Den sidste løse ende

Egentligt burde det have været en helt rutinemæssig likvidering. Vi havde optrævlet en sag om en række højtstående danske embedsmænd, som var gået i en såkaldt honey trap, hvor de var blevet forført af russiske prostituerede. Deres eskapader var blevet filmet, og den russiske efterretningstjeneste pressede dem så til at lække fortrolige oplysninger, ved at true med at offentliggøre filmene. Det havde vi fået styr på. Der var bare en enkelt løs ende tilbage: En af embedsmændene havde fået moralske problemer, over at have været sin kone utro, og var begyndt at gå til psykolog.

Psykologer har selvfølgeligt tavshedspligt, men vi kunne ikke risikere noget. Skandalen gik simpelthen for højt op i systemet, så enhver risiko for et læk måtte minimeres. Der var kun én måde, at være 100% sikker på, at psykologen ikke sagde noget til nogen. Likvidering. Psykologen var en yngre kvinde, og for at undgå, at en af de mandlige agenter skulle blive blød om hjertet, fik jeg opgaven. Jeg havde tidligere bevist overfor mine overordnede, at jeg ikke havde noget problem med at slå kvinder ihjel.

Som sagt burde det have været ren rutine. Find hende. Likvider hende. Forsvind uden spor. Alligevel blev det en del mere interessant end jeg havde forventet…

01Jeg venter udenfor hendes klinik, til jeg er sikker på, at både hendes assistent og dagens sidste kunde har forladt den. Så stiger jeg ud af bilen og smutter indenfor. Døren er ikke låst og der er ikke nogen klokke på døren, så hun hører formentligt ikke at jeg trænger ind i klinikken. Jeg kommer ind i en lille reception, hvorfra der går en lille gang id bagved. Jeg kan se et svagt lys for enden af gangen. Jeg sniger mig derned og lytter ved en lukket dør. Der er ikke en lyd. Jeg åbner døren, med pistolen gemt bag min ryg. Bare hvis det nu ikke skulle være psykologen der var derinde.

’Hej. Jeg er lige ved at lukke for i dag, men kan jeg hjælpe dig med noget?’ Spørger den unge kvinde, idet hun vender sig mod mig og sender mig et venligt smil. ’Er du Dr. Stina Dam Nielsen?’ Spørger jeg overrasket. Jeg bliver endnu mere overrasket, da hun nikker. Jeg stirrer måbende på den unge kvinde. Jeg havde forventet en trist og kedelig  akademikermus. Men foran mig står en fantastisk smuk ung kvinde, med farvet hår, en flot makeup, en sej piercing i næsen og fede tusser på bryst, arme og ben. I stedet for at trække pistolen frem, og aflive hendes på stedet, beslutter jeg mig for, at det ikke haster.

02’Hold da op, hvor er du smuk, Stina. Det havde jeg ikke forventet.’ Siger jeg og nikker anerkendende. Hun ser lidt overrasket ud. ’Øh, tak.’ Siger hun og smiler lidt genert. ’Kender vi hinanden?’ Spørger hun. ’Det ville jeg ønske vi gjorde, Stina. Jeg mener, du ligner en kvinde jeg gerne ville kende.’ Svarer jeg, hvilket åbenbart kun øger hendes forvirring. Jeg smiler varmt til hende og fortsætter. ’Jeg fik anbefalet din klinik af en god veninde, Stina. Du skulle være en af de bedste i branchen; god til at lytte, indsigtsfuld, dygtig og en rigtig varm og imødekommende person.’

’Jamen det er jeg da virkeligt glad for, at din veninde syntes.’ Siger hun og smiler glad og stolt. ’Hvad kan jeg så hjælpe dig med?’ Spørger hun og ser interesseret på mig med sine fantastiske gråblå øjne. Jeg smiler drilsk og sender hende et intenst blik. Hvor er hun dog smuk. ’Jeg har… jeg går lidt og bakser med nogle tanker, som jeg har svært ved at dele med andre mennesker.’ Hvisker jeg og stirrer frem for mig, som om jeg funderer over et eller andet. Det er selvfølgeligt skuespil, men det virker. ’Nå, hvad da?’ Spørger hun.

03Jeg lader min trenchcoat glide ned på gulvet. Stina stirrer overrasket på mig. Jeg er altid sparsomt påklædt under min trenchcoat, når jeg er ude på den her slags missioner. Hvis jeg kommer i problemer, kan jeg hurtigt smide jakken, og de fleste tøver et øjeblik, for de anvender magt mod en næsten nøgen kvinde. Jeg holder stadig pistolen skjult bag min krop. Stina giver mig elevatorblikket. Jeg kan se, at hun finder mig interessant. Jeg skyder brystet frem og lader en hånd glide ned over min mave, ned til mit lår, hvor jeg koket leger med min ene strømpestrop.

’Wow, jeg er vild med dine tatoveringer. Men hvorfor er du her?’ Hvisker Stina, mens hun nærmest æder min krop med sine store, fantastisk smukke øjne. ’Jeg har alle disse tanker… alle disse fantasier… som jeg ikke kan få afløb for.’ Hvisker jeg og sender hende et varmt smil. ’Nu håber jeg ikke du syntes jeg lyder fjollet, men jeg fantaserer om at være sammen med andre kvinder. Jeg aner ikke hvordan jeg skulle… jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.’ Stina smiler. ’Den slags fantasier er da ikke så sjældne. Jeg er sikker på, at du kan finde en der er frisk på at prøve det, hvis bare du tør spørge.’

04’Tror du virkelig?’ Hvisker jeg og ser indtrængende på hende. Jeg kan se, at hun fornemmer intensiteten i mit blik, og hvis jeg ikke tager meget fejl, føler hun sig både smigret og en smule nervøs. ’Du er virkelig en smuk kvinde, Stina.’ Hvisker jeg og ser både hendes smil og nervøsitet vokse. ’Vil du, Stina?’ Hun ser på mig, en smule forfjamsket, men ikke afvisende. ’Øh jeg, jeg ved snart ikke, jeg kan jo ikke involvere mig på den måde med en klient.’ Siger hun og sætter sig på bordet. Jeg kan ikke rigtig vurdere, om det er fordi hun har brug for at sidde ned, eller for bedre at kunne fremvise sine fantastiske ben.

’Jeg er ikke din klient.’ Svarer jeg. ’Og hvis du vil gøre mig den ære, at hjælpe mig med at udleve mine fnatasier, så har jeg jo heller ikke brug for at se en psykolog.’ Hun skyder brystet frem. Hun har en helt utroligt fyldig barm, under den stramme top. ’Hvad hedder du?’ Spørger hun. ’Ditte.’ Svarere jeg. ’OK. Ditte jeg… jeg ved ikke rigtigt om jeg er til piger, men jeg må sige, at jeg finder dig fascinerende.’ Siger hun og sender mig et varmt smil der får hendes øjne til at funkle. ’Måske kunne vi onanere sammen og se hvad der sker?’ Jeg kan ikke skjule min glæde. Et smil breder sig over hele mit ansigt og det kribler i hele min krop. Jeg nikker.

05Stina tøver ikke. Hun smiler frækt og trækker op i sin nederdel, så jeg kan se endnu mere af hendes fuldendte lår. Hendes hud er lys og glat, næsten for perfekt. Hun ser helt vidunderlig ud. En varme breder sig i mit underliv, og sommerfuglene i mit bryst går amok, da hun presser sine lange, slanke fingre ned i sin lækre blondetrusse. Hun stirrer frækt hen på mig. Stønner, idet hun kæler for sine skamlæber. Hendes bryst hæver og sænker sig, i takt med hendes ophidsede åndedræt, så hendes bryster bevæger sig op og ned. Hvor er hun dog smuk og dejlig og fræk.

’Åh gud, hvor er du dejlige, Stina. Du er en vidunderlig kvinde.’ Hvisker jeg, idet jeg lader min frie hånd glide ned til mine sorte trusser. Mine skamlæber er opsvulmede og spændte, og de føles som en moden fersken gennem mine handsker og trussers tynde stof. Fugten trænger gennem stoffet og jeg kan mærke min egen varme. Jeg er klar. I den grad. Jeg fører hånden op, finder kanten af mine trusser, og presser hånden ned mellem mine trusser og min nøgne hud. Jeg skælver, da mine fingre passerer mit skamben og finder ned til mine spændte, fugtige skamlæber.

06’Tak, I lige måde.’ Hvisker Stina ophidset, mens vi masturberer i takt. ’Hvad hedder du for resten?’ Spørger hun. ’Ditte.’ Svarer jeg. Jeg gider ikke bruge et dæknavn, hun skal jo alligevel snart dø. Åh gud ja, i min glæde og ophidselse har jeg næsten glemt det frygtelige, jeg snart må gøre ved dette vidunderlige menneske. Ikke endnu, tænker jeg, og skubber de dystre tanker fra mig, først vil jeg fordybe mig i hvert et sekund vi deler i fælles nydelse. Jeg presser et par fingre op i mig selv. Mine handskers tynde satinstof bliver gennemvædet af fugt. Snart kan jeg næsten ikke mærke, at jeg har handsker på.

’Hvor kommer du fra?’ Hvisker Stina, mellem ophidsede grynt. ’Jeg er her fra byen.’ Svarer jeg. ’Hvad med dig?’ Hun smiler. ’Jeg er oprindeligt fra Århus.’ Svarere hun. ’Men jeg har boet på Nørrebro de sidste fire år.’ Så er vi tavse nogle minutter, mens vi sammen gnubber os til større og større nydelse. Synet af den smukke, masturberende kvinde ophidser mig helt vildt, og jeg kan mærke, at jeg hurtigt nærmer mig klimaks. Jeg gør intet for at holde igen. Jeg brøler af nydelse, da en voldsom orgasme eksploderer i min krop.

07Stinas ophidsede klynk stiger også til høje brøl, hendes krop vrider sig på bordet, hun bider sig i læben og sparker med benene, mens hun gnubber sig selv helt vildt. Der kommer lystige, høje smaskelyde fra hendes skræv, hendes fingre og skamlæber flyder sammen for mit blik, så hurtigt og intenst gnubber hun sig. Så skriger hun. Højt, hæmningsløst, vidunderligt, som om nydelsen kommer helt nede fra de allerdybeste afkroge af hendes sjæl. Hun gisper og snapper efter vejret, mens hun mærker orgasmens nydelse fylde sig krop. Så sukker hun dybt og ser hen på mig, mens hun langsomt og afslappet kæler for sit våde skræv.

’Åh gud, det var vidunderligt.’ Hvisker hun. ’Jeg var ikke sikker på det her, men det var sgu en fræk oplevelse. Tror du, at du kan klare en orgasme mere? Hvis du altså har mod på det?’ Jeg smiler. Jeg er fristet, men jeg kan mærke inde i mig selv, at jeg er ved at blive lidt for glad for den dejlige pige. Jeg bliver nødt til at komme videre med mit foretagende, ellers bliver det for svært. ’Desværre, Stina, der må jeg takke nej.’ Siger jeg og mærker en kriblen i maven, da jeg trækker pistolen frem fra bag min ryg. ’Jeg er ked af det, men der er en lille ting jeg bliver nødt til at ordne med dig.’

08’Åh gud, hvad sker der? Hvem er du? Jeg har ingen kontanter på klinikken, min assistent tog dem med da hun gik tidligere i dag, men jeg har lidt penge i min pung, hvis det er det du er ude efter!’ Japper Stina skræmt, mens hun stirrer på pistolen med store øjne og holder hænderne op foran sit skridt, som om jeg ikke allerede havde set alt hvad hun har at byde på. ’Ligner jeg en gemen indbrudstyv?’ Siger jeg og smiler. ’Ej, Stina, jeg er bange for, at sandheden er noget mere grusom end som så. Jeg er kommet for at slå dig ihjel.’ Siger jeg og nyder hendes skræmte gisp. ’Jeg ville have gjort det med det samme, hvis ikke du var sådan en køn og spændende pige.’

’Åh gud, du løj for mig! Du misbrugte mig!’ Hulker Stina. ’Men hvorfor? Hvorfor vil du slå mig ihjel? Jeg kender dig jo slet ikke!’ Jeg ryster på hovedet. ’Søde, jeg er ked af det, det er jeg virkelig. Det vi delte for et øjeblik siden var ægte, selv om jeg havde skumle bagtanker. Jeg ville aldrig have gjort det, hvis jeg ikke oprigtigt syntes du var en dejlig pige. Jeg tænder virkeligt på dig.’ Siger jeg, en smule ked af hendes reaktion. ’Men jeg arbejdet for efterretningstjenesten, og du har fået nogle ting at vide af en af dine klienter, som aldrig må komme videre.’

09’Men jeg er underlagt tavshedspligt. Og det tager jeg faktisk alvorligt!’ Insisterer Stina. ’Jeg tror du mener det, Stina, men jeg kan ikke vide det. Det kan mine overordnede heller ikke. Jeg er her for at sikre mig, at du tager dine hemmeligheder med i graven. Ingen løse ender, du ved.’ Forklarer jeg. ’Ingen løse ender? Det er menneskeliv du taler om, Ditte!’ Protesterer Stina. ’Gud, jeg åbnede mig for dig. Jeg stolede på dig. Jeg føler mig udnyttet, det gør jeg virkelig. Udnyttet og kasseret!’ Jeg ryster atter på hovedet. ’Stina, jeg er oprigtigt ked af, at du tænker sådan. Tag dit tøj af. Stina. Start med din nederdel.’

’Fuck dig!’ Udbryder Stina, mens hun med et ydmygt blik fumler med nederdelen. ’For dig er det bare en leg! Du leger med mig nu og du legede med mig før! Du havde hele tiden pistolen gemt bag din ryg, du kunne på hvert et tidspunkt hive den frem og tvinge mig til hvad som helst! Du nyder det her, er det ikke sandt?’ Jeg smiler. Hun har vel i bund og grund ret. ’Jo, det gør jeg vel, Stina. Det er meget observant af dig at bemærke. Jeg ved godt, at du ikke har nogen grund til at tro på et eneste ord der kommer ud af min mund, men jeg syntes virkeligt godt om dig. Hvis jeg ikke gjorde det, ville du allerede være død.’

10’Jeg tror du mener det, men det er sgu svært at forholde sig til. Du roser og komplimentere mig, men samtidig vil du dræbe mig. Jeg ved snart ikke hvilket ben jeg skal stå på.’ Hvisker Stina, idet hun sparker sin nederdel af og lader hænderne glide op over sin slanke krop, op til den svulmende barm. ’Vil det hjælpe at trygle dig om nåde? Vil det hjælpe at tilbyde dig min krop? Skal jeg tale dig efter munden og prøve at charmere dig? Jeg frygter, at du er en beslutsom og benhård kvinde, Ditte. Jeg frygter, at intet i verden kan overbevise dig om, at du skal skåne mit liv.’

’Jeg er ikke så hård og kynisk som du antyder, Stina. Jeg syntes vitterligt, at du er den dejlig pige. Jeg har ondt af dig. Jeg føler med dig. Jeg ved godt, at det ikke er din skyld at du er havnet i den her situation. Hvis det var op til mig, skulle du ikke dø.’ Svarer jeg oprigtigt. ’Men alligevel nyder du den magt du har over mig.’ Hvisker Stina. Jeg nikker. ’Ja, det er sandt. Der er noget berusende ved den magt man har, når man retter et skydevåben mod et andet menneske.’ Siger jeg og nikker langsomt. ’Og når du nu er så smuk, og jeg alligevel bliver nødt til at slå dig ihjel, så kan jeg vel lige så godt få en oplevelse ud af det. Træk din top ned over din smukke krop.’

11’Og det generer dig ikke, at du løj for mig og udnyttede mig seksuelt? Eller at du er i gang med at ydmyge mig lige nu?’ Hvisker Stina, mens hun smidigt smyger den stramme top ned over sin velformede krop. Hendes barm ser endnu mere vidunderlig ud, nu hvor den er synlig i en fræk blonde Bh. Hendes er glat og smuk og hendes tatoveringer få blot hendes krop til at se endnu mere spændende og velskabt ud. Hun er så vidunderligt at se på, at jeg slet ikke kan tage øjnene fra hende. Hun må kunne se det anerkende og lystne blik i mine øjne, for hun smiler forsigtigt men stolt.

’Jeg er ked af det, Stina. Det var ikke planlagt. Jeg ville bare gå ind, skyde dig og smutte med det samme igen. Jeg havde forventet, at du var en kedelig og støvet akademiker. Jeg anede ikke, at jeg ville møde en så smuk, dejlig og spændende kvinde.’ Hvisker jeg og nikker anerkendende. ’Jeg burde vel være smigret.’ Svarer Stina med et melankolsk smil. ’Men det ville jo have været meget lettere for mig, hvis du havde skudt mig med det samme, før jeg overhovedet opfattede hvad der foregik. Nu ved jeg hvad der skal ske. Har du nogen anelse om hvor forfærdeligt det er?’

12’Jeg har selv stået i situationer, hvor jeg troede, at jeg skulle dø. Og nej, det var bestemt ikke sjovt.’ Svarer jeg og nikker sympatiserende. Stina fjerner sin Bh og jeg står måbede og glor på de flotteste bryster jeg nogensinde har set. De er næsten helt perfekt runde, og huden er lys og fin og fejlfri, som poleret alabaster. Hendes brystvorter er lyse og fine og prydede med en enkel bjælkepiercing. Før jeg kommer mig over denne næsten guddomme manifestation af kvindelig perfektion, trækker hun ned i trusserne og afslører et par vidunderlige, glatbarberede skamlæber. Hendes krop er perfekt.

’Hvis du gerne vil have det hurtigt overstået, så forstår jeg.’ Siger jeg og retter pistolen mod hendes hoved. ’Jeg vil hade at gøre det, men hvis du siger til, vil jeg afslutte det her med det samme.’ Hun stirrer på mig med store øjne. Et øjeblik ser hun skræmt ud. Så er det som om hendes rædsel langsomt svinder bort. Pludseligt ser jeg et forsigtigt smil bryde frem på hendes læber. ’Åh gud, du ville gøre det, ikke? Hvis jeg sagde til, ville du skyde mig lige i ansigtet, lige nu.’ Hvisker hun. Jeg nikker. Hun smiler igen. ’Du er en koldblodig kvinde, Ditte. Mit svar er nej, jeg vil ikke have det hurtigt overstået.’

13Jeg har dræbt mange mennesker i embedsmedføre, men ingen har nogensinde reageret, som Stina gør lige nu. Hun stønner højlydt. Hun lader fingrene glide op over sin krop, op til sine fantastiske bryster, mens hun stønner og klynker og stirrer på mig med en fræk trutmund. ’Nu ved jeg, at der ikke er noget jeg kan stille op. Ligegyldigt hvad jeg gør, slår du mig ihjel. Der er ikke længere nogen grund til at spille skuespil. Jeg har intet at miste ved at være 100% ærlig.’ Hvisker hun, mens hun vrider sig foran mig, nærmest liderligt. ’Ditte, jeg ved godt, at det er mig der er psykologen, men jeg har en hemmelighed, som jeg har båret på hele mit liv. Vil du lytte til mig, før du dræber mig?’

Jeg nikker, oprigtigt overrasket over og grebet af hendes forslag. Jeg har ingen anelse om hvad hun vil fortælle mig, men jeg vil nyde at lære hende en smule bedre at kende. Også selv om det kun vil gøre det sværere at dræbe hende. Hun smiler. ’OK, her kommer det. Min inderste hemmelighed, som jeg aldrig har fortalt til noget levende menneske. Da jeg var barn, var jeg på et tidspunkt med mine forældre i sommerhus, oppe ved Rungsted Havn. De var taget ned på havnen for at møde nogle venner, og jeg var alene hjemme i huset. Vi havde været ved stranden hele dagen, og al den sol og friske luft havde gjort mig træt, så jeg gik tidligt i seng.’

14Mens hun taler, bakker hun igen hen mod skrivebordet. Hun sætter sig op på det, trækker benene op og lader en hånd glide ned til sit skræv. Hun begynder at kæle for sig selv, som om det var det mest naturlige i verden, uden så meget som at holde pause i sin fortælling. ’Jeg faldt hurtigt i søvn. Jeg ved ikke hvor længe jeg sov, men pludseligt vågnede jeg ved, at der kom lyde inde fra stuen. Et kort øjeblik troede jeg, at mine forældre var kommet hjem. Men så så jeg, gennem døren der stod på klem ind til mit værelse, at lyset ikke var tændt inde i stuen. I stedet så jeg en lommelygtes flakkende lys. Jeg var så rædselsslagen, at jeg frøs helt til is. Jeg turde knap nok trække vejret.’

Jeg er så opslugt af hendes fortælling, at jeg knap nok lægger mærke til, at hendes skamlæber atter er opsvulmede, og hun har placeret sin langefinger ovenpå sin klit, som hun stimulere med små, hurtige cirkelbevægelser. ’Jeg ved ikke hvor længe tyven gik rundt inde i stuen. Måske en halv times tid. Han tog fjernsynet, B&O anlægget og nogle smykker min mor havde liggende i en kommode. Alt imens lå jeg bare og bad til, at han ikke ville undersøge værelserne, og at han ikke ville høre mit anstrengte og skræmte åndedræt. Jeg kunne ikke lade være med at forestille mig, alle de forfærdelige ting han kunne finde på at gøre ved mig, hvis han fandt mig der i sengen.’

15Stinas åndedræt bliver både hurtigere og dybere, hendes fortælling afbrydes i ny og næ af små, ophidsede klynk, og der kommer vidunderlige våde smaskelyde fra hendes skræv. ’Jeg var så rædselsslagen, at jeg flere gange var ved at besvime. Jeg har aldrig været så bange i hele mit liv. Selv om jeg lå helt stille, hamrede mit hjerte så voldsomt, at det føltes som om det ville eksplodere ud gennem mit bryst. Det var en fantastisk intens oplevelse.’ Fortsætter Stina, som nu stønner voldsomt. Hun sætter hastigheden hvormed hendes fingre stimulere hendes skræv en smule ned, som for ikke at nå sit klimaks for hurtigt.

’Da han endelig forlod stuen, blev jeg liggende helt stille og lyttede, måske ti minutter til et kvarter. Men det føltes som en evighed. Jeg var så bange for, at han ville vende tilbage. Da det langt om længe gik op for mig, at han ikke ville komme tilbage, skyllede der en helt fantastisk glæde gennem min krop. Jeg var simpelthen så lykkelig for at være i live.’ Hvisker Stina med et drømmende blik i øjnene. ’Da mærkede jeg, at det kriblede helt vildt og vidunderligt mellem mine ben. Det var første gang jeg rørte ved mig selv. Jeg ved ikke nøjagtigt hvor mange orgasmer jeg fik, men jeg tror det var en ti tyve stykker. Jeg lå og onanerede som en besat, lige indtil mine forældre kom hjem.’

16’Og lige side, har du forbundet det at være hjælpeløs, bange og frygte for dit liv med noget seksuelt. Det er derfor, du sidder og onanerer lige nu. Måske mærkede du allerede, at der var noget ildevarslende eller faretruende over min person, da jeg pludseligt dukkede op på din klinik efter lukketid. Det var derfor du gik med til at onanere sammen med mig før.’ Siger jeg og smiler fornøjet. ’Jeg ved, at det ikke var let for dig at fortælle mig det. Jeg dømmer dig ikke, Stina. Tro mig, jeg har oplevet nogle sindssyge ting i mit liv, og egentligt er det jo en ret sød historie. Jeg er i hvert fald taknemmelig for, at du delte den med mig.’

’Og jeg er glad for, at jeg endeligt fik lettet mit bryst, efter alle disse år. Du aner ikke hvor meget fantasierne har plaget mig. Hvor ofte jeg har onaneret, mens jeg drømte om at blive ydmyget, voldtaget og dræbt, blot for at skamme mig så inderligt, efter jeg fik min orgasme.’ Siger Stina, med et lettet smil på sine fantastisk smukke læber. ’Det var nok en af grundene til, at jeg begyndte at studere psykologi. For at forstå mine egne fantasier. Jeg fandt hurtigt ud af, at den slags fantasier ikke er unormale blandt kvinder, men det er en ting at vide det, rent intellektuelt, men det er noget helt andet virkeligt at acceptere, at det er en del af hvem man er.’

17’Jeg tror nok, at mine fantasier er værre end dine. Jeg tænder på at have magt over andre kvinder, jeg tænder på at slukke deres liv.’ Hvisker jeg, mens Stina lægger sig om på ryggen, skyder underlivet op og onanere endnu mere intenst og ihærdigt end før. ’Ja, du skulle virkelig snakkede med nogen om det.’ Siger hun og fniser. Så stønner hun vildt og voldsomt, mens hun gnubber sig selv som en vanvittig. Jeg står og nyder synet af den dejlige kvinde, som er helt væk i en næsten surrealistisk blanding af nydelse og dødsangst. Hun ved, at det snart er slut. Jeg kan se det i hendes øjne. Det er derfor hun onanere så voldsomt. Hun vil have orgasme, før hun skal dø.

Jeg mærker en snert af smerte, mens jeg betragter hende. Hun er virkelig smuk og sød, hun virker intelligent og hun har en spændende seksualitet. Jeg ville ønske, at vi kunne blive venner og lærer hinanden endnu bedre at kende. Jeg ville ønske, at hun kunne blive en del af mit liv. Hun tror, at jeg er en nådesløs og hårdkogt dræber, men det er ikke den fulde sandhed. Jeg ville ønske, at jeg kunne smide pistolen fra mig, tage hende i mine arme og knuge hende ind til mig. Men sådan er omstændighederne ikke. Det må jeg acceptere. Ellers kan jeg ikke have det job jeg har. Og når mine overordnede nu engang har besluttet, at hun skal dø, er jeg da glad for, at jeg fik til opgave at afslutte hende.

18Jeg venter til hun skriger i orgasme. Hendes krop skælver voldsomt. Hun bliver ved med at gnubbe sig selv, ved med at skrige, ved med at vride sig i orgastisk nydelse. Jeg kan se, at hun kæmper for at få orgasmen til at vare så længe som overhovedet muligt. Hun ved godt hvad der skal ske, når hun kommer ned fra ekstasens højder. Hun går virkelig en indsats, hun bliver ved med at gnubbe og skrige i flere minutter, før hun er for udmattet til at fortsætte. Først da, retter jeg pistolen mod hendes smukke hoved. ’Er du helt hundrede procent sikker på, at det er nødvendigt?’ Hvisker Stina og stirrer op på mig. ’Er det ingen anden udvej på det her?’

’Jeg er ked af det.’ Hvisker jeg og ryster på hovedet. ’Ikke lige så ked af det, som jeg er.’ Svarer Stina. Jeg kan se i hendes øjne, at hun prøver at være tapper, men angsten er svær at holde på afstand. Hendes blik flakker frem og tilbage, mellem mine øjne og det mørke hul i lyddæmperen, hvorfra den kugle der skal slukke hendes liv, hvert øjeblik kan komme farende mod hendes hoved. ’Jeg ved godt, at jeg ikke var fair overfor dig, Stina. Men det er også svært, omstændighederne taget i betragtning. Det jeg bliver nødt til at gøre ved dig, er i sagens natur uacceptabelt og helt utilgiveligt, set fra dit synspunkt.’ Hvisker jeg, mens jeg tager godt sigte mod hendes pandebrask.

19’Jeg ville ønske, at jeg kunne få lov at leve mit liv. Men når det nu skal slutte, er jeg glad for, at det slutter sådan her.’ Hvisker Stina. ’Tak fordi du tager det så pænt. Og tak for en vidunderlig oplevelse.’ Svarer jeg. Jeg bider mig selv i læben og sukker dybt, da jeg trykker aftrækkeren i bund. Pistolen giver et lille smæld, idet den sender de 125 gram stål mod hendes hoved med en hastighed på knap 900 kilometer i timen. Hendes krop spjætter voldsomt, da projektilet hamrer gennem hendes pandeben, og knogle- og stålfragmenter flænser sig gennem hendes hjerne.

Hendes krop skælver, mens hende hjerne lukker ned. Blodstænk besudler hendes pande, slaget fra kugler har fået de små blodkar i hendes øjne til at briste, og en strimmel savl løber fra hendes læber, ned over hendes kind og ned mod bordet. Hun er stadig den smukkeste kvinde, jeg nogensinde har set. Jeg synker ned på knæ ved siden af bordet, hvor jeg onanerer som et vildt dyr, mens jeg stirrer ind i de smukke, blodskudte øjne. Hun kæmper virkeligt for at holde fast, så jeg når at få en helt vidunderlig orgasme, før hendes blik mister fokus og hun stirrer tomt ud i luften. Hun er borte. Dejlige, smukke Stina eksisterer ikke længere, men jeg ved, at jeg aldrig vil glemme hende.

En gensidigt tilfredsstillende henrettelse

Drabene på Emma og Camilla havde været fantastiske, spændende og meget givende oplevelser. De havde givet mig mod på mere, og de havde styrket min selvtillid, så efter et par måneders moden overvejelse, søgte jeg om at blive agent i aktiv tjeneste. Efter endnu et par måneder, blev det bevilliget og jeg indtrådte i tjeneste som aktiv feltagent. Heldigvis var mine tidligere bedrifter blevet bemærket højere oppe i systemet, så det varede ikke længe for jeg fik en opgave, hvor jeg skulle bruge det de anså som værende mit specielle talent.

Min mission var klar. At samle stewardessen Clara Hansen op, efter hun fik fri fra sit job ved SAS Business, bringe hende til en sikker adresse og afvente yderligere ordrer. Umiddelbart lød det uskyldigt, men jeg glædede mig hele vejen til lufthavnen, til at finde ud af hvad de ’yderligere ordrer’ mon ville indebære. Jeg håbede selvfølgeligt på noget interessant, men jeg måtte koncentrere mig om min opgave og tage en ting af gangen.

Heldigvis var det ikke svært at få fat i Clara. Jeg gav hende et gok i nakken, da hun var ved stige ind i sin lille Fiat Punto. Hun gik ud som et lys. Jeg slæbte hende over i den Mercedes, som efterretningstjenesten venligst havde stille til rådighed, hvor jeg bandt og kneblede hende forsvarligt, før jeg kørte ud til den sikre adresse. Jeg havde givet de gode mennesker, der stod for driften af de sikre adresser, et par indretningstips, og jeg var meget tilfreds da vi ankom, og så, at de havde fulgt de fleste efter hvad jeg antog var bedste evne.

01’Nå, Clara, så er vi her. Klokken 11:30, det vil sige om cirka et kvarter, skal jeg ringe ind til min chef, for at høre, hvad der skal ske med dig.’ Siger jeg og kigger fornøjet ned på Clara, som knæler på gulvet foran mig. Hun er en ung, slank og velskabt kvinde, men langt, smukt hår og en fyldig barm under den stramme stewardesseuniform. Hun ser fantastisk ud. Jeg sender en forventningsfuld tanke til min chef om, at han vil give mig den ordrer, jeg har håbet på, lige siden jeg fik tildelt opgaven.

’Du er tydeligvis en flot, ung kvinde, Clara. Før vi får spændingen udløst, vil jeg bare sige, at jeg håber du vil forstå en ting. Uanset hvilken ordre jeg får, så er det her ikke noget personligt. Det her er mit job, jeg kender dig ikke, og jeg har intet personligt imod dig.’ Siger jeg og mærker hvordan det allerede er begyndt at krible alle de dejligste steder i min krop. Jeg kigger på uret på min telefon. Klokken er 11:18. Jeg fik besked på at ringe klokken 11:30, men jeg kan bare slet ikke vente. Jeg tager telefonen og ringer op.

02’Hej, FA7934 her.’ Siger jeg. ’Jeg ved godt, at jeg er lidt tidligt på den. Håber I er klar. Hvad er min ordre?’ Spørger jeg, mens jeg stryger Clara kærligt over kinden. Det kære væsens skæbne bliver afgjort nu, tænker jeg, selv om hun næppe er klar over det. ’Du ringer tidligt, men vi er klar.’ Lyder stemmen i den anden ende. ’Ordren lyder 22-37-93. Er det forstået. 22-37-93.’ Det er sød musik i mine øre. Jeg smiler og giver Clara et lille klap på kinden. Det kære unge væsen ved ikke, at hendes skæbne netop er blevet beseglet.

22 – henret fjendtlig agent. 37 – bortskaf lig af fjendtlig agent. 93 – meld tilbage til overordnet. Det kunne ikke være klarere. ’Ja, ordren er modtaget.’ Siger jeg og lægger telefonen fra mig. Så kigger jeg ned på Clara, som hjælpeløs og uden et ord sidder på gulvet, og afventer den besked der skal ændre og afkorte hendes liv dramatisk. ’Jeg må desværre give dig en lidt trist besked, Clara.’ Siger jeg og trækker bindet for hendes øjne væk. Jeg vil se hende ind i øjnene, når hun får beskeden.

03Jeg sætter mig ned foran hende og ser hende ind i øjnene. Hun har store, smukke, lysebrune øjne og et kønt ansigt. Jeg lægger en hånd på hendes skulder og en anden på hendes barm, så jeg kan støtte hende, hvis beskeden er så voldsom, at hun skulle finde på at besvime. ’Er du klar?’ Spørger jeg. Hun nikker tøvende. Naive pige, tænker jeg, hun kan umuligt være klar til det her. Jeg smiler. ’Godt, søde. Nu skal du høre her. Jeg bliver desværre nødt til at dræbe dig. Ja, du hørte rigtigt, jeg skal slå dig ihjel.’

Hun stirrer på mig med et skræmt og forvirret udtryk i øjnene, mens hun ryster energisk på hovedet. ’Jeg sagde jo, at det ikke er noget personligt, søde.’ Siger jeg og smiler igen. ’Selv om jeg da må indrømme, at det var netop den ordre jeg håbede på at modtage, så havde jeg intet med selve beslutningen at gøre. Jeg skal blot udføre den. Husk det, søde. Der er ingen grund til at hade mig. Nu får jeg dig ind på sengen og gør dig klar, så skifter jeg lige til noget lidt mere afslappet, og så tager vi det bare stille og roligt, ikke søde?’

04Et kvarter senere er alt klar. Hun er bundet til sengen og jeg har fået skiftet til noget lidt mere behageligt og afslappet tøj. ’Så er vi klar, søde.’ Siger jeg, idet jeg vender tilbage til soveværelset, efter at have skiftet tøj. Hun ligger som jeg forlod hende, nøgen, hjælpeløs og med spredte ben. Hun ser fantastisk ud. Jeg går hen til hende og lægger en skælvende og forventningsfuld hånd på hendes bryst. Det føles vidunderligt. ’Please, slip mig fri. Jeg sværger, jeg har intet gjort galt! Det må være en misforståelse! Jeg sværger!’ Hulker Clara, mens hun stirrer op på mig med bedende øjne.

’Jeg ved ikke hvorfor du skal dø, Clara, men jeg ved, at der er en rigtig god grund til det. Efterretningstjenesten dræber ikke danske statsborgere, med mindre der er en meget god grund til det.’ Svarer jeg og kigger medfølende på den unge kvinde. Hun virker oprigtigt forbavset over, at det her sker for hende. Ved hun virkelig ikke, hvorfor hun skal dø? ’Men jeg har jo intet gjort galt!’ Hulker hun igen. ’Jeg tror på dig, søde.’ Siger jeg og ser interesseret på hende. ’Prøv at tænk tilbage på de sidste par dage. Er der sket noget usædvanligt på en af dine ture?’

05’Jo, det er der vel, nu du siger det.’ Hvisker hun med svag, eftertænksom stemme. ’Da vi fløj hjem fra Kina i går, var statsministeren, udenrigsministeren og en større delegation embedsmænd med flyet. De havde reserveret hele business class sektionen. Jeg var stewardesse i den sektion.’ Jeg nikker og retter min opmærksomhed mod hendes smukke, glatbarberede skræv. Jeg spreder prøvende hendes skamlæber og betragter med nydelse hendes smukke åbning. Den glinser af fugt. Hun er våd. ’Så må du have set eller hørt et eller andet der, som bare under ingen omstændigheder må komme videre.’ Siger jeg.

’Nej, det gjorde jeg ikke, jeg sværger! I kan da ikke gøre det her imod mig, når jeg ikke ved noget som helst!’ Hulker hun med skinger stemme. Jeg ser på hendes ansigt. Hun ser oprigtig ud. Jeg smiler igen. ’Jeg tror på dig, søde. Men det er ikke op til mig at vurdere risikoen for at du alligevel ved et eller andet, og det er heller ikke op til mig at beslutte, om du skal leve eller dø. Jeg har fået ordre til at dræbe dig og den ordre har jeg tænkt mig at udføre.’ Hun stirrer måbende på mig. ’Så selv om du tror på, at jeg er uskyldig, vil du alligevel slå mig ihjel? Og så på den her måde?’

06’Søde, jeg forstår din angst og forvirring, men som sagt, så er det ikke min beslutning. Ordren er afgivet. Der er ikke noget jeg kan gøre.’ Lyver jeg. Måske er der noget jeg kan gøre, måske kunne jeg ringe til min chef og tale hendes sag, men det ønsker jeg ikke. Jeg har lyst til at opleve denne smukke kvindes død. Jeg læner mig ind over hende, kysser hendes dejlige bryster og kildrer hendes brystvorter med min tunge. Hun smager vidunderligt. Hendes brystvorter er stive. Hendes øjne er lukkede, hendes læber skælver og hun holder vejret, som om hun prøver at undertrykke en stønnen.

’Du er tiltrukket af mig, Clara. Din krop reagerer på mig, det kan jeg mærke, og jeg kan se lysten og længslen i dine øjne, når du ser på mig. Du behøver ikke skamme dig eller undertrykke dine følelser, søde. Jeg syntes også, at du er en fantastisk smuk kvinde, Clara.’ Hvisker jeg. ’Jeg ved, at du ikke ønsker at dø, og du er bange for, at jeg vil betragte det som en form for accept af det jeg skal gøre mod dig, hvis du giver efter for din liderlighed. Men Clara, selv om jeg bliver nødt til at dræbe dig, er vi stadig to voksne kvinder med følelsesmæssige og seksuelle behov. Jeg kan godt skille de to ting fra hinanden. Kan du?’

07’Har jeg noget valg?’ Hvisker Clara og stirrer op på mig. ’Jeg mener, jeg er bundet og hjælpeløs. Du kan gøre med mig hvad du vil.’ Jeg kan høre angsten i hendes stemme og se den i hendes øjne, men det er ikke den eneste følelse jeg kan fornemme. Det er som om der ligger en uudtalt længsel under hendes ord. En længsel og et håb. Jeg smiler. ’Du har ret, søde. Jeg gør som jeg vil med dig. Du har intet valg.’ Hvisker jeg og sænker mit ansigt mod hendes. Hun åbner sin mund, tager imod min tunge, mine kys og mine kærtegn. Hun føles og smager helt vidunderligt.

Jeg lukker mine øje og giver mig hen til nydelsen. Vores læber og tunger leger lystigt med hinanden, hun stønner og tager imod alt hvad jeg giver hende, og hun giver igen med samme intensitet og iver. Smagen af hendes mund og læber, hendes varme åndedræt mod min kind, hendes vellystne støn og klynk, det er en fantastisk smuk og intim oplevelse. Hun er virkeligt tændt. Måske tænder hun på at blive bundet og domineret. Måske har hun længe drømt om pigesex, men har ikke haft mod til at gøre drømmen til virkelighed, og nu nyder, at jeg har taget ansvaret og truffet beslutningen for hende.

08Jeg kan mærke at hun har appetit på mere, så jeg sætter mig op ved siden af hende og lader min ene hånd glide ned over hendes dejlige, silkebløde mave, ned over hendes glatbarberede skamben og ned til hendes spændte, opsvulmede skamlæber. ’Åh gud, åh gud, åh gud ja!’ Stønner Clara med skælvende stemme, idet jeg begynder at massere hendes skræv. Jeg gør mig virkelig umage. Bruger alle mine fingre på at stimulere hendes klit, hendes ydre og indre skamlæber og hendes varme åbning. Jeg gør alt det som Jane har lært mig og som jeg selv elsker allermest.

’Det føles virkeligt vidunderligt. Har du været sammen med en pige før?’ Gisper, stønner og hvisker Clara. ’Ja, søde, det har jeg. Faktisk bor jeg sammen med en helt fantastisk kvinde, som har lært mig alt om hvordan man stimulerer en pige.’ Svarere jeg og sender Jane en kærlig tanke. ’Men bare roligt, vi lever i et åbent forhold, hun ved godt at jeg gør det her og hun er helt OK med det.’ Clara ser nysgerrigt op på mig. ’Åh gud, det lyder vidunderligt. Ved din kæreste virkelig, at du er agent og har sex med og dræber andre kvinder? Har du gjort det her før?’

09’Min kæreste er også agent. Og ja, hun ved godt, at jeg har dræbt to andre kvinder, som jeg også havde sex med.’ Svarer jeg, mens jeg bliver ved med at massere hendes klit. ’Jeg ved, at hun også har prøvet det, i hvert fald fire gange. Det er en helt speciel oplevelse, at have sex med en anden kvinde, før man slår hende ihjel.’ Clara stønner af nydelse, idet jeg drillende fører mine fingre rundt i små cirkler om hendes klit. ’Åh, er det… virkelig?’ Stønner Clara ophidset. ’Hvordan?’

’Det er flere ting, søde. Magten, visheden om at man er herre over liv og død, friheden til at kunne gøre med hende som man ønsker, at være vidne til alle de intense tanker og følelser døden fremprovokerer, at lære en vildt fremmede kvinde at kende i det allermest intime øjeblik af hendes liv, tanken om at man er den sidste hun er sammen med. Jeg kunne blive ved.’ Hvisker jeg, mens jeg sætter farten og intensiteten op og Claras stønnen vokser i takt med min klitmassage. ’Åh gud… åh gud hvor er det vildt!’ Stønner Clara. ’Åh ja, åh ja, åh ja!’

10’Du må gøre dig fortjent til det, hvis du vil have en orgasme, før jeg afslutter dit liv.’ Siger jeg og stopper med at stimulere hendes klit, da jeg hun er lige på kanten af klimaks. Hun brøler i frustration for at blive snydt for den orgasme, som hun troede var så tæt på. ’Rolig, søde skat, du skal nok få det du længes efter. Men først må du vise mig hvad du kan.’ Siger jeg og sætter mig overskrævs over hendes ansigt. Jeg er varm og smask våd og jeg ved at hun kan dufte mit skræv. ’Jeg… jeg har aldrig slikket en pige før.’ Hvisker hun med nærmest genert stemme.

’Det skal nok gå, Clara. Jeg ved, at du har haft lyst til det. Bare giv efter for din lyst og gør hvad der føles naturligt. Gør det du selv ville nyde, hvis nogen gjorde det ved dig. Jeg er sikker på, at det bliver ganske vidunderligt.’ Siger jeg opmuntrende. ’Så lover jeg til gengæld, at jeg vil slikke dig til en bragende orgasme, som vil fylde dine sidste øjeblikke her i verden med nydelse.’ Clara stønner. Jeg kan mærke hendes åndedræt mod mit skræv. Det føles vidunderligt. ’Det der med at slå mig ihjel, det håber jeg vi kan snakke om bagefter.’ Hvisker Clara. ’Det kan vi godt, søde, men det vil intet ændre.’ Svarer jeg.

11’Giv mig en chance.’ Hvisker Clara. Jeg skal lige til at tale, for at sikre mig, at den kære pige ikke gør sig nogle falske forhåbninger, men i samme øjeblik mærker jeg hendes tunge mod mine skamlæber. Jeg brøler af nydelse. Hendes tunge er våd og varm og vidunderlig. Hun virker usikker og prøvende, men samtidig både ihærdig og insisterende. Hendes tinge går på opdagelse langs mine skamlæber, finder vej ind i min våde, varme fuge, følger den op til min klit, som den lidt usikkert kredser om, før bevægelsen gentages.

’Åh gud ja, Clara, det er helt rigtigt!’ Stønner jeg. ’Hårdere, pres dit ansigt op mod mig, brug også dine læber, dine kinder og din næse, lad mig mærke alt hvad du har at byde på. Åh ja, masser af spyt, hårdere, vådere, åh gud ja, ja, åh ja!’ Clara følger ivrigt mine instrukser og hun er åbenbart en utrolig lærenem pige. Efter kun få minutter, mærker jeg hvordan nydelsen i min krop vokser til ekstatiske højder. Nydelsen er nok størst mellem mine ben, men det er som om orgasmen rammer alle dele af min krop på samme tid, som en øjeblikkelig eksplosion af nydelse der fylder hele mit væsen og min bevidsthed.

12’Åh gud, Clara, hvor er du dog vidunderlig!’ Nærmest hulker jeg, idet jeg udmattet lader mig falde ned på alle fire over hende. Jeg gisper og hiver efter vejret, mens jeg mærker efterdønningerne af orgasmen løbe frem og tilbage som et ekko gennem min krop. ’Tak.’ Hvisker Clara. Jeg presser mit skræv ned mod hendes ansigt. ’Bliv ved med at slikke mig. Jeg kan godt klare en orgasme til.’ Siger jeg, idet jeg lader min ene hånd finde frem til hendes skridt, som jeg kæler for, mens hun begynder at slikke mig igen.

’Du burde have prøvet det her for mange år side, Clara. Du har virkelig et uudnyttet talent.’ Stønner jeg, mens jeg mærker hvordan nydelsen atter fylder min krop, på trods af, at jeg stadig er udmattet efter min første orgasme. Nydelsen imellem mine ben er så intens, at det næsten gør ondt. Mine fingre finder frem til hendes klit, som jeg masserer med voksende intensitet, i takt med at min egen nydelse tiltager. Clara begynder at stønne voldsomt, samtidig med at hun slikker mig. Det er så fucking liderligt, så fucking vidunderligt!

13Jeg brøler i endnu en voldsom orgasme og mærker hvordan hele min krop og min verden skælver. Det er som om en atombombe eksploderer dybt inde i mig, braget, varmen, lyset, det er næsten som om jeg et øjeblik fordamper i en tåge af ren nydelse. Da jeg efter, hvad der i øjeblikket virker som en evighed, prustende og stønnende får samling på mig selv igen, vender jeg min fulde opmærksomhed mod Claras skød. ’Slik mig stille og roligt, jeg kan ikke klare mere lige nu.’ Hvisker jeg, idet jeg presser min lange- og pegefinger op i hende, på jagt efter hendes g-punkt.

Hun kæler blidt og legende for mine skamlæber med sin tunge, mens jeg presser mine fingre mod det øverste af hendes skedevæg. Jeg lytter til hendes stønnen og prøver mig frem, til jeg finder det sted der giver hende mest nydelse. Det fokuserer jeg på at stimulere dybt og intenst, og det varer da heller ikke længe, før hun stønner vildt og voldsomt. Jeg bliver ved, indtil hun atter nærmer sig klimaks. ’Er du klar, min dejlige pige?’ Hvisker jeg. ’Ja!’ Brøler hun. ’Slik mig, åh gud, jeg beder dig, slik mig!’

14Jeg sænker mit ansigt mod hendes fantastiske skræv. Hendes køn er utroligt smukt. Hendes skamlæber er glatte og fine, hendes skamben er hævet i en stolt bue over hendes mave, så hendes herligheder er let tilgængelige. Med en blanding af grådighed og oprigtig lyst til at give nydelse, tager jeg for mig af retterne, mens jeg gør mig umage for at stimulere hende det bedste jeg har lært. Inden længe brøler den unge kvinde i orgasme, men jeg bliver ved, jeg slikker hende blot endnu mere intenst, og høre og mærker hvordan endnu en orgasme eksplodere igennem hende.

Sådan bliver jeg ved, og holder først inde, da hun skriger og klynker og vrider sig i smerte. Mit ansigt er helt vådt af hendes safter, og det samme er hendes skød. Hun puster og stønner, idet jeg sætter mig op på sengen og ser ned på hende. ’Sådan, søde, så fik vi vidst begge to det vi havde brug for.’ Siger jeg åbner skuffen i natbordet ved siden af sengen. Der ligger en lang række remedier; en pistol, en kniv, en garrotte og meget mere. Jeg rækker ud efter en flaske, med en hvis klud viklet rundt om. ’Nu er tiden desværre komme, søde.’ Hvisker jeg og vikler kluden op.

15’Åh gud, hvad er det der?’ Gisper Clara og stirrer skræmt op på den lille flaske i min hånd. ’Du har nok hørt om kloroform. Dette er destilleret, ufortyndet kloroform.’ Svarer jeg og skruer langsomt låget af flasken. ’I mindre koncentrationer kan det bruges som bedøvelsesmiddel. Ved højere koncentrationer medfører det døden.’ Claras øjne bliver store af rædsel. Hun kan nok regne ud hvad det skal bruges til. ’Nej. Jeg beder dig! Vi havde noget sammen, vil du ikke nok give mig en chance?’ Hvisker hun med skælvende stemme og stirrer op på mig med et indtrængende, bedende blik.

’Så, så, søde, nu skal du ikke besudle den dejlige oplevelse vi lige har delt, ved at bruge den til at afpresse mig følelsesmæssigt. Som jeg sagde, før vi gik i gang, så har det at vi nyder hinanden, kvinde til kvinde, ikke noget at gøre med det faktum, at jeg bliver nødt til at slå dig ihjel.’ Siger jeg og sender hende et kærligt smil. ’Tro mig, jeg syntes du er en rigtig dejlig kvinde, og det var helt vidunderligt at lære dig så intimt at kende. Men desværre slutter vores forhold her og det samme gør dit liv.’ Clara stirrer op på mig med store øjne. ’Åh gud, du mener det virkeligt.’ Stønner hun.

16’Ja, søde, jeg ville aldrig spøge med eller lyve om den slags.’ Siger jeg, overrasket over hendes reaktion. Hun ryster på hovedet. ’Nej, jeg mente, du kan være intimt sammen med et andet menneske, og stadig få dig selv til at slå vedkommende ihjel.’ Hvisker hun. ’Er du virkelig så hård? Er du virkelig så blottet for medfølelse og empati?’ Jeg ser nysgerrigt på hende, mens jeg tænker over hendes spørgsmål. ’Jeg gjorde hvad jeg kunne for at give dig nydelse, Clara, netop fordi at jeg har ondt af dig. Jeg ville tage toppen af din angst og stress, ved at få dig til at slappe med en dejlig orgasme, og jeg ville give dig en dejlig oplevelse, før du dør. Er det så grusomt?’

’Nej, det er det vel ikke. Jeg er taknemmelig for den fantastiske oplevelse du har givet mig, det er jeg virkelig. Jeg har længe fantaseret om at blive bundet og brugt af en anden kvinde på den her måde. Jeg ville bare ønske, at det ikke skulle slutte her.’ Siger Clara, med hvad jeg opfatter som oprigtighed i stemmen. ’Jeg ville bare ønske… jeg vil bare så gerne leve! Er der intet du kan gøre? Jeg beder dig, kvinde til kvinde, please?’ Jeg smiler til hende. Så ryster jeg langsomt på hovedet. ’Desværre, søde. Det slutter her.’ Siger jeg og tømmer flaskens indhold ud på kluden i min hånd. Den bliver helt gennemblødt.

17’Jeg vil ikke dø, nej, nej, nej, jeg vil ikke dø!’ Hulker Clara, idet jeg omhyggeligt placerer kluden over hendes ansigt. Det er en speciallavet, tyk fiberklud, som både kan suge meget væske til sig, men som samtidig tillader at man trækker vejret nogenlunde ubesværet igennem den. På den måde trænger kloroformen hurtigt ned i den dødsdømtes lunger. Hvis hun da ville trække vejret. Så snart kluden er placeret over Claras næse og mund, kan jeg se, at hun forsøger at holde vejret. ’Åh, søde, gør ikke det her sværere for dig selv end det behøver at være.’ Hvisker jeg. ’Hvis du bare trækker vejret dybt, er det hurtigt overstået.’

Hun stirrer op på mig med et bedende, intenst og sammenbidt blik i øjnene, mens hun forsøger at ryste på hovedet under min faste hånd. Hun holder stadig vejret. ’Søde, jeg beder dig, træk nu vejret og få det overstået. Du vil ikke mærke noget. Du vil bare falde stille og roligt i søvn og aldrig vågne op igen. Tro mig, det er en nænsom måde at dø på.’ Hvisker jeg med blød og medfølende stemme. ’Hvis du insistere på at holde vejret, vil du opleve intens smerte, efterhånden som ilten i dine luger slipper op. Og du kan jo alligevel ikke holde vejret for evigt, så hvad er pointen?’

18Hun vil stadig ikke lytte. Hun bliver ved med at stirre op på mig i intens, sammenbidt stilhed. OK, hvis den unge kvinde ikke vil lytte til fornuft, tænker jeg, så vil jeg i det mindste få det bedste ud af det. Jeg læner mig ind over hende og stirre ned i hendes smukke øjne, for at nyde det drama der udspiller sig der. ’Så lad os da se, hvor længe du kan holde ud, nu du insistere på at være så dumstædig.’ Hvisker jeg, mens jeg nyder desperationen og afmagten i hendes øjne. Hun ved godt, at hun intet kan stille op, hun ved godt, at døden er uundgåelig, men hun har ikke modet til at gå den i møde.

Hvornår vil smerten i hendes lunger mon blive mere intens end hendes dødsangst? Hvor længe har det unge, kære væsen kræfter til at kæmpe imod det uundgåelige? Pludseligt mærker jeg min fascination vokse. Det er et uventet lille tvist på et fantastisk eventyr, som allerede har været langt mere tilfredsstillende, end jeg i min vildeste fantasi havde turdet håbe. Et interessant eksperiment, en pikant lille bonusoplevelse, et lækkert kirsebær på flødeskumskagen. Hun kæmper, den brave, unge kvinde, hun kæmper med alt hvad hun har i sig, selv om hun allerede har tabt.

19’Ej, det er sgu næsten synd at du skal lide på den måde.’ Hvisker jeg, da jeg ser hvordan smerten gør hendes ansigtsudtryk stadig mere sammenbidt og anstrengt. Jeg har lyst til at se hendes kamp til ende, men jeg får nu alligevel ondt af den kære pige. Jeg lader en hånd glide ned til hendes skridt. Jeg vil give hende en sidste nydelse. Jeg finder frem til hendes klitoris og begynder at stimulere den det bedste jeg har lært. Mine anstrengelser giver næsten øjeblikkeligt pote. Pludseligt brøler Clara højlydt gennem kluden, som i intens orgasme. Herefter hiver hun grådigt luften ned i lungerne.

Hun døser næsten øjeblikkeligt hen. Hun lukker øjnene, falder til ro og trækker vejret roligt gennem kluden. Jeg bliver ved med at massere hendes skridt, i håb om at gøre hendes overgang til bevidstløsheden så behagelig som muligt. Efter et minuts tid bevæger hun sig ikke mere. Hun trækker stadig vejret, men hendes vejrtrækning er svag og langsom. Den bliver stille og roligt svagere og langsommere, og efter yderligere et par minutter, kan jeg ikke længere mærke luften blive presset gennem kluden og forbi mine fingre.

20Pludseligt skælver Claras krop voldsomt. Så ligger hun stille. Helt stille. Det er slut. Clara eksistere ikke længere, det er en død og livløs krop, der ligger på sengen foran mig. En varm og meget smuk livløs krop. Jeg lader legende mine hænder glide op over hendes dejlige, bløde mave og ned over hendes faste, fantastiske bryster. ’Du var en dejlig pige. En rigtig dejlig pige.’ Hvisker jeg, mens jeg fantasere om de tanker der gik gennem den stakkels piges hoved, og de følelser hun mærkede i sin krop, i de sidste intense minutter af sit liv.

Jeg glæder mig til at komme hjem til Jane, og fortælle hende alt om min oplevelse med Clara. Men først må jeg skaffe mig af med Claras lig og meldte tilbage til min overordnede. Men først må jeg elske med hendes dejlige krop en sidste gang…

 

Sofies valg

Sofie og jeg delte en gæstelejlighed ved Nanoteknologisk Forskningsuniversitet i København. Hun var i gang med at lave tage en erhvervsPhD, i samarbejde med Innovationsfonden, Københavns Universitet og det tyske firma Brunker Nano Analytics. Jeg var agent for Forsvarets Efterretningstjeneste, med havde fået en dækidentitet som udvekslingsstuderende fra Århus Universitet, der skulle lave nogle forsøg i forbindelse med mit kandidatprojekt.

Jeg undgik så vidt muligt at snakke nanoteknologi med Sofie, for ikke at afsløre min uvidenhed indenfor området. Heldigvis var Sofie en sød, alsidig og reflekterende kvinde, med mange forskellige interesser og et rigt følelsesliv, så vi havde aldrig svært ved at finde noget at snakke om. Faktisk blev vi hurtigt ret gode venner. Jeg havde derfor altid en smule dårlig samvittighed, når jeg i smug affotograferede Sofies rapporter og noter, og sendte dem til Efterretningstjenesten. Da missionen var ved at være afsluttet, var det også med tungt hjerte, at modtog min sidste ordre.

01”Hej Sofie, har du ikke lyst til at drikke et lille glas med mig? I morgen rejser jeg hjem til Århus, så jeg håber vi kan nyde vores sidste aften sammen.’ Siger jeg og ser op på hende med mit mest forførende blik. Jeg har taget min hvide blondenatkjole på, lagt en omhyggelig makeup og ordnet håret. Jeg ved ikke helt hvad jeg forventer der skal ske, men jeg vil have, at det skal være noget specielt. Jeg holder jo faktisk af den unge kvinde, og uanset hvad der kommer til at ske mellem os her i aften, skal hun vide, at jeg har gjort noget ud af det, og at hun betyder noget for mig.

’Jo, selvfølgeligt, søde, men jeg er lige ved at se boligannoncer igennem, så jeg kan finde et permanent sted at bo. Jeg har ikke lyst til at bo her de næste to år.’ Svarer hun og sætter sig ned på gulvet ved siden af mig. Jeg sætter mig bag hende, tæt op af hende, og lader som om jeg kigger med i avisen over hendes skulder. Jeg er ligeglad med boligannoncerne, men jeg har lyst til at være tæt på hende. Jeg har været i bad og taget min bedste parfume på. Jeg håber hun lægger mærke til det. Sofie dufter også dejligt, men det gør hun nu altid.

02’De fire uger vi har boet sammen, har virkelig betydet meget for mig, Sofie. Jeg kommer virkelig til at savne dig.’ Hvisker jeg, og lægger prøvende en hånd på hendes skulder. Jeg kan mærke, at hendes krop stivner. ’Øh, OK, Ditte, jeg kommer også til at save dig. Men vi snakkes ved, ikke? Jeg mener, du kan jo bare skrive på facebook eller give mig et ring.’ Svarer hun, med hvad jeg syntes lyder som en lettere anstrengt stemme. Mine fysiske tilnærmelser gør hende tydeligvis utilpas. Jeg synker en klump. Kan det virkelig passe, at hun ikke er tiltrukket af mig?

’Jeg syntes virkelig, at du er en sød, spændende og fascinerende kvinde, Sofie. Jeg elsker, at du er så begavet og talentfuld, og samtidig helt nede på jorden og ligetil.’ Hvisker jeg, mens jeg kærligt stryger hende over skulderen. Hendes hud er varm og blød og dejlig at røre ved. Jeg læner mig længere ind over hende, så jeg rigtig kan nyde duften af hendes hår og varmen fra hendes krop. ’Tak for de søde ord. Jeg syntes også du er rigtig sød, Ditte.’ Svarer Sofie, stadig med den der lidt påtagede stemme. ’Men jeg bliver altså nødt til at få vasket noget tøj, så jeg har desværre ikke rigtig tid til det her.’

03’Årh, Sofie, du gør mig ked af det. Kan du ikke bruge en halv time – måske en time – på at vi kan lære hinanden lidt bedre at kende?’ Hvisker jeg, og beslutter mig for at tage chancen. Så må det briste eller bære. Jeg griber fat i stroppen i hendes top og trækker den ned over hendes skulder. Hun gisper og hendes krop rettes ud med et sæt. ’Ej, Ditte, det her er sgu for mærkeligt.’ Udbryder hun og skubber mig væk fra sig. ’Jeg ved ikke hvad du forventer, men jeg er altså ikke til piger. Jeg holder af dig, men bare som en ven, OK?’

’Sofie, du aner ikke hvad du går glip af. Jeg kan give dig nydelse, som du aldrig før har drømt om. Jeg beder dig, Sofie, giv mig en chance.’ Insisterer jeg, mens jeg bliver ved med at holde fat i hendes top. Jeg kan se hendes bryst. Det er lille og fint og velformet, og det gibber i hele min krop, for at tage det i min hånd og nusse det. ’Jeg er ked af det, Ditte, men det er bare ikke noget for mig.’ Svarer Sofie, flår min hånd væk fra hendes top og rejser sig op. Jeg er skuffet. Jeg havde sådan håbet, at vi kunne havde elsket, før jeg skulle gøre det jeg bliver nødt til at gøre.

04’Det er OK, Sofie. Det er dit valg. Jeg er ikke sur, blot skuffet. Jeg må indrømme, at jeg er blevet let småforelsket i dig, i løbet af den tid vi har været sammen. Jeg håbede, at du havde det på samme måde.’ Siger jeg, idet jeg lægger mig tilbage på tæppet. Min hånd finder ind under det tykke, langhårede tæppe og griber fat om min pistols kolde stål. Jeg har lagt den der, netop for det tilfældes skyld, at jeg ikke kunne forføre hende til at elske med mig. Nu kommer jeg så desværre til at bruge den, lang tid før jeg ellers havde ønsket det.

’Det er OK, Ditte. Jeg er da beæret over, at du har sådanne følelser for mig, og som sagt syntes jeg også, at du er en rigtig sød pige, og smuk er du helt indlysende også, men jeg tænder bare ikke seksuelt på andre kvinder.’ Forklarer Sofie med imødekommende stemme, selv om hun stadig virker en smule anspændt. ’Jeg tror faktisk, at du mener det, Sofie. Derfor er jeg også rigtig ked af det her.’ Siger jeg, trækker pistolen frem fra under tæppet, snurrer rundt og retter den mod Sofie. Hun stirrer ned på mig, med et måbende udtryk i ansigtet, som om hun et øjeblik ikke rigtig fatter hvad det er der sker.

05’Ej, Ditte, jeg ved ikke om det er en syg spøg, eller hvad det er du har gang i, men vil du ikke nok lægge den der væk?’ Siger hun nervøst, idet hun vender ansigtet bort og holder hænder frem mod mig i en afværgende position. ’Det her er ikke en spøg, det er en 0,38 tommers kortløbet Colt Special.’ Siger jeg, og mærker hvordan min skuffelse svinder bort og erstattes af selvtillid og fornyet forventning. Jeg har det godt med pistolen i hånden. Med pistolen i hånden, er det mig der bestemmer. Med pistolen i hånden, er jeg herre over liv og død.

’Hvad?’ Udbryder Sofie, idet hun igen kigger tilbage mod mig. Hendes blik klæber til pistolen i min hånd. Da hun får taget et ordentligt kig på den, går det tilsyneladende op for hende, at det er en rigtig revolver, for forvirringen i hendes ansigt erstattes af rædsel. ’Åh gud, hvorfor?’ Gisper hun. ’Det kan jeg desværre ikke fortælle dig, Sofie, men du skal vide, at jeg er oprigtigt ked af det. Jeg mente alt det, jeg sagde lige før. Jeg syntes du er en fantastisk kvinde.’ Hvisker jeg, mens jeg stirrer op i hendes smukke gråblå øjne. ’Det er ikke min beslutning, at du skal dø. Jeg adlyder bare ordre.’

06’Hvad? Nej, det er jo vanvittigt! Hvorfor pokker skulle nogen ønske at slå mig ihjel? Det giver jo ingen mening!’ Fremstammer Sofie, mens hun nervøst stirrer ned på pistolen. Hvor er hun dog smuk, som hun står der, slank, velskabt, skræmt og forsvarsløs. Jeg smiler ved tanken om, at jeg jo ikke behøver at forhaste mig med noget her i aften. ’Som sagt, jeg ved det ikke, Sofie. Vil du være så sød at tage dit tøj af? Start med din top.’ Siger jeg. Sofie trækker op i toppen med et ydmygt udtryk i øjnene. Hendes flade, smukke mave ser helt fantastisk ud.

’Men hvorfor? Hvorfor skal du dræbe mig? Hvorfor skal jeg tage mit tøj af?’ Klynker Sofie. Hun er køn når hun er bange. Også når hun er bange. Måske endda specielt når hun er bange. ’Fatter du ikke, at jeg ikke ved hvorfor du skal dø?’ Svarer jeg og smiler. ’Men hvad angår hvorfor du skal tage dit tøj af, så kan jeg godt hjælpe dig med at opklare det lille mysterium. Du skal være nøgen, når jeg henretter dig. Du er en smuk kvinde, Sofie. Jeg vil se dig nøgen, før du dør, Sofie.’

07’Men… men…’ Mumler Sofie mens hun tøvende fumler med sin top. ’Det giver jo bare slet ingen mening, at jeg skal dø. Du må da kunne gøre noget! Lad mig leve! Er det fordi du er vred over at jeg afviste dig? Jeg vil gøre hvad som helst. Hvis det betyder så meget for dig, så lad os da elske, bare du laver mig leve!’ Jeg retter pistolen mod hendes bryst. ’Jeg vil da ikke tvinge dig til at elske med mig, hvis du ikke har lyst. Sofie. Men dø det skal du. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Få så den top af, Sofie, så jeg kan se dine bryster.’

Sofie trækker toppen op over hovedet, og afsløre et par fantastiske, velskabte, nydelige, indbydende c-skåle. Synet får det til at krible alle de rigtige steder i min krop. Burde jeg tvinge hende til at elske med mig? Nej, jeg har ikke lyst til at elske med nogen, som ikke har lyst til at elske med mig. Det ville føles forkert. Men jeg har ikke noget problem i, at tvinge hende til at tage tøjet af, det har hun jo gjort så mange gange før. Og den velskabte pige har absolut ingen grund til at være flov over noget som helst.

08’Og så dine bukser, søde.’ Siger jeg og tager toppen fra hende. Hun skal ikke bruge den mere. Aldrig mere. Hun holder genert den ene arm op foran sine bryster. Det er sødt, at hun er så genert. ’Men hvorfor… hvor skulle jeg tage tøjet af, hvis du slår mig ihjel når jeg er nøgen?’ Hvisker hun med skælvende stemme. ’Jamen det bestemmer du da helt selv, søde. ’Jeg kan jo bare selv tage dit tøj af, når du er død.’ Siger jeg med selvfølgelighed i stemmen. ’Hvis du hellere vil have, at jeg skyder dig med det samme, så gør vi det da bare sådan.’

’Nej! Vent!’ Hulker Sofie, idet hun skælvende trækker ned i sine shorts, mens hun ydmygt stirrer ned i gulvet. Jeg nyder den smukke, skælvende krop foran mig, jeg nyder Sofies ydmygelse og rædsel. Fra det øjeblik jeg trak pistolen frem, har hun tilhørt mig med hud og hår, krop og sjæl. Jeg kan ikke lade være med at smile. Mit skælmske smil skræmmer tilsyneladende bare Sofie endnu mere. ’Hvordan… hvordan kan du få dig selv til det her?’ Hvisker Sofie, mens hun uforstående ryster på hovedet.

09’OK, søde, jeg ved godt, at det er en forfærdig situation jeg sætter dig i lige nu, så jeg vil forsøge at give dig en form for forklaring, selv om du nok ikke vil forstå den, og du sikkert under ingen omstændigheder vil acceptere den. Din forskning er meget, meget farlig. Den kan bruges til at udvikle intelligente nanomaskiner, der vil kunne bruges til at infiltrere, ødelægge eller tage kontrollen med både civil og militær infrastruktur, og stort set ethvert tænkeligt våbensystem.’ Forklarer jeg, mens hun står og fumler med sine shorts.

’Efterretningstjenesten har flere gange forsøgt at hverve dig. Vi har forsøgt at sikre dig ansættelse i en virksomhed under Efterretningstjenesten kontrol. Men du insistere på at være en uafhængig forsker, du arbejder sammen med forsker fra universiteter og virksomheder i hele verden, og nogle gang lægger du tilmed din forskning frit ud på internettet.’ Fortsætter jeg, mens hun langt om længe får shortsene til at glide ned om sine ankler. ’Du er simpelthen for farlig for den vestlige verden. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg vil tro, at det er derfor du skal dø nu.’

10’Men mine nanomaskiner skal bruges til at identificere og dræbe cancerceller i mennesker! Jeg er ved at udvikle en kur mod kræft, forstår I ikke det? Det vil jeg da ikke holde for mig selv, det skal hele verden da vide og have gavn af!’ Klynker hun, mens jeg rækker ud og flår shortsene væk under hendes ben. Hun er nøgen. Hvor er hun dog smuk, så slank, velskabt og solbrun. Hårene over hendes skamben er trimmede, hendes skamlæber er glatbarberede og hun har en lille, sød piercing dernede. Synet af hendes smukke, velplejede skræv sætter alle mulige dejlige tanker i gang i mit hoved.

’Du vil hjælpe andre og gøre verden til et bedre sted. Det er en smuk tanke, Sofie. Desværre er verden ikke helt så enkel. Al teknologi kan misbruges og alle valg har en konsekvens. Derfor skal du dø nu.’ Siger jeg, mens jeg nyder synet af hendes dejlige, nøgne krop i fulde drag. Jeg har ondt af den stakkels pige, hun er tydeligvis rædselsslagen og ønsker ikke at dø, men jeg er samtidig taknemmelig for, at det er mig der skal få æren og fornøjelsen at slukke ned for dette yndige og smukke væsen.

11’Jeg ville bare ønske, at du havde været til piger, og havde taget imod tilbuddet om at elske med mig.’ Hvisker jeg, mens jeg legende trækker ud i strengen til min natkjole, så hun kan se, at jeg også har flotte, berøringsvenlige bryster. ’Jeg mener ikke bare for min egen skyld, men også for dig. Tro mig, du ville have nydt det. Jeg ville elske med dig, til du var helt udkørt, og når du så lå og sov, tilfreds og udmattet, ville jeg have skudt dig i hovedet. Du ville slet ikke opdage noget. Du ville dø uvidende og lykkelig.’

’Åh gud, det sker bare ikke det her, det er jo vanvid.’ Hvisker Sofie, mens hun stirrer ned på mig med et koncentreret blik i øjnene, som om hendes hjerne arbejder på højtryk, for at finde på et eller andet hun kan sige eller gøre, for at slippe ud af det der skal ske. Jeg smiler. ’Du er en utroligt intelligent pige, Sofie. Du er vant til at kunne analysere, regne, skrive og tale dig ud af alting, men ikke denne gang, Sofie. Din fantastiske hjerne kommer ikke til at hjælpe dig nu.’ Hvisker jeg. ’Så, min pige, sæt dig ned på knæ, så får du en kugle i nakken. Rolig, skat, det bliver en hurtig og smertefri død.’

12’Nej! Nej! Jeg vil ikke! Jeg kan ikke! Jeg er kun 29 år gammel! Der er så meget jeg stadig skal lære, så meget jeg stadig skal opleve, så meget jeg stadig skal udrette! Du må ikke gøre det! Du kan ikke gøre det! Det må ikke slutte sådan her, nej, nej, nej!’ Hyler Sofie, mens hun langsomt bakker væk fra mig. ’Stop! Sæt dig ned og lad være med at skabe dig!’ Siger jeg bestemt, mens jeg tager sigte mod hendes krop. ’Nej! Jeg vil ikke!’ Vræler hun. ’Lad nu være, jeg beder dig, vi må kunne finde du af noget, jeg vil ikke dø, jeg vil ikke dø!’

’Hvis du tager ét skridt mere, bliver jeg nødt til at skyde dig, Sofie!’ Råber jeg, da hun får bakket hen til væggen og begynder at trippe hen mod døren. ’Gør det nu let for dig selv, gå ned på knæ, så jeg kan henrette dig med et nakkeskud. Jeg sværger, du vil ikke mærke noget som helst!’ Sofie lytter ikke. Hun tripper forsigtigt hen mod døren, mens hun afværgende holder hænderne op foran sig. Jeg er bange for, at hun er ved at gå i panik. Jeg er bange for, at hun hvert øjeblik vil kaste sig hen mod døren og forsøge at stikke af. Jeg trykker aftrækkeren i bund.

13Der lyder et skarpt smæld fra pistolen. Så kommer der et brøl fra Sofie. Et højt, skingert, dyrisk smertebrøl. Hun løfter hænderne op, stirrer med et mistroisk og nærmest vanvittigt blik ned mod hullet i hendes mave, mens hun langsomt vender sig mod mig, som for at bebrejde mig det jeg har gjort mod hende. ’Åh gud, åh gud, det her sker ikke, det sker ikke, det sker bare ikke!’ Vræler hun hysterisk. ’Se nu hvad du fik mig til, dit lille fjols.’ Siger jeg og sænker pistolen. ’Hvis ikke du havde skabt dig, ville du have fået en kugle i nakken. Så ville du have fået en smertefri død. Nu skal du lide.’

’Nej! Hjælp mig! Jeg skal på hospitalet!’ Jamrer Sofie, men jeg kan se, at hun ikke er på vej nogen steder hen. Hun prøver, men hun kan ikke holde sig på benene. Hun synker langsomt ned på knæ, med et forpint og rædselsslagent udtryk i øjnene. ’Nej, det skal du ikke, lille skat.’ Siger jeg og smiler. ’Jeg kan se på det mørke blod, der flyder fra det dybe sår i din mave, at kuglen har ramt din lever. Du vil dø af chok og indre blødninger i løber af en halv times tid. En halv times tid, som du vil tilbringe her, sammen med mig, mens du gennemlever en smerte, mere intens end du nogensinde troede muligt.’

14’Nej, nej, åh gud, nej!’ Hulker Sofie, idet hun vælter forover og må støtte sig med sine arme, for ikke at falde pladask om på gulvet. Jeg kravler over til hende og lægger en hånd på hendes skulder. ’Jeg tilbød dig vidunderlig pigesex, jeg tilbød dig en værdig død, jeg tilbød dig en smertefri død. Men du traf konsekvent de forkerte valg, Sofie, så nu kommer du til at dø på en af de værst tænkelige måder.’ Siger jeg. ’Du er nok en af de klogeste kvinder i Danmark, ja måske i hele verden, men du kommer til at dø som et ynkeligt, klynkende, jamrende dyr, Sofie.’

Sofie svarer ikke. Hun har travlt med at hulke og hive efter vejret, mens hendes hjerne absorbere den vanvittige smerte der breder sig gennem hendes krop. Jeg ved hvad hun gennemlever. Jeg har prøvet at blive skudt i maven. Smerten er ulidelig, og i takt med at de indre blødninger flyder din bughule op med blod, der presser mod dine organer, bliver smerten blot mere og mere intens. Det føles som om man langsomt bliver flået op indefra. Heldigvis fik jeg hurtigt hjælp, dengang jeg blev skudt. Det vil Sofie ikke få.

15’Kom her, søde, lille skat.’ Siger jeg, idet jeg sætter mig ned bag Sofie og trækker hende ind til mig. Jeg nyder følelsen af hendes dejlige, bløde hud, krydret med den intense skælven der løber gennem hendes ødelagte, døende krop. Jeg klemmer hende ind til mig og nyder hendes varm og hendes gråd. ’Jeg ved, at du er bange, Sofie. Uanset hvor klog du er, kan du ikke fatte at alting snart slutter. Det er meget svært at forstå. Udover smerten, vil du gennemleve en række af de mest intense menneskelige følelser, idet du gradvist indser, at døden er uundgåelig.’

’Jeg beder dig… hjælp mig… jeg beder dig!’ Hulker Sofie. Jeg klukker fornøjet. ’Hvorfor skulle jeg dog hjælpe dig, når jeg vil have at du skal dø, og jeg lige har skudt dig?’ Siger jeg og klukker igen. ’Men selv om det ikke er det du mener, så vil jeg hjælpe dig. Du skal ikke dø alene. Jeg vil sidde her, sammen med dig, mens du langsomt glider ind i døden. Jeg vil dele oplevelsen med dig. Jeg vil nyde og huske hvert et hulk, hvert et klynk, hver en tåre og hver forkrampet bevægelse af din dødende krop. Jeg vil nyde det og jeg vil aldrig glemme det, min dejlige, smukke skat.’

16’Åh gud, det gør ond. Min krop, hvad sker der med mig?’ Hulker Sofie med skælvende stemme og ansigtet forvredet i smerte. Jeg knuger den dejlige kvinde ind til mig, og nyder, at jeg deler denne intense og ultimative oplevelse med hende. ’Du er ved at dø, min dejlige pige. Din yndige, unge krop er ved at lukke ned. Og selv om smerten er næsten ulidelig, så er det intet mod den rædsel, sorg og fortvivlelse der invaderer dit sind. Du er fanget i din krop, Sofie, når den lukker ned, lukker du også ned. Alle dine tanker, alle dine erfaringer, alle dine drømme, alle dine håb, alle dine følelser.’

’Nej!’ Vræler Sofie. ’Så, så, min pige.’ Hvisker jeg, mens jeg vugger hende lidt frem og tilbage og stryger hendes skulder kærligt. ’Der er intet du kan stille op, Sofie. Du må se det i øjnene, du kan ikke kæmpe imod, du må bare prøve at tage det som en oplevelse. Døden. Det er da ikke noget man prøver hver dag. Du er en smuk, ung kvinde, du har holdt din krop i god form, du er intelligent og havde gang i en meget lovende karriere. Du havde så meget gående for dig, du havde så stort et potentiale, så mange muligheder. Om få minutter har du intet, Sofie. Ikke engang så meget som en tanke.’

17Sofie ligger og hulker og gisper i mine arme. Jeg presser mit underliv ind mod hende, så jeg kan mærke varmen fra hendes ryg mod mit skræv. Det er en vidunderlig fornemmelse. Når hendes krop skælver i takt med hendes hulken, sender hun små bølger af nydelse gennem mit køn. Hendes krop er fyldt med smerte, hendes sind er fyldt med rædsel, men hun er stadig så blændende smuk. Jeg lader en hånd glide ned til hendes ene bryst. Giver det et kærligt klem. Hun klynker og stirrer ned på min hånd, som om hun har svært ved at fatte, at et andet menneske nyder hendes døende krop.

’Du giver mig nydelse, Sofie. Selv om alt hvad du føler er absolut grusomt. Smerten. Rædslen. Sorgen. Fortvivlelsen. Ydmygelsen. Men du er nu alligevel en skøn kvinde, selv i din ynkelige situation. Du er stadig i stand til at give mig nydelse, lige til det øjeblik livet forlader din dejlige krop. Og måske også lidt bagefter.’ Hvisker jeg, mens jeg lader mine hænder gå på opdagelse på hendes forpinte krop. Mens mine ene hånd stadig masserer hendes bryst, glider min anden hånd ned til hendes faste røv. Den føles simpelthen vidunderlig.

18’Jeg vil ikke dø. Jeg beder dig, please, jeg vil ikke.’ Snøfter Sofie, idet hun drejer hovedet for at få øjenkontakt med mig. Jeg stirrer ned i hendes smukke, bedende gråblå øjne, mens jeg stadig kærtegner hendes bryst og røv. ’Det ved jeg godt, lille skat.’ Hvisker jeg og kysser hendes pande. ’Det ved jeg godt, men det kommer til at ske. Du skal dø nu, her, i mine arme. Du har kun få minutter tilbage, så skal du aldrig lide mere, min smukke, dejlige skat.’ Sofie svarer ikke med ord, men jeg kan se i hendes øjne, at hun opgiver håbet i det øjeblik. Det er som om noget går i stykker dybt inde i hende.

’Jeg ved det er en smertefuld erkendelse, men der er ikke anden vej, min skat.’ Hvisker jeg, mens jeg mærker hvordan dødens nærhed får det til at krible for vildt i min krop. Jeg er liderlig, men jeg må vente med at få udløsning for min ophidselse til Sofie er borte. Jeg vil ikke distrahere mig selv med seksuel tilfredsstillelse, før jeg har fået alt hvad jeg kan ud af oplevelsen af Sofies død. ’Døden er i sandhed ubegribelig. Selv om du er super intelligent, kan du så forestille dig hvordan det er at være død? Ikke bare fraværet af følelser og tanker, men fraværet af bevidsthed, fraværet af alting.’

19’Åh gud, ikke sådan her!’ Vræler Sofie og prøver at skubbe sig væk fra mig, med alt hvad hun har tilbage af kræfter i sin ødelagte krop. Hun vælter ned på gulvet og rækker desperat armen frem mod døren. Drømmer det kære væsen stadig om at flygte? Eller er det en symbolsk rækken ud mod den verden hun snart skal forlade? Hun hoster. Der kommer lidt blod til syne i hendes mundvig. Hun har ikke langt igen, og jeg kan se i hendes øjne, at hun ved det. Det sidste håb brister inde i hende og jeg ser kun rædsel i hendes øjne.

’Nej… blod… så kold… mor… vil ikke… far… hjælp mig… kan ikke… nej…’ Mumler Sofie, mens hun hoster, hulker og skælver i chok og smerte. Rædslen og desperationen tiltager i hendes øjne, til følelserne næsten lyser ud af hende med en sådan intensitet, at jeg også kan mærke dem. Så er det som om intensiteten langsomt aftager, mens rædslen og desperationen giver plads til sorg og resignation. Jeg lægger min ene hånd under hendes hoved og den anden på hendes bryst. Jeg vil se hende ind i øjnene, når hun dør, jeg vil mærke hendes hjerteslag og åndedræt ophøre.

20’Giv op, lille skat, giv slip, der er intet i denne verden for dig længere, bare giv slip på alting.’ Hvisker jeg ophidset, mens jeg nyder udtrykket i hendes ansigt, idet hun stirrer døden direkte i øjnene. ’Når du er borte, skal jeg nyde din krop.’ Hvisker jeg og giver hendes bryst et sidste klem. Hende krop skælver. Der lyder et langt, gurglende suk fra hendes smukke læber. Hendes øjne mister fokus og stirrer så tomt ud i luften. Hendes bryst hæver og sænker sig ikke længere og jeg kan ikke mærke noget hjerteslag. Hun er borte. Det er forbi. Sofie er væk.

Jeg stønner af ophidselse, idet jeg sætter mig overskrævs over hendes livløse krop. Jeg presser mit køn ned mod hendes dejlige mave, skyder mit underliv frem og tilbage, og føler hvordan min ophidselse vokser, idet mine skamlæber gnubber mod hendes fløjlsbløde maveskin. Jeg lader en hånd glide ned til mit skræv, presser tre fingre op i min glohede og drivvåde fisse, lægger mig ind over hende, så jeg kan mærke hendes bryster mod mine, og stirrer ned i hendes smukke, tomme øjne, mens jeg masturbere mig til en vidunderlig orgasme.

Jeg ligger på tæppet med hendes livløse krop det meste af natten. Jeg elsker med hende, blunder lidt, og elsker så med hende igen. Jeg har ikke tal på hvor mange fantastiske orgasmer jeg får sammen med hende, men klokken er halv fire om morgenen, da jeg er så øm og udmattet, at jeg ikke kan overkomme mere. Jeg slår alarmen til på min telefon og tillader mig selv en times søvn. Så vågner jeg, tager tøj på og forlader gæstelejligheden, mens universitetsområdet stadig er mennesketomt.

Trophy Hunter VII: An Innocent Girl

I used to be an accountant’s secretary, but when I approached 30, I decided that my life needed to change. I needed to make a difference. I have always loved guns and I’m a pretty good shot. That is why I decided to become an assassin. But I wouldn’t just be any kind of assassin. I would make the world a better place, while at the same time making decent money. Helping the rich and famous get rid of cheating trophy wives seemed like the perfect choice…


Killing Cynthia had been an awesome experience that had put me in touch with my sadistic side. I was beginning to realize that I did not just enjoy the money and the freedom that my new career offered; I enjoy the very act of killing. I enjoyed the physical and emotional intimacy with my victim, I enjoyed sharing her pain and her fear, I enjoyed guiding her through the last painful moments of her life and into the unfathomable and overwhelming state of death.

The physical and emotional process of dying began to interest me more and more. I started studying anatomy and psychology on-line and from books I found at the local library. I chewed through Elisabeth Kübler-Ross’s ‘On Death and Dying’, where she describes the emotional stages that human beings go through, from the moment they realizes that they are going to die and to the moment that life actually ends. Denial. Anger. Bargaining. Depression. Acceptance. I made a journal for each of the women that I had executed and mapped their emotional response to those stages. It was truly fascinating work.

After a few weeks, I got another assignment. It seemed like a routine job; a husband had found out that his wife was cheating on him and wanted her dealt with. The envelope with the assignment even contained a few photos with proof that the husband had received from a private detective he had hired to spy on his wife. The woman looked interesting. Mature, but full breasted, slender and with a beautiful face. Not unlike Cynthia. I was sure it would be an interesting assignment, especially in the light of my newly acquired insight into what my victims were going through.

I arrive at the address where the cheating wife supposedly meets with her lover every Wednesday evening. It’s a small, plain bungalow at the outskirts of town. It looks nice, both modern and quaint at the same time. It lies isolated from other houses and is surrounded by high bushes and trees; a perfect love-nest for a rich playboy who values his privacy.

I sneak around the house to get a good overview of the house and entrances. It’s Tuesday morning and there are no cars in the driveway, so I’m not expecting to find anyone at the house. Yet, when I steal through the back yard, I see someone moving inside. Through a large window wall, I can see into what looks like a small living room. I get a few glimpses of a woman with long, chestnut hair, who swiftly walks across the room and disappears through a door. My mark, a Mrs. Daisy Glockenhaus, has long, chestnut hair. Could it be her? And, given that there are no cars in the driveway; could her boy-toy be out?

I decide to take the chance and see if I can exploit an unexpected opportunity, so I walk up to a window pane door. It is not locked! I can’t believe my luck. With a smile on my face and a beating heart, I slip through the door and close it behind me. I’m in. It’s on. I’m so excited. I tip-toe across the floor, up to a raised plateau with a TV, white leather chairs and a couch. It was here I say the lady disappear through a door. I stand and listen. I can hear nothing. Then I suddenly hear a joyful humming and the clatter of hard sole shoes through the closed door.

killerI stand back and ready the gun, expecting my mark to walk through the door. However, when the door swings open, it is not Mrs. Daisy Glockenhaus that walks through it, it is a beautiful, young woman. She walks through the door, humming and in her own thoughts, and takes a few steps across the room, before she notices my presence. Her jaw drops. Her eyes fixate on the gun in my hand. She screams. ‘Easy, girl. You are not the one I’m looking for.’ I say and point the gun away from her.

‘Why? What? Who?’ The young girl gasps as she stops screaming. She looks really scared. She also looks very young. She has a absolutely lovely, slender body and a very beautiful face. She can’t be more than a teen, I think and feel a sting of sadness. ‘Are you alone in the house?’ I ask. The young girl nods hesitantly. ‘OK. I’m looking for a Daisy Glockenhaus.’ I say. The young girl looks confused. ‘I have absolutely no clue who that is.’ She responds in a nervous, but sweet and melodious voice.

01She seems unsettled, so I nod towards of the white leather chairs. ‘You are welcome to sit while we talk.’ I say. She sits down on the armrest. She nervously pulls op her knee and starts fiddling with her hair. I can’t believe how beautiful she is. The more I look at her, the more I notice. She has long, perfect legs. Her petite body is wrapped in a beautiful laced bustier and black panties and she is wearing lovely high-heel shoes. Her skin is pale and smooth and perfect.

‘Do you live here alone?’ I ask. The young girl shakes her head lightly. ‘No. I share this house with my older brother. He is at work right now.’ She replies. She really has a lovely voice; soft, sweet, gentle, in spite of her obvious distress. I smile. ‘Do you know if he’s into older women?’ I ask. She looks confused again. ‘I guess so’. She says after a few seconds of quiet reflection. ‘What do you do on Wednesday evenings?’ I ask. ‘I take ballet lessons.’ She replies, still with a confused look on her beautiful face. ‘But why do you ask me all these strange questions? Who are you? What do you want?’

02’I’m afraid your brother has an affair with a married woman. I’m sorry, please believe me, I’m truly sorry.’ I whisper and feel a hard lump in my throat and a cold ball form in my stomach. She looks at me, still with the confused look. ‘But… but why are you here then?’ She asks with a low, thin voice, almost as if she fears the answer. ‘I was sent here to kill that woman.’ I say and feel my heart sink even deeper. ‘And I’m afraid, love, I’m afraid you just got in the way.’

‘What do you mean?’ She yelps, the nervousness in her lovely eyes blooming into real panic. ‘You know what I mean, love. I’m sorry.’ I reply and raise the gun again. She stares at it, with impossibly wide eyes. ‘No, please, no!’ She sobs. Her obvious fear and distress strikes a nerve deep inside me. Yes, she is innocent and I do feel sorry that she got caught in the middle of this, but I obviously have to kill her. So I might as well make the best of it. ‘You are a lovely girl. Can I… see you, before we get to it?’ I say. She looks confused again. Then she swallows hard and gently pulls the straps down her pale, delicate shoulders.

03’Please, I just turned 18 three months ago. I beg you!’ The beautiful young girl sobs as she nervously pulls down her bustier. I sigh as she reveals her prefect, young breasts. They are absolutely lovely. Perfectly shaped and with the cutes, most delicate little pink nipples I have ever seen. She looks up at me with her big brown eyes. ‘Please, I’m innocent, I have no clue what is happening. I don’t deserve this! I don’t want to die!’

Her voice is as passionate as it is lovely. God, she is beautiful and she has an air if innocence and purity to her. Can I really kill this lovely young creature? Yes, of course, I know that in my heart, but I also know that it will change me. She is not a mark. She is an innocent bystander. Collateral damage, if you will. I have not been prepared for this situation, but now I need to muster all my professional determination.

04‘I’m sorry, love, I truly am, but there is no way in hell I can let you live. What you’re about to experience will be absolutely horrifying, I know that, but at least you won’t have to go through it alone. I’ll be here, all the way to the end.’ I say and give her a reassuring smile. ‘You just have to be brave, love. I’m sure you’ll manage. And get that thing off, all the way. It only makes sense that a girl should leave this world, the same way she entered it; naked, don’t you agree?’

‘I don’t know anything! This is all too crazy for me. I haven’t done anything wrong in my entire life, ever. I don’t deserve this, please, I beg you; just let me go!’ The adorable girl sobs as she wiggles out of the bustier and her panties. The underwear had looked awesome on her slender body, but it was nothing compared to the body itself. Oh god, what a perfect body the young girl has on her. Smooth, flawless skin, in the most delicate pale pink color, every curve on her soft and perfect. She is a revelation of pristine and nubile beauty. I feel an incredible urge to press her to my bosom and lick her all over at the same time.

05’The world is a crazy place, I’ll tell you that.’ I say, feeling sorry that I’m the one who has to burst her bubble. But under the circumstances, I have to. ‘And there is no justice. I would love to live in a world where bad things only happened to bad people, but that’s no how it is. Hey, love, keep the shoes on. They look gorgeous on you.’ The girl curls up into the chair and manages a brave, yet shy smile. ‘The world is what we make it.’ She says in a low, serious voice. ‘If you want to make it better, you can start by letting me live.’

‘You are absolutely right, love. You are a smart girl.’ I say and smile world-wearily. ‘Unfortunately, I’m not as idealistic as you are. I have to make a living and stay out of jail, and you, love, got in the way of both of those things. That’s why you have to die.’ The young girl shakes her head. ‘No, I don’t have to die! You choose that I have to die for your own selfish reasons!’ She insists. ‘If you had any heart, you would realize that this was not the way and let me live! Please, I beg you, it’s not too late!’

06’You make a strong case, I must give you that, much stronger than most of the other women I’ve killed – and they were all older than you.’ I say and nod appreciatively. ‘You are an amazing and intelligent woman. Listen, I have done some horrible things. The last woman I killed, I shut in the guts and masturbated as she slowly bled out. She died after more than 30 minutes of excruciating pain. I know that you don’t deserve to die. If you promise to be brave, I’ll give you a quick and painless death.’

Then the young girl does something truly amazing, something I will remember and cherish until the day I die. She spreads her legs and puts her arms behind her head. ‘Look at me. I’m still just a big girl; I’ve barely blossomed into womanhood. Don’t I deserve a chance to experience the pleasures of adult life?’ She whispers in a voice that is oddly sexual for a girl of her age. ‘My parents gave me a strict Catholic upbringing, but they died in a car crash six months ago. That’s why I live here with my brother. He is a horny stud, but I’ve only just begun to explore my sexuality. Please don’t let me die a virgin.’

07’Oh, you break my heart, love. I’m truly sorry, sorry for everything; for your parents, for putting you in this horrible situation, for life having to be so short and so very unfair.’ I say and feel truly sorry for the young creature. ‘But there is one last thing I can do for you. If you like, I’ll let you masturbate before I end you. You do know how to masturbate, right?’ She looks up at me with her beautiful, sad and soulful eyes. ‘I’ve only really started masturbating after my parents died.’ She whispers. ‘And I don’t know if I can do it in front of another woman.’

‘Sure you can, love. I’m sure a strong, determined young woman, such as yourself, would not waste this final opportunity to explore your budding sexuality.’ I whisper and feel how my own lust stirs inside of me. The young girl looks down at her own body. Then she puts one hand on her chest and let the other slide slowly down over her stomach. ‘I guess, if it all has to end now, it would be foolish not to.’ She whispers. ‘I mean, I really, really don’t want to die, but if this is really my last chance, then I would be stupid not to experience one last orgasm.’

08’Could you at least turn away?’ The girl asks. I consider her request for a few seconds. I really want to make this as easy for her as possible, but I also want to experience her as much as possible. I shake my head. ‘Sorry, love, no can do.’ I say. She swallows hard. Then she lets her hand slide down over her vagina. ‘OK, I guess.’ She whispers as she starts caressing her labia while she means softly. ‘You do know how it do it right, right?’ I ask. She looks at me with a confused look on her face. ‘Isn’t this right?’ She asks. I smile. ‘No. Really get your fingers in there. Take your index and middle fingers and push them in as far as you can.’

She hesitates for only a few seconds and then she follows my instructions. The lump in my throat and the cold ball in my stomach finally ease up a bit, and I feel the growing lust in my loins intensifying.  ‘Now pull your hand upwards and press the two fingers against the upper wall of your vagina.’ I say. She looks at me as if I were talking nonsense. But then she tries it and I see a smile emerging on her lovely face. ‘Now, while you do that over and over, move your fingers back and forth a bit, until you find the spot that gives you the most pleasure.’ I say. Again, she follows my directions.

09She closes her eyes and surrenders to pleasure. She moves her hand up and down faster and faster. Her breathing grows faster, her moaning intensifies. The delicate aroma of her arousal fills the room. It is an intensely beautiful thing to witness. I am so amazingly turned on, but I don’t want to masturbate yet, out of fear that it will distract me from experiencing every sound, smell and sight that she has to offer. I stare at her in silent awe. It’s so beautiful and it touches me so deeply, it’s almost a religious experience to witness the self-gratification of this heavenly creature.

After a few minutes, her breathing is deep and powerful, her movements are fast and frantic. Then her legs kick out, her body spasms and she screams in orgasm. It is an amazing sound that seems to incorporate all the sounds of life into one profound orgasmic harmony. ‘Oh my god!’ She gasps and struggles for air. She heaves violently for a few more seconds, before she regains some semblance of composure. ‘You’re not done, love.’ I say and smile at her.

10’Place your index finger between your labia and pull it upwards, until you reach the fold of flesh where it can go no further.’ I instruct the delightful young girl. ‘Then press in against yourself and move it around a bit, until you feel a small, hard, pea-sized knot in there. Do you feel it?’ She nods. ‘OK, press the pad of your finger against it. Then move your finger around in small circles, while keeping the finger pad pressing against it. Experiment with the size of the circle, speed and pressure.’

The young girl complies without words. Within minutes, she is moaning again, while she lustfully stimulates her clitoris. Again she closes her eyes to focus on the pleasure. I keep my eyes peeled, enjoying every movement of her hands and arms, every heaving of her chest, every quiver of her legs and every tensioning of her stomach muscles. It is like her whole body moves in perfect harmony to achieve orgasm. After a few more minutes, she screams again while her body trembles violently in extreme orgasm.

11’You just had both a vaginal and a clitoral orgasm. Absolutely beautiful.’ I whisper as I watch the girl relax in post-orgasmic happiness. Now is time, I realize and feel a cold shudder creep up my spine. Now is the time to end her, if I want to make it easy for her. ‘If you want to keep the afterglow going for longer, keep caressing your clitoris and labia.’ I whisper as I walk over to stand besides the chair. She puts both of her hands on her pussy and touches herself ever so gently, her eyes closed, her facial expression calm and serene.

‘What is your name, love?’ I ask as I take aim. ‘Susanna.’ She replies. I sigh. ‘Susanna is derived from the Hebrew word for lily.’ I whisper. ‘It suits you well. You are so pale and beautiful and delicate. I know this sounds corny, but I have never seen anyone as beautiful as you in my life. Not ever.’ She looks up at me with her impossibly brown eyes. ‘Please?’ She implores. ‘I’m so sorry. I truly am.’ I whisper. She takes a deep breath. ‘So am I. So am I.’ She whispers in a soft, almost airy voice.

12I clench my jaw and grind my teeth together. Then I slowly squeeze the trigger. The gun kicks in my hand, the loud thud fills the room. A red hole appears in Susanna’s temple, a few gushes of blood pour out as it lolls onto the side. Her body trembles for a few seconds. A deep sigh escapes her beautiful lips. Then she is still. A few seconds later, a short spray of urine gushes from her crotch, proof of her body’s final surrender.

I watch her perfect stillness for a few solemn seconds. Then I can no longer ignore the intense heat between my legs and the incredible tickling in my stomach and chest. She is gone, I can no longer violate this beautiful, innocent girl, but I can enjoy her still warm body. I pull off my skirt and pull her down onto the floor. Then I kneel down between her legs, lift one leg up and press my swollen and excited labia against the perfect smoothness of her thigh. I orgasm almost instantly, but I need more.

I don’t know how many orgasms I experience, they sort of melt together into one seemingly endless ecstasy.  I explore and enjoy every inch of her perfect young body, until I am entirely exhausted and satisfied. Only when I regain my strength and composure, do I begin to worry about I’m going to clean this mess up and get on with my assignment.

Om betydningen af respekt

I min branche er det vigtigt, at have et godt ry og rygte, omdømme, renomme, kald det hvad du vil. Det giver respekt. Og respekt betyder alt. Derfor har jeg aldrig lagt skjul på, hvem jeg er, og hvad jeg har gjort. Jeg skammer mig ikke. Jeg bærer mine synder som et adelsmærke. Det betyder selvfølgeligt, at jeg må leve et liv på konstant flugt fra loven, men det er en lille pris at betale, for den respekt jeg nyder i den kriminelle underverden.

Lad mig give jer et lille eksempel. Forleden aften var jeg ude på et mindre job. Ren rutine. En dum blondine havde taget røven på den forkerte fyr. Hun havde travlt med at forlade landet, men ham fyren hun havde fucket med havde andre planer. Det var der jeg kom ind i billedet. Han ville være helt sikker på, at skinken ikke slap væk, så han hyrede den bedste i branchen. Yes, you guessed it, moi, yours truely.

Jeg finder hurtigt frem til det lusede motel på Amager, hvor målet holder lav profil, indtil hun tør tage ud til lufthavnen for at forlade landet. Hun er indlogeret på et værelse på første sal. Hun er den eneste gæst. Jeg sørger for, at receptionisten har andet at se til. Så går jeg op og sætter mig i en stol på gangen, mellem målets værelse og trappen til døren ned til stuen. Jeg gemmer mit værktøj under puden i stolen og tænder en smøg.

01Jeg fortrækker ikke en mine, da jeg hører fodtrin nærme sig på gangen. Jeg ved hvem det er. Jeg behøver ikke se efter. Jeg tager bare et dybt sug af min smøg og nyder stilheden før stormen. Jeg kan høre, at hun stopper op, da hun runder hjørnet og ser mig. Jeg kigger stadig ikke op. Jeg kan mærke, at hun betragter mig. Hun er sikkert rædselsslagen over at se denne uventede fremmede. Og med god grund, som hun snart vil sande.

Hun sætter i gang igen og nærmer sig med forsigtige skridt. Hun håber nok, at jeg bare er en tilfældig gæst på hotellet, der har sat sig ud i gangen for at ryge. Stakkels, naive pige. Hendes skridt bliver langsommere, jo nærmere hun kommer. Hun virker virkeligt nervøs. Jeg har stadig ikke set op fra min smøg. Jeg tager det helt cool. Hun kunne selvfølgeligt have en pistol, men den chance tager jeg. Jeg tror på skæbnen. Når mit nummer bliver trukket, vil der alligevel ikke en skid jeg kan gøre ved det.

02’Undskyld, må jeg lige komme forbi?’ Spørger hun, med en lys, sød, undskyldende stemme. Jeg tager endnu et hvi fra cigaretten og stirrer ud i luften. Jeg kan se hende ud af øjenkrogen. Hun er en lille, slank, lys ting. Den slags, som ikke burde have noget som helst med mafiaen at gøre. ’Caroline Thorvald Gregersen. Værelse 1C.’ Siger jeg. Jeg kan se, at hun stivner. Jeg kan høre, at hun tager en dyb indånding. Så føler et intenst sekunds tavshed.

’Du tænker, om du skal gå til bekendelse, eller stikke mig en plade.’ Siger jeg nøgternt. ’Det behøver du ikke bryde dit kønne lille hoved med, Caroline. Jeg ved, at det er dig.’ Jeg stirrer stadig på væggen ud for hendes mave. Jeg har endnu ikke set op, men jeg kan se du af øjenkrogen, at hun står stille som en saltstøtte. ’Du tænker på hvem jeg er, men du tør ikke spørge.’ Siger jeg. ’Har jeg ret, Caroline?’

03’Øh, jeg, øh…’ Mumler hun forfjamsket. Da ved jeg, at jeg intet har at frygte fra den unge pige. Hun vil ikke gøre modstand. Hun vil blot lade tingene ske og håbe på det bedste. Det yndige lille lam. Jeg rejser mig og stirrer hende dybt i øjnene. Hun giver et lille, skræmt gisp fra sig. Hun har en kønt, lyst ansigt, smukke øjne, langt lyst hår, en fyldig barm og en slank krop. Jeg nikker og smiler. ’Vi to skal nok få det hyggeligt sammen.’ Siger jeg. Hun ser skræmt ud.

’Øh, jeg ved ikke… du må forveksle mig med en anden… jeg var lige på vej ud… må jeg komme forbi?’ Mumler hun videre, med sin kønne, kvidrende stemme, der er ved at knække over af nervøsitet. Jeg smiler og fniser. ’Ej, lille skat, den tror du ikke engang selv på, vel?’ Siger jeg og ryster på hovedet. ’Du skal ingen steder, Caroline. Tro mig, du går absolut ingen steder hen.’

04’Men jeg…’ Udbryder hun. Jeg tager hendes kuffert og stiller den over mod væggen. Så lægger jeg hånden på hendes skulder. Hun bliver så bange, at hun næsten vælter ind mod væggen bag hende. Det kære pus. ’Lad mig gå. Ellers skriger jeg.’ Siger hun. Jeg kan høre, at hun opbyder alt sit mod for at få det ord frem. Jeg smiler. ’Skrig du bare, Caroline. Skrig og se hvad der sker.’ Hvisker jeg og blæser en mundfuld rød ud i hendes ansigt.

Hun hoster og misser med øjnene, men hun skriger ikke. Hun stirrer intenst op på mig, som om hun prøver at vurdere, hvad jeg mon er i stand til. ’Hvis du vidste hvem jeg var, ville du have genkendt mig med det samme, Caroline.’ Siger jeg og gengælder hendes intense blik. Jeg er vild med hendes øjne. De er virkeligt smukke, og rædslen i dem får dem til at funkle som juveler. ’De kalder mig Black Venus. Siger det navn dig noget?’

05Rædslen i Carolines øjne bliver endnu mere intens og hun udstøder et sødt lille gisp. Jo, hun kender navnet, det er tydeligt. Hun ryster på hovedet. ’Nej, jeg beder dig, jeg beder dig.’ Hvisker hun. Jeg smiler. ’Rolig, lille skat, vi har god tid og vi er slet ikke kommet der til endnu.’ Hvisker jeg og trykker en smule ned med hånden på hendes skuder. Hun synker ned på knæ uden protest.

’Jeg vidste ikke… tro mig… jeg anede ikke…’ Snøfter hun, mens hun stirrer op på mig med store, våde hvalpeøjne. ’Spar dine ord, Caroline. Jeg er bøddel, ikke dommer, og din dom kan ikke appelleres.’ Siger jeg koldt og nyder hvordan mine ord løfter hendes rædsel til et endnu højere niveau. ’Men der må da…’ Starter hun. Jeg niver hende i øret. ’Hold kæft, Caroline. Hvis ikke du var sådan en køn lille ting, så ville du allerede være død nu. Enten gør du som jeg siger, eller også får vi det overstået med det samme. Dit valg.’

06Caroline synker en klump og nikker. Rædslen i hendes smukke øjne får selskab af opgivelse og ydmygelse. Nej, hun vil ikke kæmpe imod. Hun er bare ikke den slags kvinde. ’Slik mine støvler.’ Siger jeg. Hun ser på mig med et konfust blik. ’Slik mine støvler, lille skat.’ Siger jeg igen, tager fat i hendes hår og tvinger hendes hoved ned mod mine støvler. ’Og det var så sidste gang, at jeg blev nødt til at sige noget til dig to gange, ikke sandt, lille skat?’ Caroline nikker og begynder at slikke min støvle.

Jeg er egentlig hverken fod- eller støvlefetichist, men jeg nyder, at udøve magt over mine ofre. Jeg nyder, at tvinge dem til ting de ellers ikke ville gøre, så de forstår hvem der bestemmer. Det er en del af dansen for mig, det er et af mine små ritualer. Kald mig bare domina og sadist, det har jeg ikke noget imod, men hvis man alligevel skal dræbe en smuk kvinde, kan man lige så godt få lidt sjov ud af det. Sådan har jeg det i hvert fald.

07’Sådan, det er fint.’ Siger jeg og trækker Caroline op fra sin knælende position. Jeg presser hende tilbage mod væggen. Så trækker jeg et stykke reb ud fra under stolepuden. Jeg har gemt lidt ’værktøj’ under den. ’Jeg tror ikke du gør nogen modstand, mit lille lam, men jeg nyder at binde en smuk kvinde.’ Hvisker jeg og vikler rebet om hendes håndled. Så trækker jeg op i hendes nederdel og ud i hendes top.

’Du er sgu en smuk lille ting.’ Hvisker jeg. ’Så ung og lys og fin. Du ligner ikke ligefrem en garvet kriminel.’ Caroline snøfter igen. ’Jeg er heller ikke kriminel! Jeg er uskyldig!’ Klynker hun. Jeg griner. ’Hvis nogen vil betale 50.000 kroner får at få din unge røv nakket, så er du sgu ikke uskyldig.’ Klukker jeg. ’Bare 50.000?’ Udbryder hun. ’Jeg har en halv million i kufferten! Du kan få dem alle, hvis du lader mig leve!’

08’Og jeg kan få dem alle, hvis jeg dræber dig.’ Klukker jeg fornøjet. Så flår jeg det kære væsens skjorte op. Hold da op, hun har en dejlig barm. Hun er virkelig en smuk kvinde. Jeg læner mig ind mod hende og kysser hende på kinden. Hendes hud er fugtig. Jeg rækker tungen ud og slikker grådigt hendes kind. Smagen er blomsteragtig og salt og syrlig på én gang. En vidunderlig kompleks og sammensat smag.

’Jeg kan smage dødsangsten i din sved, Caroline. Det giver en syrlig note til den normale salte smag af sved.’ Hvisker jeg betaget, mens jeg nyder hendes friske, ungdommelige sved som en fin vin. ’Én ting er at frygte døden, det er en ganske berusende følelse, men noget andet er visheden om, at alting snart slutter. Når du erkender, at døden er nært forestående og uundgåelig. Så mærker du dødsangsten lægge sin kolde hånd om dit hjerte og verden folder sig sammen om dig, så det føles som om du bliver knust.’

09’Nej, nej, jeg beder dig, jeg er kun 22 år gammel, please, lad mig leve!’ Klynker Caroline. Jeg klukker igen. ’Døden har ingen alder, lille skat. Jeg har dræbt piger, der var langt yngre end dig.’ Siger jeg og kysser hendes dejlige, bløde bryst. ’Du er køn nok til, at jeg gider bruge lidt tid på dig, før jeg slukker dit liv, men du er heller ikke den kønneste pige jeg har dræbt. Så hvis du pludseligt tror, at jeg får ondt af dig, og af den grund skulle vælge at skåne dit liv, så bliver du sgu slemt skuffet, lille skat.’

’Er der slet intet…?’ Begynder Caroline, men jeg afbryder hende med en finger på hendes bløde læber. Jeg ryster på hovedet. ’Desværre, lille skat.’ Hvisker jeg. ’Du er en ung og smuk kvinde, du har hele livet foran dig, og alle muligheder ligger åbne for dig. Hvis ikke lige det var for mig, lille skat, og hvis ikke lige det var for det forbistrede faktum, at nogen har betalt mig for at afslutte dit liv.’

10Jeg flår hende over på stolen, hvor jeg tvinger hende ned på knæ. Der binder jeg hendes ben med endnu en stump reb, før jeg trækker op i hendes nederdel. ’Hold da op en flot røv.’ Klukker jeg og giver den ene velformede balle et ordentligt klask. Caroline udstøder et sammenbidt hvin. ’Du er virkelig en dejlig, velskabt kvinde.’ Hvisker jeg anerkendende. ’Du er stam og slank som en ung gazelle.’

’Er jeg ikke andet end et dyr eller et stykke kød i dine øjne? Et objekt du kan ydmyge, udnytte og aflive? Har du ingen empati, ingen medfølelse, ingen medlidenhed i dit hjerte?’ Hulker Caroline, mens jeg grådigt overgramser hendes helt fantastiske røv. Jeg glæder mig over hendes indsigtsfulde kommentar. Det er sjældent jeg hører andet end jammer og flæbende bønner fra dem jeg afliver.

11’Tror du ikke, at jeg har ondt af dig? Tror du ikke, at jeg ejer empati? Jo, min skat, jeg kan sagtens sætte mig i dit sted, jeg kan sagtens føle din rædsel og dødsangst, som om den var min egen. Jeg mærker en klump i min hals, en knugen for mit bryst og en sugen i min mave.’ Hvisker jeg, idet jeg vælter hende om på rygge, trækker hendes ben op i luften og flår i hendes trussestreng.

’Hver gang jeg dræber, konfronteres jeg med min egen død. Jeg oplever døden igennem mine ofres øjne. Det er netop det, der gør mit job så spændende. Dødens nærhed og den følelsesmæssige intensitet.’ Hvisker jeg, mens jeg fornøjet studerer hendes glatbarberede skræv. ’Jeg håber blot, at nogen vil tage sig tid til at nyde mig, min krop og min rædsel, når min tid engang kommer.’

12’Åh gud, du er jo… du er jo… du er sindssyg!’ Hulker Caroline, med en stemme der knækker over flere gange. Jeg nikker. ’Jeg er i hvert fald ikke helt normal oven i hovedet, det anerkender jeg.’ Siger jeg nøgternt. Så presser jeg tre fingre op i Carolines skræv. Hendes ydre skamlæber er hårde og opsvulmede, hendes revne er varm, våd og imødekommende. Jeg stimulerer hendes skamlæber og skedevæg i et halvt minuts tid. Så trækker jeg fingrene ud og snuser til dem.

’Du er tændt, Caroline. Din fisse er våd og varm og du dufter af ophidselse.’ Konstaterer jeg fornøjet. ’Dit sind er fyldt af rædsel, ydmygelse og afmagt, men din dejlige, unge krop reagerer helt anderledes. Når døden er nærmest, mærker man livet allermest intenst. Dit hjerte hamrer og safterne stiger. Er det ikke fascinerende?’ Hvisker jeg, før jeg slikker hendes safter af mine fingre. De smager absolut himmelsk.

13Jeg er liderlig. Jeg må have nydelse. Jeg trækker Caroline op fra stolen, flår tøjet af hende og tvinger hendes smukke, hjælpeløse, nøgne krop ned på knæ foran mig. Jeg trækker op i min kjole. Jeg har ikke trusser på. Det har jeg aldrig, når jeg skal dræbe. Caroline stirrer måbende på mit glatbarberede skræv. ’Slik mig.’ Siger jeg kontant. Caroline læner sig frem mod mig. Jeg skælver af nydelse, da hendes silkebløde tunge rammer mine skamlæber.

Hun slikker mig nedefra og op over mine skamlæber, i lange, intense, kraftige strøg. Det føles vidunderligt. Igen og igen, hurtigere og hurtigere og hurtigere. Så tvinger hun pludseligt spidsen af sin tunge ind mellem mine skamlæber, og finder frem til mit varme, våde hul. Hun presser tunge så langt ind den kan komme, kører den rundt, trækker den ud og fortsætter op til min klitoris, som hun stimulere med intense cirkelbevægelser.

14’Åh gud, hvor er det vidunderligt!’ Stønner jeg anerkendende, da jeg mærker nydelsen i min krop vokse og vokse med hvert et strøg fra Carolines smidige og hæmningsløse tunge. Jeg lukker øjnene og overgiver mig til nydelsen. Jeg har aldrig før mærket så unge en pige slikke mig så vidunderligt, og da jeg får orgasme, brøler jeg højlydt og hiver og gisper efter vejret, mens nydelsen eksplodere gennem min krop.

’Hold da op, det var dejligt. Du forstår virkeligt at bruge din tunge.’ Siger jeg, da jeg efter hvad der virker som en evigheds ekstase, endeligt får vejret igen. Caroline smiler op til mig, mens mine safter løber ned af hendes kinder og hage. ’Bare for at udgå misforståelser, så slår jeg dig altså stadig ihjel, Caroline.’ Siger jeg. Hendes smil falmer. ’Men jeg gjorde mig virkeligt umage! Og du nød det jo!’ Hulker Caroline.

15’Ja, det var meget fint, lille skat. Læg dig ned på ryggen.’ Siger jeg og peger på stolen. Caroline lægger sig ned med et skuffet udtryk i øjnene. ’Der er noget hårdt under puden.’ Klynker hun og skutter sig. ’Det er der nemlig, skat.’ Klukker jeg og trækker min Uzi ud under Caroline. Hun stirrer rædselsslagent på det imponerende våben i min hånd. ’Ja, den skal tage livet fra sig.’ Siger jeg og nikker. Så sætter jeg den op af stolen og flytter lidt rundt på hendes reb, så hun ligger med alle fire i vejret.

Jeg tager den sidste ting under puden. En kort, tyk, sort dildo. ’Nu skal du have lidt i måsen, lille skat.’ Siger jeg og presser dildoen mod Carolines fine, lyserøde ringmuskel. Hun gisper og skutter sig i stolen. ’Nej.’ Hvisker hun. ’Åben op, lille skat. Den kommer ind, hvad enten du vil eller ej.’ Siger jeg og presser dildoen hårdt op i hende. Hun skriger da jeg tvinger det tykke stykke silokone op i hendes følsomme røvhul.

16’Åh gud, den er for stor, det gør ondt, av, av, av for helvede!’ Jamrer Caroline, mens jeg lystigt pumper løs med dildoen. ’Har du aldrig fået den i måsen før, lille skat?’ Spøger jeg, mens jeg nyder synet af hendes fine lille ringmuskel, der strækkes ud hver gang jeg trækker dildoen from og tilbage. ’Nej… det har jeg… ikke!’ Stønner og hulker Caroline mens hun ynkeligt kæmper for at få sine arme og ben fri af rebene.

’Så er det da også på tide, lille skat.’ Klukker jeg, fornøjet ved tanken om at jeg tager hendes anale mødom, få øjeblikke før jeg skal slukke hendes liv. En pikant oplevelse. Jeg mærker ophidselsen vokse i min krop igen. Jeg tvinger dildoen hårdere og dybere ind i Caroline, og nyder hvert et tårevædet klynk og hvert et grådkvalt grynt fra den unge, dejlige kvinde.

17’Nå, men vi kan jo ikke lege hele dagen, selv om det er sjovt.’ Siger jeg, slipper dildoen og tager Uzien i min hånd. Carolines krop stivner. Hendes store, smukke øjne stirrer på den lange lyddæmper, som jeg retter mod hendes bløde, delikate maveskind. ’Nej!’ Brøler hun. Jeg ignorerer hendes udbrud. ’Hør her, lille skat, jeg skyder dig i solar plexus og skråt op i en ca 45 graders vinkel. På den måde, vil kuglen passere gennem din lever, under dit hjerte, op gennem dit mellemgulv og ind i dine lunger. Du vil ikke dø med det samme, men langsomt drukne i dit eget blod. Lyder det ikke spændende, lille skat?’

’Nej, det lyder forfærdeligt! Please, jeg beder dig, lad mig leve, jeg vil gøre alt, jeg vil gøre hvad som helst! Hvad som helst!’ Vræler Caroline mens tårerne pisker ned af hendes smukke kinder. Jeg smiler. ’Jamen lille skat, du har allerede givet mig en dejlig orgasme. Det eneste andet jeg vil have af dig, er dit liv.’ Jeg slår automatindstillingen over på ’single shot’. Caroline brøler af sine lungers fulde kraft. Jeg trykker aftrækkeren i bund.

18Kuglen rammer helt perfekt, midt mellem underkanten af hendes bryster, ca. fem centimeter under kanten af hendes brystben. Kugle forsvinder ind i hende med et vådt svup. Carolines brøl svinder til en patetisk, smertefuld piben, mens rædslen lyser ud af hendes smukke ansigt og tårerne pisker ned over hendes yndige kinder. Jeg griber atter dildoen og hamrer den op i hendes røv.

’Nej, jeg… jeg vil… vil… ikke dø!’ Jamrer Caroline, med en stemme der er forvredet af smerte og rædsel. ’Det er sgu lidt for sent, lille skat.’ Klukker jeg. ’Selv de bedste læger i verden kunne ikke redde dit liv nu. Du har et par minutter tilbage, maksimum.’ Siger jeg, imens jeg ufortrødent fortsætter med at hamre den sorte dildo ind i hende. Hun ligger og hulker og klynker et minuts tid. Så begynder hun pludseligt at hoste blod op. Efter endnu et minuts tid, giver hendes blæremuskel slip, og en stråle urin løber ned over hendes skræv, hendes røv og dildoen. Så spjætter hendes krop en enkelt gang og hun ligger stille.

Jeg lader hende ligge med benene i vejret, dildoen i røven og blottet skræv. Receptionisten, politiet og retsmedicineren skal også have lidt at more sig over, når de finder hende. Jeg er ligeglad med, at mine fingeraftryk er på dildoen, eller at hun har DNA spor fra mig på sin tunge, læber, kinder og hage. Politiet har allerede begge dele. Hvis de engang fanger mig, vil de let kunne bevise at jeg står bag 27 drab. Men det gør de ikke. Så hellere tage kampen og dø i en kugleregn. Jeg håber bare, at jeg har tid og kræfter, til at gnubbe mig selv til orgasme, før livet forlader min synderskudte krop.

Ja, politiet kender mig. Alle der er noget i den kriminelle underverden kender mig. De ved at jeg gør det der skal til og ikke er bange for at dø. Der giver respekt.