig. Det er som om hun ønsker at udforske hver en centimeter af min krop. Det er som om hun virkeligt ser mig, som den kvinde jeg er, som den kvinde jeg altid har ønsket at være.

’Du er virkelig en smuk kvinde, Ditte.’ Hvisker hun, mellem små, frydefulde støn. ’Du har et virkeligt spændende udseende. Eksotisk. Sofistikeret. Jeg tror aldrig, jeg kunne blive træt af at se på dig.’ Jeg smiler og giver hendes brystvorte et forsigtigt nip med tænderne. Hun stønner dybt og inderligt. Jeg rejser mig, tager et skridt væk fra hende og trækker langsomt op i min kjole. Jeg nyder det begærlige blik hun sender mig, mens hun betragter mine ben.

08Jeg går hen til hende. Trækker op i hendes nederdel. Lader mine hænder glide op langs hendes perfekte lår. ’Jo mere jeg ser af dig, jeg mere får jeg lyst til dig. Du er så smuk, så smuk at det næsten gør ondt.’ Hvisker jeg. Hun smiler. ’Tænk, jeg har det på nøjagtigt samme måde med dig.’ Hvisker hun. ’De gange, jeg før har været sammen med en pige, da var det mest bare for sjov, for ligesom at prøve det. Sådan har jeg det ikke nu. Jeg vil have dig, Ditte. Jeg begærer dig.’

Jeg lader mine hænder glide om på hendes røv og presser hende ind mod mig. Vores læber mødes i et vildt og vidunderligt kys. Hele verden smelter bort i det kys, og jeg sanser ikke andet end hendes vidunderlige nærhed og varme. Vores læber, vores tunger, vores hænder, vi udforsker og nyder hinanden, legesyge, begærlige, lystne, løsslupne. Det lyder måske fjollet, men det føles som om vi altid har været veninder, som om vi altid har kendt hinanden og hinandens kroppe.

Mens vi kysser og kæler, trækker vi langsomt væk fra stuen og ind i soveværelset. Da vi kommer hen til sengen, slipper vi hinanden. Jeg flår mig kjole af og smider den på gulvet, mens hun flår sin nederdel af og kaster den hen i en stol. ’Åh gud, det skal ske, Caroline. Det jeg har dømt så inderligt og længselsfuldt om de sidste tre uger, det skal ske. Det er næsten ikke til at fatte!’ Hvisker jeg og trækker hende atter ind til mig.

09’Nu håber jeg bare, at jeg kan leve op til forventningerne.’ Hvisker hun, idet hun prøvende og en smule kejtet, presser sin hund ned i mine trusser. Jeg brøler af nydelse og fryd, da jeg mærker hendes fingre mod mine skamlæber. Hendes berøring er vidunderlig og den fylder mig med en glæde jeg aldrig før har oplevet. Det er som om jeg er ved at boble over af lykke. ’Du kan ikke skuffe mig.’ Hvisker jeg. ’Du har allerede givet mere, end jeg nogensinde turde drømme om!’

’Åh Ditte, du ved altid lige hvad du skal sige, for at få mig til at slappe af og føle mig tryg. Du er så betænksom, blid og hensynsfuld, det er næsten ikke til at fatte, at du er en kamptrænet agent.’ Hvisker hun, mens hun blidt masserer mit skridt. ’Har du nogensinde været i kamp? Har du nogensinde gjort et andet menneske fortræd?’ Jeg ser alvorligt på hende. ’Jeg har gjort det der var nødvendigt for at overleve og for at tjene mit land.’ Hvisker jeg. ’Men det lad os ikke snakke om vores arbejde, lad os bare nyde hinanden.’

Vi står i flere minutter og stirrer ind i hinandens øjne, mens vi ånder den samme luft, vores ansigter kun få centimeter fra hinanden, mens hun masserer mine skamlæber og min klit med sine fingre. Det føles vidunderligt, og jeg kan mærke min ophidselse vokse. Jeg kan se i Carolines øjne, at hun bemærker hvordan min ophidselse vokser, og det gør hende ophidset. Vi stønner og pruster sammen, uden ord, indtil jeg er lige ved at komme.

10’Vil du slikke mig?’ Spørger jeg, idet jeg lader mig dumpe ned på sengen og spreder benene. ’Mine fingre er helt våde.’ Fniser hun og synker ned på knæ foran sengen. ’Du er virkeligt ophidset.’ Hvisker hun, næsten overrasket. Jeg nikker. ’Ja, åh gud ja, Caroline, jeg vil have dig, mere end noget anden i denne verden!’ Stønner jeg, og mærker hvordan varmen mellem mine ben længes efter stimulans.

Hun bøjer sig ind mod mig, fører sit ansigt ned mod mit skød. Hun trækker vejret dybt. ’Jeg kan dufte din ophidselse. Åh gud hvor det tænder mig!’ Stønner hun liderligt. Hun lader en hånd glide op af mit ben. Jeg kan mærke, at den begynder at skælve, da den nærmer sig mine trusser. Hun gisper ophidset, da hendes fingre finder frem til min trussekant. Med skælvende hænder, ophidset åndedræt og et forventningsfuldt blik i øjnene, trækker hun langsomt ned i mine trusser.

’Åh gud hvor er du smuk!’ Udbryder hun, da hun betragter mit blottede skræv. ’Så glat og fin og dejlig! Du har virkelig en smuk fisse, Ditte’ Vi fniser begge to. Så ser hun pludseligt alvorligt på mig, mens hun tager et par dybe indåndinger. ’Jo, jeg vil slikke dig, Ditte.’ Hvisker hun og sænker langsomt sit ansigt mod mit dampende skræv. Jeg brøler af nydelse, da jeg mærker hendes tunge mod mine skamlæber.

11 Jeg kan godt mærke, at hun ikke har den store erfaring med pigesex, men hvad hun mangler i erfaring, opvejer hun med eventyrlyst og gåpåmod. Desuden virker hendes lidt usikre, prøvende fremgangsmåde, både uskyldig og vildt ophidsende på én gang. Jeg fører min hånd ned og stimulere min klit, mens hun begærligt mæsker sig i mine skamlæber. Jeg kan mærke, at hun lige skal vænne sig til smagen, men da det er sket, går hun virkeligt til den.

Hun presser tungen ind mellem mine skamlæber og finder frem til min varme hule. Hun presser tungen ind, så langt som den kan komme. Hun er så blød og blid, men samtidig kraftfuld og insisterende. Så puffer hun min hånd væk og lader sin tunge glide op til min klit, som hun cirkler omkring, hurtigere og hurtigere, før tungen atter glider ned til min hule og trænger ind i mig. Det er en helt vidunderlig fornemmelse. Omverdenen glider atter bort og jeg sanser ikke andet end hendes tunge og hendes læber.

12Pludseligt griber hun fat om mine hofter og presser hele ansigtet ind mod mig. Hun giver virkelig los og bruger alt hvad hun – tunge, læber, hage, næse – til at stimulere mig. Varmen i mit skridt spreder sig ud i min krop. Det kribler over det hele. Nydelsen bare vokser og vokser, og snart er den så intens, at jeg ikke længere kan rumme det. Jeg lader hovedet falde bagover, lukker øjnene, stønner højere og højere, før jeg brøler min nydelse op i himlen.

Orgasmen er så voldsom, at den føles som en eksplosion dybt inde i min krop. Jeg skriger og vrider mig på sengen, mens jeg presser Carolines ansigt ind mod mit våde skridt. Jeg løfter benene op og sparker så voldsomt, at mine stiletter flyver gennem luften og rammer væggen med et brag. Hun giver ikke op. Hun slikker videre. Jeg kommer igen, med et næsten dyrisk brøl. Nydelsen fylder alt, den bare bølger gennem mig, gennem min krop, mit sind, min sjæl, den bliver ved og ved og ved!

Jeg mister fuldstændig tidsfornemmelsen, det føles næsten som en evighed, som om jeg svæver igennem et himmelsk lys der fylder mig med en næsten guddommelig ekstase. Først da min krop rent fysisk ikke kan følge med længere, må jeg skubbe hendes ansigt bort. Prustende og stønnende, og så lykkelig at jeg er lige ved at græde, kollapser jeg udmattet og totalt tilfredsstillet på sengen.

13Caroline kravler op på sengen og lægger sig til rette. Da jeg genvinder pusten, ser jeg taknemmeligt op på hende. ’Åh gud, det var vidunderligt, simpelthen vidunderligt, Caroline.’ Stønner jeg. Hun smiler, tydeligt stolt af sig selv og over at hun gav mig nydelse. Jeg lader en hånd glide op over hende mave, op til hendes bryst. ’Skal jeg slikke dig?’ Spørger jeg. Hun nikker. ’Ja, men først er der noget jeg må fortælle dig, Ditte. Du fortjener at kende sandheden.’

Jeg har ingen anelse om hvad hun vil sige, og først for sent går det op for mig, hvad det er hun har på hjertet. ’Det var heldigt, at jeg fik mit pas tilbage. Ser du, jeg er ikke helt så uskyldig, som jeg har ladet alle tro.’ Siger Caroline og smiler indforstået til mig. ’Da jeg rejste herover, fik jeg en kuffert med af en af mine venner. Han er russer og lever i eksil i Danmark. Jeg afleverede kufferten til en oppositionen her i landet. De vil vælte Putin. Jeg måtte hjælpe dem. Jeg ved godt, at jeg tog en risiko, men jeg tror på menneskerettigheder og demokrati, og det må jeg simpelthen kæmpe for.’

Der går et gys igennem mig, da det går op for mig hvad Caroline lige har sagt. Mit hjerte hamrer og adrenalinet pumper gennem min krop. ’Det er din spøg.’ Hvisker jeg. ’Please, Caroline, sig det er din spøg!’ Hun ryster på hovedet. ’Nej, det er sandt. Jeg gjorde det, og jeg er stolt af det. Jeg håber ikke det ændrer noget mellem os to, Ditte. Du er dansker, du kæmper for de samme værdier.’ Det føles som om en kampesten placeres på mit bryst. Den er helt gal.

14Pludseligt mærker jeg en summen i min venstre øreflip. Jeg ved hvad det betyder. Jeg stirrer tavst på Caroline, mens jeg lytter. En svag stemme fra min ørering taler i mit øre. ’Situationen har ændret sig. Hold hende hen og afvent ordre.’ Siger stemmen. Caroline ser overrasket på mig. ’Hvad sker der?’ Spørger hun. ’Jeg ville blot nyde din skønhed og forventningens glæde, før jeg går i gang.’ Hvisker jeg og sænker mit ansigt mod hendes skræv.

Hun trækker sin trusse til side og afslører sit glatbarberede og indbydende køn. Selv om jeg er nervøs og anspændt, kan jeg ikke lade være med at nyde synet. Og hvilken bedre måde at holde hende beskæftiget på, end ved at nyde hendes dejlige skræv? Jeg begynder at slikke hende det bedste jeg har lært. Hun begynder også at stønne højlydt. Jeg et tavs, forsøger at gøre det så god for hende som muligt, mens jeg anspændt lytter efter stemmen i mit øre.

’Tre vogne med tolv agenter har forladt Kreml. Vi kan ikke gribe ind. Slet alle spor. Kode 379, jeg gentager, kode 379.’ Siger stemmen, som jeg kun lige nøjagtigt kan høre over Carolines ophidsede stønnen. Den knugende fornemmelse i mit bryst tager til, og jeg mærker en klump i halsen, da jeg forstår hvad jeg må gøre. Men først må jeg give Caroline orgasme.

15Det er med en bittersød fornemmelse, at jeg begraver mit ansigt i Carolines skød. Hun kaster sig ned på sengen og brøler i nydelse, mens jeg slikker hende det bedste jeg har lært. Jeg holder ikke igen, jeg går all in med alt hvad jeg har. Jeg vil have, at hun i det mindste skal opleve en sidste glæde, før jeg må udføre min ordre. Kode 379. Terminer vidne. Jeg skal dræbe hende. Jeg skal dræbe denne dejlig, smukke, vidunderlige kvinde.

Mine overordnede ved, at vi ikke kan forhindre den russiske efterretningstjeneste i at pågribe hende. Vi har kun fire man i Moskva, og hvis vi lagde os imellem med magt, ville det udløse en diplomatisk krise af uanede dimensioner. Men hvis russerne får fat i hende, vil de få hende til at tale. De vil få alt at vide. Det er der ingen tvivl om. Hendes russiske ven i Danmark, han må være kendt af den danske efterretningstjeneste. Han må være vigtig, siden mine overordnede vælger at ofre Carolines liv, for at han ikke bliver afsløret. Måske er han en af vores. Eller amerikanernes. Det er lige meget nu. Ordren er afgivet og modtaget.

Inden længe skriger Caroline af sine lungers fulde kræfter. Jeg har godt fat om hendes ben, og presser mit ansigt endnu hårdere mod hendes skridt og stimulere hende endnu mere intenst. Hun brøler som en vanvittig, mens hun vrider sig og spræller på sengen. Hun prøver at skubbe mig væk, men jeg holder fast og bliver ved med at slikke, til jeg kan høre, at hendes orgasme er så intens, at den balancere på grænsen til smerte.

16’Åh gud, det var vidunderligt, Ditte!’ Stønner Caroline, da hun genvinder kontrollen over sin krop. Jeg sætter mig op i sengen, presser hende ind mod mig, og fører min mund helt tæt på hendes ene øre. ’Jeg er glad for, at du nød det, Caroline, men der er noget jeg må fortælle dig.’ Hvisker jeg, så lavmælt at hun kun lige kan høre det. ’Der er mikrofoner over alt. De har hørt dig. Der er tolv russiske agenter på vej. Vi har ikke meget tid.’

’Åh gud! Men… hvorfor sagde du ikke noget om mikrofonerne?’ Hvisker Caroline. Jeg fører en hånd ned til kendes skræv, som stadig er smaskvådt og varmt. Jeg giver hende et varmt tungekys og begynder at kæle for hende. ’Jeg troede du var uskyldig.’ Hvisker jeg. ’Jeg… jeg er ked af det. Men jeg har brug for, at du slapper af og samarbejder. Forstår du det?’

’Ja. Vi må set at komme af sted.’ Hvisker Caroline og forsøger at rejse sig. Jeg holder fast om hende. ’Nej, desværre, Caroline. Det skal vi ikke.’ Hvisker jeg. ’Du kan ikke forlade landet og vi kan ikke beskytte dig. Der er ikke noget at stille op. Jeg er ked af det.’ Caroline stivner i min favn. ’Hvad er det du siger? Vil du lade dem tage mig?’ Gisper hun. ’Nej, Caroline, det ville jeg aldrig gøre.’ Hvisker jeg. ’De vil ydmyge dig, torturere dig, voldtage og dræbe dig. Tro mig, du ønsker ikke at falde i deres hænder.’

17’Men hvad gør vi så?’ Hvisker hun, idet hun lægger sin hånd på min. ’Du må hjælpe mig, Ditte, jeg beder dig.’ Jeg giver hendes bryst et kærligt klem og masserer hendes skamlæber, skedeåbning og mellemkød, før jeg fortsætter. ’Jeg er ked af det, Caroline, men det eneste jeg kan gøre for dig, er at slå dig ihjel, før de får fat i dig.’ Hvisker jeg, med den blideste stemme jeg kan mønstre. ’Hvad? Nej! Det er jo vanvid. Vi må væk!’ Gisper Caroline, og prøver atter at komme op fra sengen.

’Caroline, stop! Jeg ved godt, at det er noget lort, men du kan ikke slippe væk og vi kan ikke hjælpe dig. Du bliver nødt til at se nøgternt på dine muligheder.’ Siger jeg, venligt, men bestemt. ’Hvis de får fat i dig, havner du i en torturcelle dybt under Kreml, eller i en fangelejer et sted i Sibirien. Under alle omstændigheder, vil du aldrig opleve friheden igen, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad de vil gøre med en køn, ung kvinde som dig. Du vil opleve så megen smerte og ydmygelse, at du vil blive vanvittig efter få uger. Lad mig afslutte dit liv nu, jeg kan gøre det hurtigt og smertefrit.’

’Åh gud, du mener det seriøst?’ Hvisker Caroline med chokeret, men samtidig fattet stemme. ’Er der virkelig ikke andre muligheder?’ Jeg klemmer og gnubber hende det bedste jeg har lært. ’Desværre, hvis der var nogen anden udvej, så ville jeg gøre alt hvad der stod i min magt for at redde mit liv. Det ved du vel.’ Hvisker jeg. Caroline nikker. ’Ja, jeg stoler på dig, Ditte. Jeg ville bare ønske… åh gud, jeg elsker livet! Jeg er på toppen af min karriere! Jeg har slidt og slæbt og kæmpet, for at komme dertil hvor jeg er nu, og så skal det hele slutte! Det er bare så uretfærdigt!’

18’Du har alt mulig grund til at være stolt af det, du har opnået i dit liv, Caroline. Stort set alle i verden under 40 år ved hvem du er. Og du dør, fordi du kæmper for det du tror på.’ Hvisker jeg, idet jeg lader min hånd glide op til hendes hals og hage, som jeg ømt ager. Hun stønner nydelsesfyldt, idet hun tilsyneladende opfatter det som et uskyldigt kærtegn. Sandheden er, at jeg skal have fat om hendes hage, så jeg kan brække halsen på hende. ’Jeg beundrer dig. Jeg elsker dig.’ Hvisker jeg.

’Jeg elsker også dig, Ditte. Jeg ville aldrig indrømme det, hvis ikke jeg stod overfor døden, men det er sandheden.’ Hvisker Caroline. Hendes ord fylder mig med glæde, og selv om jeg er ked af det, kan jeg ikke lade være med at smile, mens jeg ser på hende. Hun ser afslappet ud. Afklaret. Hun formår endda at nyde mine kærtegn. ’Du er en tapper kvinde.’ Hvisker jeg. Hun fniser piget. ’Du er sød, men sandheden er, at jeg er pisse bange.’ Hvisker hun. ’OK, hvordan gør vi så det her?’

‘Det skal du ikke tænke på, min skat.’ Hvisker jeg. ’Jeg er trænet i nærkamp. Jeg kan dræbe et menneske med mine bare næver, på et utal af måder. Hvis du ikke ved hvordan det skal ske, er det lettere for dig. Men jeg lover, at det kommer til at gå hurtigt.’ Hun sukker dybt og tager så en dyb indånding. ’OK, men hvad skal jeg gøre?’ Hvisker hun med svag, skælvende stemme. ’Nyd din krop. Nyd orgasmens efterglød.’ Hvisker jeg. ’Find fred i dig selv og prøv at slappe helt af i alle muskler.’

19’Jeg kan ikke fatte, at jeg aldrig skal se Danmark, mine venner og min familie igen.’ Hvisker Caroline. ’Det er OK. De vil altid huske dig.’ Hvisker jeg. ’Jeg vil altid huske dig.’ Med de ord griber jeg hårdt fat om hendes hage, presser min skulder mod hendes nakke, og flår hendes hoved voldsomt mod højre. Hun er helt afslappet og selt ikke forberedt på det der skal ske. Hendes hoved flyver frem og tilbage som en dukkes, og der kommer knasende lyde fra hendes hals.

Hun gisper og hendes krop skælver. Der sprøjter en kaskade urin ud fra hendes skræv. Noget af det rammer min fod, men det meste rammer lagnet med en våd, duppende lyd. Jeg stirrer på Carolines ansigt og krop med tavs ærefrygt. Jeg ved, at det der sker i hendes krop er helt ubeskriveligt. Hun mærker, at det prikker i hele hendes krop, en prikken der hurtigt svinder bort, hvorefter hun slet ikke kan sanse sin krop længere. Hun mærker, hvordan nervechokket bevæger sig fra hendes ødelagte nakkehvirvler, op mod hendes hoved, hvor en pressende smerte fylder hele hendes kranium. Til sidst føles det som en dundrende migræne, og hun stønner og gisper i smerte.

20’Hurtigt, men desværre ikke helt smertefrit. Jeg er ked af det, min dejlige skat, jeg er så ked af det.’ Hvisker jeg, idet jeg ser nogle enkelte tårer forlade hendes øjenkroge og glide ned over hendes smukke, lyserøde kinder, hvor de efterlader sig mørke linjer af mascara. Jeg rokker hendes krop frem og tilbage i min favn, mens jeg klemmer hende ind mod mig. Jeg ved godt, at hun nok ikke kan høre eller føle ret meget, men jeg vil have, at hun kan mærke min nærhed, at hun ved, at hun ikke er alene, når hun glider bort i mørket.

’Jeg vil altid huske dig. Jeg vil altid elske dig.’ Hvisker jeg, da de sidste kramper går gennem hendes krop. Hendes læber og hendes øjenlåg dirrer. Så falder hun sammen i mine arme, og et dybt suk, der lyder som om det kommer fra dybet af hendes sjæl, undslipper hendes læber. Så er hun stille og helt slap. Jeg lægger hende forsigtigt ned på sengen og kysser hendes døde læber. Så smyger jeg mig hurtigt i tøjet. Jeg lader stiletterne ligge. Jeg bevæger mig hurtigere uden dem.

Jeg går hen til vinduet ud mod gaden, og ser tre sorte limousiner nærme sig hotellet. Jeg løber ud på gangen, hen til branddøren ud mod gården, kravler op af brandtrappen, op på taget. Et kort tilløb og et hop, så er jeg på taget af naboblokken. Jeg fortsætter, til jeg er i sikker afstand af hotellet. Undervejs holder min chef mig orienteret, om positionen af den vogn de har sendt ud for at hente mig. Jeg finder endnu en brandtrappe og kravler ned i en baggård. Gennem en port kommer jeg ud på gaden, finder vognen og forsvinder bort i Moskvas gader, en oplevelse rigere og med et minde for livet.

Den sidste løse ende

Egentligt burde det have været en helt rutinemæssig likvidering. Vi havde optrævlet en sag om en række højtstående danske embedsmænd, som var gået i en såkaldt honey trap, hvor de var blevet forført af russiske prostituerede. Deres eskapader var blevet filmet, og den russiske efterretningstjeneste pressede dem så til at lække fortrolige oplysninger, ved at true med at offentliggøre filmene. Det havde vi fået styr på. Der var bare en enkelt løs ende tilbage: En af embedsmændene havde fået moralske problemer, over at have været sin kone utro, og var begyndt at gå til psykolog.

Psykologer har selvfølgeligt tavshedspligt, men vi kunne ikke risikere noget. Skandalen gik simpelthen for højt op i systemet, så enhver risiko for et læk måtte minimeres. Der var kun én måde, at være 100% sikker på, at psykologen ikke sagde noget til nogen. Likvidering. Psykologen var en yngre kvinde, og for at undgå, at en af de mandlige agenter skulle blive blød om hjertet, fik jeg opgaven. Jeg havde tidligere bevist overfor mine overordnede, at jeg ikke havde noget problem med at slå kvinder ihjel.

Som sagt burde det have været ren rutine. Find hende. Likvider hende. Forsvind uden spor. Alligevel blev det en del mere interessant end jeg havde forventet…

01Jeg venter udenfor hendes klinik, til jeg er sikker på, at både hendes assistent og dagens sidste kunde har forladt den. Så stiger jeg ud af bilen og smutter indenfor. Døren er ikke låst og der er ikke nogen klokke på døren, så hun hører formentligt ikke at jeg trænger ind i klinikken. Jeg kommer ind i en lille reception, hvorfra der går en lille gang id bagved. Jeg kan se et svagt lys for enden af gangen. Jeg sniger mig derned og lytter ved en lukket dør. Der er ikke en lyd. Jeg åbner døren, med pistolen gemt bag min ryg. Bare hvis det nu ikke skulle være psykologen der var derinde.

’Hej. Jeg er lige ved at lukke for i dag, men kan jeg hjælpe dig med noget?’ Spørger den unge kvinde, idet hun vender sig mod mig og sender mig et venligt smil. ’Er du Dr. Stina Dam Nielsen?’ Spørger jeg overrasket. Jeg bliver endnu mere overrasket, da hun nikker. Jeg stirrer måbende på den unge kvinde. Jeg havde forventet en trist og kedelig  akademikermus. Men foran mig står en fantastisk smuk ung kvinde, med farvet hår, en flot makeup, en sej piercing i næsen og fede tusser på bryst, arme og ben. I stedet for at trække pistolen frem, og aflive hendes på stedet, beslutter jeg mig for, at det ikke haster.

02’Hold da op, hvor er du smuk, Stina. Det havde jeg ikke forventet.’ Siger jeg og nikker anerkendende. Hun ser lidt overrasket ud. ’Øh, tak.’ Siger hun og smiler lidt genert. ’Kender vi hinanden?’ Spørger hun. ’Det ville jeg ønske vi gjorde, Stina. Jeg mener, du ligner en kvinde jeg gerne ville kende.’ Svarer jeg, hvilket åbenbart kun øger hendes forvirring. Jeg smiler varmt til hende og fortsætter. ’Jeg fik anbefalet din klinik af en god veninde, Stina. Du skulle være en af de bedste i branchen; god til at lytte, indsigtsfuld, dygtig og en rigtig varm og imødekommende person.’

’Jamen det er jeg da virkeligt glad for, at din veninde syntes.’ Siger hun og smiler glad og stolt. ’Hvad kan jeg så hjælpe dig med?’ Spørger hun og ser interesseret på mig med sine fantastiske gråblå øjne. Jeg smiler drilsk og sender hende et intenst blik. Hvor er hun dog smuk. ’Jeg har… jeg går lidt og bakser med nogle tanker, som jeg har svært ved at dele med andre mennesker.’ Hvisker jeg og stirrer frem for mig, som om jeg funderer over et eller andet. Det er selvfølgeligt skuespil, men det virker. ’Nå, hvad da?’ Spørger hun.

03Jeg lader min trenchcoat glide ned på gulvet. Stina stirrer overrasket på mig. Jeg er altid sparsomt påklædt under min trenchcoat, når jeg er ude på den her slags missioner. Hvis jeg kommer i problemer, kan jeg hurtigt smide jakken, og de fleste tøver et øjeblik, for de anvender magt mod en næsten nøgen kvinde. Jeg holder stadig pistolen skjult bag min krop. Stina giver mig elevatorblikket. Jeg kan se, at hun finder mig interessant. Jeg skyder brystet frem og lader en hånd glide ned over min mave, ned til mit lår, hvor jeg koket leger med min ene strømpestrop.

’Wow, jeg er vild med dine tatoveringer. Men hvorfor er du her?’ Hvisker Stina, mens hun nærmest æder min krop med sine store, fantastisk smukke øjne. ’Jeg har alle disse tanker… alle disse fantasier… som jeg ikke kan få afløb for.’ Hvisker jeg og sender hende et varmt smil. ’Nu håber jeg ikke du syntes jeg lyder fjollet, men jeg fantaserer om at være sammen med andre kvinder. Jeg aner ikke hvordan jeg skulle… jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.’ Stina smiler. ’Den slags fantasier er da ikke så sjældne. Jeg er sikker på, at du kan finde en der er frisk på at prøve det, hvis bare du tør spørge.’

04’Tror du virkelig?’ Hvisker jeg og ser indtrængende på hende. Jeg kan se, at hun fornemmer intensiteten i mit blik, og hvis jeg ikke tager meget fejl, føler hun sig både smigret og en smule nervøs. ’Du er virkelig en smuk kvinde, Stina.’ Hvisker jeg og ser både hendes smil og nervøsitet vokse. ’Vil du, Stina?’ Hun ser på mig, en smule forfjamsket, men ikke afvisende. ’Øh jeg, jeg ved snart ikke, jeg kan jo ikke involvere mig på den måde med en klient.’ Siger hun og sætter sig på bordet. Jeg kan ikke rigtig vurdere, om det er fordi hun har brug for at sidde ned, eller for bedre at kunne fremvise sine fantastiske ben.

’Jeg er ikke din klient.’ Svarer jeg. ’Og hvis du vil gøre mig den ære, at hjælpe mig med at udleve mine fnatasier, så har jeg jo heller ikke brug for at se en psykolog.’ Hun skyder brystet frem. Hun har en helt utroligt fyldig barm, under den stramme top. ’Hvad hedder du?’ Spørger hun. ’Ditte.’ Svarere jeg. ’OK. Ditte jeg… jeg ved ikke rigtigt om jeg er til piger, men jeg må sige, at jeg finder dig fascinerende.’ Siger hun og sender mig et varmt smil der får hendes øjne til at funkle. ’Måske kunne vi onanere sammen og se hvad der sker?’ Jeg kan ikke skjule min glæde. Et smil breder sig over hele mit ansigt og det kribler i hele min krop. Jeg nikker.

05Stina tøver ikke. Hun smiler frækt og trækker op i sin nederdel, så jeg kan se endnu mere af hendes fuldendte lår. Hendes hud er lys og glat, næsten for perfekt. Hun ser helt vidunderlig ud. En varme breder sig i mit underliv, og sommerfuglene i mit bryst går amok, da hun presser sine lange, slanke fingre ned i sin lækre blondetrusse. Hun stirrer frækt hen på mig. Stønner, idet hun kæler for sine skamlæber. Hendes bryst hæver og sænker sig, i takt med hendes ophidsede åndedræt, så hendes bryster bevæger sig op og ned. Hvor er hun dog smuk og dejlig og fræk.

’Åh gud, hvor er du dejlige, Stina. Du er en vidunderlig kvinde.’ Hvisker jeg, idet jeg lader min frie hånd glide ned til mine sorte trusser. Mine skamlæber er opsvulmede og spændte, og de føles som en moden fersken gennem mine handsker og trussers tynde stof. Fugten trænger gennem stoffet og jeg kan mærke min egen varme. Jeg er klar. I den grad. Jeg fører hånden op, finder kanten af mine trusser, og presser hånden ned mellem mine trusser og min nøgne hud. Jeg skælver, da mine fingre passerer mit skamben og finder ned til mine spændte, fugtige skamlæber.

06’Tak, I lige måde.’ Hvisker Stina ophidset, mens vi masturberer i takt. ’Hvad hedder du for resten?’ Spørger hun. ’Ditte.’ Svarer jeg. Jeg gider ikke bruge et dæknavn, hun skal jo alligevel snart dø. Åh gud ja, i min glæde og ophidselse har jeg næsten glemt det frygtelige, jeg snart må gøre ved dette vidunderlige menneske. Ikke endnu, tænker jeg, og skubber de dystre tanker fra mig, først vil jeg fordybe mig i hvert et sekund vi deler i fælles nydelse. Jeg presser et par fingre op i mig selv. Mine handskers tynde satinstof bliver gennemvædet af fugt. Snart kan jeg næsten ikke mærke, at jeg har handsker på.

’Hvor kommer du fra?’ Hvisker Stina, mellem ophidsede grynt. ’Jeg er her fra byen.’ Svarer jeg. ’Hvad med dig?’ Hun smiler. ’Jeg er oprindeligt fra Århus.’ Svarere hun. ’Men jeg har boet på Nørrebro de sidste fire år.’ Så er vi tavse nogle minutter, mens vi sammen gnubber os til større og større nydelse. Synet af den smukke, masturberende kvinde ophidser mig helt vildt, og jeg kan mærke, at jeg hurtigt nærmer mig klimaks. Jeg gør intet for at holde igen. Jeg brøler af nydelse, da en voldsom orgasme eksploderer i min krop.

07Stinas ophidsede klynk stiger også til høje brøl, hendes krop vrider sig på bordet, hun bider sig i læben og sparker med benene, mens hun gnubber sig selv helt vildt. Der kommer lystige, høje smaskelyde fra hendes skræv, hendes fingre og skamlæber flyder sammen for mit blik, så hurtigt og intenst gnubber hun sig. Så skriger hun. Højt, hæmningsløst, vidunderligt, som om nydelsen kommer helt nede fra de allerdybeste afkroge af hendes sjæl. Hun gisper og snapper efter vejret, mens hun mærker orgasmens nydelse fylde sig krop. Så sukker hun dybt og ser hen på mig, mens hun langsomt og afslappet kæler for sit våde skræv.

’Åh gud, det var vidunderligt.’ Hvisker hun. ’Jeg var ikke sikker på det her, men det var sgu en fræk oplevelse. Tror du, at du kan klare en orgasme mere? Hvis du altså har mod på det?’ Jeg smiler. Jeg er fristet, men jeg kan mærke inde i mig selv, at jeg er ved at blive lidt for glad for den dejlige pige. Jeg bliver nødt til at komme videre med mit foretagende, ellers bliver det for svært. ’Desværre, Stina, der må jeg takke nej.’ Siger jeg og mærker en kriblen i maven, da jeg trækker pistolen frem fra bag min ryg. ’Jeg er ked af det, men der er en lille ting jeg bliver nødt til at ordne med dig.’

08’Åh gud, hvad sker der? Hvem er du? Jeg har ingen kontanter på klinikken, min assistent tog dem med da hun gik tidligere i dag, men jeg har lidt penge i min pung, hvis det er det du er ude efter!’ Japper Stina skræmt, mens hun stirrer på pistolen med store øjne og holder hænderne op foran sit skridt, som om jeg ikke allerede havde set alt hvad hun har at byde på. ’Ligner jeg en gemen indbrudstyv?’ Siger jeg og smiler. ’Ej, Stina, jeg er bange for, at sandheden er noget mere grusom end som så. Jeg er kommet for at slå dig ihjel.’ Siger jeg og nyder hendes skræmte gisp. ’Jeg ville have gjort det med det samme, hvis ikke du var sådan en køn og spændende pige.’

’Åh gud, du løj for mig! Du misbrugte mig!’ Hulker Stina. ’Men hvorfor? Hvorfor vil du slå mig ihjel? Jeg kender dig jo slet ikke!’ Jeg ryster på hovedet. ’Søde, jeg er ked af det, det er jeg virkelig. Det vi delte for et øjeblik siden var ægte, selv om jeg havde skumle bagtanker. Jeg ville aldrig have gjort det, hvis jeg ikke oprigtigt syntes du var en dejlig pige. Jeg tænder virkeligt på dig.’ Siger jeg, en smule ked af hendes reaktion. ’Men jeg arbejdet for efterretningstjenesten, og du har fået nogle ting at vide af en af dine klienter, som aldrig må komme videre.’

09’Men jeg er underlagt tavshedspligt. Og det tager jeg faktisk alvorligt!’ Insisterer Stina. ’Jeg tror du mener det, Stina, men jeg kan ikke vide det. Det kan mine overordnede heller ikke. Jeg er her for at sikre mig, at du tager dine hemmeligheder med i graven. Ingen løse ender, du ved.’ Forklarer jeg. ’Ingen løse ender? Det er menneskeliv du taler om, Ditte!’ Protesterer Stina. ’Gud, jeg åbnede mig for dig. Jeg stolede på dig. Jeg føler mig udnyttet, det gør jeg virkelig. Udnyttet og kasseret!’ Jeg ryster atter på hovedet. ’Stina, jeg er oprigtigt ked af, at du tænker sådan. Tag dit tøj af. Stina. Start med din nederdel.’

’Fuck dig!’ Udbryder Stina, mens hun med et ydmygt blik fumler med nederdelen. ’For dig er det bare en leg! Du leger med mig nu og du legede med mig før! Du havde hele tiden pistolen gemt bag din ryg, du kunne på hvert et tidspunkt hive den frem og tvinge mig til hvad som helst! Du nyder det her, er det ikke sandt?’ Jeg smiler. Hun har vel i bund og grund ret. ’Jo, det gør jeg vel, Stina. Det er meget observant af dig at bemærke. Jeg ved godt, at du ikke har nogen grund til at tro på et eneste ord der kommer ud af min mund, men jeg syntes virkeligt godt om dig. Hvis jeg ikke gjorde det, ville du allerede være død.’

10’Jeg tror du mener det, men det er sgu svært at forholde sig til. Du roser og komplimentere mig, men samtidig vil du dræbe mig. Jeg ved snart ikke hvilket ben jeg skal stå på.’ Hvisker Stina, idet hun sparker sin nederdel af og lader hænderne glide op over sin slanke krop, op til den svulmende barm. ’Vil det hjælpe at trygle dig om nåde? Vil det hjælpe at tilbyde dig min krop? Skal jeg tale dig efter munden og prøve at charmere dig? Jeg frygter, at du er en beslutsom og benhård kvinde, Ditte. Jeg frygter, at intet i verden kan overbevise dig om, at du skal skåne mit liv.’

’Jeg er ikke så hård og kynisk som du antyder, Stina. Jeg syntes vitterligt, at du er den dejlig pige. Jeg har ondt af dig. Jeg føler med dig. Jeg ved godt, at det ikke er din skyld at du er havnet i den her situation. Hvis det var op til mig, skulle du ikke dø.’ Svarer jeg oprigtigt. ’Men alligevel nyder du den magt du har over mig.’ Hvisker Stina. Jeg nikker. ’Ja, det er sandt. Der er noget berusende ved den magt man har, når man retter et skydevåben mod et andet menneske.’ Siger jeg og nikker langsomt. ’Og når du nu er så smuk, og jeg alligevel bliver nødt til at slå dig ihjel, så kan jeg vel lige så godt få en oplevelse ud af det. Træk din top ned over din smukke krop.’

11’Og det generer dig ikke, at du løj for mig og udnyttede mig seksuelt? Eller at du er i gang med at ydmyge mig lige nu?’ Hvisker Stina, mens hun smidigt smyger den stramme top ned over sin velformede krop. Hendes barm ser endnu mere vidunderlig ud, nu hvor den er synlig i en fræk blonde Bh. Hendes er glat og smuk og hendes tatoveringer få blot hendes krop til at se endnu mere spændende og velskabt ud. Hun er så vidunderligt at se på, at jeg slet ikke kan tage øjnene fra hende. Hun må kunne se det anerkende og lystne blik i mine øjne, for hun smiler forsigtigt men stolt.

’Jeg er ked af det, Stina. Det var ikke planlagt. Jeg ville bare gå ind, skyde dig og smutte med det samme igen. Jeg havde forventet, at du var en kedelig og støvet akademiker. Jeg anede ikke, at jeg ville møde en så smuk, dejlig og spændende kvinde.’ Hvisker jeg og nikker anerkendende. ’Jeg burde vel være smigret.’ Svarer Stina med et melankolsk smil. ’Men det ville jo have været meget lettere for mig, hvis du havde skudt mig med det samme, før jeg overhovedet opfattede hvad der foregik. Nu ved jeg hvad der skal ske. Har du nogen anelse om hvor forfærdeligt det er?’

12’Jeg har selv stået i situationer, hvor jeg troede, at jeg skulle dø. Og nej, det var bestemt ikke sjovt.’ Svarer jeg og nikker sympatiserende. Stina fjerner sin Bh og jeg står måbede og glor på de flotteste bryster jeg nogensinde har set. De er næsten helt perfekt runde, og huden er lys og fin og fejlfri, som poleret alabaster. Hendes brystvorter er lyse og fine og prydede med en enkel bjælkepiercing. Før jeg kommer mig over denne næsten guddomme manifestation af kvindelig perfektion, trækker hun ned i trusserne og afslører et par vidunderlige, glatbarberede skamlæber. Hendes krop er perfekt.

’Hvis du gerne vil have det hurtigt overstået, så forstår jeg.’ Siger jeg og retter pistolen mod hendes hoved. ’Jeg vil hade at gøre det, men hvis du siger til, vil jeg afslutte det her med det samme.’ Hun stirrer på mig med store øjne. Et øjeblik ser hun skræmt ud. Så er det som om hendes rædsel langsomt svinder bort. Pludseligt ser jeg et forsigtigt smil bryde frem på hendes læber. ’Åh gud, du ville gøre det, ikke? Hvis jeg sagde til, ville du skyde mig lige i ansigtet, lige nu.’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun smiler igen. ’Du er en koldblodig kvinde, Ditte. Mit svar er nej, jeg vil ikke have det hurtigt overstået.’

13Jeg har dræbt mange mennesker i embedsmedføre, men ingen har nogensinde reageret, som Stina gør lige nu. Hun stønner højlydt. Hun lader fingrene glide op over sin krop, op til sine fantastiske bryster, mens hun stønner og klynker og stirrer på mig med en fræk trutmund. ’Nu ved jeg, at der ikke er noget jeg kan stille op. Ligegyldigt hvad jeg gør, slår du mig ihjel. Der er ikke længere nogen grund til at spille skuespil. Jeg har intet at miste ved at være 100% ærlig.’ Hvisker hun, mens hun vrider sig foran mig, nærmest liderligt. ’Ditte, jeg ved godt, at det er mig der er psykologen, men jeg har en hemmelighed, som jeg har båret på hele mit liv. Vil du lytte til mig, før du dræber mig?’

Jeg nikker, oprigtigt overrasket over og grebet af hendes forslag. Jeg har ingen anelse om hvad hun vil fortælle mig, men jeg vil nyde at lære hende en smule bedre at kende. Også selv om det kun vil gøre det sværere at dræbe hende. Hun smiler. ’OK, her kommer det. Min inderste hemmelighed, som jeg aldrig har fortalt til noget levende menneske. Da jeg var barn, var jeg på et tidspunkt med mine forældre i sommerhus, oppe ved Rungsted Havn. De var taget ned på havnen for at møde nogle venner, og jeg var alene hjemme i huset. Vi havde været ved stranden hele dagen, og al den sol og friske luft havde gjort mig træt, så jeg gik tidligt i seng.’

14Mens hun taler, bakker hun igen hen mod skrivebordet. Hun sætter sig op på det, trækker benene op og lader en hånd glide ned til sit skræv. Hun begynder at kæle for sig selv, som om det var det mest naturlige i verden, uden så meget som at holde pause i sin fortælling. ’Jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg ved ikke hvor længe jeg sov, men pludseligt vågnede jeg ved, at der kom lyde inde fra stuen. Et kort øjeblik troede jeg, at mine forældre var kommet hjem. Men så så jeg, gennem døren der stod på klem ind til mit værelse, at lyset ikke var tændt inde i stuen. I stedet så jeg en lommelygtes flakkende lys. Jeg var så rædselsslagen, at jeg frøs helt til is. Jeg turde knap nok trække vejret.’

Jeg er så opslugt af hendes fortælling, at jeg knap nok lægger mærke til, at hendes skamlæber atter er opsvulmede, og hun har placeret sin langefinger ovenpå sin klit, som hun stimulere med små, hurtige cirkelbevægelser. ’Jeg ved ikke hvor længe tyven gik rundt inde i stuen. Måske en halv times tid. Han tog fjernsynet, B&O anlægget og nogle smykker min mor havde liggende i en kommode. Alt imens lå jeg bare og bad til, at han ikke ville undersøge værelserne, og at han ikke ville høre mit anstrengte og skræmte åndedræt. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, alle de forfærdelige ting han kunne finde på at gøre ved mig, hvis han fandt mig der i sengen.’

15Stinas åndedræt bliver både hurtigere og dybere, hendes fortælling afbrydes i ny og næ af små, ophidsede klynk, og der kommer vidunderlige våde smaskelyde fra hendes skræv. ’Jeg var så rædselsslagen, at jeg flere gange var ved at besvime. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Selv om jeg lå helt stille, hamrede mit hjerte så voldsomt, at det føltes som om det ville eksplodere ud gennem mit bryst. Det var en fantastisk intens oplevelse.’ Fortsætter Stina, som nu stønner voldsomt. Hun sætter hastigheden hvormed hendes fingre stimulere hendes skræv en smule ned, som for ikke at nå sit klimaks for hurtigt.

’Da han endelig forlod stuen, blev jeg liggende helt stille og lyttede, måske ti minutter til et kvarter. Men det føltes som en evighed. Jeg var så bange for, at han ville vende tilbage. Da det langt om længe gik op for mig, at han ikke ville komme tilbage, skyllede der en helt fantastisk glæde gennem min krop. Jeg var simpelthen så lykkelig for at være i live.’ Hvisker Stina med et drømmende blik i øjnene. ’Da mærkede jeg, at det kriblede helt vildt og vidunderligt mellem mine ben. Det var første gang jeg rørte ved mig selv. Jeg ved ikke nøjagtigt hvor mange orgasmer jeg fik, men jeg tror det var en ti tyve stykker. Jeg lå og onanerede som en besat, lige indtil mine forældre kom hjem.’

16’Og lige side, har du forbundet det at være hjælpeløs, bange og frygte for dit liv med noget seksuelt. Det er derfor, du sidder og onanerer lige nu. Måske mærkede du allerede, at der var noget ildevarslende eller faretruende over min person, da jeg pludseligt dukkede op på din klinik efter lukketid. Det var derfor du gik med til at onanere sammen med mig før.’ Siger jeg og smiler fornøjet. ’Jeg ved, at det ikke var let for dig at fortælle mig det. Jeg dømmer dig ikke, Stina. Tro mig, jeg har oplevet nogle sindssyge ting i mit liv, og egentligt er det jo en ret sød historie. Jeg er i hvert fald taknemmelig for, at du delte den med mig.’

’Og jeg er glad for, at jeg endeligt fik lettet mit bryst, efter alle disse år. Du aner ikke hvor meget fantasierne har plaget mig. Hvor ofte jeg har onaneret, mens jeg drømte om at blive ydmyget, voldtaget og dræbt, blot for at skamme mig så inderligt, efter jeg fik min orgasme.’ Siger Stina, med et lettet smil på sine fantastisk smukke læber. ’Det var nok en af grundene til, at jeg begyndte at studere psykologi. For at forstå mine egne fantasier. Jeg fandt hurtigt ud af, at den slags fantasier ikke er unormale blandt kvinder, men det er en ting at vide det, rent intellektuelt, men det er noget helt andet virkeligt at acceptere, at det er en del af hvem man er.’

17’Jeg tror nok, at mine fantasier er værre end dine. Jeg tænder på at have magt over andre kvinder, jeg tænder på at slukke deres liv.’ Hvisker jeg, mens Stina lægger sig om på ryggen, skyder underlivet op og onanere endnu mere intenst og ihærdigt end før. ’Ja, du skulle virkelig snakkede med nogen om det.’ Siger hun og fniser. Så stønner hun vildt og voldsomt, mens hun gnubber sig selv som en vanvittig. Jeg står og nyder synet af den dejlige kvinde, som er helt væk i en næsten surrealistisk blanding af nydelse og dødsangst. Hun ved, at det snart er slut. Jeg kan se det i hendes øjne. Det er derfor hun onanere så voldsomt. Hun vil have orgasme, før hun skal dø.

Jeg mærker en snert af smerte, mens jeg betragter hende. Hun er virkelig smuk og sød, hun virker intelligent og hun har en spændende seksualitet. Jeg ville ønske, at vi kunne blive venner og lærer hinanden endnu bedre at kende. Jeg ville ønske, at hun kunne blive en del af mit liv. Hun tror, at jeg er en nådesløs og hårdkogt dræber, men det er ikke den fulde sandhed. Jeg ville ønske, at jeg kunne smide pistolen fra mig, tage hende i mine arme og knuge hende ind til mig. Men sådan er omstændighederne ikke. Det må jeg acceptere. Ellers kan jeg ikke have det job jeg har. Og når mine overordnede nu engang har besluttet, at hun skal dø, er jeg da glad for, at jeg fik til opgave at afslutte hende.

18Jeg venter til hun skriger i orgasme. Hendes krop skælver voldsomt. Hun bliver ved med at gnubbe sig selv, ved med at skrige, ved med at vride sig i orgastisk nydelse. Jeg kan se, at hun kæmper for at få orgasmen til at vare så længe som overhovedet muligt. Hun ved godt hvad der skal ske, når hun kommer ned fra ekstasens højder. Hun går virkelig en indsats, hun bliver ved med at gnubbe og skrige i flere minutter, før hun er for udmattet til at fortsætte. Først da, retter jeg pistolen mod hendes smukke hoved. ’Er du helt hundrede procent sikker på, at det er nødvendigt?’ Hvisker Stina og stirrer op på mig. ’Er det ingen anden udvej på det her?’

’Jeg er ked af det.’ Hvisker jeg og ryster på hovedet. ’Ikke lige så ked af det, som jeg er.’ Svarer Stina. Jeg kan se i hendes øjne, at hun prøver at være tapper, men angsten er svær at holde på afstand. Hendes blik flakker frem og tilbage, mellem mine øjne og det mørke hul i lyddæmperen, hvorfra den kugle der skal slukke hendes liv, hvert øjeblik kan komme farende mod hendes hoved. ’Jeg ved godt, at jeg ikke var fair overfor dig, Stina. Men det er også svært, omstændighederne taget i betragtning. Det jeg bliver nødt til at gøre ved dig, er i sagens natur uacceptabelt og helt utilgiveligt, set fra dit synspunkt.’ Hvisker jeg, mens jeg tager godt sigte mod hendes pandebrask.

19’Jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at leve mit liv. Men når det nu skal slutte, er jeg glad for, at det slutter sådan her.’ Hvisker Stina. ’Tak fordi du tager det så pænt. Og tak for en vidunderlig oplevelse.’ Svarer jeg. Jeg bider mig selv i læben og sukker dybt, da jeg trykker aftrækkeren i bund. Pistolen giver et lille smæld, idet den sender de 125 gram stål mod hendes hoved med en hastighed på knap 900 kilometer i timen. Hendes krop spjætter voldsomt, da projektilet hamrer gennem hendes pandeben, og knogle- og stålfragmenter flænser sig gennem hendes hjerne.

Hendes krop skælver, mens hende hjerne lukker ned. Blodstænk besudler hendes pande, slaget fra kugler har fået de små blodkar i hendes øjne til at briste, og en strimmel savl løber fra hendes læber, ned over hendes kind og ned mod bordet. Hun er stadig den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har set. Jeg synker ned på knæ ved siden af bordet, hvor jeg onanerer som et vildt dyr, mens jeg stirrer ind i de smukke, blodskudte øjne. Hun kæmper virkeligt for at holde fast, så jeg når at få en helt vidunderlig orgasme, før hendes blik mister fokus og hun stirrer tomt ud i luften. Hun er borte. Dejlige, smukke Stina eksisterer ikke længere, men jeg ved, at jeg aldrig vil glemme hende.